Hele familien

Hele familien

mandag den 7. september 2009

Fælles DM i agility

Lørdag den 5. og søndag den 6. september blev det første fælles DM i agility arrangeret af DKK og DcH afholdt i Pjedsted ved Fredericia, og det var bare et super arrangement (bortset fra vejret). En del gamle traditioner fra FUFA's DM var bibeholdt, f.eks. hold-løb lørdag og individuelt søndag, nogle gamle traditioner var valgt fra, f.eks. den lille morgen-bitter vi plejer at få, og nye var kommet til, f.eks. sang vi nationalsangen inden vi gik i gang, hvilket var en flot tilføjelse.

Bent og Ticket løb på hold med Flemming med Kvina og Athene og Henrik med Kanero. Efter springløbene lå de nr. 3, men desværre havde de en del feltfejl og en disk med i posen, så de endte på en 5. plads, hvilket nu heller ikke er helt ringe.

På billedet er der banegennemgang til springbanen.


Zippo og jeg havde til lejligheden allieret os med Janni og Cody, Ann-Britt og Duddi og Jesper og Indi, så vi havde et rigtig fint hold, og vi endte da også på en 2. plads. Øv at Zippo rev den næstsidste pind i AG-løbet. For mig var det rigtig sejt at løbe sidst for holdet begge dage. Jeg fik rigtig afprøver både Zippo's og mine nerver, og på den front er vi bare en rigtig stærkt team, Zippo og jeg.

Vores hold så bare rigtig nice ud med vores flotte bordeaux t-shirts, som blev flittigt vist frem, selv om det var slæde-hunde-koldt! Og herunder kan I se os med vores flotte blå buketter. Ud over buketterne fik vi medaljer, vin, hundemad og guffer. Generelt var der rigtig flotte præmier både lørdag og søndag.

Søndag løb vi så individuelt, og efter springløbet lå Zippo og jeg som nr. 3. Vi tog os rigtig meget sammen og løb en flot ag-løb indtil næstsidste forhindring, hvor jeg sender ham ind i en tunnel, han ikke skulle ind i. Øv Øv Øv!!! Så tæt på, og så alligevel så langt væk. Men jeg kan bestemt ikke tillade mig at klage over min hund. Han har bare leveret varen hele weekenden. Han var på, når han skulle, ingen svinkeærinder og ingen sjove ideer - fokuseret og glad. Jeg elsker bare den hund!
Så selv om vi ikke blev danmarksmestre, så er jeg stadig bare så stolt af hans præstation til DM, bare 2 år og 2 måneder gammel. Godt gået Zip! Og så i øvrigt tillykke til Jannie og Cody, som vandt for mellemklassen, til Regin og Nike, som vandt for de store hunde og til Jesper og Emsi, som vandt for de små hunde.

Og så må vi bare løbe ordentligt til DcH's DM om 3 uger. ;-)


Ingen kommentarer: