DcH DM 2023

Med den bedste sponsor i ryggen er vi klar til årets DM

 

Der er vist ingen, der kender mig, som ikke ved, at jeg elsker simpelthen DcH DM. Og det gør jeg af mange årsager: Der er masser af flot hundearbejde i en hel perlerække af discipliner: rally, lydighed i forskellige sværhedsgrader, agility, IGP - det er der det hele. Der er festlig indmarch med orkester og faner. Der er masser af boder, som sælger alt muligt, man slet ikke vidste, at man manglede. Der er gensyn med mennesker og hunde, som vi ikke møder så ofte. Der er hele følelsesregistret: spænding, glæde, irritation, ærgrelse, begejstring, koncentration .....

Når man får den bedste "held-og-lykke-dims" fra den sødeste Pia, så kan det ikke gå helt galt.

Jeg må dog sige, at starten i år blev lidt blandet. Vi satte telte op fredag i gråvejr, og lørdag morgen silede regnen ned. Der er dog en udbredt god stil blandt deltagerne, så langt de fleste stiller op til indmarch med faner og hornorkester. 

Søde smilende Jamii var skilteholder for kreds 6.

Og heldigvis stilnede regnen af lige så stille i løbet af formiddagen. Der blev sagt velkommen af formænd og borgmester, og lige så stille kunne vi forberede os til at skulle i gang. Heldigvis var banen ikke så glat, selv om det havde regnet hele formiddagen. Der var dog en enkelt hundefører, der valgte ikke at løbe. Men heldigvis var vi forskånet for uheld.

For os er det altid ekstra dejligt, når vores sponsor Henne Pet Food har stand på pladsen. Dels, så er standen bemandet med søde Beatrix og Peter, og de to får udleveret rigtig mange vareprøver og solgt en del i løbet af sådan en weekend. Og dels, så ved Hazel, at når man har løbet, ja så skal man hurtigst muligt hen på standen og have en godbid (eller 5) af Beatrix. 

Hazel hjælper Beatrix med at pakke ud fredag eftermiddag

Rent løbsmæssigt blev det en rigtig god weekend. Min første målsætning var at komme  direkte i A-finalen. Og med et fejlfrit springløb og et gennemført AG-løb med 2 fejl, ja så var den hjemme. Min anden målsætning blev så, ikke at blive diskvalificeret i A-finalen, men der kiksede jeg. Jeg trak Hazel forbi et spring (100% min dummefejl), og inden jeg fik hende tilbage, ja så havde vi fået 3 vægringer, og dermed var vi disket. Men resten af løbet var godkendt!
Det var i øvrigt gode baner lavet af Thomas Ammitzbøl og Hans Peter Dinesen. Banerne havde fint flow og mange forskellige handlingsmuligheder. 

Hazel smiler altid, når hun løber agility

Billederne herover og herunder er taget af Charlotte H's fotografi, som var på pladsen søndag. Charlotte havde taget masser af billeder af hunde i fart, men aldrig af agility. Det slap hun bare super godt fra - og hun endte også med at blive helt forelsket i at tage agility-billeder. 

Fin teknik over springet

Overnatningen i år var på Comwell Bygholm Park Hotel. Det var ok - men ikke imponerende. Værelserne var meget meget små, og vores lå lige ud til en meget trafikeret vej, hvor tung trafik sørgede for støj hele natten. Og en skarp gadelygte sørgede for at oplyse min hovedpude. Derudover var alt jo som derhjemme: Hazel i mors fodende og Gimli ved siden af fars seng.

Vi sover helt som vi plejer

Og ja, vi havde kun Hazel og Gimli med, for Pia havde snuppet resten af banden. Kæmpe stor tak, søde Pia. Det gjorde vores weekend så meget nemmere. Og de to vi havde med var nogle stjerner til at være på hotel. De tog trapper, elevator og virak fuldstændig cool. Jeg var så stolt af dem.

Pænt, stille og roligt op ad trapperne til 2. sal.

Et absolut "must" når man er til DcH DM er billedet foran faneborgen. Det er et imponerende syn, og selv om Hazel faktisk ikke gad blive fotograferet lige der, ja så er her "billedet" 2023.

Øh, siger Hazel, jeg gider faktisk ikke fotograferes. Jeg er træt!

Og der er jo mange ting, der ikke skal ændres på - en af dem er, at dommerne til A-finalen tager "fint" tøj på. Det giver lige et ekstra lille twist. Og det er da to flotte fyre: HP og Thomas. 

Søndagens dommerduo

Søndag synes jeg, at Hazel sprang lidt underligt, så jeg besøgte Michael fra "Hundekælderen". Han gav Hazel en ordentlig omgang, og det var virkelig sjovt at følge hendes udtryk fra at være "det her er altså ikke så rart" når han begyndte et sted, og så til "Ah, bliv ved", når han fik løsnet det, der sad fast. Hazel lavede helt salige smalle øjne og stod nærmest og faldt i søvn med hovedet på min skulder. Det var virkelig godt. Michael havde også fingrene i Gimli, der løb ind i en balance for en lille uge siden og ikke var helt rengående. Men trylle trylle - og så var Gimli så god som ny.

Hazel smiler mens Michael behandler

Og inden man får set sig om, ja så er weekenden ved at være gået. Så manglede bare den traditionelle udmarch og præmieoverrækkelsen. Ved udmarchen går alle fanerne samlet lige efter orkestret, og det er simpelthen et smukt syn, der stadig giver mig gåsehud. 

Præmieoverrækkelsen er forholdsvis hurtigt overstået, men det er ret fantastisk at høre jubelen fra de forskellige klubkammerater rundt på pladsen. Blandt de store hunde havde vi det rigtig hyggeligt, men vi skulle også vente til allersidst i år, så der var god tid til hyggesnak og grin.

Tak til Horsens for et fint afviklet DM. Der er jo altid noget, man kan tænke over til næste år:

• Flot tombola med vanvittig mange flotte præmier (og nogle mærkelige også)
• De må ikke løbe tør for frokost søndag inden kl. 13 - det er jo først der, vi har tid til at spise.
• Jeg synes det var ærgerligt, at IGP var flyttet sådan lidt væk i et hjørne udenfor selve pladsen, for det var kun dem, der virkelig interesserede sig for det, der fandt dem. Det er jo normalt en publikumsmagnet ligesom agility.
• Dejligt mange stande med både ting at købe og forskellige behandlere.
• Dårlig/manglende skiltning på vej til pladsen.
• God og velspillende garde. Bortset fra, at deres fanfarer ved præmie uddelingen var lidt triste.

Tak til vores klub, DcH Næstved, for altid at bakke op om de hundeførere, som I sender afsted til DM. Det er en fornøjelse at repræsentere DcH Næstved, for vi har en super god klub med god ledelse og godt sammenhold. Vi håber dog, at lidt flere har mod på at prøve at komme med til DM i 2024.

DM-holdet 2024: Minna med Cognac, mig med Hazel, fanebærer Freddy og Thomas med Morgan.

Koralbryllupsdag - og agilitystævne

I dag, søndag den 10. september 2023, er det 35 år siden Bent og jeg blev gift i Høm kirke. Men for et stykke tid siden fik Bent en dommerinvitation til denne dato - og det blev vi enige om, at det var bare helt ok, at fejre vores bryllupsdag på agilitybanen - det er jo alligvel der vi er, det meste af vores fritid. 

Så vi havde inviteret den nærmeste familie til frokost lørdag. Desværre havde Andreas lagt sig med Corona (Jo jo - det eksisterer stadig), og min svoger Søren havde for længst lagt andre planer, så vi var en lille sluttet kreds - men vi hyggede os og spiste dejlig mad. 

Jeg havde lavet det lidt tapas-agtigt med dampet laks og tunmousse, forskelligt kød og saltbagte kartofler, ost og panne cotta. Det var en rigtig hyggelig og dejlig dag, og vi fik dejlige gaver. Nogen kender åbenbart vores smag. 

Ina (min søster) og sluttede dagen med en svømmetur, og jeg var forundret over, hvor varmt vandet stadigvæk var. Det var såååååå lækkert. 

Bent havde købt 35 røde roser til mig, og dem fik jeg lørdag formiddag, så de kunne komme på bordet til frokost. Men lørdag aften blev jeg overrasket med det fineste smykke med en lille sølv-koral. Tak 💖 Vi snupper 35 år mere. I bund og grund er vi jo vandvittig privilegerede ved at have samme fritidsinteresse, nemlig  vores hunde. Det gør det altså nemmere at køre land og rige rundt til konkurrencer, når  vi begge synes, at det er det, der er sjovt. Det havde været sværere, hvis den ene af os var mere interesseret i fodbold. 

Søndag morgen stod vi op 04.45 (jeg hader simpelthen, når der står 04.xx på vækkeuret), spiste hurtig morgenmad, luftede hunde, tog bad, og satte kursen mod Odense. Bent skulle dømme til DcH Højme's dobbelt åben-klasse stævne og Fynsmesterskab, og det var som altid hyggeligt. Det var sjovt at de 2, der fik lige netop den sidste udtagelse til DM, her på det sidste mulige stævne. Der var nogen, der var rigtig rigtig glade. Mine egne resultater med Hazel var lidt blandede. Dagens første klasse er vi fejlfri og bliver nr. 2, resten af dagen havde vi småfejl og prøvede ting af, så det blev ikke til flere placeringer, men heller ingen disk.

Igen denne weekend havde vi vareprøver med fra Henne Pet Food. Det er altid sjovt at tale med folk om foder og godbidder, og alle hunde elsker Kronch-godbidderne. Og når man ikke er ret stor, så må man op i kassen for at finde de rigtige poser. 

Nu skal vi lige have lidt lækker med og så venter hverdagen igen i morgen. 

Sensommerstævne i Sorø

Sensommeren viste sig fra sin bedste side, da Sorø Hundevenner afholdt Sensommerstævne i weekenden. Solen var næsten for heftig, men den er jo dejlig, så længe den er der, og på den her tid af året, er det bare om at nyde de lyse solfyldte timer. 

Der var inviteret en finsk og en portugisisk dommer. Finnen var Ville Lukka, som jeg for år tilbage har konkurreret mod til NM, hvor han løb med en koiker. Portugiseren kan jeg ikke huske navnet på, men han er heller ikke en, jeg har lyst til at møde igen. Hans baner var ikke lige min kop the - og der var mange, der gav udtryk for det samme. Klasse 1 banerne var mega svære for unge ivrige hunde, og på stort set alle hans baner var der dårlige linier. Søndag morgen havde jeg faktisk slet ikke lyst til at køre til Sorø igen, for lørdagen havde være mega kedelig, og jeg havde faktisk slet ikke lyst til at løbe agility.

Hazel - foto: Tina Hindsgaul

 

Nå, men op på hesten igen fru Larsen, så vi kørte til Sorø igen, og heldigvis for det, for der gik det noget bedre for mig og Hazel. Keeper var stadig alt for vild. Lille Keeps har brug for noget mere træning og stabilitet, inden hun skal løbe stævner igen.

Keeper - foto: Tina Hindsgaul

Det gode var, at Bent virkelig fik taget sig sammen til at få nogle ordentlige starter med Gimli. Og det gav så også pote med placering i 2 ud af 4 løb og en pind i bogen. Det var så dejligt at se, at de fik lov til at vise, at de kan så meget sammen. 

Bent og Gimli på præmiepodiet

Hazel var "party-Hazel" om lørdagen men gode gamle "artig-Hazel" igen om søndagen. Bl.a. vandt vi den ene AG3-bane med 1 vægring og en fejl i slalom, som den eneste, der kom igennem. 

Artig-Hazel med sin roset

Men som sædvanlig var der masser af snak og hygge langs ringsiden. Vi havde prøveposer fra Henne Pet Food med og fik mange gode snakke om foder og godbidder. Det er bare en fornøjelse. 

Der gik en masser af prøver på Kronch og foder ud af kasserne

Og så fik vi familiebesøg. Om formiddagen af Bent's bror Steen og hans kone Bente - og om eftermiddagen kom Steen igen, denne gang med hans barnebarn Lili. Lili eeeeeeelsker hunde, så hun hjalp mig med at passe på Hazel mens vi pakkede sammen, og så gik hun med Hazel, da vi gik op til bilen. Hazel var blid som en engel og så ud til at befinde sig godt i Lili's selskab.

Lili og Hazel

Vi fik endelig også taget det familiebillede, som vi har talt om i lang tid, nemlig Gimli med mor og søster. 3 grumsede på stribe. 💙💗💗

Gimli, Halina og Ilya

Sorø-folkene var dygtige til at afvikle stævnet. Der var lidt forsinkelse lørdag, men søndag var vi færdige i fin tid. Stor ros til dem. Nu er der kun 1 stævne mere før DM, og så går vi mod efteråret og i trænings-mode. Det er jo også dejligt.

Stævnerne kommer som perler på en snor i den her tid. Men der er altid noget særligt ved det første stævne efter klubbens eget stævne. Også efter vi ikke længere har noget at gøre med selve planlægningen. Det at være til stævne og bare være deltager - det kan nu noget. Nå ja, Bent var jo dommer igen denne weekend, men det var nu alligevel dejligt, ikke at skulle føle ansvar for noget andet end mig selv og mine hunde. 

Stævnet denne weekend var hos DcH Kolding. Med Jørn Elsberg i spidsen og mor Ulla i køkkent, så er det en velsmurt maskine, der kører på skinner. Gad vide, hvad Kolding vil gøre, den dag Jørn og Ulla ikke orker at arrangere stævner mere?

Jeg havde meldt Hazel til alle løb og Keeper til klasseløbene. 

Keeper bliver bare bedre og bedre. Hun rammer slalom med vild fart, og hun rammer rigtigt de fleste gange. Hun sidder pænt i starten og hun bliver på sine felter. Ind imellem bliver hun lidt for vild, men hold nu op, hvor jeg nyder det! Keepsen havde 4 fine løb, hvoraf kun det ene var sådan "uden-for-rækkevidde"-vildt. Hun kan bare nogen ting, og jeg bliver ved at blive imponeret over hende. Vi fik sandelig også en pind i spring 1 om lørdagen, og i den klasse kom vi på en 2.plads. Jeg er da stolt med stolt på!

Jørn havde fået den glimrende ide at udskifte de sædvanlige pokaler med nogle flotte træ-figurer af hunde og mennesker. Og helt tilfældigt fik vi faktisk en, der passede rigtig fint på. Langhåret dame, sort hund (der bare mangler en hale). Det  var en super god ide! 

Vejret var nu ikke noget at skrive om - og så alligevel skal I da ikke snydes for lørdag aftens solnedgang, der lignede en ildebrand et sted. Vi havde vådt tøj, våde håndklæder, våde sko og pladder alle vegne. Men pyt - vi havde rødvin og godt selskab, så vi klager ikke. Det var bare en konstatering.

Bent løb 2 løb om dagen med Gimli, og de gennemførte faktisk alle løb uden at blive disket (tror jeg), men bare med lidt småfejl. Felterne sidder lige, hvor de skal være, så nu lysner det! 
Keeper er nem at have med på pladsen, bare hun kan komme til at se agility-fjernsyn. 

