Weekend med stævne og hygge

I øjeblikket knokler vi rigtig meget på mit arbejde. Vi skal konvertere til andet EDB, og der er simpelthen 1.000.000 ting at holde styr på og få rettet til i sidste øjeblik. Det er virkelig noget, der tærer på energien. Så giver det heldigvis ny energi på kontoen, når man kan starte weekenden sammen med de bedste på den her måde:

 Den smukkeste solnedgang over stranden ved Christiansholm Plantage. Stille og smukt vejr. Så falder alle sanserne til ro, og jeg kan koncentrere mig om at få en god weekend uden stress.

Lørdag stod den på agility hos DcH Fakse. Bent skulle være dommer, og jeg havde fået lov at låne Blitz. Da dagen  var omme var jeg bare så glad og stolt over mine 8 løb med henholdsvis Zippo og Blitz. Ikke at det resultatmæssigt gav det helt vilde, men det var bare nogle gode løb!

Jeg har før fået lov at "låne" Blitz, og det har været noget i retning af, at Blitz har taget den bane hun nu tror jeg vil have hende til at løbe - og så kommer jeg halsende bagefter. Men denne gang spillede vi sammen. Det var simpelthen lige til at blive "høj" af. Og Zippo, ja han er jo min hjerte-ven. Altid læser han mine tanker - nå nej, næsten altid :-) Men selv når vi misforstår hinanden er han sød. Min bedste ven. Bent fik løbet 4 seniorløb med Dazzler. Det første glemte Bent banen - Ups! Men de 3 næste vandt de. Det er så dejligt at se, hvor glad Dazzler er blevet for at løbe senior.
Vi var faktisk 5 hundeførere med i alt 7 hunde afsted fra Næstved, og jeg er rigtig stolt og glad over, at vi får flere og flere med ud til konkurrencer. 

Tågen lå tykt lørdag morgen, da vi kørte til Faxe-

Sonia og Martini på vej gennem banen. De er ikke altid helt enige om ruten, men de har det altid mægtig sjovt.

Og Bent repeterer lige banen, inden dommeren er helt klar.

Og det fine nye tøj blev selvfølgelig igen luftet. Jeg er vild med det sæt: det er varmt og behageligt at have på, og så er det bare rigtig flot!

Søndag havde vi et dejligt besøg. Ja, egentlig startede det for et par uger siden, hvor jeg blev kontaktet på Facebook af Birgitte. Birgitte skal have en hvalp fra kennel Zarvo. Den bliver helbror til Tough'Y, og da Birgitte ikke har den store erfaring med sheltier (men til gengæld med andre racer), så ville hun gerne møde Tough'Y. 
Det blev en super dejlig eftermiddag. Fra det øjeblik Birgitte trådte ind i vores hus, ja så gik snakken som om vi havde kendt hinanden i masser af år. Vi gik en lang tur, så Birgitte kunne se sheltie-drengene både ude i naturen og hjemme i hus og have. Både Tough'Y og Fanta viste lidt af deres tricks, og så fik de vist ellers charmet sig godt og grundigt ind i Birgittes hjerte. På den anden side: hvem kan stå for de her øjne?

Og det er sjovt at tænke på, at det er sådan en slags sidegevinst ved at have hund. Vi udvider hele tiden vores hundefamilie. Vi møder nye mennesker, taler om hunde, hunde og hunde, og hvad vi i øvrigt foretager os i vores liv, det er sekundært og ikke særlig vigtigt. 
Tak for besøget Birgitte og velkommen i sheltie-familien. Vi glæder os til at se din lille hvalp om et par måneder.

Og så blev det mandag igen. Sharp kl. 16 blev EDB lukket ned og konverteringen til det nye system gik i gang - og så kunne vi jo bare køre hjem og tage en tur ud i det smukke vejr igen.

Februar med gode og dårlige nyheder

Lørdag den 6. februar stod vi meget tidligt op. Bent blev hentet af Jette kl. 5.45, så de kunne følges ad til Fyn, hvor DcH Højme holdt stævne for store hunde. Jeg blev hjemme med resten af flokken for at passe vores hold. Desværre var banen sådan, at vi blev nødt til at aflyse træningen. Fedtet og glat, så det var desværre alt for farligt at løbe. Hanne, som underviser vores begynderhold, har en ung hund lidt ældre end min Tough'Y, så vi tog i stedet de to "små" ud på en tur rundt på pladsen. Det hyggede de sig vældigt med. Tough'Y synes Dora er meeeeget sød.

Men aflyst træning giver jo ikke mange skridt på skridttælleren, så efter frokost måtte de "stakkels" hunde endnu en gang ud i luften. Det blev til en lille tur ned over strandengen og ned til vandet. Og der var nu ingen, der så ud til at være kede af det :-)

Vel hjemme i haven igen kunne jeg konstatere, at både vintergækker og erantis nu melder, at foråret er på vej.

Og hundene faldt i søvn på deres favoritsteder. Den der gamle slidte grønne stof-kurv er bare det bedste sted at sove.

Tough'Y er ved at udvikle sig til en rigtig lille hygge-frø, så han skulle bestemt være i sofaen sammen med mig. Men det er nu også altid hyggeligt.

Søndag kørte jeg så til Fyn, dels for at hjælpe til ved stævnet, og dels for at hente Bent. Det blev til to gode dage for Bent og Blitz og en enkelt DM-udtagelse med hjem.

Ugen efter blev stressende på arbejde, og ydermere fik jeg besøg af mit forholdsvis nye bekendtskab "Migræne" et par dage. Men fredag var der igen fred og idyl over Bisserup, og vi fik gået en dejlig tur, hvor vi også lige fik set et glimt af solen, før den forsvandt i havet.

Ticket gik med på turen, selv om hun på turen om torsdagen så ud som om hun ikke var helt vild med det. Men det er simpelthen super svært at vurdere. Når vi kommer hjem, og alle hundene bliver glade og vi tager tur-tøjet på, så vil hun jo gerne med, så vi tilpassede tempoet og længden lidt efter Ticket, og fik alligevel en dejlig tur ud af det.

Og lørdag morgen stod vi så op til sne!!! Øv igen. :-(  Nu havde vi lige glædet os til, at banen faktisk var nogenlunde til at træne på, hvis vi bare rykkede banen lidt væk fra hækken. Nå, men hundene var ligeglade. De glædede sig bare til at komme afsted.

Det er altid skønt at komme ned på pladsen og se masser af hundeførere i gang med træningen. Også selv om vejret er dårligt.

Og et kæmpe fugletræk (tror det var gæs) gav os lige en ekstra naturoplevelse.

 Fanta's lydighedshold skulle træne på Åsen, så vi klatrede møjsommeligt op ad bakken - og blev til gengæld belønnet med den flotteste udsigt ud over Næstved by.

For både hunde og mennesker er det godt at komme ud og træne andre steder end på den sædvanlige træningsplads. Det er sjovt at se, at helt sikre øvelser pludselig er væk, når der dufter af harehømhøm og masser af andre hunde. Men trænet, det fik vi!

Og agility-holdet fik sandelig også trænet, selv om der lå sne. Lige så forsigtigt - og med hensyn til banens beskaffenhed. Og så selvfølgelig med fokus på, at Peter og Emil havde kage med til pausen.

Da vi kom hjem igen og havde fået tømt bilen og der var faldet ro på flokken, kunne vi se på Ticket, at hun havde det rigtig skidt. Vi vidste godt, at der var "noget" galt. Havde faktisk også en kiropraktor-tid til på onsdag, da vi troede/håbede, at det "bare" var noget med ryggen. Vi overvejede også at trække det til mandag og gå til vores egen dyrlæge - men når vi kiggede på Ticket, så var vi egentlig ikke længere i tvivl, og Bent kørte afsted til dyrehospitalet i Næstved.
Vores (og dyrlægens) første tanke var måske noget spondylose, men røntgenbilledet viste noget helt andet. Ryggen var super flot - men der var kræft i både lever og lunger. Og bare på den time de var hos dyrlægen fik hun det dårligere. Så beslutningen var ikke så svær - for Tickets skyld. Hun skulle ikke lide længere.

Ticket var en hund, der skaffede sig mange venner. Hun elskede alle mennesker. Hunde var også ok, men mennesker var det bedste. For det meste, så snart hun havde fanget nogens opmærksomhed, så kastede hun sig ned på jorden med benene i vejret, og så skulle hun kløs på maven. Hun havde også sin egen reservefamilie, som passede hende når vi var ude at rejse og som hun elskede. Mathilde, Maja, Marianne, Jørn og Kaiser tog Ticket ind i deres familie, bl.a. da vi var i Australien, og Mathilde har taget dette dejlige sommer-billede af Ticket en gang, hvor de har passet hende. Det er aldrig noget problem at rejse, når man ved, at ens hunde er i de bedste hænder.

Run free søde smukke dejlige kærlige Ticket. 

I dag har vi så prøvet at vænne os til, at der er en hund mindre. Og vi har læst alle de søde hilsner vi har fået på Facebook. Det luner, at I tænker på os. Vi har læst dem alle - og tudet igen og igen. Og jeg tuder også nu, hvor jeg skriver dette. Nogen - ikke hunde-mennesker - vil måske sige: jamen det er jo bare en hund. Og ja, det er "bare" en hund, men vores hunde er en del af vores familie, og det er ufattelig trist, hver gang vi må tage afsked med en af dem.

Vi har brugt søndagen til en tur til farmor i Sorø sammen med Andreas. Farmor havde ønsket sig mørbradbøf til middag, og det fik hun.

Dagens omgang "frist luft" blev til en tur rundt om Sorø Sø. Vejret var dejligt og naturen smuk.

En ny arbejdsuge "truer" forude. Det bliver spændende, hvad den byder på.