mandag den 22. september 2008

Efter Albertslund

Vel hjemkommet fra Albertslund ville jeg fotografere mine hunde med deres præmier, men det blev til, at alle hundene blev søndags-fotograferet. :-)

Her er Monty med sin "Årest-all-round-hund-nr.-10-medalje" og sin pokal for årets lille hold nr. 2, Meghann med sit fine røde "bestået-rally-bånd" og Zippo med sin..... nå nej, han bestod jo ikke. :-)


Og her er så Bent's agility-hunde Ticket og Paddy. Det var bare umuligt at få Paddy til at rette sig op og sidde så man kan se, at han er noget højere end Ticket.

Og her er de 2, der blev hjemme og passede på huset: Dronning Bessie af Skovvænget og Pedersborg og Miss Mouse Zoë.

Mere Albertslund

Ja ja - jeg er godt nok lidt bagud, men søndag den 14. havde jeg valagt at gå til rally-prøver i stedet for at løbe agility i Albertslund. Jeg ved med mig selv, at jeg bliver alt for stresset, hvis jeg melder til begge dele, så kun én ting pr. dag!

Det var første gang Zippo skulle op i "viderekommende" uden snor på, og han havde ikke taget mange skridt inde på banen, før han fortalte mig ganske entydigt, at jeg ikke havde en sk.. styr på ham. Hm...... Så vi gik ud med et I/B. Trine (dommer) mente dog at kunne huske at han havde fået 69 points, så det var da åbenbart ikke helt tosset.


Monty gik op med Lisa, som aldrig havde prøvet rally før - og Monty havde det rigtig hyggeligt. Han lurede hurtigt, at lige meget hvad han gjorde, så synes Lisa bare, at han var noget så sød - så han gjorde stort set, hvad der passede ham - og ca. halvvejs gennem banen gav Lisa op. Men hun sagde bagefter, at det havde været sjovt at prøve - og det var også helt tydeligt, at Monty havde det rigtig sjovt.


Menghann var for første gang oppe i ekspert-klassen og gik en fantastisk bane med super kontakt og en rigtig glad attitude. Det gav hende 98 points, så nu tror jeg på, at vi nok skal få de certer på et eller andet tidspunkt.

onsdag den 17. september 2008

Agility i Albertslund

I weekenden var det så årets sidste internationale DKK-stævne, og samtidig tiden for afgørelsen om alle års-konkurrencerne.

Stævnet var henlagt til Vestegnens dejlige lokaliteter, og solen skinnede som om den fik penge for det. Man kunne faktisk godt tage solbad. Det blæste en del lørdag, men det holdt heldigvis op igen om søndagen.

Bent løb som sædvanlig med Paddy og Ticket, både for sig selv og med Kurt. Deres holdløb var faktisk de bedste, de har leveret hele året, og holdet "Hurtig og Sikker" endte ikke på sidstepladsen. :-) Paddy træner stadig felter. Det er utroligt, for til træning misser han aldrig et felt - og til stævnene springer han konsekvent felterne første gang, men når Bent vender om og tager dem igen, så ved han godt, hvad han skal. Ticket løber bedre og bedre, og i AG åben søndag blev hun nr. 24 - fejlfri - ud af ca. 90 hunde. Godt gået Bent!

Monty løb en del med Lisa, og med mig leverede han 2 fejlfri løb til vores hold.

Årets hold-konkurrencen var stort set afgjort på forhånd, og blev selvfølgelig vundet af holdet med Unique, Spirit, Angel, Louie, Bluebee. Men vi blev en flot nr. 2 - og det er vi stolte af. Derudover endte Monty på en 10.plads i konkurrencen om årets all-round hund - et flot punktum, inden han nu skal til at løbe senior.

tirsdag den 16. september 2008

Kursus med Lisa fra England

Fredag den 12. september havde Johanna arrangeret et kursus med Lisa fra England. Lisa træner meget efter de samme metoder som Bernadette, og hun har en halvbroder til Zippo (Chi - efter Monty), så selvfølgelig var jeg vild med at deltage.
En del af det, Lisa kom med, var ikke helt nyt for os, der har trænet hos Johanna, og alligevel fik vi vendt nogle gode ting. På begynderholdet talte vi en del om felter, hvor Lisa helt klart mener, at "2 on 2 of" er den eneste sikre metode. Vi øvede os i at belønne på den rigtige måde på felterne og på at target-træne udenfor agility-forhindringerne. Vi øvede også forskellig handling af den samme sekvens for at se, hvad der var bedst for lige netop vores hunde.
På det øvede hold tog de tid på sekvenser, handlet på forskellig måde, og det viste sig flere gange, at det man selv troede var det bedste og hurtigste, ikke nødvendigvis var det hurtigste alligevel. Interessant øvelse. Det var en dejlig og hyggelig dag på Kirstens bane, hvor solen det meste af dagen gav os lidt røde næser og røde kinder. Se billeder og video af Zippo herunder.
Kirsten og Spec på vej gennem slalom.
Lisa forklarer Kirsten en mulig måde at handle på.
Lisa elsker dansk wienerbrød, så Jette medbragte en fantastisk lækker, snasket og dejlig kagekone.
Meghann sidder i Kirstens have og kigger ud på banen, mens hun tænker at det da er uretfærdigt, at forhindringerne er derude og hun er derinde.
Lisa og Annette diskuterer handling.
Zippo laver fremadsendelse.

