Stævne på Vilhelmsborg

Endelig endelig endelig var vi tilbage til noget, der ligner normal stævneafvikling og det første af de stævner, der er blevet en del af vores årlige stævnetradition: DcH Risskov's stævne på Vilhelmsborg. Et stævne som jeg havde glædet mig voldsomt meget til, af flere årsager: Vi har regnskabsafslutning på arbejde, og jeg knokler r.... ud af bukserne i øjeblikket, vi havde planlagt hygge og spisning med Anne og Henrik, hvilket er lig med god mad og god snak, og jeg skulle løbe med Hazel.

Så fredag fik vi slået lejr i hallen, gået en tur i de flotte omgivelser rundt om Vilhelmsborg, og så var det tid til dejlig salat og et glas godt vin. Af en eller anden grund står der altid stearinlys på min pakkeseddel til lige netop dette stævne, så der var dømt 100% hygge.

Lørdag gik det løs med løbene, og mit første løb med Hazel var spring åben. Det gik totalt i fisk. Vi var fuldstændig på hver sin planet, og ting, som Hazel plejer at være super dygtig til, virkede overhovedet ikke. Så efter første løb var jeg klar til at pakke sammen og køre hjem! 

Nå, men jeg valgte i stedet for at gå ud og få lidt frisk luft, og i de næste løb gik det heldigvis bedre. Det blev til en del ture ud med Keeper i løbet af weekenden, så hun også synes, at det var sjovt at være til stævne. På en af turene mødte vi Claudia Elsner fra Tyskland med hendes hun Phil (som er købt i Danmark), og så hyggede vi os lidt over "Dansker med tysk hund og tysker med dansk hund". Her er tyske Keeper og danske Phil.

Vilhelmsborg i sig selv er et fedt sted at opholde sig. Den store hal er så stor, at der kan være 2 agilitybaner i forlængelse af hinanden. Eneste minus er, at man skal op og ned ad en rimelig stejl trappe for at komme til og fra banen (og banegennemgang), så det blev til lige omkring 22.000,- skridt både lørdag og søndag.

Når Hazel skulle skridtes af var Keeper for det meste med. De 2 hyggede sig meget og nusser lige så fint rundt om mig. Ikke noget med at løbe langt væk! 

Keeper stiftede også for første gang bekendtskab med hundemassage. I hallen var 2 søde piger fra "Hund i trivsel", som har fysioterapi og massage for hunde. De sørgede for, at Keeper fik en fantastisk positiv oplevelse, og som man kan se på billedet herunder, så var hun helt afslappet, selv om der blev løbet agility næsten lige ved siden af og folk og hunde passerede stedet, hvor vi var.

Ekstra plus på kontoen var det selvfølgelig også, at massøren fandt Keeper i fin stand i forhold til sin alder, og hun fik ekstra pluspoints for at give gode "kysser". Jeg er super glad over, at hun i den grad kan finde ud af at slappe af, selv sådan et sted med masser af larm og aktivitet. 
En ekstra lille plus-ting er, at man på de her 2 billeder virkelig kan se hendes brune farve skinne igennem det sorte. Keeper er registreret med farven "seal", som netop er sådan lidt mørk kaffebønne-farvet. Det ses meget tydeligt her, og hvis man sætter hende ved siden af en sort hund, så er hun helt klart ikke sort.

Når man er en lille hund med til sit første store stævne over flere dage, så bliver man åbenbart meget træt og trænger til at være sig selv. Så er det godt, at man kan kravle ind under en seng på værelset, når nu menneskene synes, at de skal snakke hele tiden - og ikke med mig!

Rent resultatmæssigt var vi begge glade, da vi kørte hjem. Min målsætning var en DM-udtagelse mere, og den fik vi. Godt nok ikke en AG, men vi er da på vej. Højdepunktet var mig var helt klart AG3 søndag, som var mega lang og ret svær, men også med nogle sjove udfordringer. Hazel brillerede og blev nr. 2 (vi var kun 2, der ikke blev disket), og alle de svære ting, de sad lige i skabet. At jeg så kaldte hende ud af slalom, se det er en helt anden sag. 
Gimli var også en stjerne, og fik lørdag den sidste længe ventede pind i klasse 1, og er dermed nu klasse-2-hund. Dygtig Gimse! Og søndag fik han så den første pind i klasse 2. Starterne sidder lige i skabet, og felterne også de fleste gange. Det kan faktisk betale sig at træne systematisk på de ting, man har svært ved. Siger Bent! 

