Hele familien

Hele familien

mandag den 15. marts 2010

Åh ja - det er svært at få armene ned igen

Fredag kaldes min fridag - men fri betyder vel "ikke at lave noget"? Og sådan har det i hvert fald ikke været endnu, efter jeg er begyndt at have fri om fredagen.
Efter at Pia og Bent var sendt afsted på arbejde begyndte jeg at gøre klar til weekenden. Så snart butikkerne åbnede lavede jeg et større angreb på Netto og Brugsen, så hjem og lave lasagne til lørdag aften og endelig ud og aflevere Spooky i Sorø, Zoe hos Andreas i Ringsted og Paddy hos Jan og Susanne. Puha, allerede nu var pulsen helt oppe i det røde felt. Pakke havde jeg ikke nået ret meget af, så det kastede vi os alle 3 ud i, da jeg først var hjemme igen.
Og sandelig - ca. 1 time senere end beregnet kørte vi afsted mod Århus.

Vi rundede Vilhelmsborg og reserverede os nogle gode pladser og kørte derefter ud mod Ajstrup Strand Camping, hvor vi havde reserveret en luxus-hytte. Det viste sig, at begrebet luxus kan defineres på flere niveauer! På Ajstrup holder de fast i at camping er primitivt, så luxuxhytter er også primitive. Sengene var i hvert fald slemme.

Men værst af alt var det, at fjernsynet ikke virkede - og X-factor kom truende nær. Ind til naboerne: nej, deres virkede heller ikke. Og tyskernes ved siden af virkede heller ikke. En vis mathed og afmagt lagde sig over os alle, og vi begyndte at indstille os på hurtig mad og så i seng. Men pludselig tryllede Bent, og vupti havde vi fjernsyn alligevel. Her kan I se, hvordan vi hyggede os rundt om fjernsynet.
Nå, kan I ikke finde fjernsynet? Det er da ikke så underligt, så her er det i stor gengivelse. På Bent's telefon kan man nemlig se fjernsyn. Hurra - så kunne vi alligevel følge med i X-factor!

Lørdag morgen var det så afsted og ud i hallen. Der var sk... koldt, men da først solen kom frem var det ikke så slemt. Pia fik besøg af lille Ozzy. Selv om han på billedet ser lidt betuttet ud, så var han en sej lille fyr. Hilste på alle 2- og 4-benede uden problemer og legede gerne med andre hunde. En rigtig lille Foula-hund.
Lørdag aften kørte vi tilbage til hytten, som på en eller anden måde så meget større ud på billederne på campingpladsens hjemmeside end den gjorde i virkeligheden. Men vi fik besøg af Mona og vi havde nogle rigtig hyggelige timer. (Lasagne og rødvin kan jo også altid udglatte de fleste besværligheder). Desværre passede det Dazzler at få dårlig mave, så jeg sov ikke så godt om natten, men lidt søvn blev det da til.
Bent og Ticket havde nogle fantastiske dage. Om lørdagen vandt Ticket ag2, blev nr. 2 i spring2 og rykkede op i spring3 om lørdagen samt havde flotte placeringer i de åbne klasser, så de lørdag aften stod til at deltage i finalen. Dette holdt de fast i, og Bent og Ticket var for første gang med i en finale. Hvor er jeg stolt af dem! Desværre var Ticket efterhånden helt skæv af træthed, så hun blev disket i finalen, men Bent formåede alligevel at gøre det til en god oplevelse for hende.
Pia var også med i finalen. Til Pia's store overraskelse har det vist sig, at Aya faktisk godt kan løbe agility. Ha, det vidste vi da godt! Det blev til en flot 4. plads. Tillykke ven - vi er stolte af at du repræsenterede vores lille familie-kollektiv på bedste vis.

