Så er vi på afstresning !!!

Det sidste halve år er vores liv gået rigtig rigtig hurtigt, og der er sket en masse. Især for mig, med nyt arbejde, 2 nye it-systemer og regnskabsaflæggelse. Læg dertil ændringer i hundeflokken, coronarestiktioner, ja - det har været rimelig hektisk. Så vi havde besluttet, at vi var nødt til at bruge en del af vores sommerferie på at komme helt ned i gear.

Det kunne vi selvfølgelig sagtens have gjort hjemme i Costa del Bisserup - men når vi er hjemme, så er vi rigtig gode til lige at finde på projekter, der absolut skal laves. Så derfor besluttede vi, at vi skulle væk - men vel og mærke væk til noget, hvor vi ikke behøvede at foretage os ret meget andet end at kigge huller i luften.

Vi fik lov til at låne Asta og Svend's hyggelige sommerhus ved Kelstrup Strand. Det var perfekt til formålet. Langt væk fra det meste, og alligevel ikke. Stranden ca. 4 minutter væk, hvis man går langsomt. Ro og fred, og ikke nogen ting, vi lige synes vi var nødt til at lave.

Når vi kommer til et hus, der ikke normalt er til hunde, så starter vi altid med at "hundesikre". Den flotte lyse sofa blev pakket ind i lagner og tæppe, og den sofagruppe vi alligevel ikke brugte, den blev hegnet ind.

Der er en rigtig hyggelig og lukket have til sommerhuset, men den var alligevel ikke helt lukket. Så vi hundesikrede de største og mest åbenlyse huller med lidt hegn.

Hundene undersøgte det nye territorium, og de respekterede hegn og buske og blev i haven (undtagen den sidste morgen, hvor en hare eller en kat lige fik lokket Gimli på springtur).

Hazel og jeg havde lavet en aftale om, at vi ville morgenbade, og vi gik da også kækt til stranden mandag morgen. Meeeeeen, det var nu lidt koldt og blæsende. Hazel synes bølgerne var for store til hende, og jeg kom da i, men det var ikke noget, jeg behøvede at gøre igen. Så hellered bade midt på dagen, når solen var fremme.

Jeg synes egentlig det her billede beskriver vejret mandag morgen ret godt. Flot, men dystert.

Til gengæld var der jo broen! Helt fra jeg for mange år siden var ansat på Korsør Turistbureau, så har jeg været fascineret af Storebæltsbroen. Og fra stranden havde vi det flotteste bro-kig man kunne ønske sig.

Faktisk havde vi også kig til broen "hjemme" fra sommerhuset. Jeg taget masser af bro-billeder den her uge. Den er smuk og majestætisk. Og jeg er vild med den. Storebæltsbroen. 

Vi forsøgte at være udenfor så meget som muligt. Her er det tid til godnatdrinks på terrassen. Egentlig lidt koldt, men så man jo bare tage sin dyne over sig.

Og selv i mørke så huset hyggeligt ud. 

Tirsdag aften vovede vi os for første gang ud af vores gemmested. Vi havde tid hos Channie, og den misser vi ikke, hvis vi på nogen måde kan undgå det. Både Hazel og Gimli var nogle stjerner, og fordi motorvejen havde en afkørsel tæt på Kelstrup Strand, så var det faktisk hurtigere at køre til Ishøj derfra, end det er hjemmefra.

Onsdag aften var vi ude og gå en lille tur i området. Der ligger bl.a. en flot langdysse, og jeg så fluks for mig, at jeg kunne tage billeder af hazel og så få broen i baggrunden.

Ved et tilfælde fik jeg gået rundt om stenen, og pludselig opdagede jeg det flotteste solnedgangsmotiv. Så måtte både Hazel og Gimli op og være model. Desværre havde jeg kun telefonen og ikke det gode camera med - og desværre var det sidste aften solen gav os sådan en flot solnedgang. De næste aftner var det overskyet og gråt.

