Backchaining - eller en masse om den sidste uge og lidt om den sidste måned

I et stykke tid havde vi været opmærksomme på, at der blev lavet ugekursus i agility hos DcH Kolding. Men da min vinter jo ikke har været så fantastisk rent løbemæssigt, så vidste jeg jo ikke rigtig, hvad jeg ville være i stand til rent fysisk i løbet af sommeren. Alligevel tog vi chancen og meldte til - og lige nu, hvor vi sidder i bilen på vej hjem fra Kolding, så er jeg bare SÅ glad for, at vi tog chancen, for det har været en fantastisk uge.

Foto: Gitte Poulsen

3 glimrende undervisere, der var vidt forskellige, og som alligevel supplerede hinanden ved at have de samme grundlæggende holdninger, men som på forskellig vis forsøgte at introducere dem til os. Lee Gibson fra England, der udfordrede os på distancerne, især med slalom på lang afstand med forhindringer imellem. Thorsten Tiemann fra Tyskland, der hurtigt faldt ind i den fine jargon på vores hold, og som med sit smittende gode humør udfordrede vores teknik-kunnen, og Jane Elene Christensen fra Danmark, som er en eminent dygtig tekniker, og som i hvert fald udfordrede min indre teknik-nørd. 

Thorsten med den smittende latter og det gode humør

Jeg er så p.... stolt af min lille brune hundepige og det vi kan sammen. Det er simpelthen sådan, at jeg flere gange i løbet af ugen blev sådan lidt tudefjæs-agtig, fordi det hele bare gik op i en højere enhed, og svære passager pludselig lykkedes, når jeg altså huskede at følge undervisernes anvisninger. Jeg er så vild med den hund, altså!!!

Tilsæt så, at vi var på et fantastisk hold. I starten hed vi "60+frisk" men som dagene gik blev det til "60+frisk-først-på-ugen". Bent var holdets "Benjamin" og med på dispensation (han her jo ikke 60+), og alle 5 havde diverse forskellige helbredsmæssige udfordringer og skavanker, men vi har masser af godt humør og (livs-) erfaring. Det kommer man langt med, og det er længe siden, jeg har grinet så meget i løbet af 5 dage. Vores hunde var alle (i hvert fald i starten) klasse 3, så der blev ikke sparet på udfordringerne fra trænerne. Og vi elskede det, alle 5. Tak til Bente, Jørn og Peter fra Bent og mig for en eminent uge. I er de bedste trænings-buddies.

Bente og Maybe, Bent og Gimli, Marianne og Hazel, Peter og Jack, Jørn og Ty

Tilsæt så yderligere muligheden for massage (til mennesker), mulighed for kiropraktik til hunde, spændende foredrag, sjove aftentimer i klubhuset, dejlig mad lavet af Henrik, som knoklede i det køkken fra han stod op til han gik i seng. Hjemmelavet og hjemmebagt. Tak Henrik. 5 kokkehuer til dig.Sikke en fantastisk uge. Nå ja - jeg glemte lige, at Bent måtte en tur på skadestuen, da Gimli tog fejl af legetøjet og Bents hånd. Men heldigvis var det ikke noget alvorligt. En gang rens, en stivkrampevaccination og lidt penicillin, så  var Bent kørende igen. 

Gimli klarede faktisk rigtig flot at være både ved banen og udenfor banen, på trods af hans unge alder og meget store iver. 

Onsdag var hviledag for det officielle kursus - men der var arrangeret unghundetræning for os, der havde nye hunde på vej. Jeg havde meldt mig med Delta, og hun arbejdede som en drøm. Flatwork hos Lee Gibson (altså alt det, som du kan lave med din unge hund uden at reelt bruge forhindringer), god snak om intro til felter hos Jane, og en lille smule opstart på handling hos Thorsten. Så var der også "lukket og slukket på øverste etage" hos de 8 deltagende unghunde.

Så nu sidder vi her i bilen, flade og glade. Mætte af indtryk. og med 6 trætte hunde sovende bagi.

Og jeg sidder og tænker over juni måned, der er fløjet af sted med mange gode opvelser.

Sidste weekend blev "vores" søde Signe student, og vi var til studentergilde med hele Signe's dejlige familie.

Weekenden før var Bent i Norge for at dømme agility. Det var en super dejlig og spændende oplevelse, hvor Bent og hans baner blev godt modtaget. Omgivelserne kunne der i hvert fald ikke klages på. Så flot en udsigt kan vi ikke ryste op med på nogen danske agility-stævner.



