Rygterne siger ..........

 ….. at vi har meldt os ud af alting. Det er nu ikke helt korrekt! Så her kommer den sandfærdige beretning om, hvad der sker i vores liv lige nu.

Jeg arbejder som bogholder – og jeg elsker mit arbejde! Jeg trives med de udfordringer jeg har, og jeg trives med mine kolleger. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg hader at have revision. Så perioden fra maj til juli er hård for mig. Jeg er temmelig ærekær omkring mit arbejde, og jeg bryder mig ikke om, at nogen finder fejl, som jeg har lavet – eller finder noget jeg kunne have gjort bedre! Samtidig er det de måneder, hvor vi træner hunde om aftenen, og jeg vil gerne træne mine hunde! Så hvert år foregår der en kamp i mig med at balancere arbejde og fritid i de måneder, samtidig med at jeg skal forholde mig til revisors syn på mit arbejde. Heldigvis har jeg en god og forstående chef, som formår at hive mig op, når jeg sidder og føler mig som verdens dårligste bogholder! Og mine hunde elsker mig jo altid, uanset hvor meget eller lidt vi træner.

Hundetræning i solnedgangen

I den samme periode har Bent skullet forholde sig til, at hans arbejdsplads på forsyningen i Næstved skulle lægges sammen med den tilsvarende i Slagelse. Der blev lavet mange ”spilleregler” for, hvordan det skulle foregå, og rigtig langt hen ad vejen har Bent været super positiv i forhold til sammenlægningen. Jeg synes, der var nogen ændringer i Bents væremåde og har utallige gange spurgt, om han var stresset i forhold til sammenlægningen, men har fået et ”nej” hver gang.

Vinen slynger sig op ad udhustaget. Hvepsene har spist de sidste druer.

Så blev det sommer og vi havde en dejlig sommerferie med ZAC-camp, Jutlandia-Cup og en uge på Järnavik Camping i Sverige med Hanne og Ivan. Så der kom vi helt ned i tempo. Men tilbage på arbejde blev vi hurtigt hvirvlet ind i den vante trummerum: arbejde, træning, sen aftensmad, sove. Og så er vi færdig med den dag! Jeg fik med hiv og sving hevet min sidste DM-udtagelse i land, men så løb jeg mig til gengæld til en fibersprængning i venstre balle – 3 uger før DM!

Alle, der kender mig ved, at jeg elsker DcH’s DM. Det er festligt, folkeligt og fornøjeligt, der er masser af flot hundearbejde, mange gensyn med folk, som man ikke ser så tit, mulighed for at købe en masse ting, man slet ikke vidste, at man manglede, og så selvfølgelig stemningen omkring aglity-banen. Hazel blev årets AG3-hund, hvilket jeg faktisk var super stolt over. Bent var dommer sammen med Gert Bruus, og de havde begge lavet super gode baner, synes jeg. Og det lykkedes faktisk også mig og min fibersprængning at komme igennem lørdagen uden at blive diskvalificeret. Det gik dog ikke længere  end B-finalen, og det er også helt fair, som min situation var. Hazel og jeg var med, og Hazel løb blændende godt!

Dronningebusken tror, at det er forår.

Efter DM havde vi en del hængepartier, som det var svært at få gjort færdige. Bent manglede at aflevere regnskaberne fra campen og klubbens stævne, og jeg havde noget til DcH bladet. Men det var som om energien og tiden bare ikke var til det. Samtidig var Bent begyndt at arbejde i Slagelse. Det er noget mere besværligt for vores 1-bils-logistik, og det viste sig måske også, at ikke alle de aftaler, der var lavet i starten, helt kunne overholdes. I sådan en sammenlægning vil der jo altid være en del ”hug en hæl og klip en tå”, men hvis hæl, der skulle hugges i, se det var jo en anden sag. Bent har i hvert fald i et stykke tid balanceret på kanten af en sygemelding p.g.a. stress.

I uge 38 artede Bents astma sig ikke helt efter aftalen, og han havde været hos sin læge og fået en kur med binyrebarkhormon. Det sker sådan cirka en gang hver andet år, og det plejer at hjælpe prompte. Men denne gang var det som om, det ikke helt slog igennem.

