Vi er tilbage på sporet

Så gik der endnu en dejlig weekend med det, der fylder rigtig meget i vores liv - nemlig vores hunde. 

Lørdag stod den på agility hos Sydfalsters Agilityklub. Bent skulle være dommer og jeg skulle løbe med Hazel. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at når første banegennemgang er kl. 8.00 i Væggerløse - og man inden det skal have checket banen, sat telt op og drukket morgenkaffe, ja så skal man frygtelig tidligt op. Jeg hader, når der står 4.xx på vækkeuret, når det ringer. 

Men vi havde forberede os godt, og vi havde vores morgenmad med i bilen. Ostemad til Bent og skyr med müsli og frugt til mig. Vi er (heldigvis) begge til god solid morgenmad - ellers kommer vi ikke rigtig i gang med dagen.

Dertil et stort krus dejlig nylavet kaffe. Så kan man faktisk alligevel ikke rigtig beklage sig. Når så vejret ovenikøbet viser sig fra sin smukkeste side, ja så var der lagt op til en rigtig dejlig sensommerdag.

Det var et dobbelt klasse 1+2-stævne, og Hazel og jeg skulle først løbe efter frokost. For at få tiden til at gå medbragte jeg noget legetøj (= camera) og brugte tid på at fotografere klasse-1-hundene. Det kom der heldigvis rigtig mange fine billeder ud af. Jeg elsker altid, når nogen andre har fotograferet mine hunde, så som sådan en slags "pay back" har jeg selvfølgelig lagt dem ud på den Facebook-side, der er lavet til det formål. Men her er lige en lille smagsprøve.

Bent havde lavet super gode baner med masser af flow og alligevel mulighed for lidt handling (synes jeg - men jeg er måske ikke helt upartisk i den sammenhæng). Det blev til i alt godt 200 starter, som dagens dommer skulle koncentrere sig om. Sæt i gang.

Birgitte kom for at deltage med Midni, og hun havde selvfølgelig Fanta med. Fanta er for tiden udlånt som selskab til Midni, men det betyder ikke, at jeg elsker ham mindre. Min smukke blå dreng. 💙

Hazel løb super godt. I første AG-løb røg der desværre en pind og i det andet gik der koks i noget af det, så vi er heldigvis stadig i klasse 2 og mangler stadig 1 AG-pind. Springløbene gik også super, og vi vandt ovenikøbet den sidste af dem. Her er min smukke brune stjerne på vej i flyvende fart.

Der er rigtig mange ting, jeg elsker ved Hazel - men en af dem jeg værdsætter mest er hendes "cool" atitude i startområdet. Det gør mit løb meget nemmere. Jeg kan stå op memorere banen eller hygge-snakke med nogen - og jeg kan gå langt ind inden jeg kalder. Hun rokker sig ikke ud af pletten, før hun får lov. I'm in loooooove. 💖

Og når jeg nu er i gang med at skrive om "in loooooove" - så må jeg også lige sige, at jeg er forfærdelig meget "in loooooove" med ham her. Søde dejlige Bent, som på trods af, at han har stået i bagende sol og dømt over 200 hunde om lørdagen, ja så kører han selvfølgelig med mig og Hazel til lydighedsprøve om søndagen. Tak søde Bent, fordi du er som du er. I dag havde jeg virkelig brug for dig, og du var der for mig hele tiden. Totalt "in loooooove" 💘

I dag har jeg nemlig været til endnu en C-prøve, og ovenpå mit mildt sagt temmelig ringe resultat sidste søndag, så var jeg mega nervøs. Alle som har arbejdet med hunde ved, at sådan en nervøsitet, den går lige gennem linen og ned i hunden. Men med masser af opbakning fra Bent, så kom jeg i gang med min prøve - og det blev meget bedre end sidste uge. Desværre synes Hazel at figuranten så lidt farlig ud, så hun ville ikke give hals, men det var også det eneste minus. Og det helt fantastiske var, at vi fik 10 point (som er maks) i lineføring. Jeg hader den øvelse. Programmet er dødssygt, og rigtig mange begynder-hunde "dør" lidt i lineføringen. Jeg er godt klar over, at det handler om forkert indlæring, men jeg har ikke så meget lydigheds-grej i min værktøjskasse. Og 10 !!!!! Hold da op, hvor jeg jublede.

Der var selvfølgelig et par små andre fratræk, som f.eks. genstanden i det frie søg, som lige skulle myrdes inden Hazel kunne aflevere den. Men hold da op, hvor var det en dejlig fornemmelse at køre hjem med.

Gimli var også med til lydighedsprøve. Han mødte en sød lille hvalp som han fik leget lidt med, og så fik han trænet lidt med sin far. De var også ude og gå en tur på en meget befærdet vej. God træning til en lille fyr, der er lidt for glad for at kigge på biler.

I morgen er det arbejdsdag igen. Jeg er i øvrigt vældig glad for mit nye arbejde. Jeg kan mærke, at det bliver godt hen ad vejen, og det giver mig ro i maven at vide, at jeg nu har et "rigtigt" arbejde, som jeg ved jeg kan udføre. Så nyder jeg i øvrigt min køretur - især om morgenen, hvor turen hen over Farøbroen er utrolig smuk, i al slags vejr. Næste weekend er der DKK-DM i agility for Bent og endnu en C-prøve for mig. 

Til bryllup igen

I denne weekend har vi igen været til bryllup - og denne gang i vores egen familie. For Heidi (Bents datter) og hendes Dennis havde valgt, at nu var det på tide at få papir på hinanden.

Så der var inviteret til bryllup i Munke Bjergby Kirke, som i øvrigt er nærmeste nabo til Heidi og Dennis. Det var en rigtig smuk og personlig vielse, af en meget medlevende og dejlig præst.

Den sjoveste oplevelse var dog, at vi sang en salme, som for Bent og mig har en helt speciel betydning. I 1988, hvor vi blev gift i september, var vi om foråret til bryllup hos gode hunde/islandsheste-venner. Der sang vi i kirken en temmelig ny salme, som vi synes var meget smuk. Så da vi senere på året skulle vælge salmer til vores bryllup, ville vi gerne have den samme salme sunget. Den var så ny, at den ikke var med i salmebogen, men Bent skrev fine sangblade med alle salmerne i, så det var ikke noget problem. Og derfor var det så specielt for os, at den nu kom frem til Heidi's og Dennis' bryllup.

Ud over fornøjelsen af at være til et smukt bryllup, ja så er det jo altid dejligt at have familien med. Farmor bestemte sig heldigvis for, at hun gerne ville med. Farmor er en sej dame på 94 år, og det er ikke altid nemt at komme omkring - men Heidi's bryllup, det ville hun med til. Det var rigtig dejligt, og jeg tror farmor havde en rigtig hyggelig dag. Hun fik snakket med mange mennesker - og hun var meget meget træt, da Bent kørte hende hjem. Og nå ja, hvis I synes vi ser noget uformelle ud i vores påklædning i forhold til at vi var til bryllup, ja så stod der i invitationen: havefest - afslappet  påklædning 😀😀

Til ethvert ordentligt bryllup hører selvfølgelig en rigtig bryllupskage, og her var der hele 2 fantastiske kager med hver sin smag - og søde "lovebirds" på toppen. 

Til Semla's store undren proppede mor og far kage i munden på hinanden. De er nu underlige, de der voksne. 

Tak for en dejlig uformel og hyggelig bryllupsfest til Heidi og Dennis.

Søndagen stod straks i et lidt mere alvorligt tegn. Efter laaaaaang sommerferie, ja så skulle Hazel og jeg ud og forsøge at forbedre vores DM-chancer i C-klassen. Det gik nu ikke så godt, som jeg kunne have ønsket mig.

På det første dommer-sted var Hazel langt fra sit sædvanlige lidt fjollede jeg. Hun gad ikke hente apporten, hun søgte nærmest slet ikke efter genstanden i feltet, og hun hang noget i lineføringen. Jeg blev faktisk lidt bekymret, for det lignede hende slet ikke. 

Og det ændrede sig heldigvis på det andet dommer-sted, hvor vi hentede 3 10-taller og et enkelt 8-tal. Mærkeligt mærkeligt - men nu ved vi i hvert fald, hvad vi skal træne på til på søndag. Det er nok  noget at det dårligste, vi endnu har præsteret. Og nu er ikke noget godt tidspunkt til at præstere dårligt. Men vi må op på hesten igen. 

Gimli (og de andre hunde) var med - og han opførte sig eksemplarisk. Hilste overstrømmende på alle de mennesker, der gad klappe ham, og trænede fint med sin far i pauserne. Dygtig Gimse 😻

Men jeg kørte hjem med en lidt flad smag i munden, og det måtte vi jo gøre noget ved .........
Så en lille trøstekage måtte med hjem. Uhm, den var lækker. Chesecake med lemon. 
Og så må jeg bare op på hesten igen på søndag, og se om det bliver bedre. 

