Først og fremmest selvfølgelig, at Zippo blev springchampion. Niels var så sød at filme mit løb. Som I kan se, så laver Zippo den største tyvstart nord for Alperne. Han var faktisk tæt på spring nr. 3, før jeg opdagede ham. Han havde ellers været så artig hele formiddagen, så det faldt mig overhovedet ikke ind, at han kunne tyvstarte.
Se løbet her:
http://www.youtube.com/watch?v=3PwH67P6-gw#watch-main-area
Andre gode ting ved dagen var:
- Bent havde 5 super-løb med Ticket.
- Kim, Edla og Lau kom på besøg og havde medaljer med til os (altså kage-medaljer), for så var de da sikre på, at vi fik medaljer den dag! Sikke en sød tanke.
- Hele vores Noa-Sorø-Ringsted-lejr med hyggelige mennesker og god stemning.
- Jette's fantastiske kage.
- Ribe's flotte præmiebord. Der er altid noget for enhver smag.
- Og tidsplanen holdt faktisk, så vi var færdige på det forventede tidspunkt.
Vi er bestemt klar, næste gang Ribe Hundevenner afholder stævne.