Mens Bent var i Norge, ja så tog Pia og jeg på tøsetur. Lørdag morgen kørte vi til DcH Skanderborg, hvor vi løb stævne. Og lørdag aften kørte vi ned til Anne og Henrik i Skærbæk, hvor vi havde fået lov at overnatte. Anne var til landsholdssamling, men Henrik havde lavet dejlig mad til os, og vi nød udsigten og maden på deres fantastiske terrrasse. 

Søndag kørte vi videre til Ødis Bramdrup til endnu et lille hyggeligt stævne. Ikke fordi vi havde mange fantastiske resultater med hjem, men vi har hygget meget. Jeg synes, at det er fantastisk, at vi kan lukke alle vores hunde sammen, og så går det stort set gnidningsfrit. Der var lige et par hanhunde, der synes de skulle puste sig lidt op, men i det store og hele, så gik de fint sammen. Tak Pia for endnu en hyggelig tøsetur. Det er en tradition, vi bestemt må holde liv i.

Vi har også holdt sommerafslutning hos DcH Næstved med de traditionelle sommerlege. I år synes jeg virkelig de havde fornyet sig (der var ingen indkald mellem spande med pølser på), men til gengæld var det silende regn fra vi gik i gang til vi gik hjem. Det blev alligevel en rigtig hyggelig dag for os, der holdt ud, og vi sluttede med grill i udestuen. Tak til dem, der arrangerede - og pøj pøj til dem, der skal arrangere næste år. 

Minna dirigerer Pia og Coco rundt på banen 

I juni måned har det også været pinse, og i pinsen var Bent inviteret til at dømme til Nordsee Turnier i Sandstedt, Tyskland. Heldigvis havde jeg her mulighed for at deltage, så vi tog af sted og havde en fantastisk weekend. Det lykkedes for både Blitz og Hazel at få en af de eftertragtede "clear-round-rosetter", og det var ikke nemt, for banerne var udfordrende. 8 dommere - heraf 4 tyskere og 4 fra andre lande - gav mange udfordringer. 

I AG3 søndag blev Blitz nr. 10 og Hazel nr. 17 - fejlfri.

Den samlede dommergruppe: 4 fra tyskland, 1 fra Ungarn, 1 fra England, 1 fra Luxenburg og Bent fra Danmark.

Så jeg var da noget stolt, når det lykkedes for mig at komme igennem banerne, både med og uden fejl. Faktisk, så løb jeg 2 løb hver dag - og alle løb blev gennemført uden disk. Vi fejrede også Bents fødselsdag til stævnet, så der blev sunget fødselsdagssang både i den ring, hvor Bent dømte (der var 4 ringe og 500 startende hunde), og til præmieoverrækkelse lørdag aften. Stor tak til Rolf Franck, der inviterede Bent til at dømme - det var en kæmpe oplevelse, både at være dommer og deltager.

Så har der jo også været Kr.-Himmelfarts-weekend, hvor vi jo - traditionen tro - var i Viby Jylland til stævne. Også der var Bent inviteret til at dømme. Jeg ved, at Bent er super glad for at være dommer til alle stævnere, men jeg ved også, at det altid er sjovt at blive inviteret til at dømme de store stævner, hvor der er lidt mere på spil. Og hvor der ofte også er udenlandske dommere, som man kan lade sig inspirere af eller udveksle erfaringer med.

Til Viby-stævnet havde jeg ikke meget luft, så Emily Kew overtog Hazel og løb så flot med hende. Det var ikke til at se, at de aldrig havde løbet sammen før.

Foto: Tina Hindsgaul

Til gengæld brugte jeg meget tid på Delta, som bliver bedre og bedre til at "kigge på agility" uden at skulle hyrde på dem, der er på banen, og til at slappe af i buret i teltet, når det ikke lige er "Delta-tid".

Viby-stævnet kører fra torsdag til lørdag, og søndag var det så DcH Faxe, der lagde baner til. Et super hyggeligt stævne med søde hjælpere, fine præmier og en del deltagere fra vores egen DcH-klub i Næstved. Det gør mig altid ekstra glad, når nogle af vores kursister deltager i stævner og klarer sig godt. De er jo "mine børn" alle sammen i den sammenhæng 😁

Så nu er der dømt afslapning en uges tid, inden Fionia Cup. Og det tror jeg også vores hunde trænger til. Men de klarer nu de udfordringer vi giver dem super godt. Det gør de selvfølgelig fordi de er i fin form, men også fordi de får den gode mad fra Kingsmoor, som forsyner dem med alt det deres krop har brug for, for at klare det liv, vi byder dem. 

Klosterstævnet - et af årets absolutte højdepunkter

Men faktisk blev det til en weekend med masser af højdepunkter (og et par enkelte flops).

Stævnet hos DcH i Løgumkloster er uden sammenligning et af årets hyggeligste, og et stævne, vi gerne kører langt for at deltage i. I år var ingen undtagelse - og igen i år var Bent inviteret til at dømme. 

