søndag den 31. juli 2022

Det der Sverige, det kan noget!

Sidste uge af vores ferie blev - ligesom i 2021 - tilbragt på Järnavik Camping i Sverige, sammen med vores gode venner Hanne og Ivan. Ren hygge, masser af snak og grin, 110% afslapning, dejlige ture med hundene i den smukke natur, hyggelige middage, nybagt franskbrød i airfryeren, badning i det klareste (og lidt kølige) vand  ........  Vi holdt os i år til forholdsvis korte ture med gode kaffepauser, så vi kunne have Hanne og Keeper med. Og der var masser af muligheder i nærområdet.
Kære søde Hanne og Ivan - tak for en fantastisk uge i jeres selskab. Vi glæder os allerede til næste år. 

Da billeder ofte siger mere end ord, kommer her en kavalkade over vores uge i det Svenske.

Det (for os) traditionelle billede, der markere, at nu er vi i Sverige.

Så er vi installeret på vores hjørnegrund. Hundene har opført sig eksemplarisk, selv om der var masser af hunde omkring os, og ikke mindst skrigende børn på cykler og løbehjul.

Hanne og Ivan er blevet fastliggere på Järnavik, og her sætter Bent og Ivan en pergola op, så der kan komme lidt mere skygge i forteltet.

Udsigten fra klippen lige udenfor campingpladsen. Det kan sgu noget, det der Sverige!

Jeg var i vandet næsten hver dag. Det var friskt, men dejligt, og fantastisk klart og rent. Hanne var med som anstandsdame og fotograf.

Hazel fik også en tur i det klare vand.

Der er masser af muligheder for vandreture i nærområdet.


Halvlang tur den ene dag. Hundene og jeg  puster i skyggen og får en tår vand. 

Tur til idylliske Bökevik. Ren Astrid Lindgren-idyl.

Det traditionelle opstillingsbillede. Bagerst: Gimli, My og Puck. Foran: Hazel, Keeper og Blitz.

Og her er det bare vores egen border-bande. Tough'Y var hos min søster og Liam var hos Pia.

Smukke Keeper - selv om jeg var lidt irriteret på den blå pressenning i baggrunden, der fik sneget sig ind på flere af mine billeder.

Kaffepause i Bökevik.

Flot tur til den næste klippe-pynt, som vi kan se fra vores "egen" side. Der var masser af gode siddemuligheder i klipperne. 

What??? Der er et billede af Marianne. Var hun også med i Sverige?

Og det eneste Gimli tænker er: slip nu den snor, så jeg kan komme ud og svømme. Men der var meget strøm, så vi turde ikke slippe.

Vi mødte en lille sten på vores vej.

Endnu en kaffepause i skyggen. Hundene blev rigtig gode til bare at lægge sig og slappe af.

Og til den her kaffepause var der nybagt citronkage fra Hannes airfryer.

Et kig over mod "vores" klippe, og med færgen til Tjærø, hvor vi var sidste år.

Hazel og Keeper hviler i skyggen.

Det er nogle fantastiske kyster - og jeg undrer mig, hvordan der kan vokse træer på de klipper?

Ind imellem blev der også tid til lidt soignering af hunde. Keeper lærte faktisk at kunne lide børsten.

Prøv lige at se, hvor klart det vand er. Der er bare masser af blæretang, men ikke noget snask.

På turens sidste dag fik Keeper en lille svensk veninde i gul kjole.

Og det viste sig, at Keeper er helt enestående med børn. Gad vide, hvor hun har lært det? Men dejligt var det i hvert fald, at se hende med den lille pige. De havde noget sammen.

Seler og snore til tørring i solen.

Sidste aften gik vi op på klippen for at se solen gå ned. Det var helt fantastisk.

Så både Hazel og Gimli måtte posere i solnedgangen (vi havde efterladt Hanne, Blitz og Keeper hjemme).

Der var en stemning, som jeg sent vil glemme, mens vi sad der helt stille på den varme klippe, og så solen gå ned. 

Bent og Ivan nyder solnedgangen.

