Jeg elsker, at fredag er kort dag på arbejde. Jeg elsker også mit arbejde, men den der fredag eftermiddag, hvor der jo her - udenfor stævnesæsonen - som regel ikke er nogen planlagte aktiviteter, den er fantastisk. Ofte tager jeg min lille brune hund, og så går vi en tur - bare Hazel og jeg.
Og sådan et syn som det herunder, det kan man da kun blive glad over. Der er helt ro - ikke en gang en lille krusning på vandet. Solen er på vej ned, og jeg får ro i sjælen og i hjertet. Det er en dejlig måde at afslutte en god og produktiv uge på arbejde. Det her er ca. 10 minutters gang fra vores gadedør. Sådan en fredag eftermiddag føler jeg mig som et meget priviligeret menneske.
Jeg er også sikker på, at Hazel føler sig som en meget priviligeret hund. Lige så meget som hun elsker sit liv sammen med vores andre hunde, så nyder hun vores alene-ture langs vandet, hvor der er mange spændende ting man kan snuse til, når man er hund.
Lørdag og søndag var Bent inviteret til at dømme agility hos VAS i hallen i Vallensbæk. Det er et stævne, som vi ellers plejer at vælge fra, da jeg godt kan blive tung i hovedet af en dag i den hal. Det skal dog siges til arrangørernes ros, at sådan som stævnet kører nu, så behøver man kun at være der en halv dag (med mindre man er gift med dommeren og kun har en bil).
Da vi skulle være væk mange timer, så var alle hundene med i bilen. Så havde jeg heldigvis også en grund til at gå ud i det dejlige vejr, når jeg skulle lufte hundebanden. Gimli mødte mor Halina og han fik lov til at kysse på Camilla. Det er altid hyggeligt.
Men nu var vi jo kommet for at løbe agility. Bent havde mulighed for at løbe 2 af de 4 løb. I AG-løbet tyvstartede Blitz. Det var lidt ærgerligt, for så fik Bent efterfølgende ikke placeret sig selv helt rigtigt, og så endte det i en disk. Til gengæld kørte de med klatten i springløbet, hvor de løb fejlfrit og blev nr. 5.
Hazel og jeg skulle nu rigtig ud og prøve kræfter med klasse 3, og Hazel skulle for første gang løbe på gulvtæppe. Og begge dele gik over al forventning. Hun er stadig ikke den hurtigste hund i hallen, men hun er tæt på at være den høfligste. Hold nu op, hvor hun forsøger at gøre, hvad jeg beder hende om. Det blev til 3 fejlfri løb og et springløb der gik ret meget i kaos.
Det vildeste var dog, at da jeg blev kaldt op til præmeioverrækkelse i ekstraløbet fik jeg besked på at tage Hazels bog med. Det kunne jo kun betyde en ting:
Hold da op, hvor jeg blev overrasket og glad. Jeg kan bare se på alle billederne, at jeg smiler med hele hovedet og helt op til ørerne. Tænk, hvor er hun fantastisk min lille hund. At hun får et cert, det kom så meget bag på mig, og jeg blev både stolt og en lille smule tude-fjæs-agtig. Der er nu noget med det første cert. Og prøv lige at se hvor stolt hun ser ud.
Men hun har også al mulig grund til at være stolt. Hun klarer uden problemer både fysisk og mentalt 4 løb i en sportshal, hvor lys og lyd er noget anderledes end de hundehaller og ridehaller, hun er vandt til at færdes i. Totalt cool og med stor tillid til mig. Jeg er bare så meget "in looooooove" med den hund.
Søndag var det kun Bent, der skulle til Vallensbæk, så for mit vedkommende var der dømt sofa og afslapning, kombineret med lidt vasketøj og den slags trivialiteter.
Og så sluttede Hazel og jeg i øvrigt weekenden som vi begyndte den - med en tur langs stranden i det forårsagtige vejr. Bare hende og jeg. Så kom der ro på, inden vi startede på en ny arbejdsuge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar