torsdag den 9. juni 2022

Bent's fødselsdagsgave

Så blev det tid til at hente Bent's fødselsdagsgave: en lille lækker ny hundehvalp. En sheltie, som på stamtavlen hedder "Foula's Story of my Life", og som i daglig tale hedder Liam. Og det er der faktisk flere historier i. 
Han hedder Liam fordi "Story of my Life" er en sang lavet af boybandet "One Direction" - og et af bandmedlemmerne hedder Liam Payne. Intet er overladt til tilfældighederne. 😉

Liam er jo fra Pia, og dels er han Pia's "Story of my life", ud af et kuld med 6 hanner (hvor flere gerne vil have tæver), og flest blå, som Pia en gang for læææææænge siden ikke var såååå vild med. 
Men han er også "Story of our life", for vi har i mange år haft både sheltier og border  collier, og nu sørger Bent for at vi holder den ting ved lige. Og så er han faktisk i familie med Tough'Y (ja, hvem havde set den komme, Pia Skøtt?) Men en af Liam's oldefædre er faktisk den samme hund, som er far til Tough'Y, nemlig Wynset's Meet The Press, aka Mic, som boede hos Bianca Rosenkilde. It's a small world!


Faktisk var det den søndag, hvor vi kørte hjem fra stævnet i Nykøbing Rørvig, at Bent fortalte, at han gerne ville have sheltie næste gang han skulle have hund. Men ingen af os havde i vores vildeste fantasi forestillet os, at der 3 uger senere ville være flyttet en sheltie mere ind på matriklen. 


Liam er - som de andre sheltier, vi har haft fra Pia: Zippo, Dazzler, Chinook og til låns: Parade - kæk, sød, sjov, fræk, tillidsfuld, kælen, lidt støjende og hviler rimelig godt i sig selv. Han har på sin første dag været med sin far på arbejde, været inde og sige hej på mors arbejde og været med til agility-træning. Han har indtaget hus, have og hundeflok med den største selvfølgelighed. Det er nemt at se, at han har meget godt med i sin bagage.


Kære Pia - tak for endnu en gang at betro os en af dine guldklumper. Vi lover at passe godt på ham, og det er allerede nu til at se, at Liam og Bent har en helt speciel forbindelse til hinanden. 💙

tirsdag den 7. juni 2022

Stævnesæson for fuld drøn

 Holy moly - jeg kan ikke huske, at det plejede at være så hektisk i maj måned, men jeg skal da love for, at der er kommet gang i stævnerne.

Vi har været af sted nu 4 weekender i træk: Himmerlandsgården, Nykøbing Rørvig, Viby og Ribe. Men jeg elsker vores tossede sigøjnerliv, og jeg kan mærke, at jeg rent mentalt er ved at være ovenpå igen, efter et arbejdsmæssigt hårdt forår. Det betyder heldigvis også, at mine stævnedage ikke længere er disk, disk, disk og disk. Så jeg satser stærkt på, igen i år at skulle udtages til DcH DM. 

De søde damer i køkkenet havde sat pastasalat til side til Bent - i en slikdåse. Det kom der mange sjove kommentarer ud af. 

For godt en uge siden var vi i Viby (Jylland). Bent var inviteret til at dømme sammen med Gert Bruus og 2 udenlandske dommere, så vi pakkede campingvognen og drog mod Jylland. Jeg kan jo i øjeblikket først køre kl. 16, og trafikken var totalt åndsvag, så det tog meget lang tid at komme derop - men så fik vi alligevel landet, lavet campingplads, sat stævnetelt op og fået os lidt aftensmad, så vi var klar til at løbe torsdag morgen. 

Keeper har helt styr på det med campinglivet

Hazel løb 9 løb på de 3 dage, 7 med mig, et med Anders og et med Bent, og det var kun i det sidste af mine egne løb jeg blev disket. 6 ud 7 af gennemførte, på super sjove baner med masser af udfordringer, som jeg sagtens kunne løse, også selv om jeg jo ikke er nogen sprinter. Det var jeg faktisk rigtig stolt af og glad over.

Hygge i haven
Bent er rigtig glad for at være agility-dommer.

Bent løb lidt de dage, hvor han ikke dømte, men Gimli havde svært ved at huske det med felterne - igen! Den bisse!

