Stolt med stolt på

Ja, det er nærmest sådan, jeg kan beskrive følelsen efter de 2 sidste weekender. Og ja, det handler selvfølgelig om hunde - mine hunde. 

I pinsen var vi traditionen tro til Kronch-cup hos Ribe Hundevenner. Jeg jagtede stadig det sidste spring-cert med Hazel, og Keeper skulle selvfølgelig også løbe. Det var weekend nr. 2 i træk med 3-dages stævne, så jeg var spændt på, hvor trætte hundepigerne (og jeg) var, men det gik over al forventning. 

Vel ankommet fredag eftermiddag fik vi en rigtig dejlig plads, lidt i et hjørne for os selv. Hvor heldig kan man være. Der er mange campingvogne i Ribe, og de holder meget tæt, men det her var lige, hvad vi havde håbet på.

Eneste forstyrrende element var den nedlagte indhegnede tennisbane ved siden af os. Ind imellem luftede folk hunde der, men det meste af aftenen var det nu søde Maria og Oliver, der løb rundt med deres kæpheste. Gimli synes det så enormt spændende ud.

Og selvfølgelig, når det er Kronch-Cup, så er Henne Pet Food på pladsen med standen. De betyder, at Hazels (og også lidt vores - men mest Hazels) rigtig gode veninde Beatrix skal besøges rigtig mange gange i løbet af en dag. Faktisk er det sådan, at når vi er kommet ud af banen efter et løb, så vil Hazel gerne bare løbe hen til Henne-standen og få guf af Bea. 

Vi var noget spændte på, hvordan Blitz ville klare 2 weekender i streg væk hjemmefra. Hun er efterhånden ved at være en gammel pige, og det er vigtigt for os, at hendes liv skal have kvalitet, så længe hun er hos os. Men Blitz klarede også weekend nr. 2 (og i øvrigt også nr. 3) uden problemer. Hun fandt en solstråle i min seng, og så boblede hun der, det meste af tiden. Og hun sover så tungt, eller hører så dårligt, at jeg kunne komme helt ind i campingvognen og tage billede af hende, uden hun opdagede, at jeg var der.

Hvordan var vejret i Ribe? Fantastisk! Bent var indsender det meste af tiden. Et job han i øvrigt hyggede sig rigtig meget med. Der blev gået mange 1.000 skridt - og knæene holder stadig. Men solcreme? Nej, den havde han glemt. 

Keeper vil også gerne besøge Henne-standen, men hun skal samtidig lige holde øje med, hvad der foregår på banen. Og når nu vi har fat i Keeper, så er der altså noget, der er faldet på plads i hendes lille kønne hoved, her efter 3. løbetid. Hold nu kæft, hvor hun er sjov at løbe med. Nem at håndtere på pladsen, upåvirket af al virakken, sikker på felterne, eminent i slalom. Love her to pieces!

Jeg tog så en beslutning i Ribe, tog Hazel ud af de åbne klasser og lod Keeper løbe dem i stedet for. Jeg kan jo ikke løbe uanede baner. 5-6 stykker, så er min krop brugt til lidt over maximum. Så jeg må jo spille mine taktiske kort rigtigt. Og det gav bonus den her gang, for Keeper kvalificerede sig til finalen som 2. bedste store hund. Wauw, siger jeg bare. 

I finalen blev vi disket, primært fordi jeg var for tung i r.... - men hold nu op, en fornøjelse at løbe finale med Keeper. Hun kan klare presset, publikum, tilråb og hujen. Og hun holder stadig fokus. Jeg følte mig hent hensat til "de gode gamle dage" med Zuper Zeje Zippo, som også var en fantastisk finale-hund. Og Keepers og min fælles rejse og først lige begyndt. Holy Moly, det bliver sjovt, det her. 

Sidste weekend var vi så på besøg hos DcH Herrestrup. En lille glad flok fra DcH Næstved, som hyggede sig sammen. Vi spiste i det medbragte store telt, og vi filmede, hujede og krammede. Hold nu kæft, hvor det er noget vi kan i Næstved. 

Lørdag fik jeg besøg af Lennart og Connie. Lennart og jeg var kærester, da jeg var først i tyverne. Lennart havde ryddet op i gamle billeder og fundet en stak med mig og mine forældre, og dem synes han, at jeg skulle have. Åh, hvor var det skønne minder. Prøv lige at se på det her billede fra 1979. Var der nogen, der sagde Jytte Abildstrøm? Og så de der briller? Tak tak, hvor er jeg glad for, at I gad køre til Herrestrup med de billeder til mig. 

Nå, men tilbage til hundene, der igen gjorde det fantastisk. Jeg løb 12 løb denne weekend. 3 disk, og resten var placeringer i top 3. Det er næsten ikke til at rumme. Der var et kæmpe udvalg af flotte præmier at vælge imellem, så vi kørte hjem med fine medaljer, masser af godter til hundene. Og lidt til mor: en bog og en flaske god rødvin. 

Keeper får jo normalt ikke lov til at ligge og kigge på banen, men her ligger hun pænt og venter, mens jeg bliver helt klar til at gå. Hun er bare så nem at have med. Ligeglad med alle andre hunde, bare hun kan se agility-fjernsyn. 

Denne weekend fik hun så sin 2. pind i spring klasse 2, så nu har vi 1 agility-pind og 1 spring-pind. Jeg havde forestillet mig, at vi skulle hygge os i klasse 2 i år, så måske ender det med. at jeg bliver nødt til at lave fejl med vilje for ikke at være fejlfri. Det er jeg bare ikke så god til. Mit konkurrence-gen tager totalt over, når først jeg er i gang.

Hazel fik 2 DM-udtagelser i agility, så nu mangler vi bare en, og det er lige meget, om det er spring eller agility. Så jeg tænker, at den skal vi nok få. Til gengæld har vi så aftalt, Hazel og jeg, at efter DcH DM, så løber hun senior. Hun skal gerne holde mange år endnu og bevare glæden ved at løbe agility, så det har jeg besluttet. 

Foto: Tina Hindsgaul

Højdepunktet på weekenden var agility åben søndag. Alle mine søde klubkammerater holdt vejret, mens jeg løb med Hazel, men hun var fint fejlfri og indenfor tiden. Men så kom Keeper, og selv om vi bruger tid på felterne, så var hun altså fejlfri - og 5 sekunder hurtigere end Hazel. Helt vildt! Heldigvis gik det ikke ud over Hazels DM-udtagelse. Og jeg måtte lige fælde en tåre, da det gik op for mig, hvordan det var endt. For det er da fantastisk. I mit hoved er Keeper jo stadig bare en lille baby. 

Begge hundepigerne har løbet fantastisk denne weekend. Det er vist godt, at der nu er et par uger, til vi skal til konkurrence igen. 

Så selvfølgelig måtte vi fejre med sushi og bobler. Ikke, at det er nemt, at komme ind i centrum af Sorø og hente sushi med sneglehuset på slæb, men det holder ikke Bent tilbage. 

Så nu er det om at blive klar til næste weekends kredsinstruktør-eksamen. Det bliver helt underligt med en hel weekend siddende indendørs, men det bliver nu også dejligt, at få det overstået.