Senere på aftenen, da det blev helt mørkt, viste broen sig igen fra sin bedste side - og med mine ringe evner som fotograf er jeg faktisk ret stolt af det her billede. 

Torsdag var "store besøgsdag". Min søster Ina og hendes mand Søren kom til frokost og badetur. Og om aftenen kom Rune og Christian og hundepigerne til strandtur og burgere på terassen. 

Da vi fulgte vores gæster ud opdagede jeg, at det var den flotteste fuldmåneaften, så det måtte jeg selvfølgelig også prøve at fotografere. Efter et par mislykkede forsøg blev det ganske godt.

Og så blev det til den sidste frokost på terrassen. Det var en dejlig uge. Vi er virkelig kommet ned i tempo, og vi har brugt mange timer på bare at sidde i hver sin stol på terassen og kigge ud over havet og broen. Det var dejligt og tiltrængt. Så må vi se, hvor længe det holder. 

Så manglede der bare, at gøre rent efter os. Totten sørgede for at holde øje med, at støvsugeren ikke gjorde nogen uventede bevægelser. 

Kæmpe stort tak til Asta og Svend for at vi måtte låne jeres lille perle. Der er så hyggeligt - og alligevel er der jo alt, hvad man har brug for, for at kunne slappe helt af.

Indløsning af Bent's fødselsdagsgave

 Til Bent’s 60 års fødselsdag havde han ønsket sig gavekort til ophold på Hotel Alsik i Sønderborg, og han var så heldig at få gavekort, så vi kunne bestille et weekendpakkeophold.

Det betød, at vi i weekenden denne 17. og 18.juli kunne sætte næsen mod Sønderborg og et ophold, der gik under navnet ”Renew and relax”.

For Bent’s gavekort kunne vi derfor hygge os med hver en gang massage lørdag eftermiddag, ophold i den lækre spa-afdeling, eminent lækker mad, søndag et fantastisk morgenbord, endnu mere massage og endnu mere spa, inden vi satte næsten hjemad igen.

Så her kommer lige en lille billedfortælling om vores weekend:

Af sted kom vi lørdag morgen i god tid, to tosser på tur. Hold da op, hvor vi glædede os til at starte 2 ugers ferie på denne måde.

Vi tog den "pæne" tur mod als, tværs over Fyn og færgen fra Bøjden til Fynshav. Det er godt nok nogle store ænder de holder sig, her i Bøjden.

Vi havde planlagt at spise frokost på færgen. Vi havde læst os til, at der var en cafe. Men det var godt nok ikke det mest ophidsende, vi nogensinde havde være ude for. Et kedeligt toastbrød med rullepølse og et par frikadeller, som godt nok så hjemmelavede ud. Det var, hvad det kunne blive til.

Spændende var til gengæld de drikkevarer, der kunne fås på færgen. Den her rabarbersaft smagte af sol og sommer og barndom - og Bent fik en med solbær, der var lige så lækker. 

Vi var i Sønderborg en time i god tid, så det blev til en slentretur på havnen og en stor is (som kompensation for den kedelige frokost) og selvfølgelig et billede med hotel Alsik i baggrunden. 

På hotellet kunne vi først checke ind fra kl. 15, så vi havde bestilt massage fra kl. 14 - for at få så meget ud af tiden, som overhovedet muligt. Vi iførte os den reglementerede uniform (hvid badekåbe og hvide slippers) og gik hver til sit. Jeg fik en dybdegående muskelmassage, og jeg skal love for, at at han fik fat i nogle af de der kedelige myoser, jeg har samlet sammen gennem et stykke tid. 

Bent fik en "bodycur" som var lidt blidere end den, jeg fik. Og da Bent var færdig lidt før mig blev han placeret i det her rum, hvor man kunne slappe af og "komme til sig selv igen". Begge massører var super dygtige, og det var en oplevelse som bestemt kan anbefales.

Så var klokken blevet så meget, at vi kunne checke ind på hotellet, og de havde tilsyneladende styr på, at vi skulle komme.

Bent checker udsigten fra værelset. Den kunne der bestemt ikke klages på.

Og sengen var så stor og lækker, at man kunne fare vild i den i løbet af natten.

Efter et par timer i pool-området var det tid til at trække i det pæne tøj og sætte kursen mod restaurant Alsik. Vi ville gerne have prøvet en af deres dyrere restauranter, men der er simpelthen vanvittig lang ventetid på et bord.

Ærtesuppen blev serveret som samlesæt. Først fik vi tallerkenen med alt fyldet.

Så fik vi selve den kolde suppe i en lille medicin-flaske.

Og så blev det til sådan en super smuk og fantastisk velsmagende forret.

Hovedretten var "sommergris" - og det kunne jo dække over hvad som helst. Jeg indrømmer gerne, at jeg er lidt fedt-forskrækket, og jeg gider f.eks. ikke spise nakkekotteletter, for så skal jeg pille kødet ud mellem fedtet. Men det her grisekød var så lækkert, mørt og velsmagende, at det gled ned det hele. 

Og så kunne vi godt have stoppet der - men vi havde siddet og kigget på nogle fantastiske desserter, der blev båret forbi os og hen til nogle af de andre borde, så ......

Vi måtte prøve. Bent fik brownie med chokolademousse, rabaerberis, lemoncurd og melon.

Jeg fik "jordbær med fløde" - som var jordbær vendt i jordbærsovs, jordbæris og 48% fløde til at hælde over. Mums, siger jeg bare. Men så var vi også stop-mætte! 

Inden vi gik op på værelset benyttede vi os af muligheden for at besøge Alsik's udsigtsetage, som ligger på 16. etage. Der er store glas-vinduer hele vejen rundt, og det er derfor, når man ser hotellet på afstand, at det ser ud som om de to øverste etager ikke sidder helt sammen med resten af hotellet.

Udsigten var fantastisk flot. Men kunne se flere kilometer væk, bl.a. til Dybbøl Mølle.

Og selvfølgelig kunne man også se Sønderborg Slot, hvor vi en gang for nogle år siden har været på spøgelses-vandring en sen nattetime.

Efter en lang dag med mange fantastiske oplevelser sov vi dejligt i kæmpesengen. Og næste morgen stod vi op til den mest fantastiske morgenbuffet. Der var så meget forskelligt, at det var svært at vælge. Hvor tit får man f.eks. mulighed for at spise små hjemmelavede fiskefrikadeller til morgenmad? Nå, men det kan også bare være, at jeg har et sygt forhold til alt med fisk. 😍

Efter morgenmaden havde Bent tid til endnu en gang massage, denne gang specielt skuldre, nakke og ryg, mens jeg plaskede rundt i spa-afdelingen en times tid. Her er det en selfie fra den udendørs pool med lækkert varmt vand, hvilket var dejligt, da det faktisk var lidt køligt søndag formiddag.

Det blev lige til et par ekstra svømmeture i poolen (som kompensation på meget mad) og lidt boblen i de forskellige hut-tubs, før det var tid til at sige farvel til værelse 619 og sætte næsen nordpå igen. 

Hjemme ventede endnu en kæmpe overraskelse. Andreas og Signe havde sovet i vores hus og passet hunde, og da vi kom hjem, var der slået græs. Kæmpe stort tak for det. 

Og endnu en gang en kæmpe stor tak til alle, der havde bidraget til Bents fødselsdagsgave. Det var en stor oplevelse for os begge to, og vi har nydt det SÅ meget. 