Hazel løb fremragende. Bl.a. fik vi endnu en fejlfri AG åben, og selv om hun var klar til DM i forvejen, så er det altid en god fornemmelse. I Kolding løber man en finale. Det er de bedst placerede i de 4 åbne klasser, der kvalificerer sig, og sandelig om ikke Hazel fik sneget sig ind som den næstsidste (altså den næstdårligste af de bedste). Finaler er nu altid noget særligt, og Hazel og jeg har ikke haft så mange af dem, så selvfølgelig skulle jeg løbe den. Heldigvis havde jeg haft både Majken og Bent til at løbe med Hazel i løbet af dagen, så mine ben burde være nogenlunde brugbare, meeeeeeen, der var ikke meget gas tilbage i dem alligevel. 
Heldigvis har jeg jo en hund, der kan selv, så hun sørgede for, at vi fik et fejlfrit løb på en super sjov finalebane. I lang tid lå vi i top 3, men på et tidspunkt mente jeg at have regnet mig frem til, at jeg var nr. 4 eller 5, så jeg satte kursen mod campingvognen for at give min hund vand. Men hov, så blev vi råbt op som nr. 3. Det tog noget tid, inden jeg blev overbevist om, at det var rigtigt - og mine ben kunne næsten ikke klare æresrunden, men det var Hazels første æresrunde, så den skulle hun ikke snydes for.

Jeg har da så tænkt lidt over min tredieplads i den finale. Er det fair? Tja, jeg havde det 3. bedste resultat på dagen, så på den måde ja. Men jeg havde gerne givet pladsen til Camilla, som jeg slog med 20/100 af et sekund, eller til Lene, der desværre væltede sidste forhindring. Nå, men den gamle dame med den halvgamle hund vandt, og sådan er det. Vi kan jo noget, Hazel og jeg, og det er jeg stadig mega stolt af.

Ud over de 5 "gamle" dommere, var der denne weekend også 2 dommeraspiranter: Anne Mette og Daniel var ude og dømme for første gang, og det klarede de bare super godt. De havde også tegnet en stor del af banerne denne weekend, og de 2 skal vi nok blive glade for fremover. Det var gode baner med masser af flow og mange handlingsmuligheder. Tillykke med debut'en til aspiranterne - og tillykke til os andre med dem. 

Og så skal I da ikke snydes for weekendens bedste bemærkning. Lille Tough'Y er jo efterhånden en ældre herre. Måske ikke så meget p.g.a. sin alder, men efter sin store operation for et par år siden, så er der ikke meget krudt tilbage i ham. Sådan en stævnedag (eller for den sags skyld en sommerdag hjemme i haven) tilbringer han mest liggende på siden i græsset. Vores campingnabo, som ikke kender Totten, havde med bekymring holdt øje med ham. Trak han vejret? Havde han flyttet på sig? Da han endelig så, at der var liv i Totten blev han så lettet, at han følte sig kaldet til at sige: hvornår skal I begrave den døde hund? Nåh.... lille Totte. Du er her forhåbentlig mange år endnu, men jeg kan godt forstå tanken. 😂

 

Wauw, for en weekend

Stolt, glad, ydmyg, en lille smule tudefjæsagtig, begejstret, træt.......

Jeg har været hele registret igennem i den weekend, vi lige er gået ud af. Det har været den årlige stævneweekend i vores egen klub, og selv om vi ikke længere er med til at arrangere, så er vi jo alligevel med, Bent denne gang som dommer og mig som hjælper - plus jeg har løbet med mine hundepiger. 

Henne Pet Food's mini-stand er klar til at udlevere lækre smagsprøver

Rent resultatmæssigt havde jeg ikke sat næsen op efter den ene magiske manglende DM-udtagelse, for de åbne klasser lå sidst på dagen, og på det tidspunkt er der som regel ikke mere krudt tilbage i mine ben. Jeg havde håbet på nogle gode løb med begge hunde, men ingen som helst forventninger om resultater. Der var jo stadig 5 stævnedage efterfølgende, hvor jeg havde mulighed for at få den der udtagelse. 

Keeper var meldt til i klasse 1-løbene, og Hazel i hele striben. D.v.s. 6 løb om dagen til mig. Måske var det nok at spænde buen lidt rigeligt, men det gik faktisk rigtig godt. 

Lørdag holdt jeg til 5½ løb: De 2 med Keeper og 3½ med Hazel. Så var det slut med batterierne. Søndag valgte jeg at spare mig selv lidt, så jeg løb de 2 løb med Keeper, mens Hazel hyggede sig med alle andre end mig: AG3 med Pia, Spring 3 med Bent og Spring åben med Anne. Så da vi nåede til Ag åben var der lige præcis nok krudt tilbage i mig, til at jeg kom banen rundt. 
Selvfølgelig var jeg helt vildt spændt på, om min tid holdt, så jeg blæste det bedste jeg kunne over til sekretariatet og fiskede efter min placering og min tid - og der var jeg lige ved at tabe sutten! Jeg førte klassen - fejlfri! Og den placering holdt. Tænk, at trætte jeg med slatne ben vandt AG åben. Og ikke nok med det, ja så var den jo i hus, den der dumme sidste DM-udtagelse. Så var det, at jeg blev en lille smule tudefjæsagtig.

Præmieoverrækkelse i agility åben søndag

Det bliver mit 14. DcH-DM i streg (bortset fra corona-året), og her er lige lidt fakta:
* 2009 i Vejen deltog jeg med Zippo i aglity
* 2010 i Frederikssund deltog jeg med Zippo i agility
* 2011 i Odder deltog jeg med Zippo og Bent med Dazzler i agility og vi blev henholdsvis nr. 1 og 2
* 2012 i Grindsted/Billund deltog jeg med Zippo og Bent med Dazzler i agility
* 2013 i Sydfyn deltog jeg med Zippo og Bent med Dazzler i agility. Jeg blev nr. 2.
* 2014 i Dronninglund deltog jeg med Zippo og Bent med Dazzler i agility
* 2015 i Ribe deltog jeg med Zippo og Bent med Dazzler i agility
* 2016 i Næstved deltog jeg med Blitz og Bent var dommer
* 2017 i Horsens deltog med med Tough'Y og Bent med Blitz
* 2018 i Herning deltog jeg med Hazel i C-lydighed og Bent løb agility med Blitz
* 2019 i Langeskov deltog jeg med Hazel i agility
* 2020 - DcH DM blev aflyst p.g.a. corona
* 2021 i Vejen deltog jeg med Hazel i agility
* 2022 i Haslev deltog jeg med Hazel i agility (med en fibersprængning i venstre balle), og Bent var dommer

DcH DM 2011 - Zippo og jeg nr. 1, Dazzler og Bent nr. 2 og Susanne nr. 3

Tilbage til nutiden, så blev jeg faktisk også mega stolt over min hund, der kan håndtere at løbe 3 løb med 3 forskellige handlere, og så løbe med mig og forstå helt ned til den mindste detalje, hvad jeg gerne vil have hende til. For hun måtte klare i hvert fald den sidste halvdel af banen selv. 
Og som om det ikke  var nok, så var hendes sammenlagte resultat i Spring åben og AG åben gode nok til at vinde "bedst i 2 åbne klasser". Så var  det lige før jeg ikke kunne være i min krop af begejstring.

Vi har de flotteste rosetter i DcH Næstved

Hazel og jeg løb også Sjællandsmesterskabsklassen. Vi kom igennem banen med et par vægringer (tror jeg), og blev måske placeret som omkring nr. 5-6-7 stykker, men der var jeg færdig. Så det var kun for at kunne sige, at "vi deltog". 

Hundepigerne med deres fine rosetter

Keeper vokser med opgaven. Vi blev disket i begge AG-løbene, men placeret som henholdsvis nr. 2 og 3 i springløbene. Hun løber (synes jeg) sindssygt hurtigt, og jeg kan slet ikke nå at tænke i løbet af sådan et løb. Så det er en læringsproces får både Keeps og mig, men vi øver os og bliver bedre hele tiden. Heldigvis har hun ikke tendens til at rive ned, så det skal nok blive godt på et tidspunkt. Jeg kan mærke, at hver gang jeg kommer ud af banen med hende, så smiler jeg fra det ene øre til det andet, for det er så sjovt at løbe med hende.

Keeper på balancen. Foto: Tina Hindsgaul.

