Alting
har en tid.
For
alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En
tid til at fødes, en tid til at dø.
En
tid til at plante, en tid til at rydde.
En
tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En
tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En
tid til at græde, en tid til at le.
En
tid til at holde klage, en tid til at danse.
En
tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En
tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En
tid til at opsøge, en tid til at miste.
En
tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En
tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En
tid til at tie, en tid til at tale.
En
tid til at elske, en tid til at hade.
En
tid til krig, en tid til fred.
Den
her fantastiske tekst stammer faktisk fra Bibelen. Den er fra Prædikerens bog,
kapitel 3, vers 1-8, og den blev læst og fortolket af præsten ved min
svigermors bisættelse. Det er en tekst, der satte et mylder af tanker i gang i
mit hoved, og som samtidig beskriver den tid, der til nu er gået af 2023, både
for os (Bent og mig), vores familie, vores land og hele verden med sygdom og
krig.
I
januar og februar er der sket en masse – og alligevel ikke ret meget, men det
kan meget godt beskrives sådan her:
Der
er en tid til begejstring, en tid til fordybelse
Når
man træner hunde, så er det en lang ruchebanetur af glæder og frustrationer,
men starten af året har for os været fantastisk. Vi har haft fantastiske
træninger hos Channie både med de 2 ”gamle” og de 2 små. Vi har løbet
halsbrækkende svære baner, og nørdet små sektioner. Wauw, hvor er vi bare klar
til sæsonen går i gang. Vi har også trænet lydighed, hvor vi udsættes for mange sjove ting. Hazel går helt amok, når Jonna begynder at sige sjove lyde.
Der
er en tid til gåture, en tid til solnedgange
For
lynhurtigt er det blevet så lyst om eftermiddagen, at vi kan nå hjem og gå en
tur med hundene. Det bliver dog hurtigt mørkt, men det giver til gengæld nogle
flotte ture i solnedgangen. Det giver så meget ro i mig at stå på stranden og
kigge ud over vandet, lige mod solen. Alt stress forsvinder, og der er ikke
plads til dumme tanker i mit hoved. Kun til fred og ro.
Der
er en tid til fornyelse af kontrakter
Og
vi er super glade for, at vi igen i 2023 er en del af ”Hennes Helte”, og derfor
kan give vores hunde det lækre foder produceret i Danmark af friske laks. Det
er dejligt at se, at hundene er energiske og har smuk og blank pels. Tak til
Henne Pet Food for at give os den støtte igen.
Der
er en tid til afsked, en tid til sorg
Vi
har her i februar sagt farvel til Bent’s mor, Andreas’ farmor og min søde lille
svigermor. Hun var den sidste i den generation, så nu er det os, der er ”de
gamle”. Hendes sidste tid var ikke let. Ud og ind af sygehuset, med og uden
briller, tænder og høreapparater. Hjemmeplejen i Sorø får bestemt ikke mange
plus-points fra os. Der var helt klart nogle dejlige mennesker imellem, men der
var også meget svigt – og at bo i et hus, der blev gjort rent hver 3. uge, det
er bare ikke særlig lækkert. Heldigvis kan vi trøste os med, at hendes sidste
døgn på Slagelse Sygehus blev fyldt af omsorg og kærlighed. Hold nu op, hvor
personalet var fantastiske, både overfor farmor og os. Og vi holdt hende i
hånden mens hun forlod os, stille og fredfyldt. Mere kunne vi ikke ønske os på
det tidspunkt. Nu er bisættelsen overstået, så tilbage er alle de praktiske
ting med oprydning og salg af hus. Og sorgen og savnet.
Der
er en tid til at blive klogere
I
DcH-regi er jeg i gang med at uddanne mig til kredsinstruktør. Det er dem, der
underviser de kommende lokalforeningsinstruktører, både på grundmodulerne og de
mere specialiserede overbygninger. Det er super spændende, og ud over den
reelle uddannelse er der også nogle sidegevinster. En af dem var et spændende
foredrag med Lea Nor om hvalpens prægning de første måneder efter vi har fået
dem hjem og de begynder at komme på træningspladsen. Puha, der er altid nogle
aha-oplevelser i sådan et foredrag, hvor jeg enten tænker, at ups, det har jeg
da gjort med den hvalp, jeg har nu – eller aha, det skal jeg huske til den
næste hvalp. Og så er Lea en fremragende foredragsholder, som taler direkte til
folk og har veldokumenterede svar på alle spørgsmål.
Og
inden vi kan nå at blinke med øjnene er vi ude af februar. Foråret – og for os,
årets første stævne – vinker forude. Sommerferien er på plads, og pladsen på Järnavik
til en uge sammen med Hanne og Ivan er reserveret. Vi glæder os til det hele.
Alting
har en tid