Weekenden den 30/9-1/10 gik det galt. Der var stævne i klubben. Super hyggeligt og godt arrangeret blåbær/klasse 1-stævne. Bent var dommer i klasse 1, og jeg var hjælper. På trods af silende regn det meste af dagen, blev stævnet alligevel afviklet fint og med masser af godt humør. Sådan en gang regn kan ellers godt gøre noget ved folk, men ikke her! Dagen efter var vi hos Channie til træning og forbi Saras nye butik på vejen hjem. Da vi kom hjem, gik jeg fluks videre med arbejdet med DcH-bladets DM-skriverier. En kæmpe opgave, men også en spændende opgave. Bent blev ved med at gå og sige, at han ikke synes han havde det rigtigt ok, og medicinen havde ikke hjulpet på hans astma, så han endte med at ringe til lægevagten, som bad ham komme forbi Slagelse og blive checket op.



Bent blev undersøgt for alt muligt, blodprøver, røntgen m.m., og der var ikke noget, der ikke var hamrende normalt. Han fik astmamedicin i maske og binyrebark i rigelige mængder intravenøst, og det var derfor de gerne ville beholde ham natten over. På sygehuset mente de, at hans astma var ”væltet”, og det kunne meget vel være p.g.a. stres. Næste morgen tidlig var han klar til at komme hjem, og jeg blev også hjemme mandag. Og der tog vi den der alvorlige lange snak om at rydde op i vores liv og prøve at geare lidt ned. Men det betyder jo ikke, at vi har meldt os ud af alt!

Temperaturen sneg sig op på 22 grader på terrassen

Jeg har meddelt bestyrelsen i DcH Næstved, at til generalforsamlingen i januar, hvor jeg er på valg, ønsker jeg ikke genvalg. Og det betyder også at vi begge trækker os fra de ting, der handler om ansvar for stævneafvikling, regnskab for stævner og den slags. Men vi er stadig trænere (og det bliver vi ved med at være), og vi vil stadig være aktive i klubben og hjælpe med stævner og hvor det ellers er nødvendigt. Det er jo ”vores” klub, og vi kan garanteret ikke helt lade være med at blande os.

Bent har besluttet at stoppe med kredsens agility-udvalg ved novembermødet. Arbejdet er ikke kæmpe stort, men en del af det er at finde dommere til stævner i de klubber, der ikke selv gør det, og når det ikke var til at finde dommere til alle stævner, så endte det ofte med, at Bent tog tjansen selv. Bent har bare også brug for at komme ud til stævner og bare være Bent og Gimli til stævne og koncentrere sig om sine egne løb! Bent fortsætter som dommer og i landsagilityudvalget, ligesom jeg fortsætter i DcH bladets redaktion.

Årets sidste høst af tomater. De grønne må syltes.

Så kan der være nogen der spørger, hvorfor i alverden jeg så er startet på uddannelsen til kredsinstruktør. Og svaret på det er, at det er noget, jeg har ønsket mig i mange år. Nu er det endelig lykkedes mig at blive optaget på uddannelsen, og ud over at jeg elsker at undervise, så synes jeg, at jeg har rigtig meget at byde ind med som underviser, både i agility, men også i andre fag.

Det er der, vores liv er landet lige nu – og vi har absolut ikke meldt os ud af alt! Vi skulle have været til Norwegian Open og forbi Hanne og Ivan i Perstorp på vejen, men omstændighederne taget i betragtning (og en spirende forkølelse hos mig), ja så valgte vi at blive hjemme. Så nu har vi 3 dage, hvor vi skal forsøge at lave så lidt som muligt. Ikke noget vækkeur, ingen planer! Det er svært, for når man i lang tid har planlagt nærmest hver time af sin dag, så er det ikke nemt bare at lade stå til! Vi øver os, og vi skal nok blive bedre til det. Det vigtigste er, at vi har hinanden, vores hunde, vores arbejde, gode venner og et godt liv. Det der liv skal så bare lige omdefineres lidt.

Bent sørger for, at vi kan få varme i aften.

Læringen i det her er:
    ·         Tro ikke på noget, du ikke hører ”fra hestens egen mund”.
    ·         Husk at stoppe op og revurdere dit liv en gang imellem. Vi har været heldige! Der er ikke nogen, der alvorligt syge eller døde, vi var bare ”tæt på” at køre os selv ud over kanten.