ZAG-camp 2021 - fra idé til virkelighed

I mange år har Bent og jeg deltaget i diverse agility-kurser over flere dage i sommerferien. Det har altid været super hyggeligt og lærerigt, både fordi man er på pladsen og har en del socialt sammen med de andre kursister – men også fordi vi ofte er blevet præsenteret for undervisere fra andre lande eller danske undervisere, som vi aldrig har fået undervisning af før. Man kan altid blive klogere og dygtigere – og det man ikke kan bruge, det skal man bare putte ned i sin værktøjskasse. Det kan være man får brug for det en dag.

Sidste år lokkede vi vores gode venner Rune og Christian med på kursus – og det varede ikke længe før ideen kom: hvorfor laver vi ikke selv sådan et kursus? Og når man arbejder med de 2 herrer, så er der aldrig langt fra tanke til handling, og pludselig var ideen om en agility-camp i Næstved født.

Vores flotte logo

Det startede med en masse brain-storming og mange ideer ned på papir, men hurtigt fik vi tegnet et billede af, hvad vi kunne ønske os i forhold til tid, sted, forhold, undervisere, mad m.m. Og så var det jo bare, at begynde at sætte tingene i system. Eller ……..  Der kom undervejs en del ”hov – vi skal også tage stilling til…” men de er blevet løst henad vejen i et super dejligt samarbejde.

Vi besluttede fra starten af, at det her skulle på ingen måde rykke ved vores gode venskab, så det var noget med at have klare retningslinier og respekt for hinandens arbejde. Zag-Camp 2021 fra 5. til 7. juli var en realitet.

Gimli på kursus

Selv om vi ønskede os alle mulige spændende undervisere fra det store udland, så besluttede vi alligevel at starte med 3 danske, og det lykkedes os at få fat i 3 af Danmarks absolut top-undervisere, nemlig Channie, Jannie og Jane. Wauw, hvor vi allerede der følte, at vi var på rette spor.

Vi fik 2 af vores kursister lokket i køkkenet, og det viste sig at være en kæmpe god ting. Hvad vi ikke vidste på forhånd var, at Tove var udlært kok, så vi fik stjerne-god forplejning.

Forplejningen planlægges

Og så var det bare at vente og se, om vi overhovedet kunne få solgt ideen til andre end os selv. Vi besluttede at give vores egne klubmedlemmer et lille forspring på 48 timer. Vi havde regnet os frem til, at der nok ville være ca. 10, der turde binde an med sådan en camp. Men der blev vi godt nok positivt overrasket, for i første omgang var der 20, der ønskede at være med. Jeg siger bare, at mit lille trænerhjerte var ved at sprænges af stolthed over, at vores kursister havde mod på sådan en udfordring.

Blitz på kursus

De resterende pladser blev solgt på 6 minutter. Og så var der tilmed en del på venteliste, hvilket senere kom os til gode. Ikke fordi folk fortrød, men der kom forskellige forhindringer på tværs: mulighed for at få ferie, hvalpe, sygdom o.s.v. Men der kom ventelisten så heldigvis i brug.

Opdeling af pladsen

I tiden op til camp’en blev arbejdet intensiveret. Der blev målt op, tegnet baner og campingareal, planlagt mad og netværket blev brugt til mange ting. F.eks. viste det sig, at en af klubbens lydigheds-kursister var i en klub, hvor de havde masser af byggetavler til strøm. Så blev vi fri for at leje dem.

Christian tegner opdeling af pladsen

Vi måtte også ud og låne lidt forhindringer: en hel bane hos DcH Faxe, en balance hos Pia og en balance hos Tikkie. Vi siger 1000 tak for lån. Uden jer var det ikke gået.

Faxe's bane kunne godt være på en trailer

En af de ting, hvor jeg blankt indrømmer, at jeg i starten tænkte: ”det er da ikke nødvendigt” – det var vores helt egen fotograf. Men der vil jeg gerne trække mine tanker tilbage, hvis man altså kan det. For lige som alle andre hundeejere elsker jeg at se action-billeder med mine hunde, og Natascha sørgede for, at der var masser af flotte billeder af vist stort set alle hunde. Tak Natascha fordi du gad bruge 3 dage på os. Det er vi oprigtig super glade for, og det er jeg sikker på, at mange af deltagerne også er.