Hazels fødselsdag og weekend hos KAF

Tænk, i dag er det 2 år siden, at denne søde, smukke, intelligente, glade, dygtige brune chokoladeknap kom til verden. 

Lang tid i forvejen havde Anne givet mig lov til at  være med til fødslen - men der var jo flere dage endnu - troede vi. Bent og jeg var kørt til stævne ved Gram slot for at Bent kunne forsøge at få den DM-udtagelse, han manglede - og mens Bent løb agility, var jeg faktisk lige gået på shopping i de mange boder, da Emily ringede og sagde, at nu var fødslen altså i gang.

Hold da op, hvor jeg fik kastet mig i bilen og sat kursen nordpå. Jeg nåede at se 2 af hvalpene blive født - og den ene var Hazel. 

I de 2 år der er gået, har Hazel lært mig mange ting - og hun har også selv lært mange ting. Hun kan løbe agility - hun kan gå lydighed - hun kan gø utålmodigt, hvis der ikke sker noget - hun kan fræse haven rundt sammen med Blitz - ja, der er nok ikke nogen begrænsninger, ud over mig!

Jeg er stadig totalt vildt forelsket i min chokoladeknap. Tænk, hvad vi allerede har haft af oplevelser sammen. 

Vi har fejret Hazels fødselsdag med lagkage til agility-holdet. Det blev så til en god omgang agility-træning oveni - krydret med lidt "frit søg" og lidt lydighedstræning. Så er Hazel glad. Og så er jeg også glad.

I den weekend vi lige har afsluttet har vi været til KAF-CUP i Hornbæk. Vi boede lige  ved siden af Gimli's søster Ilya, og selvfølgelig måtte de to søskende have en play-date. Gimli er noget større end Ilya, og han har også en helt anden pels - men i hovederne ligner de hinanden. 

Ilya's "far og mor" - Camilla og Martin - havde i øvrigt besluttet sig til at blive gift under stævnet. Lige midt på agilitybanen. Det blev en rigtig hyggelig og god oplevelse. 

Aldrig har vi været så mange til et bryllup i så afslappet påklædning. Men Camilla lignede "en million". Jeg var især meget betaget af hendes flotte hårpynt. Sikke en brud. 

Hazel havde nogle fine løb. Det blev til en enkelt førsteplads i en spring-2, og derudover en række gode lærerige disk. Vi kæmper noget med den slalomindgang - men hun rykker hele tiden. Og jeg er sikker på, at lige pludselig, så sidder den der.

Bent var dommer, så ham så jeg ikke meget til. I hans sparsomme fritid løb han med Blitz. Det blev til et par fine løb, men desværre stadig ikke det sidste manglende AG-cert. Det er svært at koncentrere sig om lige at skulle løbe mellem 2 omgange dommergerning. Til gengæld løb Blitz en fint løb med Lone Sommer. Det var da ikke til at se, at de aldrig havde prøvet at løbe sammen.

Totten skulle også løbe, for han var jo på hold. Og han havde nok haft godt af at holde pause, for der var godt nok sat skub på. Tough'Y løb det ene hold-løb med Annette Thøgersen. Det gik bare super fint. Det tændte ham nok lidt af, at han ikke rigtig vidste, hvad det var hun havde gang i. 

Der blev også tid til at lufte de drenge, der ikke skulle løbe. Fanta, Gimli, Midni og Dazzler fik en ordentlig tur på marken. 

Så nu lader vi op til næste weekend, der bliver uden agility 😱Den kommer til gengæld til at indeholde endnu et bryllup og en lydighedsprøve. 

Stævne hos DcH Kolding - og så vender vi kajakken - igen

Sådan føler jeg mig lige nu 😀  Som en vinder. 🏆

Men lad mig igen begynde med begyndelsen: Sidste weekend blev tilbragt hos DcH Kolding på deres dejlige plads.

Vi havde en ekstra hund med, for da Pia skulle en tur til Sverige, ja så havde vi tilbudt at passe Waboo. Waboo falder bare ind i vores flok, som om hun altid har været der - og jeg var også meget i tvivl, om vi overhovedet ville levere hende tilbage til Pia. Hun er nemlig ualmindelig sød. Og Waboo og Gimli er bare bedste venner. De kan underholde sig selv i timevis, og de er hele tiden søde og artige og laver aldrig ballade 👼👼

Hvad mener ud? Hvem? Os??? Sengetæppet? Ej, altså...... Vi skal nok lægge det på plads, når vi er færdige med at lege. 

