Vi havde rigtig mange planer for denne weekend, men heldigvis havde vi tid til at starte i fred og ro med en dejlig tur i skoven. Farverne er ikke endnu helt på deres højeste, men der er smukt alligevel. Og der er nu ikke noget som at gå og sparke i de nedfaldne blade.
Der er også mange spændende ting at se på. Bl.a. fandt vi de her skrig-gule svampe på nogle gamle grene. jeg ved ikke, hvad det er for en fyr, men den er godt nok hidsig i farven.
Selvfølgelig måtte hundene også stå model til det sædvanlige opstllingsfoto. Men det var lige ved at gå galt, for da vi lige havde fået dem sat op, så kom der en dame gående rundt om et hjørne - og det tog deres opmærksomhed. Da jeg så lige forsigtigt kaldte på Gimli, ja så sprang han da ned og kom hen til mig. Hm......
Efter turen fik jeg i en fart pakket, og så kørte vi ud til Rune og Christian. Christian og jeg skulle til stævne i Viborg lørdag, og vi skulle op
03.15!
Så vi havde vurderet, at vi kunne spare lidt tid, hvis jeg sov hos Dem. Det er godt nok ikke sjov at stå så tidligt op, men vi var faktisk gode til at få nusset os færdige og komme ud af døren.
Vel ankomne fik vi fundet en plads til vores grej, og så gik dagen ellers i gang. Jeg skulle være hjælper fra morgenen og til ca. kl. 14.00, og først derefter lå mine 4 løb. Jeg var indsender på springbanen, og der skulle godt nok arbejdes for sagen. Støjniveauet i hallen er enormt, og det var virkelig svært at råbe folk op. Tilmed stod rigtig mange udenfor indtil lige før, det var deres tur. Så jeg fik brugt min stemme og gået mange skridt allerede der. Men alligevel er det altid sjov at være en del af et godt hjælperteam, og ud over nogle it-problemer om morgenen, så fungerede hjælperne godt, og der var en dejlig stemning.
Der var 4 udenlandske dommere på, og jeg tror jeg taler for de fleste, når jeg siger, at banerne var meget udfordrende. Men det var simpelthen så sjovt, anderledes og spændende. Jeg tænder på de der svære baner, Den ene fik jeg ikke rigtig ind under huden, men de 3 andre var super sjove at løbe. Der var flere ting, vi ikke var vant til i Danmark. Bl.a. havde den sidste AG3 en lille tricky ting i slutningen, hvor vi havde 4 spring næsten lige ud, og så i øvrigt skulle udenom det sidste (nr. 22). Billedet viser slutningen set inde fra banen og udefra.
Jeg kørte hjem med 4 disk, men mange mange erfaringer rigere. Hazel løb rigtig godt. Mange af de ting, vi har trænet på, fungerede. Vores felter var ok (ikke noget med at kravle langsomt ned). Og hun løb i et ok tempo. Jeg elsker simpelthen, når samarbejdet er, som det var i de 3 løb i går. Det 4. skynder vi os at glemme!
Det blev til 22.960 skridt på tælleren, inden jeg ramte dynen i Bisserup lørdag aften.
Søndag var der planlagt en B-prøve til mig og Hazel og en C-prøve til Bent og Gimli, men da jeg vågnede søndag morgen kunne jeg godt mærke, at min krop var gået i udu. Hovedpine, kvalme, ondt i halsen, røde øjne. Ikke godt, så jeg endte med at tage en alvorlig date med min dyne og en sofa i stedet for. og det var der nogen, der synes var en rigtig god ide.
Men den her flotte fyr, han tog til sit livs 2. C-prøve med sin far - og de var rocker-seje.
113 points og en halv oprykning til B-klassen. Der var ikke noget uventet i de ting, de blev trukket for, men det var en dejlig bekræftelse af, at Bent og Gimli er på rette vej, og de ved helt klart, hvad der skal arbejdes på i vinter. Jeg er så stolt af min agility-mand og hans agility-hund, der også kan andet end agility.
Ud på eftermiddagen tog jeg mig sammen, tog et bad og kom ud på en travetur. Markerne så helt forårsagtigt lysegrønne ud. Vinterafgrøderne titter op. Desværre løb telefonen tør for strøm, så mit omhyggeligt opstillede strandbillede med 3 hunde gik i vasken.Hundene og jeg kom hjem samtidig med at Bent og Gimli kom tilbage, og da det var sol og lunt stadigvæk, blev det til en kop kaffe på en solfyldt plet i haven, mens vi ladede op til en ny uge på jobbet.
