søndag den 27. april 2008

DCH Landsdækkende stævne i Næstved

Solen var godt nok længe om at nå de lovede 18 grader, men da den først kom i gang, så blev det en fantastisk flot dag, hvor vi løb nogen rigtig gode og flotte løb. Vi havde dejligt selskab af Birgit og Ingo, så vi lavede et "Jyde-hjørne", og i løbet af dagen fik vi hyggeligt besøg af Wim samt af Mariannes kollega Steen og hans kone Hela, som også har en sheltie.
Vores 4 deltagende hunde løb super:

Paddy: vandt AG1 overbevisende med hele 4 sekunder ned til den næste hund - og fik dermed sin første pind i denne klasse, i et flot løb med super felter! Blev disket i AG åben og begge springklasserne, men havde bortset fra disken et rigtig flot SP1-løb. Disken kom kun, fordi Bent handlede "overmodigt".

Ticket: fik en slalomfejl i et ellers flot AG2 og vandt AGåben fejlfri og fik dermed sin første DM-udtagelse, selv om hun lige var et smut ude af banen og inde i teltet og checke, at alt var OK! Miss Tic vandt også SP2, med 3 sekunder ned til nr. 2, og fik sin første pind i den klasse - til gengæld blev hun disket i SPåben, hvor det kørte lidt rundt for hende. Men fælles for alle løb, har hun været glad og løbet stærkt. Ind imellem er hun lidt ukoncentreret, men ikke så meget, at det påvirker hendes løb.

Meghann: I dagens første løb, som var AG åben senior gik Meg totalt i selvsving i en tunnel. Hun havde en fest rundt i tunnellen 3 gange, men det kostede jo altså en disk. SP2 senior blev hun nr. 2 med 10 fejl, AG åben senior vandt hun og SP åben senior gav en 2. plads efter Ingo og Sussi, selv om jeg pressede hende helt vildt meget.

Monty: I dag var Monty's dag - han styrede helt klart efter toppen - vandt alle sine løb fejlfrit, blev bedst i 2 åbne og bedst i 4 klasser. Han leverede varen kontant - og var en super dreng - især var jeg imponeret af hans spring åben, hvor han slog en flyvende Bitny med Camilla, der dog havde nogle store buer. Nu er han godt nok også træt - det lille kuglelyn. :-)

Og lille Zippo var med og havde en hyggelig dag, hvor han fik hilst på rigtig mange hunde og mennesker. Han charmer sig ind hos alle og får rigtig mange venner.

Nu er alle trætte, både 2- og 4-benede. Mon ikke vi skal tidlig i seng?

2 kommentarer:

Pia sagde ...

Tillykke med de fine resultater og især til Bent og Paddy....
ønskes af os der bare sidder her hjemme og følger med på nettet og sms´er

Hazyland Border Collies & Biscuit sagde ...

Tillykke med en god weekend til alle Whizzing Border Collies og til lille Monty :-)
Mvh Emmy - der låner Soda og Spooky de her dage)