Og på trods af trusler om regn (som denne gang viste sig at holde stik), så var det et fint afviklet stævne. Super flotte præmier. Dejlig forplejning. Og Koldings plads har de fedeste luftearealer. Kæmpe ros til Jørn, Ulla, Anne og alle jeres hjælpere. 

Jeg vil dog gerne komme med et lille surt opstød. Mod rygerne!!! Ja ja - jeg ved godt at de i forvejen er et forfulgt folkefærd, men alligevel. Mellem banerne var der opsat et partytelt. Ikke til at holde party i, men for at vi kunne stå i tørvejr, mens vi ventede på at komme til at løbe. Med 2 baner i gang og regnen silende ned udenfor, ja så var der mildt sagt temmelig trangt i teltet - men det afholder ikke folk fra at stå derinde og ryge. Jeg kunne godt ønske mig, at folk røg i deres egne telte og ikke der, hvor vi alle sammen ventede på at komme ind på banen. For ud over røgen skal vi andre også passe på, at vi ikke rammer en hånd med en cigaret - for slet ikke at tænke på vores hunde. Nå, men jeg havde jo regntøj på, så jeg gik bare udenfor og stod i regnen og ventede. Det var der jo heldigvis mulighed for. 😊

Bent havde tilmeldt Blitz og Dazzler. Blitz havde igen nogle rigtig flotte løb, og blev bl.a. nr. 2 i søndagens kryptiske AG åben, designet af Kurt Jensen. 3 tuneller under balancen og ikke mange gennemførte overhovedet. Så det var mega flot at blive nr. 2 fejlfri på den bane. 

Bent løb også 2 springløb om dagen med Dazzler. D.v.s. Emily Kew snuppede det ene, for det faldt sammen med et af Blitz' løb. Dazzler elsker det. Der er fuld knald på både energi og lyd. 

Jeg løb (selvfølgelig) med min dejlige Hazel, og jeg kan godt mærke, at hun er ved at være over sin løbetid nu. Hovedet er ved at fungere igen. Teknisk kan hun så meget, og jeg er så stolt af alt det jeg har fået lært hende. Desværre løber jeg ikke så hurtigt, men det er hun rigtig dygtig til at kompensere for. Hun er også god til (som på billedet herunder) at gøre en forhindring færdig selv, mens jeg stikker af mod den næste. Jeg er bare så totalt forelsket i den hund og stadig dybt taknemmelig for at jeg valgte at lytte til min kloge opdrætter, da jeg skulle vælge. Vi er et godt match - Hazel og jeg. Det blev til en enkelt AG-pind i bogen, så nu mangler vi bare en for at rykke op i klasse 2. 

De 3 flotte billeder herover er alle taget af Morten Larsen, som ofte leverer stribevis af lækre billeder fra stævner. 

Mit eget camera denne weekend blev til det i telefonen. Men det er også fint nok til at fange, at Blitz var super meget træt lørdag aften. Så er det godt, at far er oppe og bygge bane, så hun kan snuppe hans stol. 💗 

 

De 2 "små" fik selvfølgelig nogle gode ture både sammen og alene. Her er det Waboo og jeg, der er på morgentur i det meget våde græs søndag morgen. 

Efter sådan en dejlig weekend havde jeg så bare 3 arbejdsdage tilbage på mit gamle arbejde hos Semler Agro. Jeg har nemlig været så heldig at få nyt arbejde - og denne gang et rigtigt arbejde af den slags, som jeg har ønsket mig aller mest. Så jeg vender kajakken igen, og i morgen starter jeg som bogholder hos FMR maskiner i Nykøbing F. Det er sådan et rigtigt bogholder/blæksprutte-job, hvor man har fingrene i det hele. Og jeg glæder mig vanvittig meget. Også selv om jeg får længere transport-tid. Det virker som om det er søde og dejlige mennesker, og jeg kender et par stykker af dem i forvejen. Så nu krydser jeg bare alt, hvad der kan krydses, for at det er der jeg skal være de næste mange år, indtil jeg skal pensioneres.

Vores "eget" stævne hos DcH Næstved

At afholde et agility-stævne er et kæmpe arbejde. Uanset om stævnet er et lille endagsstævne med få deltagere, eller om det er en uge med hundredevis af deltagere fra ind og udland, så er det et kæmpe arbejde. Før, under og efter. Og hvert år siger vi til hinanden: vi gider ikke næste år - men vi gør det jo alligevel 😉

I forhold til DcH Næstved's eget stævne, der traditionen tro ligger den første weekend i august, så begynder arbejdet allerede lige efter jul. Der skal laves indbydelse og stævnet skal lægges op på DcH-tilmeld. Det er ikke så slemt.