Tak til Risskov-folkene med Kurt Jensen i spidsen for endnu et fint afviklet stævne. Dejligt, at Johnny fra "Naturlig hundemad" havde sin bod, hvor præmiebon'er kunne veksles til lækkerier til hundene (eller man kunne købe, hvis man ikke var så heldig at have vundet noget). Fedt, at Vilhelmsborg efter 2 år er tilbage som et af årets højdepunkter. Vi glæder os allerede til næste år.

På arbejdstur til Tyskland

Da jeg for godt et år siden blev ansat i Ensinger Danmark vidste jeg selvfølgelig, at Ensinger var et tysk firma. Jeg vidste også, at vi skulle skifte regnskabssystem 3 måneder efter min ansættelse, men oplæringen gik faktisk fint via Teams og en masse gode beskrivelser af arbejdsgangene.

I starten havde jeg også et lidt distanceret forhold til mine tyske kolleger. De var i Tyskland - og jeg var jo i Danmark, men efterhånden lærte vi hinanden bedre at kende, og nu er der en del af dem, som jeg taler meget med, som jeg har fået et rigtig dejligt kollegialt forhold til. 

Nu er der gået et år, så vi skal til at lave regnskabsafslutning for første gang i det nye system. Mine tyske kolleger synes derfor, at jeg skulle komme en tur til Nufringen for at hilse på og høre om mange af de nye procedurer, der skal gennemføres.

Mandag den 14. marts satte jeg mig derfor i en flyver til Stuttgart. Første ændring var: på med mundbind igen - og ikke bare de små tynde, vi har klaret os med i Danmark. Det gik i flyveren, men derefter var det en FFP2-maske, som er både større og tykkere. Phew, hvor er vi heldige i Danmark, at vi ikke har haft det som krav - og at vi allerede har smidt maskerne de fleste steder.

I Stuttgart blev jeg hentet af min søde kollega Ute, som sørgede for at køre mig til fabrikken, hvor jeg fik set mig lidt omkring og fik en hurtig rundvisning udenfor, da det var ret sent på eftermiddagen.
Derefter gik det til hotellet. Jeg var indkvarteret på Hotel Hasen i byen Herrenberg, og alle dagene sørgede søde kolleger for at hente og bringe mig.

Tirsdag morgen vågnede jeg en halv time før vækkeuret ringede, og jeg besluttede mig for at gå en lille tur i byen. Hold nu op, en flot by! Jeg kom op i den gamle bydel, hvor alle husene så utrolig velholdte ud, og som ikke bare var et museum, men et sted, hvor folk boede. Det specielle lys kl. 6 om morgenen gjorde det ovenikøbet til en helt unik oplevelse.

Kirken i Herrenberg kan ses fra næsten alle steder i byen og i omegnen. 

Jeg var helt vild med, at rigtig mange af husene var bygget "udad" - altså for hver etage man byggede op, gik man også lidt længere ud. Det ses meget tydeligt på billedet herunder.

Tirsdagen gik med orientering om selve årsregnskabsafleveringen og så resten af dagen med "pigerne" i bogholderiet. Og så gik vi på indisk restaurant om aftenen. Planen var, at vi skulle på sightseeing i Stuttgart om aftenen, men det regnede ret meget, og vi (især jeg) var vanvittig trætte, så vi spiste indisk, og så var det i øvrigt på hovedet hjem i seng.

Næste morgen var det tåget, og jeg gik ud for at finde nye veje i Herrenberg's gamle gader. 

Onsdagen var planlagt med controlling-afdelingen. Når man er ny controller i Ensinger, så får man sin egen kop med tekst på, og man kan selv vælge en, man synes passer! Det her er min!

Onsdag eftermiddag fik jeg også en super fin rundvisning på fabrikken. Vi så både lagre, produktion, affaldssortering og ikke mindst det imponerende fuldautomatiske højlager. Desværre måtte man ikke filme eller tage billeder. Men det der lager, med 2 kæmpe robotter, der arbejdede uafbrudt, i 20 etagers højde. Det var vildt imponerende. 

Onsdag aften kørte vi med controlling-folkene til Tübingen for at spise. Tübingen har også en smuk gammel bydel, og vi vandrede op til vores restaurant gennem de smukkeste gader. Her er det rådhuset.