Et lille kig ud over campingpladsen i mørkningen.

Lørdag formiddag bagte Hanne franskbrød i airfryeren, så vi havde lidt at tære på til hjemturen. Prøv lige at se på Kærgården-pakken, hvor små brødene er. Men uhm, nybagt brød!

Og turen slutter, som den begynder. Farvel Sverige. Nu glæder vi os til at komme hjem til os selv og sove i vores egen seng, efter 14 dage i campingvognen. Men det har været en fantastisk ferie!

lørdag den 23. juli 2022

Jutlandia Cup 2022

Søde Beatrix på standen fra Henne Pet Food 

Sidder her i bilen på vej gennem Jylland, Fyn og Sjælland, med en lidt tom fornemmelse. Jutlandia Cup 2022 er slut for vores vedkommende – fuldstændig planlagt, men alligevel ……..

Morgendis ved vip-campingen

Det har været en fantastisk uge på rigtig mange måder. Faktisk skal jeg lede længe efter noget at brokke mig over, og det er så små fjollede ting, at jeg simpelthen ikke vil tillade, at det ødelægge følelsen af en dejlig uge.

Bent og Gimli klar til start

En af de bedste ting har været, at vi igen fik lov til at holde en uges ferie med vores søn. Det er jo ikke altid, at voksne børn gider holde ferie med far og mor, men det har været så hyggeligt at have Andreas med til Jutlandia Cup. Ja ja, han har da knoklet om dagen som ringleder, men bare det at kunne gå forbi og få et smil og se, hvordan han har hygget sig, ja så er mor glad.

Andreas griller - Gimli holder øje

Det har også været en fantastisk ting, at vores sponsor ”Henne Pet Food / Hennes Helte” har haft stand på pladsen de fleste dage. Det var Peter og Beatrix, der tog tjansen som Henne’s ”ansigt udadtil” de dage, og med al respekt for Peter, så må jeg nok sige, at Beatrix var den, der trak flest gæster til standen. Med sit positive glade sind og søde smil, så var der rigtig mange deltagere på pladsen, der nævnte for os, at ’hun er godt nok sød, hende damen på Henne-standen”. Tak fordi I var der – begge to! Vi er stolte af at være en del af Henne’s Helte.

Nye flotte tasker til godbidder, prutteposer, mobilos m.m.
Bent på arbejde som dommer
Dommerne ved Jutlandia Cup 2022. Tak for gode udfordrende baner. 

Bent startede med at være dommer søndag og mandag. Resten af ugen kunne han så koncentrere sig om at løbe med Gimli og Blitz. Gimli havde dog – efter at have ligget 2 dage og ”lyttet” på agility, sat sin egen dagsorden, og det tog lige et par dage, at pille den væk igen. Sidst på ugen havde Bent og Gimli dog flere rigtig fine løb. Blitz fik 1 springløb om dagen, og hun nyder stadig i fulde drag at løbe. Der røg en pind her og der, men hun sluttede af den sidste dag med en flot 4. plads ud af godt 20 hunde.

Smilende Hazel. Igen et pletskud fra Tina Hindsgaul.

Hazel har været en stjerne. Hun er blevet bedre og bedre som dagene er gået, og vi har faktisk haft flere placeringer i top10, hvilket bestemt ikke er normalt for os – og slet ikke i det selskab. Det jeg er mest stolt af, er min 9. plads i spring åben torsdag. Det var en teknisk svær bane af Rene Blank. Sådan en, hvor der ikke rigtig var nogen steder, hvor de bare kunne løbe – der skulle handles hele vejen rundt. Da jeg havde gået banen havde jeg faktisk slet ikke lyst til at løbe den, for den kom slet ikke ”ind under huden” på mig. Men hold da op en fed fornemmelse, da vi kom ud af banen. Tak til alle, der efterfølgende har kommenteret på det løb.

Hazel med køledækken tirsdag, hvor det var monster varmt.