Det hårdeste arbejde står på i løbet af foråret: at skaffe så mange sponsorpræmier som muligt, så vi kan få så stort overskud til klubben (og til medlemmernes fornøjelse) som muligt. 

'

Efterhånden har vi gjort dette nogle år, Bent og jeg, så vi har vores helt egne systemer. Bygget ind i et kæmpe regneark, som holder styr på det hele. 

Henover foråret går tiden med at holde styr på hvad vi har fået lovning på af præmier. Få det hjem, få det skrevet ind i systemet, og måske finde på nogle nye sponsorer. I år fik vi hjælp til en del af dette af Lone, så det gav også lidt anderledes præmier end vi plejer at have. 

De sidste uger op mod stævnet spidser arbejdsbyrden til. Der skal laves hjælperplaner, startlister, dommersedler, pakkes kasser, rette op og nedrykninger, alt sammen rimelig hektisk. Men vi passer hver vores, og det kører faktisk fint, selv om vi ikke laver meget andet de 2 sidste uger end at gøre klar til stævnet. 

Vi er faktisk så privilligerede i vores klub, at vi har mange, der tilbyder deres hjælp. Men en af de hjælpertjanser, der plejer at være svære at komme af med, er køkkentjansen. Det vil sige, at den falder så tilbage på mig. I år havde Jette tilbudt at tage sig af køkkenet. Hold nu op, det var en kæmpe hjælp for mig. For når så også mine to sædvanlige superhjælpere (søn og svigerdatter) tillader sig at være på ferie, ja, så er der pludselig lidt ekstra praktisk at tage fat på.

Når så selve stævnet er i gang, ja så skulle jeg jo faktisk være uundværlig - hvis jeg altså har lavet mit forarbejde ordentligt. Hvis jeg så sætter mig i en stol og hviler benene 5 minutter, så får jeg først mega dårlig samvittighed, fordi de andre klubmedlemmer spurter rundt - men så må jeg sige til mig selv, at jeg har knoklet i månedsvis for det her, så det er ok at snuppe 5 minutter med benene oppe. 

Jeg plejer at få tilrettelagt puslespillet sådan, at alle kan nå de løb, de gerne vil løbe. Og ud over at det er dejligt for mig, når mine egne og Bents løb lykkedes, ja så elsker jeg, når det går godt for vores kursister. 

I år havde vi endda et par debutanter med. Flot af Birgitte med Midni og Anne med Bella at I tog mod til jer og stillede op. Alle ved, at første gang er en tærskel, der skal overskrides - og I klarede det så flot.

Mange fik rigtig fine resultater. DM-udtagelser og oprykninger. Der kommer vist en del kage til de første træningsgange. Men ud over præmier og placeringer, så er det en endnu større ting at se det smil, der nogen gange kommer frem, på løbernes ansigter. Prøv lige at se det her billede af Hans Christian og Bilbo - det smil kan man da kun blive glad af.

Familiens hunde var repræsenteret af Blitz, Dazzler og Hazel. Bent og Blitz, som desværre ikke var med på nogen billeder, havde flere gode løb. Bl.a. vandt de AG3 om lørdagen.

Dazzler var udlånt til Jannie. De er bare et super match. Og selv om man kan se, at Dazzler med sine 10 år er blevet lidt langsommere, så har han stadig gnist og gejst. LØB Jannie .......

Jeg havde selv fornøjelsen af at løbe med min dejlige Hazel, som heldigvis nu var færdig med at være i løbetid. Hun har de sidste par stævner været noget trykket af varme og løbetidshjerne, men lige så stille er vi ved at komme på normal kurs igen. Så når nu vi lige finder vores slalom, som desværre er kodet ud af Hazels computer under løbetiden, så bliver det super godt.

Tak til Leon Hulstrøm for fine billeder.

Endnu en gang til hjælperne for det store arbejde, I lagde i weekenden. Uden hjælpere, intet stævne.

Tak til de 2 dommeraspiranter for gode baner. Jeg er super stolt af, at vi i kreds 6 har hele 3 dygtige dommeraspiranter på vej.

Tak til Hans Christian Petersen og Jim Hempel for at være de strenge overdommere og vejlede vores aspiranter, så de bliver lige så gode som jer.

Tak til deltagerne for god sportsånd. Det var en dejlig weekend med masser af god agility, gode grin, god snak og ingen sure miner.

