STORE SOIGNERINGS-DAG

Faktisk trængte de alle sammen! Altså til den store omgang med børste og neglesaks. Så hvad er bedre at bruge sin fridag på (ud over en tur på lossepladsen i formiddags)?

Efter frokost gik Pia igang, og i løbet af eftermiddagen fik hun arbejdet sig igennem hele Cirkus Blom's store flok. Ikke én gik fri, selv om Paddy virkelig ikke kunne forstå, at det var nødvendigt at han fik klippet negle.

Sjovt at se, hvordan nogle hunde bare nyder at blive nusset og puslet, og andre har kun i hovedet hvordan de hurtigst muligt kan komme ned igen fra trimmebordet.

Tak for indsatsen, Pia!

Meghann resignerer og ligger pænt stille, mens Pia klipper negle på bagpoterne!

Aya og Zippo ligger lige udenfor lågen og nyder, at de nu er færdige. Her er Zippo med sin mor. De er bare så lækre begge 2, nybørstede og fine.
Du får lige et kys, mor Ronja :-)

Agility, Vestegnen

Agilitystævnet i Vestegnen sidste weekend var en underlig oplevelse.


For det første havde jeg ondt i ryggen, så jeg kunne ikke løbe ordentlig til. Det gav os en del lalle-løb, et enkelt godt løb og resten disk. Øv! Det må vi kunne gøre bedre.



For det andet lykkedes det for arrangørerne at lave uhjælpelig rod i rigtig meget - og samtidig skrabe en kæmpe forsinkelse på mere end 2 timer sammen. De burde da kunne skrabe mange flere hjælpere sammen i sådan en klub, men det er altid de samme 10, der trækker læsset.



Zippo blev dansk agility-champion om lørdagen. Vi var lige udenfor præmierækken, så: nå ja - du får lige en lille pose guffer, certet kommer senere. Flad fornemmelse! Om eftermiddagen bliver Julie, som også løb sig til et championat den dag, og jeg så kaldt op, for nu skal vi have vores cert og vores erindringsgave. Hm....... Vi ventede 1½ time uden at der skete noget for os. Der var en del deltagere, som var blevet champions sidste år, der blev kaldt op og fik champagne og gaver, men vi andre ventede og ventede og ventede...... Til sidste gik jeg ind til Ulla og sagde, at nu kørte vi altså hjem - så måtte det andet komme søndag!


Søndag fik vi så endelig vores certer og erindringsgaver, men jeg var bare så underlig tilpads - og jeg kan ikke dy mig for at sammenligne med Gåsahoppet i Sverige, hvor man afviklede 2 dages stævne med præmieuddelinger uden problemer: certer, championater, rosetter og præmier kom sammen med resten af præmierne.



Men selv efter dette lille halvsure opstød er jeg stadig hammer stolt over min lille hund: endnu ikke 3 år, AG-champion, spring-champion og svensk spring-champion! Og jeg, der aldrig har haft en agility-champion før. Det er bare så dejligt. Samtidig følger han mig som en lille skygge herhjemme. Det er helt klart, at hvad vi laver sammen er det bedste - uanset om vi løber agility eller hygger i sofaen.


Tak Pia fordi jeg fik lov at købe ham dengang du pludselig stod med ham igen. Jeg er bare vild med den lille fyr!

Der var dog en lille positiv ting mere, nemlig at Bent og Ticket fik endnu en DM-udtagelse i agility, så nu mangler de kun 2 spring-udtagelser. :-)

