Nu er der imidlertid "kommet andre boller på suppen". Vi har sat en tyk streg og er i gang igen, og vi har udvidet familien med en ny lille hundehvalp. Det er en flere år gammel drøm for mig, der endelig går i opfyldelse. Ikke et øjeblik skal der herske tvivl om, at jeg elsker mine sheltiedrenge, men jeg har faktisk længe ønsket mig en border collie. Ikke bare en border collie, men min egen border collie. Og jeg har i årevis haft et "crush" for Anne Kew's Merry, så da Anne i februar fortalte, at hun havde planlagt at parre Merry - og da jeg opdagede, at jeg endda vældig godt kunne lide den udvalgte hanhund, ja - så var det nu, at min drøm skulle gå i opfyldelse.
Hvalpene blev født den 20. august - jeg var med til fødslen af de to sidste - og så var det bare at vente, og vente, og vente .....
Ventetiden blev brugt til bl.a. at gøre bilen klar, så der kunne være 6 hunde.
Efter store overvejelser og efter Anne's gode rådgivning endte vi med Kewstock Sweet Smile, som hos os kom til at hedde Hazel. Ja, det har hun faktisk heddet i mit hovede lige siden februar :o)
Og i fredags kom så endelig den store dag, hvor vi kørte op for at hente smuksakken hjem. Hun har det mest fantastiske direkte borende blik. Watch out, here I come!
Inden vi kørte tog hun lige en ordentlig legetur med bror Andy (som nok længe vil hedde Basse inde i vores hoveder). Så hun var rigtig godt træt, da vi satte os i bilen med kursen sydpå, i "første-fredag-i-efterårsferien-trafikken".
Hun tog køreturen i "stiv pote". Med en enkelt lille tisse-pause på Fyn kom vi fint hjem, omend det tog lang tid. Hun fik hilst på vores andre hunde og blev installeret i sin lille hvalpegård. Spiste sin mad og gik en lille godnat-tisse-tur med Tough'Y i mørkt og blæsende vejr, fuldstændig uimponeret. Og sådan har hun faktisk taget alt, hvad vi har præsenteret hende for i denne weekend. Fuldstændig uimponeret.
Lørdag er træningsdag i klubben, og Hazel er tilmeldt på et hvalpehold. Jeg deltager i det, som jeg mener er ok for hende (de andre har været i gang i et par uger), og i lørdags skulle vi bare mest hilse på og så ellers hygge.
Hazel startede med at lære, at fiskefrikadelle er fantastisk :-) :-)
Derudover fik hun prøvet hvalpe-banen, som hun også tog fuldstændig uimponeret. Bare der var fiskefrikadelle i farvandet, så var hun med på det hele. Hun legede også gerne med sit legetøj, totalt uinteresseret i resten af holdet. Sej hundehvalp.
Hun bliver totalt vild, når vi leger med legetøj, men hun kan godt stoppe og køre ned igen. Og i øvrigt, hvis hun ikke lige kan se legetøjet, så rusker hun lige så gerne i et ærme. Ny IPO-hund?
Så var det tid til at hvile lidt i bilen, inden hun selvfølgelig skulle ud og hilse på alle de søde folk på vores agility-hold. Så det blev en lang første dag i hendes nye liv, men hun charmerer alle med sit glade væsen, sin nysgerrighed og sit gå-på-mod.
Vel hjemme igen var det tid til en lille lur.
I dag, søndag, fylder min søster 70 år, og vi var inviteret til fødselsdag. Så vi ville gerne starte dagen med at få gået en rigtig god lang tur med hundene. Det hænger jo ikke rigtig sammen med at have lille ny hvalp, så jeg har lånt en hunde-bære-taske af Pia. Den blev Hazel puttet ned i, og så gik det ellers afsted i morgendisen.
Se så kan man snildt gå de lange ture. I hvert fald så længe hun ikke vejer meget mere, end hun gør. Hun fandt sig faktisk næsten pænt i at sidde i tasken. Et par gange undervejs kom hun ud og gå lidt. Så satte vi selvfølgelig tempoet efter hende, og det var ikke hurtigt, for hun skal jo undersøge ALT hun møder på sin vej.
Her har hun fået øje på en stor blomsterkrukke, men hun gik selv uopfordret hen og snusede til den.
Det var en rigtig fin måde at få luftet hele flokken på en gang. Senere må vi nok dele os op i korte og lange ture. Men foreløbig virker tasken.
Ved frokosttid puttede vi Hazel og Tough'Y i bilen og kørte til Jyllinge. Der fik vi fejret Ina med en rigtig hyggelig frokost. Heldigvis var der også tid til masser af små lufteture. Hundene fik også hilst på stort set alle gæster og på familiens børn.
I morgen starter hverdagen - d.v.s. det gør den jo ikke helt, for jeg har taget nogle halve fridage, så hun kan vænne sig langtsomt til at være herhjemme, mens vi er på arbejde.
Kæmpe tak til Anne Kew for den smukkeste, sødeste, hidsigste, gladeste, modigste og mest uimponerede hundehvalp. Jeg glæder mig til at lære hende rigtig at kende og til mange gode oplevelser sammen med hende.