Og tak til Bent for at vi lever det her tossede hundeliv - sammen 💕

Tillykke med fødselsdagen til Blitz

Så blev det igen tid til det årlige hjertebillede af Blitzepigen. 7 år bliver hun i dag. Det er simpelthen ikke til at fatte. Hun er stadig den blideste kærligste hundepige man kan ønske sig, og hun udvider til stadighed sin fanklub. Hun går bare lige i hjertet på dem hun får lov til at kigge ind i øjnene. Vi ønsker, at du bliver 100 år lille Blitzepige. Du og Bent har været på en fantastisk rejse de sidste 5 år, og den er slet ikke slut.

Og alle billederne er fra stævnet hos DcH Frederikssund i weekenden. Blitz smiler stadig, når hun løber agilty.

Tillykke med fødselsdagen søde Blitz 💖💖💖💖💖💖💖💖💖💖

Brugt ferie billigt til salg

Sommerferie ??? Men det er da læææææænge siden. Eller - nej. Det er jo bare 4 arbejdsdage siden. Men allerede nu føles det som om det er lang tid siden, at vi holdt ferie. Det har til gengæld været en fantastisk en af slagsen. Med mange forskellige aktiviteter. Mest hund (selvfølgelig), men også lidt andet.

Og som med alt andet, ja så kræver en god sommerferie forberedelse, så Bent startede med at vaske og rengøre campingvognen grundigt. Så var den helt frisk og ren og lækker til ferien. 

Vores sommerferie var igen i år inddelt i 3 dele: først Dong summercamp = agilitykursus hos verdens bedste AB og Kim. Derefter en uge med total afslapning på en campingplads, og til sidst Jutlandia Cup i Esbjerg.

Kursus hos AB og Kim startede traditionen tro med at Kim fyrede op i sin pizzaovn og trakterede med hjemmelavet pizza. De smager fantastisk. Og det er bare utroligt, at Kim troligt står og fabrikerer pizza til ca. 20 mennesker i mega varme. Ovnen er så varm, at den dagen efter bruges til at koge kød til lørdag aftens måltid.

Jeg løb med Hazel. Hun er jo stadig (i mine øjne) en "baby" - eller måske er hun avanceret til teenager. Det er jo først i næste måned hun bliver 2 år. Men hun fortsætter med at imponere mig. Hendes største problem er mig og min manglende evne til at bevæge sig. Men jeg elsker at løbe med hende, og jeg bliver totalt "høj på hund" af sådan en weekend.

Bent sled 3 hunde op i løbet af weekenden!!! Nå nej, den korrekte historie er, at Blitz faktisk havde lavet en lille revne i sin ene trædepude tirsdagen før kurset. Det så umiddelbart ud til at være ok - men desværre var det efter lørdag formiddags træning blevet værre.

Og da Blitz jo gerne skulle være frisk og klar til Jutlandia Cup, ja så måtte Totten i gang. Han klarede det fint - men efter lørdag eftermiddag og søndag formiddag, så var han "brugt op".

Så måtte 2. reserven (Dazzler) i gang. Han var til gengæld helt på toppen og nød super meget at løbe søndag eftermiddag. Men så var han også træt. Meget træt. Længe. Når det så er sagt, så var det super sjovt at se hans entusiasme, så længe han løb. Nok er han ved at være gammel og ugidelig - men han elsker stadig at få lov at løbe agility.

Mellem trænngspassene blev der tid til at Bent fik trænet lidt med Gimli. Lille Gimli vokser og udvikler sig med lynets hast. Hvem har taget den lille nuttede hundehvalp, som vi hentede hos Camilla og Martin? Han er i hvert fald ikke hos os mere.



Efter kurset hos AB og Kim kørte vi til Sydfyn til Syltemae Camping, hvor vi har været før. Det er en plads med 0 (nul) stjerner - ingen hoppeborg eller swimmingpool - men fantastisk søde mennesker, super smuk natur og stor rummelighed. F.eks. er der ikke nogen der opponerer mod at vi kommer med 5 hunde, som går rundt i indhegningen og også siger vov en gang imellem.



Selv om det blev rimelig sent inden vi ankom, og selv om vi var trætte, ja så slog vi forteltet op. Men hegnet blev ikke færdigt før dagen efter.

Og når man så står op til sådan en himmel og sådan en udsigt - ja så kan man kun nyde at være på ferie. 

Men hvad er nu det? Det er jo Marianne's badedragt. Jo, for når vi nu boede så tæt på vandet - og der var badebro med nem adgang - ja så blev jeg jo nødt til at prøve.

Og det endte faktisk med, at jeg tog en dukkert hver formiddag, når vi var færdige med morgenmadshyggen. Nogle af dagene var det lige vel friskt, men andre dage var det herligt. Hazel synes jeg er åndsvag Hun skulle i hvert fald ikke i. 

Onsdag kom Birgitte på besøg og havde selvfølgelig Midni og Fanta med. Birgitte skulle til en bisættelse på Fyn, så vi passede Midni og Fanta så længe, og det var ikke noget problem. De andre beboere kiggede måske en ekstra gang, for pludselig var der 7 hunde - men de opførte sig alle sammen eksemplarisk.

Der blev også tid til lidt nørkleri i ferien. Jeg havde aldrig prøvet at flette med 8 snore før - men da jeg først kom i gang, ja så gik det super nemt. Det blev til en ny snor til Dazzler.

En ting, vi brugte rigtig meget tid på under ugen på campingpladsen, var at snakke med børn  og deres forældre og andre voksne. De 5 hunde tiltrak sig jo naturligt en del opmærksomhed, og rigtig mange kom hen og spurgte, om de måtte klappe dem.

Det gav anledning til mange samtaler om hunde generelt - folks egne hunde og ikke mindst børns forhold til hunde. Den ene dag kom lille Laust på 3 år og hans mor forbi. De var faktisk på vej på toilettet. Men Laust og Tough'Y faldt pladask for hinanden. Totten måtte ud på den anden side af hegnet, og så sad de nok der en times tid, mens Laust klappede og kyssede på Totten, der tydeligvis nød at være hos den lille blide dreng. Den lille dreng på billedet er Louis, som til daglig boede på Vesterbro i København. Han kom cyklende flere gange om dagen (og kom også forbi med både far og mor) for lige at hilse på hundene og sikre sig, at alt var i orden.

Og flere voksne stoppede op og begyndte af fortælle om den hund, de havde da de var børn. Når først de kom i gang, var de slet ikke til at stoppe igen. Vores genboer og naboer på campingpladsen satte sig ud foran deres vogne og hyggede sig over at se vores hunde lege med hinanden. Det var bedre end fjernsynet, påstod de.

Men sådan en uge går alt for hurtigt. Sidste aften på badebroen var både himmel og vand ualmindeligt smukt - og det er hunden jo også. 💖

I løbet af fredagen (efter morgenmad og morgendukkert) pakkede vi lige så stille sammen og satte kursen mod Esbjerg for at deltage i årets ugestævne, som i år var henlagt til Jylland og derfor hed Jutlandia Cup, arrangeret i fællesskab af Ribe Hundevenner og Dch Ødis Bramdrup. En rutineret flok mennesker, der har prøvet det her masser af gange. Det gav sig bl.a. udslag i et rigtig velafviklet stævne, på trods af 4 baner. Fine forhold hele vejen rundt - det eneste jeg kunne have ønsket var måske en madbod mere med et lidt andet udbud end det, der var.

Det var en hektisk, varm, hyggelig og dejlig uge - og herunder kommer i korte træk og lidt tilfældig rækkefølge små bidder af vores oplevelser fra ugen.

En ting, der nærmest overskygger agility-løbene, er "det store teltræs". Der er ikke plads til, at alle kan have teltplads i første række - men for nogen er det et "must" at have det. Så nærmest på højde med når hegnet væltes på Roskildefestival, så kæmpes der om de eftertragtede pladser. Det er lige der, hvor det er dejligt at være gift med en dommer med reserveret teltplads - i første række. Og ellers tror jeg nu bare, at jeg ville sætte mig bagved.



Jeg ved, at Bent er stolt over og glad for at være dommer, men jeg ved også, at han er særlig glad for at blive spurgt om at dømme til de store stævner. Der er et særligt sammenhold mellem dommerne fra ind- og udland. Og det er altid sjovt at se, hvordan de baner, som Bent nu har brugt tid på at udtænke og tegne, bliver modtaget af deltagerne. Det bedste er de baner, hvor folk brokker sig som gale under banegennemgang, og når de så løber med deres hund, så går det bare super godt.



Ud over at være dommer, så har Bent løbet med Blitz. Vi var spændte på, om revnen i trædepuden holdt, men det gjorde den. Den er også blevet smurt 3 gange om dagen med krokodillesalve. Det blev ikke til de helt store resultater, men til rigtig mange gode løb alligevel. Bent er blevet bedre til at presse Blitz - og hun kan holde til det. Og han bliver bedre og bedre til at bruge nogle af de gode ting vi lærer. Så de udvikler sig stadig.