Mellem sine "dømmerier" nåede Bent et par løb med Gimli hver dag. Det blev ikke til de store resultater, men det allerbedste var, at Gimli's felter sad lige der, hvor de skulle sidde! Hurra! 

Godt og vel 50.000 skridt til mig og godt og vel 60.000 til Bent - så er det vist ok at være træt i benene! 

Kæmpe ros til Rune og Christian for deres planlægning og afvikling af stævnet - og ikke mindst til mine seje klubkammerater, der knoklede en vis legemsdel ud af bukserne. Det er en fornøjelse af være en del af DcH Næstved sådan en weekend. 

Sommerferie

Så nærmer vi os slutningen af 3 ugers ferie - og som sædvanlig er de fløjet af sted alt alt for hurtigt. Første uge var vi hjemme og lavede alt muligt og ingen ting, og denne uge er vi hjemme og laver nogenlunde det samme. 

Men i midterugen var vi - for 3. år i streg - i Sverige, på Järnavik Camping ca. 20 km. sydøst for Karlshamn. En helt fantastisk campingplads midt i flot svensk skærgårdsnatur. Ikke nogen stor "forkromet" campingplads, ingen hoppeborg og ingen swimmingpool, og fortrinsvis et "voksent" klientel. Hunde er meget velkomne og der er masser af dem på pladsen. Så ingen undrede sig over vores 4, der i øvrigt klarede campinglivet til UG! 

Det blev til masser af snak og hygge sammen med Hanne og Ivan, gode gåture og god afslapning, og her kommer en lille billedkavalkade over vores uge på Järnavik. 

Da jeg ved, at Ivan elsker hindbærsnitter, så måtte jeg selvfølgelig kaste mig ud i "projekt hjemmebagte hindbærsnitter", inden vi tog af sted. De blev faktisk ret gode. 

Det var første tur i vores "nye" campingvogn, så vi havde besluttet at sætte det store fortelt, som fulgte med vognen. Det var et stort projekt, som Bent og Ivan hyggede sig med i nogle timer. 

Men op kom det - og der var masser af plads. Til gengæld  var der også en umiskendelig lugt af mug. Faktisk så meget, at det næsten ikke var til at holde ud at være i teltet - eller at være i nærheden af det. Det var lige en streg i regningen. 

Hver morgen fik hundene en god tur i de  dejlige omgivelser. Her er vi ved den nye badebro, som kommunen har sat op ved stranden, lige ved siden af campingpladsen. Der var også 2 platforme ude vandet, hvor den ene havde 2 udspringsvipper. 

Da Keeper havde været så smart, at hun kom i løbetid 3 dage, før vi rejste til Sverige, ja, så var livet jo lidt hårdt for drengene. Heldigvis løste vi problemet ved at pigerne flyttede over til Hanne og Ivan i dagtimerne. Og de følte sig meget hjemme. Yndlingspladsen i forteltet var uden tvivl ovenpå hynderne fra stolene, der om aftenen lå en fin bunke på gulvet = hundeseng!

Og det var jo ikke rigtigt, hvis jeg ikke benyttede enhver lejlighed til et opstillingsbillede. Den her sten var da perfekt til formålet. Og heldigvis er drengene så disciplinerede, at selv om Keeper er i løbetid, så bliver de siddende. Dygtige fyre. 

Området omkring Järnavik er spækket med godt afmærkede vandreruter. Det er bare at vælge - og gå!

Og enden på telthistorien blev, at vi købte Hanne og Ivan's lufttelt, da deres vogn nu står stationært som fastliggervogn i Järnavik. Bent og Ivan kørte til Perstorp, hentede teltet, pillede det gamle ned og satte luftforteltet op. Der var lidt mindre plads (til os, men mere til hundene), og til gengæld meget bedre luft for os to gamle astmatikere. Hurra for den løsning. Og det gamle telt ligger her klart til at blive kørt direkte på lossepladsen. 

I den bagerste ende af campingpladsen var der en kæmpe lejr for 500 sø-spejdere, der hele dagen deltog i masser af aktiviteter på vandet. Her er vi gået en tur ned til havnen for at se, hvad de laver. 