 

Det var jo lidt i sidste øjeblik, at det blev til Jutlandia Cup. Oprindelig var det Fyn’s tur – men forskellige ting gjorde, at det ikke var muligt. Så Hans Peter Dinesen samlede en flok ihærdige ”hundetosser”, der sammen fik sat Jutlandia Cup 2022 på skinner. Og hold nu op, hvor det fungerede. Meget af arbejdet var smart nok uddelegeret til nogen, der havde prøvet det før, men I kan godt alle sammen klappe jer selv på skulderen og sige ”godt gået” til hinanden. Det virkede! Og vi håber I er klar igen i 2024.

Bent og Gimli i aktion

Vi var som til de sidste par Jutlandia Cup’’s i Esbjerg, men denne gang et andet idrætscenter. Stedet var super godt. Fine faciliteter, kæmpe store campingpladser (10 x 12 m.), gode toilet- og badeforhold, rigtig god og overskuelig placering af banerne, gode luftemuligheder, indkøbsmuligheder tæt på…… Kæmpe stor ”thumps up” til placeringen.

Banerne set fra fugle-perspektiv

Bent var jo dommer, og jeg fik en lille morgen-hjælpertjans i Ring 1. For det blev vi fint beværtet med morgenmad hver dag, fuld pension de dage Bent  dømte, og jeg fik frokost alle dage. Tak for det. Det gør mange ting meget nemmere. 

Startnumre, spisebiletter, kort - der var tænkt på det meste

På hviledagen – ja, der tog vi det helt roligt. Sov forholdsvis længe, uden vækkeur. Hyggede med morgenbrød. Fik handlet lidt. Hazel og jeg kørte med Hanne Rudbeck og hendes sheltie-drenge en tur til stranden. Og selv om vandet nærmest var lunkent, så var det dejligt at få kroppen kølet på den måde. Om aftenen grillede vi sammen med Andreas, og så var vi klar til en ny omgang stævne torsdag morgen.

Campingdinner 

Det har været en fed uge. Vi har mødt en masse gamle bekendtskaber fra Danmark og udlandet. Rigtig mange af dem har vi jo ikke mødt siden ”før corona”. Men vi har jo stadig hundene til fælles, så vi vil altid have noget at snakke om. Nogen har mistet gamle hunde, fået nye hunde, men vi har stadig hund og løber agility. Det vil vi altid have til fælles.

Smukke Hazel i fin stil. Foto: Tina Hindsgaul
Afslappet Gimli

Vores hunde har klaret ugen flot. Gamle Blitz slapper jo fint af under alle forhold – og nyder at få lov at løbe lidt. Hazel har passet sit politibetjent-image upåklageligt. Vi havde en hjørnegrund ud til et sted, hvor mange luftede hunde, og hvor fuglene tillod sig at lande af og til, så hun har haft travlt. Men hendes energi på banerne forblev uændret alle dagene. Gimli synes det var mega hårdt, at han ikke skulle løbe de første dage – men tilbage i campingvognen slappede han fuldstændig af. Keeper er ikke så vild med larm, så hun har været lidt udfordret, men hun har klaret det på sin egen måde ved at gå ind i sit bur i campingvognen. 

Keeper hygger i sit bur. Det var varmt, så hun har skubbet tæppet til side.

Og lille Liam…. Tja – han er ikke sådan at vippe af pinden. Så hvis noget har larmet, så har han bare stillet sig op og gøet tilbage. Og så har han i øvrigt leget rigtig meget med brormand Pi, som også var til Jutlandia Cup.

Liam og Pi for fuld udblæsning

Men så var der nogen, der pillede batterierne ud!

Og hvis nogen nu siger: Totten – du har glemt Totten, så nej. Totten er på ferie hos min søster, hvor han lærer hende mangt og meget om at holde hund. Han har det som blommen i et æg, og jeg er sikker på han nyder sin ferie som ”enebarn” uden hundehvalpen, der hænger i ham hele tiden.

Søren og Totten snupper en lille lur

Dette blogindlæg er skrevet, mens vi har bevæget os tværs gennem Danmark. Nye ferie-eventyr venter forude, men mere om det en anden gang.

Og så er der pakket sammen