Selv løb jeg med Hazel. 3 løb om dagen, og det var rigeligt til os begge. Både p.g.a. varmen, men også fordi Hazel glimrede med at komme i løbetid. Det er tydeligt at se, at det trætter hende. Alligevel løb hun fremragende. 3 pinde i springklasse 2 blev det til. Og masser af super gode løb. Så ups - nu mangler vi kun en enkelt ag-pind for at være i klasse 3 i DKK, og det synes jeg nok ikke vi er helt klare til endnu. Men jeg elsker at løbe med min lille chokoladeknap, og hun gør virkelig altid sit yderste for at forstå og gøre, hvad jeg beder hende om. 

Den norske dommer Helge Himle fik den gode ide, at under finalen skulle den resterende dommer-stab stå i målområdet og "hylde" finalisterne, når de kom ud fra banen.  En rigtig fin idé, som mange af dommerne heldigvis var med på. 

Og her er stævnets dommere og ringledere. Et billede jeg er rigtig stolt af, fordi jeg har både min mand og min søn med. Andreas var nemlig igen med som ringleder til Jutlandia Cup. I det daglige har Andreas ikke noget at gøre med agility - men han har i flere år været med som ringleder, og det har givet ham mange spændende venskaber med folk fra ind- og udland.

En anden meget vigtig person var banebyggerformand Jens. Utallige gange hørte man den her besked over højttalerne: "Vi har brug for banebyggerteamet til ...... Nå, I er her allerede". Det var første gang Jens prøvede kræfter med denne opgave, men han klarede det til UG+++. Sejt gået Jens. Det var ikke meget du så til din familie den uge.

Andreas havde for det meste jobbet som grill-mester. Det klarer han så flot 😇 (siger hans mor, som så slipper for at stå og stege i køkkenet).

Og prikken over I'et var, at vi i et par dage fik besøg af min yndlings-Signe. Det var bare så hyggeligt. Og det synes Gimli også.

Apropos Gimli, ja så har han jo hilst på og leget med masser af hunde. Men yndlings-legekammeraten er nu stadig søster Ilya. Her har de begge to forsøgt at gemme sig i en lille hule hos Camilla og Martin. Indimellem leger de stille og roligt - og indimellem leger de helt sindsygt vildt. 😱



En oplevelse af de rigtig dejlige var, da Gimli's far Jerry (og hans menneske-mor Christina) kom på besøg. Det var bare så dejligt at få lov at se ham "in real life". Han er sød og smuk, og han hviler utrolig meget i sig selv. Vi forsøgte selvfølgelig at tage det perfekte familiebillede - og ud af ca. 200 forsøg tænker jeg, at dette her faktisk er ok. Ilya, Jerry, Halina og Gimli. 💖💙💖💙

På hviledagen var Andreas og jeg en tur i Bilka, og vi besluttede at vi ville have en gave med hjem til Bent. Det blev til en pizza-sten til grillen (som Bent slet ikke vidste, at han ønskede sig). Så aftensmaden blev dejlig hjemmelavet pizza. Det skal vi dyrke noget mere.

Så 2 dage senere forsøgte vi igen. Nu med noget mere struktur og planlægning - men stadig også lidt efter "oprydning i køleskabet". Pizza med rejer, kammuslinger, laks,pølse, skinke ....... Der er jo masser af muligheder.



Vi havde også fornøjelsen af at passe søster Ilya et stykke tid, mens Camilla var inde og løbe. Her er de 2 små bøller fanget i et forholdsvis roligt øjeblik.

Det blev til mange skridt i løbet af dagen, når Bent skulle løbe, dømme, gå bane og i øvrigt bare færdes på pladsen. Og så var der dem, der boede længere væk end os - de gik endnu mere. 

Vi var jo så privilligerede at have verdens sødeste og dejligste naboer under stævnet. Vi boede på et hjørne, og på den ene side havde vi Mama Kew og hendes søde Kewties, og på den anden side havde vi Hanne og Ivan fra Sverige. Der var på forhånd aftalt max hygge med Hanne og Ivan, så vi mødtes hver aften - i deres eller vores fortelt - til lidt vin og en god snak om dagen, der var gået, og om alt muligt andet. Tak for mange gode grin og meget god snak. Øv, at I bor så langt væk. På billedet er det Ivan og Andreas der ordner verdenssituationen mens grillen bliver færdig.

Og selv om "jeg holder af hverdagen" - så er sådan en ferie alt for hurtigt væk. Men masser af gode billeder vil hjælpe mig til at mindes sommerferie 2018 med kursus, friuge og Jutlandia Cup.