Hele familien

Hele familien

torsdag den 1. april 2010

TUTTI-CUP

Bedre sendt end slet ikke - så her er lige kort (inden vi suser til Sverige og Gåsahoppet) lidt om sidste weekend i Brønderslev.
Bilen pakket med 3 mennesker, 8 hunde, dyner, sko ........ ja, det var der nok alt sammen, og der var ikke meget plads, men vi kom alligevel helt til Nordjylland.
Vi var noget spændte på det nye gulvtæppe, og det var meget forskelligt, hvordan hundene stod fast på det. Zippo stod ikke særlig godt fast, men Aya klarede det fint, så her er Pia ved at overveje, hvilken præmie hun skal snuppe. :-)


Henrik havde også taget den lange tur til Nordjylland, og det "gav pote" med certer både i spring og agility om lørdagen, så Kanero blev både spring og agility-champion. Tillykke med det.

Lørdag efter stævnet kørte vi ud i Tine's klub og lavede rally-demo. Bent forklarede, og Monty, Aya og Meghann gik en bane, og bagefter kunne man selv få lov at prøve. Det var rigtig hyggeligt.

Søndag havde Henrik Heidi og Kaya med. Det må bestemt være efter moderen, at det barn er blevet så yndigt!
Ticket og Bent løb sig til flot plads i finalen. Ticket stod fint fast på tæppet, men da vi nåede finalen var Ticket noget træt. De alligevel flot igennem banen med en enkelt nedrivning.Med hiv og sving lykkedes det også for Zippo og mig at komme med i finalen, og her er vi ved at gøre os klar til start.
Det blev til en fejlfri 2. plads efter Jesper og Indy, og Karin med Queeny kom på 3. pladsen. Jeg har set videoen fra finaleløbet, og Zippo ruller en del rundt på tæppet, så jeg kan godt se, hvor Jesper snuppede de 30/100 af et sekund. :-)

Monty og Meghann var også med og havde nogle fine løb begge dage.
Om lidt er vi på vej til Gåsahoppet i Sverige - kun med 2 hunde. Meget mærkeligt. Pia bliver hjemme og passer resten af banditterne.








Ingen kommentarer: