For et stykke tid siden, tilmeldte vi os til Løvfaldsstævnet hos Ribe Hundevenner. Der havde ikke været nogen stævner siden DcH DM, og vi trængte til at få checket formen i forhold til de justeringer, vi hele tiden laver, når vi træner. Hvad vi ikke tænkte på var, at der var en masse andre, der fik samme gode ide, og når så stævnet finder sted i nærheden af Ribe, ja, så må vi tidligt op.
Jeg indrømmer blankt, at selv om jeg normalt er morgenmenneske - ja så er 03.30 altså meget meget meget tidligt at stå op. Men, hvis man vil ud af døren til tiden, så er det nu en gang sådan, det er.
Til gengæld havde vi både vejen og Storebæltsbroen for os selv. Så de 2½ time gik rimelig snildt og hurtigt.
Jeg var meget spændt på især Keepers løb, da vi har prøvet at lægge en ny strategi. Keeper brændte tidligere alt sin energi af i første hug, med det resultat, at resten af dagen gik op i gøen, råb og frustrationer. Men Channie havde en teori om, at hun - lige som mennesker kan - gik "sukkerkold". Så nu spiser hun små lækre lette måltider fordelt ud over hele dagen mellem løbene, også til træning. Det er f.eks. Henne Pet Food's laksemousse, blandet med hakket Pemmikan og en eller anden form for elektrolytter. Og umiddelbart ser det ud til, at vi er på rette spor. Keeper havde i hvert fald 3 fine løb - 3 fine disk - men uden den voldsomme stress, som plejer at ramme os begge, fordi hun kører så højt op. I øvrigt synes Keeper jo, at det var dejligt, at mange af hendes yndlingsvenner var i Ribe, så hun overkyssede Rune i hele hans hoved.
Keeper fandt også ud af, at hvis man hoppede op på bænken, så kunne man kigge over barrieren og ned på banen. Så var der agility-fjernsyn. Det var dog kun lige kort hun fik lov til det, for mellem løbene var hun ude og sove i bilen, så hendes hovede kunne få ro. Keeper er en helt fantastisk hund, hun kan rigtig meget, og jeg er vildt glad for hende, men hun er godt nok en heftig dame. Jeg er glad for, at hun ikke er min første border collie, og at jeg har et godt netværk at bruge af.
Gimli og Hazel løb også i Ribe. Gimli havde super fint styr på sine felter, og hans starter er også blevet betydelig bedre, så det blev til 3 rigtig fine løb, hvoraf det ene gav en plads i præmierækken. Hazel løb først et fint AG3, men hun havde glemt, at slalom havde 12 pinde! Irriterende - og det gnavede lidt i maven, da jeg startede hendes 2. løb, men det gik heldigvis fint, så der blev også en plads i præmierækken. Da vi nåede til springløbene var mine ben brugt op, så Bent løb spring 3 med Hazel. Et super flot og fejlfrit løb, men desværre var der 2, der var hurtigere end os. Det der sidste cert er godt nok svært at få fat i.
Præmierne hos Ribe Hundevenner var super fine, og vores 3 placeringer gav den fine bunke herunder.
Vi havde meldt fra dagens sidste springklasse, og smuttede hjemover ved 17.30-tiden. Bent skulle op søndag og sømme i Vipperød til belgierklubbens VM-udtagelse, og vi kunne godt mærke det der med 03.30 om morgenen. Heldigvis fik vi jo en time ekstra pga sommertiden, så søndag morgen var vi forholdsvis friske. Bent satte kursen mod Vipperød, og jeg blev hentet af Christian, så Hazel og jeg kunne komme til rally-træning i klubben. Det var simpelthen et hold seje hundefører og hunde, der modstod regnen og trænede i en time, men bagefter lignede vi alle nogle små druknede mus. Der var dog stadig smil over hele linjen, for det havde igen været en god time, som Heidie havde sat sammen til os.
Christian satte mig af igen i Bisserup, og så var det, at min søndag blev rigtig sjov. For jeg havde da glemt min nøgle, da jeg kørte om morgenen. Og naboen, som har en ekstranøgle, var ikke hjemme. Og den anden nabo, som har nøgle til naboens hus, var heller ikke hjemme. Jeg prøvede, om jeg kunne åbne klaplemmen i havedøren, men nej. Til sidste måtte jeg skrive til Bent, som heldigvis foreslog mig at ringe til Andreas. Nå ja, hvorfor havde jeg jo ikke tænkt på det. Så Andreas kom og låste sin mor ind. Dygtigt barn - eller ...... måske var det bare pay-back-time for de gange, vi har været den anden vej med en nøgle.
Resten af søndag eftermiddag foregik på sofaen - hvis jeg da kunne få plads.
Om aftenen kom Andreas, og Gimli glemte for et øjeblik,at han ikke var nogen lille skødehund.
Næste weekend står den på klubmesterskab hos DcH Næstved. Det plejer at være en rigtig hyggelig dag med masser af aktivitet og masser af snak. Så håber vi bare, at vejrguderne er mere med os end de var denne søndag.
