Stævne hos DcH Næstved

Nogen ting skal man kun gøre en gang, og så er det en tradition. 

Sådan er det vist blevet - efter at vi i DcH Næstved sidste år kastede os ud i at afholde et indendørs agility-stævne på Baunehøj Ridecenter i foråret. 

I hvert fald gjorde vi det igen i år. Kun for blå bog (vi orker ikke 2 dage) - men vi blev alligevel godt 70 hunde. Forberedelserne er lidt anderledes end vores sommerstævne. Vi køber alle præmier, og vi skal ikke bekymre os om køkken. Det betaler vi os fra. Så på mange måder er der knap så mange forberedelser. Der skal dog alligevel produceres "bling" til klasse-1-hundene. 

Lørdagen før stævnet aflyste vi træningen. Banen var våd og fedtet, og vi ønsker ikke, at hverken hunde eller mennesker kommer til skade. Til gengæld mødtes vi en lille flok om formiddagen og pakkede forhindringer på traileren.

Ved 18-tiden mødtes vi med endnu en flok engagerede hjælpere på rideskolen. Traileren blev tømt og banen blev bygget. Så var vi helt klar til søndag morgen.

De medlemmer af klubben, som stiller op til stævnet, ja de har automatisk vundet en hjælpertjans i løbet af dagen. Men jeg forsøger at få det til at gå op, så alle også har tid til at slappe af og se, hvad der foregår. Men ud over vores egne klubmedlemmer, så har vi en flok hjælpere, som ikke er medlem af DcH Næstved, men som alligevel bruger dagen på at hjælpe os. Det er bl.a. Søren, der bygger bane og slæber hele dagen, og ikke mindst Andreas og Signe, der trækker et stort læs. Andreas er indsender hele dagen, og Signe klarede indtastningen super flot. Det eneste Bent måtte hjælpe med var, når der skulle skrives i bøger. Faktisk lægges datoen ikke fast før vi ved, hvilke dage de kan. Børnearbejde er godt. 👼 Uanset hvad, så skal der lyde et kæmpe stort

TAK

til alle, der gav en hånd på dagen. Uden hjælpere - intet stævne. Så simpelt er det. 

Jeg er faktisk også begyndt at blive en lille smule bedre til at uddelegere nogen opgaver helt. Det gælder f.eks. præmieoverrækkelser, som de søde præmiepiger Jette og Lone klarer, helt uden at jeg blander mig. Jeg har så svært ved at give slip - men jeg øver mig, og det føles rigtig godt, når det lykkedes.

Når først stævnet går i gang, ja så er der heldigvis ikke så meget brug for Bent og mig. Vi skulle begge to løbe, og det gik rigtig fint.

Bent løb med Blitz,. Dazzler og Tough'Y. Blitz løb et fantastisk agility-3, som hun vandt. Det var et af den slags løb, hvor det hele bare spillede sammen, og det så let og flydende ud. Dazzler hyggede sig med sine 2 springløb (som han også vandt), og Totten fik sandelig en DM-udtagelse i den ene af sine 2 løb.

Jeg løb med min fantastiske brune, og det var en kæmpe fornøjelse. En lille vægring i AG3, men fejlfri i begge de åbne klasser, og 2 DM udtagelser på kontoen. Vi vandt AG åben i et løb, der bare føltes som en drøm. Og blev i øvrigt nr. 2 i spring åben. Wauw, siger jeg bare, hvor Hazel var fantastisk at løbe med. Bortset lige fra spring 3, men det var egentlig ikke Hazels skyld. Der var mine ben og mit hovede brugt op. Der var lukket og slukket og ikke noget at komme efter.

Som sidste år gik oprydningen lyn-hurtigt. En halv time efter sidste hund havde løbet, ja så var hallen og rytterstuen ryddet. Bent og Andreas mødtes med en flok for at tømme trailer og sætte forhindrigner på plads, og Signe og jeg vi sørgede for en anden tradition, nemlig at hente sushi til aftensmaden, ligesom vi altid gør, når vi har holdt stævne.

Nu glæder jeg mig allerede helt vildt til næste lørdag hos VAS. Der skal vi prøve at løbe på gulvtæppe. Det har Hazel ikke prøvet før.