På vej hjem fik Hazel og Gimli en god svømmetur. Keeper fik ikke lov, da hun jo var i løbetid, men hun er heldigvis ikke særlig interesseret i at svømme. 

Endnu en sten måtte afprøves til fotoshoot. 

Og tilbage fra gåturen hyggede vi os med en flaske gode bobler på Hanne og Ivan's terasse. Læg mærke til vinen. Mærket hedder "Happy dog", og for hver flaske der blev solgt, gav producenten 5 kr. til velgørende formål vedrørende hunde. 

Man skal aldrig gå ned på antallet af solcellelamper. Og jeg er ikke den eneste campist, der har den holdning. Faktisk er hele campingpladsen om natten nærmest oplyst af diverse udgaver af solcellelamper. Og vores plads var ingen undtagelse.

Får man aldrig nogen mad i det her hjem? Keeper og Hazel venter tålmodigt, mens Bent gør mad klar inde i campingvognen. 

Hver formiddag var Ivan og jeg i vandet. Temperaturerne svingede mellem 15 og 18 grader, så det var "det kolde gys". Den første dag var jeg temmelig længe om at komme i, men i løbet af et par dage blev jeg rigtig god til at gå ned ad trappen og smide mig i vandet med det samme. Så tog det lige 5 sekunder, inden chokket havde fortaget sig og følelsen af "uhm, det er lækkert" indfandt sig. Vi gik i øvrigt ikke på den officielle strand, men ned på en bådebro på den anden side af campingpladsen. Den havde vi for det meste helt for os selv.

Dette billede er fra en af vores længere ture med medbragt kaffe og kage. Og for en gangs skyld et billede, hvor jeg er med!

Det er helt utroligt at se, hvor mirakuløs naturen er. Prøv bare at se det her træ - der nærmest vokser op af klippen. Det er et kæmpe mysterium, hvordan de træer overhovedet får næring, når det ser ud som om de vokser op af klippen.

Kaffepause til mennesker og vandpause til hundene. Udsigten er stadig fantastisk, og der er en helt speciel fred på sådan en klippe langt ude i skoven.

Vi blev også forkælet af Hanne, for en dag bagte hun vafler til os. Der spiste jeg godt nok alt for meget. 

Når hundene skulle køles af, så fik de en svømmetur, men Keeper måtte tage til takke med campingpladsens hundebrusebad. Fine forhold! Og hun blev faktisk helt dygtig til bare at stå stille og lade sig overbruse. 

Eftermiddagstur til klippen ovenfor campingpladsen. Sådan en gang modlys, det kan nu noget. Det var her jeg tog de mest fantastiske solnedgangsbilleder sidste år, men desværre var det overskyet mange af dagene, så der var ikke de flotte solnedgange. 

Og selv om gardinet er trukket for som værn mod solen, så er yndlingspladsen stadig det samme sted. 

Campingvogne og campere findes i mange udgaver på sådan en plads, men den her gamle ombyggede brandbil tiltrak sig nu en del opmærksomhed. Den var ombygget med stor respekt for og kærlighed til det oprindelige køretøj.

Bare i forhold til sidste år var der kommet nye fine broer og ramper at gå på, og denne gang fandt vi også en enkelt ny sti, som blev afprøvet et par gange.

Prøv lige at se himlen og vandet på det her billede. Det fås simpelthen ikke meget smukkere.

Når Hanne stod op om morgenen og skulle op på toilettet, så skulle hun og Keeper lige have et morgenkram, inden hun kunne gå videre. 

Her er der kaffepause på en af vores ture. Efterhånden er vi så langt henne i løbetiden, at drengene blev placeret længst muligt væk fra Keeper. 

En af de fine afmærkningspæle for ruterne i området. Alle ture kunne findes på en app, så hvis man for vild, så kunne man altid lige checke, hvor man nu var, og hvor langt, der var hjem.

Og sådan en uge går hurtigt. Alt for hurtigt - også selv om vi forlængede med en dag. Farvel plads 115, vi ses sommeren 2024.