Stævne hos DcH Nykøbing-Rørvig

Her med næsen stort set inde i næste weekend, kommer der lige lidt om stævnet hos DcH Nykøbing-Rørvig sidste weekend, hvor jeg fik sat en meget vigtig milepæl.

Dronefoto af stævnepladsen

 

For os er det et stævne med masser af traditioner, og vi plejer at være mange fra DcH Næstved (det var vi ikke i år). 

Hurra, den første AG-udtagelse

Nykøbing’s plads ligger på kanten af en mose, og der plejer at være nattergale. I år var de fuldstændig vilde. De startede allerede midt på eftermiddagen, og fortsatte deres fantastiske sang helt til det blev mørkt. Og i skumringen næste morgen fik den også lige en ordentlig omgang. Nattergalesang minder mig så meget om min barndom, hvor vi kørte i Paradisbakkerne inden det blev lyst, og så sad vi et sted inde i skoven og så solen stå op og hørte nattergalene synge. Det er et fantastisk minde om min far og om min opvækst i Nexø på Bornholm. 

Nattergalen er en lidt kedelig lille gråbrun fugl - men sikke en stemme

Nå, men tilbage til Nykøbing, hvor vi vanen tro havde arrangeret spisning med Rune og Christian. Vi manglede Pia, som også plejer at være med, men Pia blev holdt hjemme af et dejligt kuld hvalpe. Vi tager revanche næste år!

Der slappes af i indhegningen

Sara fra Dogz.dk var på pladsen med sin shop. Jeg vil gerne sige kæmpe tak til Sara for altid at stille op til disse små stævner. Det er så dejligt, at du gider - og at du giver flotte præmie-sponsorater

Man skal aldrig gå ned på udstyr!

Keeper opførte sig rigtig flot. Hun kunne håndtere at være i indhegningen, selv om det var tæt på banen. Hun kunne sagtens klare, at Bent og Gimli løb – men vi valgte dog at være på den sikre side og putte hende i et bur mens jeg løb. Hun var også rundt og udvide sin fanklub og sin vennekreds. Hun snører folk med sit meget kærlige og imødekommende sind. Og så fik hun selvfølgelig kigget agility-tv. Hun legede også med Selfie, og hun er i alle henseender nem at have med.

Keepers allerbedste ven i hele verden er Rune

 

Det største ved denne weekend var dog, at Hazel og jeg fik vores første AG-udtagelse til DM. Vi har nu de 3 udtagelser i spring, og så altså 1 i agility. Det har virkelig været en hård nød at knække, fordi Hazel, som altid har fantastiske felter til træning, har det med at kravle ned ad balance og A-bræt og derefter springe over feltet. Så nu tør jeg igen tro på det. Det var så forløsende, at jeg var lige ved at tude!

Hazel smiler, når hun løber agility

 

Bent's resultater var ikke noget at skrive hjem om. Men til gengæld havde Gimli 8 flotte starter uden tyvstart - og også en del gode ting indimellem. Han var lidt streng med sine felter, så Bent knokler videre med det projekt. 

Gimli i fuld fart ned ad balancen

Denne weekend er det så DKK-stævne i Viby. Det bliver garanteret også hyggeligt!

Tilbage i 2019 blev vi første gang spurgt, om vi ville komme og undervise i agility på Himmerlandsgården. Himmerlandsgårdens træningsweekend er et projekt i DcH kreds 3, og foregår i St. Bededags-weekenden. Ud over agility er der hold i DcH-programmet, rally, hoopers, færdselsprøve, Nordisk spor og rundering, spor, nosework, tricks og flere forskellige temahold. Så kom Corona, og i 2020 og 2021 blev weekenden aflyst.

Heldigvis havde Bent sørget for god transportforplejning til mig. Nye danske jordbær.

Men….. i 2022 vendte verden tilbage til mere normale tilstande, og torsdag før St. Bededag, lige efter frokost satte vi kursen nordpå – ligesom en masse andre danskere, der skulle på forlænget weekend. 5 timer tog det ….. selv om gps’en havde sagt 3.5. Og der var kø hele vejen. Men vi har jo heldigvis de sejeste rejsehunde, som tog turen i stiv pote uden at klage.

Alle hytterne havde pigenavne. Vores hed Anika.

Vel ankommet startede vi med at spise aftensmad, og så kørte vi over og fandt vores hytte. Hytterne var forholdsvis primitive, men lige tilpas til os og vores 5 hunde. Der var et lille køkken med rindende vand, men  ikke toilet. Det var dog ikke særlig problematisk for der var to toiletmuligheder forholdsvis tæt på (og mørkt om natten bag hytten). Vi satte hegn op, så hundene kunne løbe frit, redte senge, flyttede om på møblerne, så vi havde plads til et bur til Keeper og satte stearinlys i vinduerne.

Der var et fint lille køkken i hytten. 

Så gik vi en tur til stranden med hundene. Der var ikke mulighed for at de kunne løbe løse, da der var en fredet fugl, som rugede ved stranden, men de fik en god tur i snor. Senere nød vi aftenen udenfor hytten med et glas rødvin, mens vi talte om, hvad det mon var for nogle hundeførere vi skulle undervise de næste 3 dage.

Tur til stranden.

Lørdag efter morgenmaden mødtes vi med vores hold og aftalte, at vi ville køre ud til DcH Hadsund, hvor vi skulle træne, og der kunne vi tale videre. Det tog ca. 20 minutter at køre derud, og sikke en hyggelig plads. Vi valgte så måske nok den forkerte bane at træne på, da der var en del huller, men der var læ og masser af kaffe på kanden, og hullerne byggede vi os udenom. Kursisterne mødte op – både dem, der boede på Himmerlandsgården og dem, der kom direkte hjemmefra, og der var i alt 7 fredag, 9 lørdag og 8 søndag. Niveauet lå lige fra en hund, der aldrig havde løbet agility før til et par forholdsvis rutinerede klasse-2-hundeførere.

Phew, det er hårdt at være "på" en hel dag. Mor og Keeper snupper en lille lur.

Vi havde hjemmefra lagt et program med banetræning og lidt teknik-nørderi. Der er de der ting, man aldrig får trænet: forkryds, bagkryds, blindkryds, serpentin, fremadsendelser…….. Og hvis man er helt eller forholdsvis ny i agility, så er det saftsusemig svært at huske valsetrinene i et forkryds eller huske at få hunden over på højre side, hvis man primært har trænet lydighed.

Hundene bliver pænt indenfor hegnet, selv om far kommer tilbage fra morgenbad. 

Hundene var meget forskellige: 2 border collier, en labradoodle, to golden retrievere, en puddel, en cairn-terrier, en parson russel terrier og en cavalier King Charles spaniel. Men det var søde og glade hunde, som omgik hinanden på bedste vis.

Bent forklarer, hvor vi kan bruge de ting, vi lige har trænet. 

Hundeførerne var også meget forskellige, men der opstod hurtigt en dejlig hold-ånd, hvor der blev heppet og klappet. Alle gik på med krum hals og prøvede de ting, vi kastede dem ud i. Ingen brok eller sure miner. Kun masser af glade smil. Så er det simpelthen en fornøjelse at være underviser.

For vores egne hunde har det i sagens natur været en lidt kedelig weekend, men de har fået lov til at løbe lidt ind imellem eller være demo-hunde. Og Keeper har igen udvide sin fanclub. 

Fuldmåne over hytterne lørdag aften. 

De 3 dage fløj af sted. Fredag aften gik vi tidligt i seng og sprang natmanden over. Lørdag aften var der Kahout-konkurrence (Qwizz via internettet), og senere endte jeg i en gang brætspil med 5 andre, så der fik vi natmad (tarteletter), mens vi fik afsluttet vores spil. Vi spillede Partners, som er en slags udvidet Ludo med kort i stedet for terninger, og hvor man spiller sammen 2 og 2. Super teknisk og sjovt. Nå ja, vi tabte, min partner og jeg, men det var sjovt alligevel.

I løbet af weekenden fik vi mødt en masse nye mennesker og genopfrisket en del gamle bekendtskaber. F.eks. spillede jeg lørdag aften mod Alfred, som jeg har mødt til agility i Jylland masser af gange. Alfred er 80+, og underviste i weekenden på hoopers-holdet. Sejt gået. Og det er helt fantastisk, at man på den måde kan samle så mange mennesker (ca. 165), som alle sammen har en ting tilfælles: vi har ”hund i blodet”. Og derfra udvikler der sig de smukkeste venskaber og bekendtskaber.

Banen søndag morgen. Ingen vind og masser af sol. 

Søndag fik vi trænet sidste omgang. Vejret var fantastisk, så det var godt for hundene, at det kun var en halv dag. Vi fik ryddet banen væk, pakket forhindringer på trailer og ryddet klubhus. Og så fik vi rødvin fra vores hold, som havde luret, at det kunne vi godt li’. Tak for det, og tak for at vi fik lov til at ”lege” med jer i 3 dage. Det var en kæmpe fornøjelse. Jeres glade smil og jeres hundes logrende haler vil være det, vi længe vil huske fra den her weekend.

Hjemmelavet pizza til frokost søndag.

Tilbage på Himmerlandsgården var der hjemmelavet pizza samt rester til frokost. Derefter blev alle trænere og andre nøglepersoner ”begavet” med en flot kurv, og så var det tid til rengøring af hytten og pakning af bil.

En flot gavekurv til alle trænerne, samt rødvin fra kursisterne. Tak siger vi bare :-)

Uden mad og drikke - duer helten ikke. Her manglede ikke noget. 

Og havde vi så troet, at hjemturen skulle gå nemmere end udturen - ja så tog vi fejl. For et uheld på Storebæltsbroen gav os en times ventetid midt på lavbroen, mens vejen blev ryddet. Øv - men på den anden side, så var vi enige om, at det var ok at holde der, hvor vi holdt, hvis alternativet havde været at være midt i et stort uheld. 

1 time og 22 minutters ekstra transporttid.

Vi har kun ros til arrangørerne. Super fede omgivelser med masser af træningsplads, skov, mulighed for gåture. Fine overnatningsmuligheder, når du kommer med hunde. Eminent forplejning. Det har været en fornøjelse at være en del af trænerteamet bag Himmerlandsgården 2022. Kæmpe klap på skulderen til Lena Berg og Linda Lundh fra Kreds 3 for at være omdrejningspunkt og igangsættere til den her flotte weekend, og stor tak for at invitere os. Vi kommer gerne igen!

Stævnesæsonen er startet

Endelig endelig endelig gik noget, der ligner en normal stævnesæson i gang igen. Det har de fleste hardcore agility-tosser jo nok drømt om i ca. 2 år, og det er fantastisk at være i gang igen. Masser af god agility, hygge på camping og rundt om banen, gensyn med alle vennerne - både med 2 og 4 ben. Det er ganske simpelt fantastisk.

I denne omgang lagde vi du i Løgumkloster sidste weekend. Kloster-stævnet er bare et af årets "must"-stævner, for det er godt afviklet og super hyggeligt. Kloster-stævnet var også rigtig mange gange "første gang" for Keeper: campingvognen, udendørsstævne, mødet med mange hunde..... Men det har hun bare klaret rigtig flot. 

Helt ærligt, så var jeg en lille smule bekymret for, om hun ville tage hegnet let og elegang, og så ellers suse ud over pladsen, men hun kiggede på de andre og blev pænt indenfor hegnet. 

Ved banen var hun lidt utilfreds med at ligge i buret, især hvis Bent eller jeg løb, men hvis hun fik lov til at komme ud, så lagde hun sig pænt ned og kiggede "agility-fjernsyn". Og ja, jeg ved godt, at hun hyrder, men hun ligger helt stille uden at trække i snoren, så det må hun gerne for mig. 

Søndag morgen i Løgunkloster var det sk... koldt, men op ad dagen blev det heldigvis lækkert vejr. Vi måtte dog lige have noget mere flydende vand i vandskålen til hundene. 

Og synet hen over banen på vej til bad var super flot med morgendis og frost på græsset. 

En af de ting, der gør stævnet i Løgumkloster helt specielt er (vi er jo i Sønderjylland): kagerne. Der er altid et kæmpe udvalg af kager, men især hindbærsnitterne er et hit. Jeg vil nu ikke undlade at gøre opmærksom på, at den her drømmekage var også fantastisk. Og sat sammen med 2 lakrids-sild blev det et helt kunstværk.

En anden ting er også, at hvis man løber fejlfrit i et løb, så får man en af de eftertragtede "nullermænd", og der kan godt gå sport i, hvem der kan mønstre flest nullermænd på sit telt. 

Resultaterne var lidt blandede. Hazel er ret på virket af, at jeg er meget meget stresset på arbejde i øjeblikket, så vi arbejder bare på at være glade og komme igennem - sammen. Gimli havde igen flotte starter og gik sandelig hen og vandt AG2 om lørdagen med et smukt og fejlfrit løb. 

Eneste ulempe ved Kloster-stævnet er faktisk, at der er langt hjem med sneglehuset på slæb. Heldigvis var vi tidligt færdige, men sådan er det jo bare. Til gengæld var der kun en times kørsel til denne weekends stævne hos DcH Stevns. Et lille hyggeligt stævne med godt 40 deltagere, masser af sol, hygge i Næstved-lejren og faktisk OK løb. Hazel var fejlfri i begge klasse3-løbene men desværre ikke i de åbne. Jeg synes godt nok, at det der DM hænger i en tynd tråd. Gimli havde flotte starter igen og vandt klasse 2, men med lidt fejl. 

Nærmeste nabo til klubben var en flot figur af Klinte-kongen, der jo nærmest indbød til at sætte 2 hunde op på og tage billeder. Men prøv lige at se alle de små detaljer på træ-skulpturen. Den var meget flot. 

Næste weekend skal vi undervise, og derefter går det løs med stævner igen.