Zippo løber en hel bane - kun med en enkelt lille forkert krølle undervejs. Dygtig dreng!

mandag den 15. september 2008

Agility-opvisning hos Næstved Kloak-forsyning

Så må jeg hellere komme i gang med at blogge igen. Jeg er flere dage bagud. :-) Vi starter med torsdag, hvor vi lavede agility-opvisning på Bents arbejdsplads.

Selvfølgelig har Bent fortalt sine kolleger "alt" om agility og hunde, så da de skulle planlægge årets sommer-grill-eftermiddag spurgte kollegerne, om ikke Bent havde lyst til at komme og vise, hvad det nu var, han gik og lavede med sine hunde. Jeg tog en fridag, og tog med, sammen med Meghann, Paddy og Zippo. Vi havde valgt 3 hunde med "fuldt knald på", så vi virkelig kunne vise agility, når det er sjovest og mest underholdende.

Vi havde lavet en lille let bane:
Publikum stillede sig forventningsfuldt klar, mens Bent forklarede lidt om, hvad det hele gik ud på. Og nok er folk klar over, at det går hurtigt, men ikke, at det går hurtigt. Da Paddy kastede sig ind i slalom og snoede sig igennem med topfart, var alle vældig imponerede. Meghann og Zippo fulgte i rask fart, Zippo med lyd - men han havde det rigtig sjovt.


Efter et par omgange med hver hund, var det tid til, at folk kunne prøve en tur med Meghann, men kun en enkelt modig mand turde. Godt gået Peder!




Til sidst blev der klappet og nusset til den store guldmedalje, og alle 3 hunde nød helt klart den store opmærksomhed, de fik.


Som tak, fik jeg en smuk buket blomster i pink og lilla farver. Det blev jeg rigtig overrasket over og glad for. Tak for det! Vi elsker jo altid at komme ud og vise vores hunde og vores sport frem, og vi kan tale om det i timevis :-) men derfor er det alligevel dejligt med en sådan påskønnelse.

Er de ikke flotte?

tirsdag den 9. september 2008

TILLYKKE MED OS :-)


I dag er det vores 20-års bryllupsdag, og jeg har fået denne flotte buket med 20 langstilkede røde roser af Bent. Tak Bent, for 20 fantastiske år - jeg glæder mig til de næste 20!

søndag den 7. september 2008

TILLYKKE SUSANNE OG UNIQUE


Stort tillykke til Susanne og Unique med deres Danmarksmesterskab. Det var så flot - og vi er så stolte af jer! Jeg tror ikke jeg trak vejret under jeres agility-løb, og jeg indrømmer gerne, at jeg fældede en glædes-tåre bagefter. Og så fik i Jumper's mindepokal oveni. En fantastisk dag for Susanne og Unique.

lørdag den 6. september 2008

DM for hold 2008 - nu med flere billeder


I dag har vi løbet DM for hold, arrangeret af FUFA. Monty og jeg deltog på holdet "Det lille lyntog", bestående af Charlotte og Alanna, Julie og Chili, Eva og Speedy og så os. DM for hold løbes over 2 baner: en springbane og en agilitybane.


På springbanen var vi super gode og kom igennem med 4 fejlfrie hunde, hvilket sikrede os en foreløbig 2. plads. I AG var vi lidt mere sjuskede og fik (med undtagelse af Charlotte) nogle feltfejl med os på vejen. Alligevel blev det til en 3. plads til Lyntoget, og det synes jeg var rigtig flot, vores løb taget i betragtning.


Så vi drog hjem med en en stor flot gul buket, en pokal, en flaske rødvin og en pose med gode ting fra Olivers. Og se selv på billedet, hvor stolt Monty er. :-)


Vores store hold bestående af Kurt med Saga og Moss, Jette med Trunte og mig selv med Ticket klarede sig knapt så godt. Efter springbanen lå vi midt i feltet, men i ag gik det rent galt, og vi endte langt nede i rækken - men vi havde det sjovt, og Ticket havde nogle super løb.

søndag den 31. august 2008

D-S Klubben på udflugt

Denne weekend har vi været med D-S klubben på den årlige udflugt. I år gik turen til Kolding, hvor vi overnattede på det fantastiske hotel Koldingfjord. Sjællænderne startede med bus fra Menstrup, resten kørte selv, og ved frokost-tid mødtes vi i Kolding. Desværre havde den galease, der var planlagt sejltur med, fået motorskade, men vi fik i stedet en tur med en lille motorsejler, hvor vi lige akkurat kunne være alle sammen.


Under sejlturen på Kolding Fjord sejlede vi bl.a. for museet Trapholt, som vi skulle besøge om søndagen.
Her er vores lille motorsejler på vej væk, efter at have sat os af på galeasen til frokost.

Og sandelig, om det ikke lykkedes at få skibet repareret, så vi kunne blive sejlet standsmæssigt tilbage til hotellet.


Det er da et flot syn med sådan et gammelt træskib.

På hotel Koldingfjord blev vi indkvarteret i Skovhytten, som lå højt oppe på en skråning, og som derfor havde dette meget specielle trappe/elevator-tårn.


Søndag gik turen til Trapholt, hvor Birthe bl.a. overvejede, om der var inspiration til påklædningen til den næste D-S fest.

Disse stole var lavet efter inspiration fra fotografiet af denne bemalede afrikaner.
Men en af Trapholts største attraktioner, er deres møbler. Her er måske et forslag til, hvor svigermor skal sidde, næste gang hun kommer på besøg.

Her fortæller vores guide historien om koen, der blev væk, og om manden, der gik ud for at lede efter den, fandt den og kom hjem igen. Det krævede godt nok en livlig fantasi, men det var fantastiske billeder.

Trapholt er måske mest kendt for "fiskene i blenderen", og dette billede var lavet af den samme kunstner. Det er fugleådsler - og en enkelt mus.

Der var også en udstilling om "ild - kunst der fænger", hvor der var forskellige billeder af ild, både den facinerende og den ødelæggende ild.

Men alle vegne var der møbler. Kan I forestille jer denne her hjemme i stuen?

På vej hjem var der sandwich, til dem, der stadig kunne spise mere.

Tak til Lisbet, som havde lagt et kæmpe arbejde i at arrangere denne dejlige tur, og til Myrna - og ikke mindst Benny - samt Søren, der alle havde gjort deres til, at det blev en herlig weekend.

onsdag den 27. august 2008

Jysk og Sydjysk mesterskab i Gredstedbro

Så blev det tiden for jysk og sydjysk mesterskab (dch), som blev afholdt hos Ribe Hundevenner i Gredstedbro.

Som snart de sidste mange weekender var det: hjem fra arbejde - pakke campingvogn og så afsted. Først mod Korsør, hvor vi samlede Wim op, og derefter mod Jylland. Vel fremme fik vi sat campingvognen og lavet hundegård m.m. Vi hentede pizza om aftenen, og det var næsten mørkt, da vi satte stævneteltet op.

Noget af det første jeg så lørdag morgen fik mig virkelig til at spærre øjnene op: Spooky - hvad laver han dog i Jylland..... og dog - var han ikke lidt lille??? Nå nej, det var jo Spooky's datter Unique. HOLD DA HELT OP, hvor hun ligner sin far.

Lørdag var det så Sydjysk mesterskab. Efter ag-løbene lå Monty på en 2. plads, men på springbanerne kan vi ikke følge med. Han gjorde sit bedste - men han er jo en ældre herre efterhånden!

Ellers havde vi nogle gode løb, både Bent og jeg. Det er som Paddy langsomt er ved at fatte, at han skal altså stoppe på felterne, også til stævnerne - ikke at han gør det så flot som til træning, men Bent er hamrende konsekvent og tager felterne om hver eneste gang Paddy snyder. Godt gået!

I løbet af formiddagen dukkede Pia op med alle sine hunde: Dejlige gamle Sami, smukke Aya, der er ved at blive et pelsdyr :-), Zippo's mor Ronja og lille lækre Woogi. De skulle sove hos os om natten. D.v.s. de 2 store sov i bilen, og de 2 små sov inde i campingvognen. Først havde vi dog hyggelig gril sammen med Birgit, Ingo og Susanne, men som altid til stævner bliver vi hurtig trætte, og gik i seng. I løbet af natten fandt Monty, Woogi og Ronja ud af, at de ville have en sheltie-fest, og det skulle være i Bent's seng. Og selv om Bent synes det var p.... irriterende, så så det faktisk sjovt ud med de 3 sheltier hoppende ovenpå hans dyne. Pia forærede mig i øvrigt et af de fine lys hun fik lavet i Vejen med billede af Sami - det er jeg rigtig glad for!

Søndag var det så Jysk mesterskab. Der blev udvidet til 2 baner, og der kom en del flere deltagere. Vores præstationer var lidt blandede, men stort set var vi godt tilfredse. Meghann vandt den sidste senior-klasse om søndagen, og herunder kan I se hendes belønning: en tur hos Kirsten. :-) Det er det bedste hun ved.



Det var en rigtig hyggelig weekend, og hjemturen gik hurtigt, selv om der ikke blev snakket helt så meget som på turen ud. Vi var alle 3 trætte!