Når Natascha ikke fotograferede, så sad hun med næsen i pc'en og redigerede billeder

Lørdag før camp’en flyttede vi med campingvognen ned på pladsen, og så gik det slag i slag med opgaver, hvor nogle af dem helt klart blev løst efter Pippi-Langstrømpe-princippet: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af”. Bent fik f.eks. både lavet afløb fra toilet- og badevognen og trukket strøm til campingpladserne.

Afløbsrør monteret - og det virkede!

Der måles op til camping og el

I løbet af eftermiddagen søndag begyndte deltagerne at ankomme. Og på det tidspunkt skal jeg gerne indrømme, at jeg havde lidt sommerfugle i maven. Men lige så stille kom folk på plads med deres telte og campingvogne, vi fik bygget banerne færdig og kursus-stemningen begyndte så småt at indfinde sig hos mig.

Campingpladsen fyldes op

Der bydes velkommen - så er vi i gang!

Mandag morgen gik det løs. Men heldigvis havde vi de dygtigste instruktører og super gode og positive deltagere, så alting gik så fint. Selv vejret, der både viste sig fra sin varme og sin våde side, blev taget med godt humør.

Undervisningen foregik på 3 baner, og man var hos en instruktør en dag ad gangen – 2 pas af 2 timer, på hold med i alt 5 deltagere. Næste dag rykkede man til næste instruktør o.s.v. Imellem undervisningen sørgede vores dejlige food-queens for, at vi blev forsynet med frugt, saft, kaffe, kage og hjemmebagt knækbrød. Alt gik lige som vi havde ønsket os.

Alle de glade deltagere

Mandag aften var der foredrag om ”opvarmning og nedkøling” ved Emilie Munkholm, og tirsdag aften var der quizz-night at the camp. Foredraget blev fulgt med stor interesse, og quizzen blev et godt socialt indslag, hvor der blev grinet og gættet til den store guldmedalje.

Foredrag med Emilie og demo-hund Chic

Der indsamles svar fra quizzen

Og inden vi fik set os om, så var de 3 dage gået. Rigtig mange havde valgt at tage aftensmaden med onsdag, inden de kørte hjem, men vup vup – så var pladsen næsten tom. Vi sluttede af med maner ved at se fodboldkampen Danmark-England. Og så fik vi os en lille tår vin !!!!!

Hazel på kursus

Næste morgen kunne vi begynde på den store opgave: oprydning. Men også det fik en ende. Heldigvis var der nogen, der hjalp os, men vi har lært af dette, at til næste år, så skal vi have nogen friske folk parat til at rydde op efter campen. For vi er for brugte i hoved og kroppe.

Gik det, som vi forventede? Ja stort set. Det var kun ganske få ting, vi måtte tage fat i undervejs (bl.a. knækkede klubbens gode gamle trofaste vippe), og vejret er vi ikke herre over. Vi har noteret os noget med græsslåningen til næste år plus nogle andre ting, der er ploppet op undervejs, men stort set gik det som vi havde håbet og ønsket os.

Gør vi det igen?

Ja

Det er jeg sikker på vi gør. Ud over at vi har gået en forfærdelig masse skridt på de 6 dage (Bent 141.291, mig 124.873) så har vi fået så meget positivt med hjem. Både socialt, agility-mæssigt og i forhold til en ny camp. Så det ville da være fjollet ikke at gøre det igen.

Søndag før campen. Bent til venstre - min til højre

Kæmpe stort tak til Rune og Christian. I er bare de bedste at lave sådan en opgave sammen med. Tak for grin, gode snakke, knokleri og endnu mere grin. Tak for jer og tak for vores venskab.😍