mandag den 20. april 2009

Lidt sent - en billedserie fra påske

Bedre sent end slet ikke.......
Her er en lille foto-session fra påskeferien i det Sønderjyske.

Vi havde slået lejr i Pia's baghave og lavet en stor indhegning til hundene, hvor de rigtig gik og hyggede sig.

Her er det smukke Ticket, der står og nyder forårssolen.
Og her tager Bent en hygger med hele flokken. Bemærk den flotte farve på himlen. :-)
Senere flyttede Bent om på terassen hvor han tog en slapper med sin trofaste fan: Ronja.
Og mens far slappede - så hyggede sheltierne sig. Her er Woogi, Zippo og Dazzler i gang med en eller anden leg.

Og her er Dazzler ude og hygge lidt med sin gode ven Aya. Tilsyneladende kunne han gøre stort set hvad han ville med Aya, uden hun så meget som viste ham et lille bitte glimt af sit tandsæt.


Smukke dejlige Monty nyder solen i en stol. Han søger altid efter den varmeste plet, hvor han kan ligge og bage.

Johanna kom søndag aften, og Zippo og One hilser på hinanden. Hvis ører er spidsest?



Men al den virak og alle de gæster - det er altså noget anstrengende, mener Woogi, mens hun viler sit smukke hovede på bordet.

tirsdag den 14. april 2009

Meghann 9 år

I dag bliver min smukke dejlige Meghann 9 år. Meghann har gennem årene givet mig masser af gode dejlige succes-oplevelser, og selv om hun nu er en ældre dame, så styrer hun stadig flokken på Skovvænget med hård pote. De andre respekterer hende og hun sørger for ro og orden. Hun elsker stadig at løbe agility, og selv om hendes små ben ikke mere kan løfte hende over de høje spring, så fejler energien ikke noget, når hun drøner afsted i seniorklasserne. Meghann er stadig en helt fantastisk hund!

Påskefrokost og dejlig travetur

Så er påsken allerede overstået, men i løbet af nogle dage får jeg forhåbentlig lagt nogle gode minder ind her på blog'en.
Langfredag havde vi lavet kombineret påskefrokost og "kom og se Andreas' lejlighed" sammen med Ina og hendes søde kæreste Søren.
5 mennesker rundt om Andreas' spisebord er måske i overkanten :-) og Søren måtte nok også slås lidt med et par bordben, men vi fik dejlig mad og hyggede os.
Efter frokosten tog vi os en rigtig lang travetur ind til Sorø, rundt i Akademihaven, gennem byen og en tur over i Sønderskov. Solen skinnede, og anemonerne blomstrede i skoven.
Tilbage hos Andreas fik vi kaffe inden vi kørte hver til sit. En rigtig hyggelig dag.



torsdag den 9. april 2009

Og tiden den går......

Ja ja - det er vældig længe siden, jeg har fået opdateret blog'en, så her kommer lige en lyn-tur gennem den sidste måned.
Vi har været i Vilhelmsborg og løbe agility og møde søstrene Dreamy og Dixie. Herunder er det Dazzler, der hilser på Dixie. Hun var bare en yndig lille ting. Og så fik vi andre mødt Dixie's "mor" Louise, og det var vældig hyggeligt.
Så er Andreas flyttet hjemmefra. Med stor hjælp fra Anders fik vi fyldt en trailer og kørt alt hans happengut til Sorø, hvor han er flyttet ind i en dejlig 1-værelses lejlighed i Smedeparken.
I starten, da vi læssede op fra traileren, så det ret kaotisk ud
Men det blev bedre og bedre, og nu er det bare blevet en rigtig hyggelig lejlighed, hvor vi skal holde påskefrokost med min søster i morgen. Det glæder jeg mig til.
Vi har også været til rally-prøver i Odense, hvor gamle Bessie på 11 år (og ikke 11 måneder som dommeren troede) blev rally begynder mester.

Ved samme lejlighed holdt vi også et lille "Kennel Foula-træf", så her er Coco, Aya, Woogi, Zippo, Monty og Dazzler.


I dag har vi været i Sorø og træne sammen med Henrik, som selvfølgelig havde medbragt lille dejlige Senna. Hun er Dazzlers dejligste veninde lige nu, og de 2 maser rigtig godt med hinanden. Indimellem går det vildt til, men efter ca. 10 sekunders "break" så hygger de sig igen. Lige nu er de næsten lige store.


De udforsker verden. Der er mærkelige ting på græsset, som man kan forsvinde ind i ???

Og da vi kom hjem var Dazzler bare rigtig rigtig træt, så han gik ind i sit bur og sov et par timer, før vi så noget til ham igen. En dejlig naturlig træthed, som kommer af at have leget meget med sin bedste ven. :-)