|
Søde Beatrix på standen fra Henne Pet Food |
Sidder her i bilen på vej
gennem Jylland, Fyn og Sjælland, med en lidt tom fornemmelse. Jutlandia Cup
2022 er slut for vores vedkommende – fuldstændig planlagt, men alligevel ……..
|
Morgendis ved vip-campingen
|
Det har været en
fantastisk uge på rigtig mange måder. Faktisk skal jeg lede længe efter noget
at brokke mig over, og det er så små fjollede ting, at jeg simpelthen ikke vil tillade,
at det ødelægge følelsen af en dejlig uge.
|
Bent og Gimli klar til start |
En af de bedste ting har
været, at vi igen fik lov til at holde en uges ferie med vores søn. Det er jo
ikke altid, at voksne børn gider holde ferie med far og mor, men det har været
så hyggeligt at have Andreas med til Jutlandia Cup. Ja ja, han har da knoklet
om dagen som ringleder, men bare det at kunne gå forbi og få et smil og se,
hvordan han har hygget sig, ja så er mor glad.
|
Andreas griller - Gimli holder øje |
Det har også været en
fantastisk ting, at vores sponsor ”Henne Pet Food / Hennes Helte” har haft
stand på pladsen de fleste dage. Det var Peter og Beatrix, der tog tjansen som Henne’s
”ansigt udadtil” de dage, og med al respekt for Peter, så må jeg nok sige, at
Beatrix var den, der trak flest gæster til standen. Med sit positive glade sind
og søde smil, så var der rigtig mange deltagere på pladsen, der nævnte for os,
at ’hun er godt nok sød, hende damen på Henne-standen”. Tak fordi I var der –
begge to! Vi er stolte af at være en del af Henne’s Helte.
|
Nye flotte tasker til godbidder, prutteposer, mobilos m.m. |
|
Bent på arbejde som dommer |
|
Dommerne ved Jutlandia Cup 2022. Tak for gode udfordrende baner. |
Bent startede med at være
dommer søndag og mandag. Resten af ugen kunne han så koncentrere sig om at løbe
med Gimli og Blitz. Gimli havde dog – efter at have ligget 2 dage og ”lyttet”
på agility, sat sin egen dagsorden, og det tog lige et par dage, at pille den
væk igen. Sidst på ugen havde Bent og Gimli dog flere rigtig fine løb. Blitz
fik 1 springløb om dagen, og hun nyder stadig i fulde drag at løbe. Der røg en
pind her og der, men hun sluttede af den sidste dag med en flot 4. plads ud af
godt 20 hunde.
|
Smilende Hazel. Igen et pletskud fra Tina Hindsgaul. |
Hazel har været en
stjerne. Hun er blevet bedre og bedre som dagene er gået, og vi har faktisk
haft flere placeringer i top10, hvilket bestemt ikke er normalt for os – og
slet ikke i det selskab. Det jeg er mest stolt af, er min 9. plads i spring
åben torsdag. Det var en teknisk svær bane af Rene Blank. Sådan en, hvor der
ikke rigtig var nogen steder, hvor de bare kunne løbe – der skulle handles hele
vejen rundt. Da jeg havde gået banen havde jeg faktisk slet ikke lyst til at
løbe den, for den kom slet ikke ”ind under huden” på mig. Men hold da op en fed
fornemmelse, da vi kom ud af banen. Tak til alle, der efterfølgende har kommenteret
på det løb.
|
Hazel med køledækken tirsdag, hvor det var monster varmt. |
Det var jo lidt i sidste
øjeblik, at det blev til Jutlandia Cup. Oprindelig var det Fyn’s tur – men forskellige
ting gjorde, at det ikke var muligt. Så Hans Peter Dinesen samlede en flok
ihærdige ”hundetosser”, der sammen fik sat Jutlandia Cup 2022 på skinner. Og
hold nu op, hvor det fungerede. Meget af arbejdet var smart nok uddelegeret til
nogen, der havde prøvet det før, men I kan godt alle sammen klappe jer selv på
skulderen og sige ”godt gået” til hinanden. Det virkede! Og vi håber I er klar
igen i 2024.
