Der var inviteret en finsk og en portugisisk dommer. Finnen var Ville Lukka, som jeg for år tilbage har konkurreret mod til NM, hvor han løb med en koiker. Portugiseren kan jeg ikke huske navnet på, men han er heller ikke en, jeg har lyst til at møde igen. Hans baner var ikke lige min kop the - og der var mange, der gav udtryk for det samme. Klasse 1 banerne var mega svære for unge ivrige hunde, og på stort set alle hans baner var der dårlige linier. Søndag morgen havde jeg faktisk slet ikke lyst til at køre til Sorø igen, for lørdagen havde være mega kedelig, og jeg havde faktisk slet ikke lyst til at løbe agility.
Hazel - foto: Tina Hindsgaul |
Nå, men op på hesten igen fru Larsen, så vi kørte til Sorø igen, og heldigvis for det, for der gik det noget bedre for mig og Hazel. Keeper var stadig alt for vild. Lille Keeps har brug for noget mere træning og stabilitet, inden hun skal løbe stævner igen.
Keeper - foto: Tina Hindsgaul |
Det gode var, at Bent virkelig fik taget sig sammen til at få nogle ordentlige starter med Gimli. Og det gav så også pote med placering i 2 ud af 4 løb og en pind i bogen. Det var så dejligt at se, at de fik lov til at vise, at de kan så meget sammen.
Bent og Gimli på præmiepodiet |
Hazel var "party-Hazel" om lørdagen men gode gamle "artig-Hazel" igen om søndagen. Bl.a. vandt vi den ene AG3-bane med 1 vægring og en fejl i slalom, som den eneste, der kom igennem.
Artig-Hazel med sin roset |
Men som sædvanlig var der masser af snak og hygge langs ringsiden. Vi havde prøveposer fra Henne Pet Food med og fik mange gode snakke om foder og godbidder. Det er bare en fornøjelse.
Der gik en masser af prøver på Kronch og foder ud af kasserne |
Og så fik vi familiebesøg. Om formiddagen af Bent's bror Steen og hans kone Bente - og om eftermiddagen kom Steen igen, denne gang med hans barnebarn Lili. Lili eeeeeeelsker hunde, så hun hjalp mig med at passe på Hazel mens vi pakkede sammen, og så gik hun med Hazel, da vi gik op til bilen. Hazel var blid som en engel og så ud til at befinde sig godt i Lili's selskab.
Lili og Hazel |
Vi fik endelig også taget det familiebillede, som vi har talt om i lang tid, nemlig Gimli med mor og søster. 3 grumsede på stribe. 💙💗💗
Gimli, Halina og Ilya |
Sorø-folkene var dygtige til at afvikle stævnet. Der var lidt forsinkelse lørdag, men søndag var vi færdige i fin tid. Stor ros til dem. Nu er der kun 1 stævne mere før DM, og så går vi mod efteråret og i trænings-mode. Det er jo også dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar