Weekendens DKK-international-stævne i Ribe var - som sædvanlig - rigtig godt arrangeret af Ribe Hundevenner. De har simpelthen efterhånden bare så flot styr på det hele. Det er en fornøjelse at deltage i, altså selve arrangementet. At der så denne gang var et par elementer, der kastede lidt malurt i mit bæger - ja, det kan jeg ikke klantre Ribe Hundevenner for.
Men vi tager lige det gode først. Alle 4 hunde havde gode løb. Jeg havde især været spændt på Fanta, som sidste weekend ikke løb særlig fremragende. Men min teori var heldigvis rigtig - jeg havde masser af andre ting i hovedet sidste weekend, hvor jeg også var stævnearrangør. Denne weekend løb Fanta super fint. Han lave sådan nogle typiske begynder-ting: løber forbi et spring, kan ikke se slalom eller tunellen og den slags, men han sidder flot ved start - hans felter er super fine og han prøver virkelig på at gøre det, jeg beder ham om. Fantastiske Fanta :-)
Og de 3 "gamle" sørgede så for, at vi igen kunne tage for os af Ribe Hundevenners fine præmieborde.
Tough'Y var selvfølgelig også med - og han var jo årsagen til min første bekymring vedr. dette stævne. For at begynde med begyndelsen, så var han vandvittig køresyg den dag jeg hentede ham, men derefter var der ikke noget i nogle uger. Så begyndte han at udvikle køresyge igen, og det accelererede så voldsomt, at han til sidst nærmest ikke kunne gå forbi vores bil uden at begynde at savle. Stakkels lille fyr! Selv den mindste lille køretur blev et mareridt af savl og skum og kvalme for ham. Vi prøvede de fleste almindelige gode råd: ingefær, DAP-spray, flyt ham op i bilen, ned i bilen - men ingenting hjalp. Så jeg var nærmest desperat af bekymring for min lille hund inden turen til Ribe. Så prøvede jeg at sende et nødråb ud på Facebook - og jeg fik rigtig mange brugbare gode råd. Et af dem var, at ham måske skulle checkes af en kiropraktor, for stivhed i nakken. Så da jeg havde set i kataloget, at Rikke Wridt også skulle til Ribe, ringede jeg fluks og fik en aftale om et check af lille Tough.
På Rikkes anbefaling fik vi også fat i noget, der hedder Cerenia - og en thundershirt. Though'Y fik pille, thundershirt på og kom i en kurv på mit skød - og sandelig om ikke vi kom til Ribe med minimalt savl og ingen bræk. Yeaha! Lørdag blev han checket af Rikke, som fandt 4 stive nakkehvirvler. De blev løsnet - og så skulle han bare holdes i ro de næste 24 timer. Bare!!! Det var ikke sjovt - men til gengæld kom vi hjem igen (med pille og thundershirt på gulvet i bilen) uden den mindste antydning af køresyge. Nu håber vi bare, at kurven er knækket. Næste stop bliver så gradvis at komme tilbage til buret, ligesom alle vores andre hunde er.
1000 tak til alle, der kom med gode råd. De er læst og gemt, til hvis det går galt igen.
Men ud over at være genstand for meget opmærksomhed p.g.a. sin køresyge, så brugte Tough'y igen weekenden til at hilse på en masse søde og rare hunde. Her er det f.eks. 2 gamle agility-legender, nemlig Lillian Rose's Mille og Susanne Prier's Unique. 2 hunde, der i mange år har været nærmest fast inventar på det danske agility-landshold, og som nu nyder deres otium.
Og det blev selvfølgelig også til en omgang hvalpeleg med Zighter og Early (det var inden han blev rettet og skulle holdes i ro).
Men med risiko for at blive betragtet som en "gammel mavesur kælling" så bliver jeg også nødt til at lufte en anden lille "ting". Når nu vi er til stævne som f.eks. hos Ribe Hundevenner i Jernvedlund, så ligger vi jo på en intermistisk campingplads, hvor vi faktisk ligger ganske tæt. Jeg er også sikker på, at der er mange andre end mig, der gerne vil have deres nattesøvn for at være klar til at præstere optimalt næste dag til stævnet - det er jo dog derfor vi er kommet.
Desværre er ikke alle enige om hvad der er normal sovetid, og lørdag nat blev vi underholdt af højlydt råben og skrigen samt musik til over midnat, hvor jeg iførte mig mit "sure-kælling-ansigt" og troppede op til festen og bad om at få nattero. Søde venner, vi kommer alle for at dyrke den sport vi elsker, og vi vil alle gerne lige have den DM-udtagelse eller den pind vi mangler - behøver det så være så svært at tage lidt hensyn til hinanden? Ja åbenbart. Det kan da få mig til at overveje, om jeg vil sove på pladsen igen, eller om vi skal vælge den dyrere og mere besværlige version og tage en campingplads næste gang.
Hjemturen blev i øvrigt noget langtrukken, da det jo var store sommerferie-hjemrejsedag. Men langt om længe nåede vi da hjem til Sjælland :-) Tak til Ribe Hundevenner for en god weekend.