Endnu en dejlig weekend

Denne weekend startede med DGI-landsdelsturnering i agility i Sorø. Jeg skulle løbe med Monty, Zippo og Ticket, da Bent var dommer. Julie løb med Meghann, og i DGI løber man åbenbart senior i sin egen klasse, så Meg fik lov at løbe de svære baner. Det så bare så godt ud. Meghann og Julie er simpelthen en totalt sammensmeltet ekvipage. Det er en skam, at de først har fundet hinanden nu, hvor Meghann er blevet gammel.
Monty var som han plejer - begejstret for at komme ud og løbe. Det er altid en stor fornøjelse at løbe stævner med den lille glade fyr.
Zippo var super. Vi svingede bare helt perfekt. Ingen tyvstart og fine felter. Uha, hvor jeg elsker den lille fyr!
Og Ticket havde heldigvis slet ikke tid til at se efter sin far. Vi fik desværre 2 disk, men det var gode disk, og hun løb super flot.
Afslutningen med en lille tunnel-fræser-bane var et hit. Selv om de fleste sukkede mens de gik bane, så kom de ud af banen med et stort smil, når de havde løbet. Det var bare sjov, og når man først fandt systemet, så var den såmænd heller ikke så svær. Der skulle bare løbes til.
Alt i alt en rigtig dejlig dag i solen med glade mennesker. Dejligt at vi har fået Kim og Pia i køkkenet, så alle kunne forsyne sig med mad og drikke. De er bestemt en gevinst for klubben.

Søndag var rally-dag
Vi havde tilmeldt Dazzler, Ticket, Paddy og Meghann, men da Paddy har problemer med sin ryg, så havde jeg taget Zippo med i stedet for. Pia skulle op med Aya - og vi håbede alle sammen på, at de ville få deres championat!

Den første af vores, der var på banen, var Dazzler, der skulle op i begynderklassen. Det var hans første rally-prøve, og træningen har nok været temmelig minimal, så det var rigtig flot at bestå med 77 points. Dazzler så ud som om han gik og hyggede sig med sin far, og Bent var meget stolt af ham.


I viderekommende-klassen skulle Ticket og Monty op. Ticket var et sats. Ticket har ændret sig mentalt rigtig meget på agility-banen, og Bent ville se, om det også havde slået igennem til andre ting. Men Ticket gik stadig i sine egne tanker, og Bent valgte så at løbe ud af banen og lege med hende, så hun fik en god oplevelse ud af det. Indimellem havde hun dog momenter, hvor det bare så rigtig godt ud.

Næste hund var Monty. Desværre havde dommeren besluttet, at de løbske tæver skulle op efter hver klasse - og ikke helt til sidst, som der ellers står i reglerne. Så Monty's første øvelse, som var en sit, foregik lige oveni det sted, hvor en løbsk begyndertæve lige havde siddet og tisset! Øv øv - absolut kun sporadisk kontakt bagefter. Monty mangler ellers kun 1 "pind" for at rykke op i eksperten, så vi prøver igen, men det blive sværere og sværere, fordi hans hørelse ikke er alt for fremragende.

Så kom vi til eksperterne. Pia og Aya var nr. 1, og jeg tror ikke at der var nogen, der trak vejret mens de gik banen rundt. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Heldigvis kunne vi ikke se dommer Frank skrive ret meget på papiret, så vi kunne nok ånde lettet op. Så manglede bare ærespladsen, men det gik heldigvis godt, og Aya kan nu føje titlen DKRLCH til sit navn. Godt gået af Pia og Aya.


Den næste jeg havde i ringen var Zippo. I et øjebliks vandvid havde jeg besluttet at han kunne få Paddy's plads. Jeg havde ellers sagt, at jeg ikke orkede at slås med ham en hel bane rundt, men nu var der jo tilmeldt og betalt, så ....... Men jeg tror da nok, at timerne med lydighedstræning har gjort, at det var nemmere for ham at koncentrere sig banen rundt uden at flagre i øst og vest, så vi kom faktisk banen igennem med 86 points. Yeaha! Og det med en ikke gennemført øvelse. Faktisk troede jeg, at der var 2 øvelser vi ville miste, men det blev kun stå-øvelsen, som jeg godt vidste, at han ikke havde helt tålmodighed til. Men det bliver bedre og bedre, så det skal nok komme. Og hold op, da jeg lavede bakke-øvelsen om, så bakkede han som en lille ekspert, og så kostede det jo kun 3 points at lave den om. Det har virkelig givet mig mod på at starte ham igen, og så forsøge at gøre ham til rally-champion. Herunder går han meget koncentreret langsom gang, mens Rohan kigger efter ham.