Vores restaurant lå ved siden af Schloss Hohentübingen - så vi var lige oppe og vende ved slottet, inden vi gik ind og spiste.

Udsigten fra slottet  var fantastisk, og på billedet kan man se det hvide hus til højre - det er vores restaurant, hvor vi spiste i havestuen.

Restauranten havde det (for mig) lidt svære navn "Mauganeschtle" og var kendt for sine "Maultaschen", som er en slags ravioli. Jeg fik Maultaschen med laks og spinat, og det var vandvittig lækkert. 

Og så var de 2 dage allerede gået. Torsdag startede jeg som de andre dage med endnu en morgentur. Jeg blev først hentet kl. 9, så jeg kunne sove længe og nyde min morgenmad i restauranten. Det lykkedes da også for mig at fare vild på min morgentur, så godt jeg havde "Google maps" ved hånden. 

Hjemturen gik via Amsterdam, og når man som mig ikke er begejstret for at flyve, så er en ekstra tur "op" og "ned" ikke lige det, man drømmer om. Men det gik. 

Desværre fik jeg på den sidste flyvning fra Amsterdam til København vanvittig ondt i mine ører, men jeg gik på arbejde fredag, og synes egentlig havde det ok, bortset fra at jeg stadig gik rundt med hovedet inde i en osteklokke.

I løbet af fredag aften fik jeg det dårligere, jeg hostede og jeg havde ondt i hele kroppen, og lørdag lagde jeg mig med den ondeste influenza jeg har haft i flere år. Så ikke noget DcH Landsmøde til mig. Søndag var det lidt bedre, men ikke godt nok til at jeg ville kunne løbe, så Channie-træningen måtte jeg overlade til Bent, og så tog jeg formiddagen på sofaen. Midt på eftermiddagen fik jeg hevet mig selv ud i luften med de 2 hunde, jeg havde hjemme - og det var faktisk ok.

Så nu tænker jeg, at "tidlig i seng" vil være god medicin for kroppen, så jeg kan forsøge at være frisk og komme på arbejde i morgen.
Selv om de ikke forstår dansk - så sender jeg masser af tak til mine søde kolleger i Tyskland, som sørgede for at jeg fik nogle dejlige dage med masser af god snak, information, viden, grin og god mad. You are the best!
 

Stævneweekend = knokleweekend

Så lykkedes det endelig for os at slå Corona og få afholdt vores sædvanlige vinterstævne hos DcH Næstved. Det var en hård, men også en rigtig dejlig weekend. Mine fødder er stadig smadrede, men jeg smiler stort ved tanken om den gode stævnedag vi havde.

Fredag startede vi lige med at lægge et spor - og derefter var det til Fuglebjerg for at handle. Vi havde annonceret med boller i carry til frokost, så fredag aften lavede jeg godt 250 kødboller. Phew, det varer længe, før jeg skal have boller i carry igen. 

Lørdag var jo helt normal træningsdag, så Keeper og jeg var til hvalpetræning. Hun er rigtig dygtig til at ligge og slappe af, når hun ikke laver noget. En ting, som jeg aldrig fik lært til Hazel, så det gør vi en del ud af.

Men med de der lytteapparater, så er der ingen undskyldning for ikke at høre, hvad man bliver bedt om. 💖 Jeg elsker simpelthen hendes kæmpe-ører 💖💖

Efter hvalpetræningen var der stadig agility, så Hazel nåede lige at pudse formen af, inden stævnet. Prøv lige at se det der happy-face. 😃

Efter træningen blev banen pakket sammen. Man tror det næsten ikke - men jo..... der kan faktisk godt være en hel agilitybane på en trailer, det skal bare pakkes ordentligt.

Fra kl. 17 kunne vi komme ind i ridehuset på Baunehøj Rideskole, og så var det bare med at få tømt trailer og bygget bane, så vi kunne komme hjem. Vi glædede os til besøg af Henrik og Anne, som kom og overnattede i vores campingvogn. 

Søndag morgen gik det løs med konkurrencerne fra kl. 8.00! Det blev en lang og til tider også kold dag, men med gode hjælpere og deltagere med godt humør, så lykkedes det os at komme igennem de mange mange starter. 

Rune havde lavet et lille program, der gjorde at man kunne taste fejl og vægringer ind i beregnerprogrammet med det samme. Det sparede 1 hjælper og en masse tid. Mega nice! 