Zippo og jeg havde hele weekenden ikke løbet optimalt. Måske var jeg træt - måske var Zippo træt - eller måske var der noget helt andet i vejen. Det var da heller ikke katastrofalt, men bestemt heller ikke fremragende. Efter lørdagen lå vi som nr. 10 ud af 15 til finalen, men da han i ag åben søndag brændte mig af på et felt valgte jeg at sætte ham tilbage og lade mig diske. Nå, der røg den finaleplads, tænkte jeg. Men nej, med 2 disk og 3 fejl sneg vi os lige ind som sidste deltager i finalen på en 3-delt 13. plads, og da de 2 andre på 13.pladsen valgte ikke at deltage, så skulle Zippo og jeg starte.
Så var det jo bare at spænde hjelmen og løbe til. Det var en springbane som ikke var urimelig svær men alligevel med et par fælder. En fin finalebane, som de fleste kom igennem, men hvor der var masser af muligheder for at lave små buer og vinde tid. Zippo mobiliserede vupti en fantastisk energi og samarbejdsvilje, større end nogenside tidligere denne weekend, og jeg prøvede virkelig at presse ham. Især i slalom. Mit løb føltes bare så godt, at jeg var ved at tude, da jeg kom ud. Super tid, hurtigere end Jim Hempel og Bailey, som vandt for de store hunde! Så var det bare at vente ...... og vente ...... og vente.
Kisser speakede, og hun sørgede hele tiden for at holde os opdaterede omkring førstepladsen. Til sidste måtte jeg holde Thorleif i hånden for at klare spændingen. Til sidst, da vi kun manglede de rigtig skrappe, var det næsten ikke til at klare - men yes - vi holdt vores førsteplads og kan nu kalde os Vilhelmsborg finale-vindere 2010.
Se Zippo's løb herunder. Tak Sophie for at filme. Det er jeg rigtig glad for.
Super seje Zippo. Jeg tror han tænder specielt på finaler. Hvor er han bare dejlig. Nr. 2 blev Gitte og Zinnia og nr. 3 blev Ann-Britt og Diesel. 3 seje tøser med deres hunde.
En fantastisk weekend var ved at være slut. Så var det bare at pakke bilen .......... og så sætte næsen hjemefter. Tak for godt selskab til jer alle. Vilhelmsborg var som sædvanlig hyggelig, velafviklet og effektiv. På nær indsenderen i springringen, som ikke havde forstået sin opgave! Vi glæder os allerede til næste år.



torsdag den 4. marts 2010

BESSIE 12 ÅR

I dag bliver vores smukke Bessie 12 år. Bluewyle Basic Rhythm So Blue, eller dronningen af Skovvænget og Pedersborg! Kært barn har mange navne. Og selv om hun havde et grimt anfald af spondylose sidste sommer, så er hun igen fit for fight og klar til at lege med drengene.

Bessie var vores første border collie. Vi havde jo en dejlig sort blandingshund, men vi havde set, at alle dem, der var "noget" indenfor agility (det var bl.a. Johanna med Jimmy), de havde jo bordere, så sådan en måtte vi også have. Det blev dog sådan, at Bessie aldrig blev helt enig med Bent om, hvad vej de skulle på banen, så nogen stor stjerne blev hun aldrig på agility-banerne.

Til gengæld var hun stjernen i Andreas' liv i mange år, mens han boede hjemme. Når vi tog alle de andre med til agility, så var de to hjemme og hyggede sig. Det gav dem et tæt bånd, som vi stadig kan se, når Andreas kommer hjem på besøg og Bessie bliver totalt vild af begejstring.

Stor tak til Johanna som den gang for mange år siden lod os få Bessie. Vi vidste ikke meget om border collies dengang, men hold da op, hvor har vi lært meget af Bessie og alle de efterfølgende.

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, DRONNING BESS - VI ELSKER DIG!


Med Zoë i haven Sovende oven på Andreas. To bedste-venner deler gerne sofa.
På sin yndlingsplads for bordenden, så hun kan følge med i, hvad der sker.
Og smukke Bess i yndlingskrogen i haven, hvor hun kan følge med i alt, hvad der sker på Skovvænget.