Sidste hund for mig var Meghann, og det var noget jeg havde set frem til. Dels er der en masse sjove øvelser i champion-klassen, hvoraf en del af dem foregår på højre side, og dels er det altid en fornøjelse at arbejde med Meghann. Trods hendes 10 år udstråler hun stadig stor iver, og da Pia på forhånd havde underholdt mig med, at den schæfer vi skulle konkurrere mod, havde fået 100 points i championklassen og var super til ALLE øvelser, så var jeg rimelig afslappet og bare klar til at vi skulle have det sjovt, Meg og jeg. Og prøv lige herunder at se hende gå "fri ved fod" på højre side. Hun ligner da en, der har det herligt.

Så er der jo de sjove øvelser som f.eks. springvandet, hvor vi drejer hver sin vej. Hvis ikke jeg vidste, at det er det vi laver herunder, så skulle man tro, at her gik det helt galt.

Men da dommer Frank vurderede, at schæferen, som gik meget tæt på føreren under "fri ved fod", blev skubbet rundt i venstre-drejningerne, så trak han den for nogle points på den bekostning. Meghann mistede 2 points undervejs, og vandt klassen med 98 points. Godt gået, gamle tøs. Det var bare en fornøjelse.

Så var det bare at pakke sammen og sætte kursen mod Sjælland igen. Tak til Brenderup DcH for en hyggelig dag. Og Uhmmmmmmm - Solvej's brunsviger-kage. Mums. Den burde have en medalje.

Farvel Bessie

I dag har vi måttet gå den tunge vej til dyrlægen med Bessie. Hendes ryg var plaget af spondylose, og det havde ødelagt nervebanerne til hendes bagpart. Hun slingrede og hun "tabte" bagparten, når hun forsøgte at hoppe op i sin bedste stol. Derudover var det klart for os, at hun havde det skidt og sandsynligvis havde mange smerter, men hun var jo en sej pige, så hun klagede ikke. Vi kunne dog mærke det på hende, og hun ændrede karakter til noget, vi slet ikke kendte.

Så da det her til morgen stod os klart, at nu var det rigtig skidt, ja så var der kun tilbage at ringe til dyrlægen, som heldigvis altid har plads til os, når det er nødvendigt.

Bessie har altid haft sin egen mening om tingene. Mange husker hende måske kun som en stresset hund, der lavede sin egen rækkefølge på aglity-banen, men herhjemme vil vi altid mindes hende som en kærlig hund og især som en dejlig legetante, når vi fik nye hvalpe. Tante Bess var altid den første, der legede med de nye små, samtidig med at hun på en sød måde lærte dem, at der er nogen hunde, man skal omgås med forsigtighed.

Også hos Lasse, Steen og Bente i Sorø, som altid passede hende når der var behov for det, var hun en højt elsket hund, og også der vil hun blive savnet rigtig meget.

Søde Bess - nu er du gået over regnbuebroen, og forhåbentlig løber du rundt og hygger dig med Ally, Siffer og Magnus. Selv om vi savner dig, så ved vi, at du har det bedre der, hvor du er nu.

Zippo - svensk spring champion

Torsdag den 1. april pakkede vi campingvognen for første gang i år. Turen gik mod Sverige, hvor vi havde meldt os til Gåsahoppet. Vi havde hørt så meget om den konkurrence, og specielt var vi spændt på at skulle løbe på kunstgræs.
Vi efterlod alle andre hunde end Zippo og Ticket hjemme sammen med Pia (tak for hundepasning, Pia) og kørte så mod Sverige. Fik fundet Nils Holgersen Hallen og sat campingvognen et OK sted. Var lige inde og så hallen og hilste på en del andre danskere.
Så var det bare ud spise lidt aftensmad og så tidligt i seng, for første banegennemgang fredag morgen var kl. 7.10!
Hvem mon har mest morgenhår - Bent eller Ticket?

Og vi blev bestemt ikke skuffet. Det her:
var fantastisk at løbe på. Både hunde og førere stod rigtig godt fast, så man kunne virkelig give den gas.

