mandag den 20. november 2017

En dejlig weekend med hygge og gode resultater

Lørdagen startede faktisk i rigtig kedeligt vejr. 2 timers lydighedstræning i rusk og småregn kan nok sætte humørbarometeret nedad. Men hen omkring frokost ændrede vejret totalt, og vi endte med agility-træning i det mest fantastiske vejr. Som sædvanlig med de sødeste mennesker og hunde - så det blev en helt fantastisk eftermiddag, hvor vi fik tanket godt med D-vitamin fra solen. 

Da Bent søndag skulle dømme og løbe på Garbogård, havde vi indlogeret os hos Birgitte og Midni, så der ikke var så langt at køre søndag morgen. 

Vi sov på første sal, og vores hunde er jo ikke vandt til trapper. - og nå ja, Midni havde faktisk aldrig været op ad trappen. Men Hazel og Midni, de er et par værre bøller, så pludselig stod de to små ovenfor trappen. Det havde de fundet ud af helt selv. Og jeg tror ikke, at Hazel har lokket ham ret meget 😇 Det sjoveste var at se, hvordan de spekulerede som vilde på, hvordan de nu skulle komme ned igen. Det havde de ikke lige gennemskuet. 


På et tidspunkt, hvor der lignede opholdsvejr, gik vi en dejlig lang tur. Det var nu ikke tørvejr hele tiden, så vi var faktisk både lidt våde og lidt kolde, da vi kom hjem igen.

Og når der så ligger sådan en dekorativ sten i Birgittes have, så så måtte vi lige have et Zarvo-familiebillede 😍

Phew, synes Hazel, det er mega hårdt at være på weekend hos Midni. Godt der er en stor seng, vi kan flade ud på. 

Mens vi andre hyggede - ja så knoklede Bent på Garbogård. Først med at dømme - og sidst med at løbe 4 klasse-3-løb med Blitz. Og da først resultaterne begyndte at komme ind, ja så blev vi rigtig glade. 4 løb - 3 fejlfrie - 2 førstepladser, en tredie- og en 7. plads - og vigtigst: et agilitycertifikat. Så flot gået - og så dejligt at se, at al den gode træning virkelig bærer frugt. Kæmpe stort tillykke - jeg er stå stolt af jer.