|
Bent og Gimli i aktion |
Vi var som til de sidste
par Jutlandia Cup’’s i Esbjerg, men denne gang et andet idrætscenter. Stedet
var super godt. Fine faciliteter, kæmpe store campingpladser (10 x 12 m.), gode
toilet- og badeforhold, rigtig god og overskuelig placering af banerne, gode
luftemuligheder, indkøbsmuligheder tæt på…… Kæmpe stor ”thumps up” til placeringen.
|
Banerne set fra fugle-perspektiv |
Bent var jo dommer, og jeg fik en lille morgen-hjælpertjans i Ring 1. For det blev vi fint beværtet med morgenmad hver dag, fuld pension de dage Bent dømte, og jeg fik frokost alle dage. Tak for det. Det gør mange ting meget nemmere.
|
Startnumre, spisebiletter, kort - der var tænkt på det meste |
På hviledagen – ja, der
tog vi det helt roligt. Sov forholdsvis længe, uden vækkeur. Hyggede med
morgenbrød. Fik handlet lidt. Hazel og jeg kørte med Hanne Rudbeck og hendes
sheltie-drenge en tur til stranden. Og selv om vandet nærmest var lunkent, så
var det dejligt at få kroppen kølet på den måde. Om aftenen grillede vi sammen
med Andreas, og så var vi klar til en ny omgang stævne torsdag morgen.
|
Campingdinner |
Det har været en fed uge.
Vi har mødt en masse gamle bekendtskaber fra Danmark og udlandet. Rigtig mange
af dem har vi jo ikke mødt siden ”før corona”. Men vi har jo stadig hundene til
fælles, så vi vil altid have noget at snakke om. Nogen har mistet gamle hunde,
fået nye hunde, men vi har stadig hund og løber agility. Det vil vi altid have
til fælles.
|
Smukke Hazel i fin stil. Foto: Tina Hindsgaul |
|
Afslappet Gimli |
Vores hunde har klaret
ugen flot. Gamle Blitz slapper jo fint af under alle forhold – og nyder at få
lov at løbe lidt. Hazel har passet sit politibetjent-image upåklageligt. Vi
havde en hjørnegrund ud til et sted, hvor mange luftede hunde, og hvor fuglene
tillod sig at lande af og til, så hun har haft travlt. Men hendes energi på
banerne forblev uændret alle dagene. Gimli synes det var mega hårdt, at han ikke
skulle løbe de første dage – men tilbage i campingvognen slappede han
fuldstændig af. Keeper er ikke så vild med larm, så hun har været lidt udfordret,
men hun har klaret det på sin egen måde ved at gå ind i sit bur i campingvognen.
|
Keeper hygger i sit bur. Det var varmt, så hun har skubbet tæppet til side. |
Og lille Liam…. Tja – han er ikke sådan at vippe af pinden. Så hvis noget har
larmet, så har han bare stillet sig op og gøet tilbage. Og så har han i øvrigt leget rigtig meget med brormand Pi, som også var til Jutlandia Cup.
|
Liam og Pi for fuld udblæsning |
|
Men så var der nogen, der pillede batterierne ud! |
Og hvis nogen nu siger:
Totten – du har glemt Totten, så nej. Totten er på ferie hos min søster, hvor
han lærer hende mangt og meget om at holde hund. Han har det som blommen i et
æg, og jeg er sikker på han nyder sin ferie som ”enebarn” uden hundehvalpen,
der hænger i ham hele tiden.
|
Søren og Totten snupper en lille lur |
Dette blogindlæg er
skrevet, mens vi har bevæget os tværs gennem Danmark. Nye ferie-eventyr venter
forude, men mere om det en anden gang.
|
Og så er der pakket sammen |