Ticket havde et løb fredag og 4 løb lørdag. Fredag var meget sent, så da var hun lidt fjollet - efter at have ventet hele dagen. Lørdag lå de første 3 løb lige oven i hinanden, og det sidste meget sent, men det sidste springløb var bare så flot. Desværre var der ikke nogen resultater med hjem, men det var alligevel en god oplevelse for Bent og Ticket.

Zippo klarede sig fint i det skrappe selskab. Heldigvis var der nogen der fik provokeret mig lidt, så jeg holdt op med at løbe så "pænt" og i stedet gav den fuld skrue. Så fradag aften sluttede vi af med at blive nr. 2 i springklasse 3 med 71 deltagere! Og da nr. 1 var svensk springchampion, så gik certet videre til Zippo, som dermed kan føje titlen: Svensk Spring Champion til sit stambogsnavn.


Vi fik 2 flotte sløjfer, en for certet og en for championatet, og et glas med indgraveret logo fra Gåsahoppet. Oj, hvor er jeg glad, selv om det næsten endte som en bedre gyser. Der skulle løbe ca. 20 hunde efter mig, bl.a. skulle Hanne Svejstrup løbe med Olsen, da Tomme var skadet. Hanne havde aldrig løbet med Olsen før, men alligevel lagde de ud i fin stil. Uha, det var nervepirrende. Men selv om det var et flot fejlfrit løb var Zippo en lille smule hurtigere. Pyha!

Tak for al den opmuntring og alle de søde kommentarer jeg har fået. Og til kærlige spark undervejs. Og så var det bare at køre hjem til Bisserup, hvor en meget stolt opdrætter ventede på os.

Det var et par dage, hvor det var dejligt at være dansker: 4 ud af 12 mulige certer gik til danmark. AG til Søren Gräs og Happy og Olsen ført af Hanne Svejstrup, og Spring til Julie med Chillie og til min Zippo. Godt gået. Vi kommer bestemt igen næste år.

TUTTI-CUP

Bedre sendt end slet ikke - så her er lige kort (inden vi suser til Sverige og Gåsahoppet) lidt om sidste weekend i Brønderslev.
Bilen pakket med 3 mennesker, 8 hunde, dyner, sko ........ ja, det var der nok alt sammen, og der var ikke meget plads, men vi kom alligevel helt til Nordjylland.
Vi var noget spændte på det nye gulvtæppe, og det var meget forskelligt, hvordan hundene stod fast på det. Zippo stod ikke særlig godt fast, men Aya klarede det fint, så her er Pia ved at overveje, hvilken præmie hun skal snuppe. :-)

Henrik havde også taget den lange tur til Nordjylland, og det "gav pote" med certer både i spring og agility om lørdagen, så Kanero blev både spring og agility-champion. Tillykke med det.

Lørdag efter stævnet kørte vi ud i Tine's klub og lavede rally-demo. Bent forklarede, og Monty, Aya og Meghann gik en bane, og bagefter kunne man selv få lov at prøve. Det var rigtig hyggeligt.

Søndag havde Henrik Heidi og Kaya med. Det må bestemt være efter moderen, at det barn er blevet så yndigt!

Ticket og Bent løb sig til flot plads i finalen. Ticket stod fint fast på tæppet, men da vi nåede finalen var Ticket noget træt. De alligevel flot igennem banen med en enkelt nedrivning.Med hiv og sving lykkedes det også for Zippo og mig at komme med i finalen, og her er vi ved at gøre os klar til start.

Det blev til en fejlfri 2. plads efter Jesper og Indy, og Karin med Queeny kom på 3. pladsen. Jeg har set videoen fra finaleløbet, og Zippo ruller en del rundt på tæppet, så jeg kan godt se, hvor Jesper snuppede de 30/100 af et sekund. :-)

Monty og Meghann var også med og havde nogle fine løb begge dage.

Om lidt er vi på vej til Gåsahoppet i Sverige - kun med 2 hunde. Meget mærkeligt. Pia bliver hjemme og passer resten af banditterne.