Vores løb var en blandet omgang. Gimli havde  desværre ikke nogen fejlfri løb, men til gengæld 4 fantastisk flotte starter, uden så meget som en lille bitte tyvstart, så det var næsten lige så godt som at vinde det hele. Blitz havde en fest i sine 2 springløb, og Hazel var en rigtig lille nisse. I det første AG-løb var hun blændende god indtil næstsidste forhindring, hvor hun reagerede prompte på mit kropssprog. Begge de åbne klasser gik totalt i flapsy-hapsy, men til gengæld var vi fejlfri i spring 3 og blev nr. 2. Det var en fed måde at slutte dagen af på, at være på præmiepodiet med de sejeste "tøser".

Lige lidt efter kl. 18 var det hele overstået. Så gik rengørings- og oprydningsteamene i gang, og kl. 19.15 var alt ryddet, rytterstue og køkken gjort rent, banen pakket, kørt til Ålestokvej og sat på plads. 

På det tidspunkt var det så mørkt, at vi måtte have en bil til at lyse, mens der blev læsset af. Det ligner skumle gerninger, men er bare os, der læsser bane af.

Og så kunne vi slutte weekenden af med at nyde dette smukke syn ud over træningspladsen og med månen midt i det hele. 

Tak for en fantastisk weekend, et super godt stævne og en kæmpe indsats fra de bedste klubkammerater, tak til Henrik for at styre køkkenet, tak til deltagerne for at medbringe godt humør og masser af glade smil, også når det ikke gik helt som planlagt på banen. Og kæmpe tak til Henne Pet Food for at sørge for god mad til vores hunde, der har lige så meget energi sidst på dagen, som først på dagen. Det er guld værd.

Nå ja, jeg kan for resten godt forstå, at vi var trætte og havde ondt i fødderne dagen efter. Det her var bare søndagens skridt. 

 

Keeper - 4 måneder

I dag er det 4 måneder siden Keeper blev født.

Det har indtil videre været en helt fantastisk rejse. Med Keeper har der været rigtig mange "Det er første gang vi prøver ....... "

Hun er f.eks. min første korthårede, for jeg skulle ALDRIG have en korthåret!

Og f.eks. har vi aldrig før haft en hund, der på bare 2 døgn havde helt styr på klaplemmen i døren ud til haven - både ud og ind.

Og ud over at Keeper hurtigt fangede fordelen ved at kunne gå ud og ind som man har lyst til (man kan f.eks. grave i haven uden at nogen ser det), så fandt hun hurtigt ud af at gå ud og tisse og komme ind igen. Som 4 måneder gammel er hun stort set renlig! 

Keeper elsker alle mennesker. Hun kan også godt lide nogle hunde, men mennesker er det bedste - næst efter mad .......  Nå nej, næst efter meget mad! 

Hun er super arbejdsglad og lærevillig, både når hun skal lære de rigtige og gode ting, og når hendes fører bare en enkelt gang klikker forkert. Så øvelsen "left", der betyder drej rundt om dig selv mod venstre, blev p.g.a. et enkelt lille bitte forkert klik pludselig til "drej rundt om dig selv og hop op ad mor"!

Hun er også fræk som en slagterhund. Hun bider gerne i Gimli (og han finder sig i det), og hun muler Totten, men det bremser vi, når vi ser det! De 2 sure gamle damer har hun lidt mere respekt for. Til gengæld sneg hun sig en morgen til at snuppe osten fra Bents ostemad, der lå på spisebordet, bare fordi jeg var optaget af at læse avis. 

Fik jeg nævnt, at hun er glad for mad? Altså meget mad! Hun er også glad for legetøj, både til tidsfordriv og som belønning, men mad er godt - meget mad er meget godt. Faktisk kan det være svært, hvis det f.eks. er for lækkert. Så kan hun godt glemme, hvad hun egentlig skal, bare for at stirre på et stykke kylling. 

Jeg elsker hende til månen og tilbage igen - som jeg i øvrigt også gør med vores andre hunde. Vores dejlige brogede flok, som er så forskellige, både af udseende og sind. Men som hver især beriger vores liv med noget helt fantastisk.

Dagen er blevet forhånds-fejret med en tur på stranden med Hazel. På stranden er der masser af lækre ting at rode rundt i, og i går, hvor det var lidt barsk i vejret, havde vi stranden for os selv. 

Tillykke med dine første 4 måneder lille Keeper - jeg glæder mig til vores rejse sammen de næste mange år.