Julefrokost, julerally og juleskib

Næsten alt står efterhånden i julens tegn.

Fredag aften var vi til julefrokost for trænere og bestyrelse i Sorø Hundevenner. Vi var ikke så mange, men det var et rigtigt hyggeligt selskab, og rafle-pakke-legen kan (som sædvanlig) få de værste sider frem i folk. Der lærer man, hvem der er rigtige venner og ser folks sande jeg. :-)

Lørdag formiddag var vi oppe og klar til agility-selvtræning kl. 10. Det blev til 2 timer, før vi skiftede tøj og kørte til Sorø-Hallen, hvor Border Collie Klubben havde arrangeret udstilling, lydighedsprøver, HTM og rally.

Meghann og jeg skulle for første gang op i champion-klassen, og det var noget af en udfordring. Bakke på højre side - fy føj!!! Nå, men de andre var heller ikke særlig gode til lige den øvelser. Banen var ekstremt snæver - der var skilte overalt, og desværre var Meghann meget trykket i hallen. Øvelser som ellers bare bliver leveret med gnist og gejst skulle nærmest trækkes ud af hende, og det ses naturligvis på pointsene.

Alligevel blev det til 90 points og en flot 4. plads, så jeg er meget stolt af min gamle hund. Sjovt nok er det jo nærmest sådan en old-dogs-klasse. Bortset fra Annette med sin nye super-Neo, så var aldersgennemsnittet nok tæt på 10 år. Men herligt, at vores gamle hunde stadig kan konkurrere i denne disciplin.

Stort tillykke til Bente og Randi, som klarede sig flot i begynderklassen med deres unge hunde. Og I var så nervøse! Godt gået piger! Og herligt, at en lille flok fra Sorø Hundevenner var og kigge. Især tak til Kenneth for at have taget billeder.

Søndag hentede vi Lis og Andreas i Sorø for at tage til hvad der nu er en tradition: Bornholmernes juleskib i Køge havn. I år havde vi lært lektien og var der, da de åbnede, så vi nåede at se en del, mens man stadig kunne bevæge sig derinde.

Vi fik også handlet en del, bl.a. har jeg bestilt en fantastisk vævet kjole (fødselsdagsgave fra min søde mand), som jeg forhåbentlig får inden jul, og der kom også lidt julegaver i posen. Til frokost spiste jeg saltstegte sild, der næsten var lige så gode som dem, min far plejede at lave. Og apropos min far, så havde de Bornholske Jernbanefolk i år en DVD med en film om fars sidste tur med DBJ. Hvor sjovt. Den måtte vi naturligvis også købe.

Juleskibet er helt klart nu en tradition, som vi skal afsted til sammen med Lis igen næste år.