Zippo og jeg er kommet godt igang med at træne igen, og jeg ved ikke helt, om det er Zippo eller mig, der nyder det mest. Det er i hvert fald herligt, og jeg bliver så glad af at træne med ham. Og efter lang tid (næsten 2 år), har jeg fået taget mig sammen til at få registreret hans svenske springcert hos DKK, så nu kan han officielt også føje SESPCH til sine titler. Seje fyr!
Chinook er begyndt på agility-foundation (baby-agility), og det er helt vildt sjovt. jeg var ellers spændt på, om han overhovedet ville lave noget med mig, for jeg har jo været noget underdrejet en stor del af hans første leveår, men "tak for kaffe" - han vil rigtig gerne løbe agility, og han er bare så fokuseret på mig, at det næsten er for meget. Og han er i hvert fald ligeglad med de andre hunde.
Bent, Ticket og Dazzler er også kommet godt i gang med træningssæsonen. Tænk, at Ticket principielt kan løbe senior til sommer. Skræmmende at tænke på. Hvor bliver årene dog af?
Andreas går på skole for tiden. Det betyder, at de fleste dage når vi komme hjem, så er der tændt op i brændeovnen så huset er lunt. Det har været en skøn ting her i kolde januar og februar.
Denne weekend har faktisk været spækket med aktiviteter. Lørdag formiddag var Chinook på sit livs første agility-kursus hos Gitte Hoffmeister i hallen i Ringsted. Det var en super lejlighed til at se, hvordan han koncentrerede sig når der var nye hunde og et andet sted, men det var nu ikke noget problem. Øvelserne svarede meget godt til det, vi træner om onsdagen, så det var bare en fornøjelse.
Om eftermiddagen skulle vi til Casper's navngivningsfest hos Heidi i Vemmelev, og jeg skulle via Pedersborg og hente Bente. Jeg valgte så at lade Chinook blive og hygge med Zoe, mens vi andre tog til fest. Og han var så træt, at da hans bur var stillet op gik han selv ind og lagde sig og sov. Så er det jo ikke nogen sag at køre fra ham. Beklager alien-øjnene på billedet, men de tog for lang tid at fjerne, og jeg er ikke nogen "haj" til Photoshop.
I Vemmelev var vi samlet det meste af Heidi's familie, incl. 3 stk. oldeforældre til Casper. Det er da flot! Her prøver Casper lige at flirte lidt med oldemor.
Og hvem kan stå for sådan et smil? Jeg kan i hvert fald ikke! Og jeg fik mange af dem.
Casper havde bl.a. ønsket sig en gyngehest, så vi havde været i gemmerne og fundet Bent's gamle gyngehest. Andreas har så brugt lidt af vinterferien på at male den op, og den blev bare så flot! Søndag morgen måtte vi tidligt op. Der var kursus i Kolding med Claudia Elsner, og jeg havde længe glædet mig til at skulle på kursus med Zippo igen.
Jeg kan ikke sige andet om kurset, end at både Zippo, Dazzler og Claudia 100% levede op til vores forventninger igen, og vi havde en dejlig dag med udfordringer både for hunde og førere. Vi glæder os allerede til næste omgang om 14 dage. Her ligger Zippo pænt og venter på sin tur, med min sweater over sig for at holde varmen.