Den ekstra hjørnetand sidder ud for pilen.

I ugen op til næste stævne måtte Keeper en tur til tandlægen. Den øverste hjørnetand i højre side var ikke faldet ud af sig selv, så den måtte have "lidt" hjælp. Hold nu op, den sad godt fast, og iflg. dyrlæge Peter, så var den under ingen omstændigheder kommet ud af sig selv. Men væk kom den nu, og det er helet pænt og uden problemer. 

Nåh...... min lille hund 💖

Det ser jo temmelig dramatisk ud, når ens hund ligger der med en stor skruetvinge i munden og slange ned i maven, men vi har fuld tillid til Peter, og det gik selvfølgelig super godt. Jeg var med under hele seancen, og Peter forklarede en masse ting undervejs. Det var super spændende. 

Peter arbejder koncentreret, mens han fortæller mig, hvad han laver og hvorfor
Ret hurtigt så det fint ud, og nu kan man ikke se, a der har været en tand ekstra.

Det blev til et par dage som kontorhund for Keeper bagefter, så jeg kunne holde øje med hende. Chefen var på ferie, så vi havde vores kontor for os selv. Men Keeper tog det nu ganske afslappet at være kontorhund. 

Kontorhunden snupper en lille lur

Sidste weekend  var det så Ribe Hundevenners pinsestævne, der stod for tur. Egentlig havde jeg lidt mistet lysten, og det skyldes DKK's nye præmiepolitik. Der uddeles præmier til nr. 1, 2 og 3, uanset hvor mange deltagere, der er i klassen. Så Hazel og jeg kan kigge i vejviseren efter bare en gang imellem at få lov til at komme op og blive klappet af. Og jeg ved godt, at det er frivilligt for klubberne, om de vil følge DKK's præmiepolitik, eller om de vil give mere, men samtidig er de blevet pålagt at skulle betale en del flere penge for registrering af resultater, så det kan være, at det er for dog stadig at få overskud på stævnet. 

Solnedgang søndag aften

Den bedste grund til, at vi gerne ville deltage i Ribe var, at det var Kronch Cup. Vores hunde spiser Kronch fra Henne Pet Food, Og Henne Pet Food havde sponsoreret flotte præmier til vinderne af finaleløbene, så selvfølgelig skulle vi til Ribe og flashe vores Henne-jakker.

Gimli, Bent, Blitz, Keeper, Marianne og Hazel - klar til stævne

Men vi kørte til Ribe. Det tog 4 timer. Det har vi aldrig prøvet før. Trafikken var endnu mere åndsvag denne weekend. Men frem kom vi. Fik slået stævnetelt op og gjort campingvogn klar og spist aftensmad. 

Lidt ost og et glas vin, nye danske kartofler i gryden og kød på grillen - så er livet faktisk meget godt

Lørdag aften kom Andreas forbi. Han havde haft et ærinde i Sønderjylland, og så kunne han jo lige så godt kigge forbi Jernvedlund og få aftensmaden. Det var såååå hyggeligt, synes Keeper.

Keeper og Andreas hygger

Også i Ribe var der 3 løb om dagen, undtagen sidste dag, hvor der var 2 løb plus eventuelt deltagelse i finalen. Og sandelig om det ikke lykkedes for Hazel og jeg at kvalificere os til  vores livs første fælles finale. 

Vi fejrede finale-udtagelsen med 2 is

Efter i en årrække med Zippo, hvor jeg nærmest var "fast inventar" til finaler, så er det faktisk længe siden jeg har prøvet det, men jeg kunne mærke, at det er stadigvæk sk... sjovt med masser af publikum, der hepper og råber. Vi var placeret som nr. 14 ud af 20 til start, og endte på en 9. plads med 2 vægringer. Men alle felterne var der, og den svære slalomindgang gik som smurt! Jeg elsker simpelthen at løbe med Hazel. 

Pavestolt over at  være kvalificeret til finalen

Bent løb 2 løb med Hazel, og jeg løb resten, og igen klarede vi os med en enkelt disk (eller 2 - det kan jeg faktisk ikke rigtig huske), men jeg er ret tilfreds med vores løb! 

Keeper har  check på banen

Nu lader vi så op til en weekend uden stævne!!! Ja ja - det kan faktisk lade sig gøre.