Fredag (hvor vi lige snuppede en fridag) hentede vi Pia og hendes hunde ved frokost-tid, og så gik turen ellers mod det sønderjyske, med sneglehuset på ryggen. Vi blev godt installeret og brugte fredag aften på at hygge med Pia, Majken og Vicki. God mad, godt selskab og et godt glas rødvin. What's not to like?

Lørdag var jeg for første gang siden min operation tilmeldt til 4 løb, så jeg var noget spændt. Men det gik over al forventning godt. 3 fine løb, og så var der ikke mere energi i ben og krop til det 4. Det kan jeg sagtens leve med. Bare fornemmelsen af, hvor meget det er blevet bedre siden stævnet i sidste weekend, er helt fantastisk. Nu skal jeg bare af med det sidste flimmer. Det trækker åbenbart lidt ud, men det er ikke så voldsomt som tidligere, og mit liv begynder langsomt at ligne noget, som jeg kan genkende fra for ca. et år siden. Hurra !!!!!!

I år havde de søde mennesker i Kloster fundet på noget nyt. Når man havde løbet et fejlfrit løb, så fik man fluks i hånden sådan en lille blå eller grøn "nullermand". På båndet stod "Fejlfrit løb i Løgumkloster. Tillykke". Og den her på billedet, den er jeg ekstra glad for - for den betyder, at den her smukke, søde, kloge og dejlige brune border collie nu er udtaget til DcH DM i agility sammen med mig. Wauw - det havde jeg ikke regnet med så tidligt på sæsonen, så jeg er totalt 

HAPPY

Det var Delta's første tur i campingvognen, og det gik super fint. Vi havde lige en lille snak om det der med at hoppe op på hegnet, men det skal nok komme. Hun oplevede så meget, og lørdag aften, mens jeg snuppede en lille lur, ja så krøllede hun sig sammen under en stol og sov. Hun er så sød, når hun sover 😍

Delta brugte også meget tid på at møde nye venner. Her er det Zoola, der må aflevere sit legetøj til den frække border collie. 

Og her er det søde Miss Money Penny, der hygger med Dellen. De blev ved længe. Vi mødte også en sød mallinois og masser af andre søde hunde og mennesker. Lige nu så æææææælsker Delta at være til stævne. Det er bare så hyggeligt. 

Vi bruger også tid mellem løbene til at træne vores små øvelser. Nogen gange er det svært - når der bliver løbet agility lige ved siden af, men det er super god træning. 

Kæmpe stor tak til team DcH Løgumkloster. I gør det år efter år. Et super velkørende stævne, dejlig hjemmelavet mad til overkommelige priser, fine præmier, god stemning. Vi kommer helt sikkert igen næste år.

I gang igen med en lang dejlig weekend

Så kom vi rigtig i gang igen med normale aktiviteter efter min operation. Og den her weekend har jo pga Store Bededag været en rigtig lang en af slagsen. 

Fredag blev brugt fornuftigt: formiddagen gik med træning hos Channie. Den halvanden time vi har, den flyver så hurtigt af sted. Det er en af de bedste ting, Bent og jeg gør for os selv: når vi træner hos Channie, bare os og vores hunde. Vi griner, puster og arbejder seriøst, og det er en kæmpe fornøjelse. Channie kan - i hvert fald med os - lige finde den der balance mellem at presse og lokke det bedste ud af både hundene og os. Vi elsker vores egoist-timer. 

Fredag eftermiddag gik med at nusse rundt og lave "alt muligt og ingenting". Ikke noget, vi normalt bruger meget tid på, men måske noget vi skal prøve at blive lidt bedre til. 

Hundene nød en fri-eftermiddag i haven. Der blev leget igennem, og til aften var de trætte, både store og små. Og nå ja, Delta og Gimli elsker hinanden. De leger sammen og de sover gerne sammen. 

Lørdag sov vi længe - eller vi havde i hvert fald ikke vækkeur til kl. 5.00!!! Der skulle handles ind, og vi havde planlagt at træne lidt spor. Så fik vi begyndt at gøre campingvognen klar til næste weekend, og bunkerne med vasketøj flyttede sig fra vasketøjskurven, via gulvet, vaskemaskinen, tørretumbleren og tilbage i skabene. Kaffe i haven i solen. What's not to like. 

Søndag havde vi meldt os til agility-stævne hos DcH Nykøbing-Rørvig. De havde sørget for rigtig flot vejr, så de korte bukser og de hvide ben blev luftet. Alle hundene var selvfølgelig med i bilen, og alle undtagen de 2 "små" var i aktion. Vi droppede teltet og flyttede ind hos Anja, Tikkie og Ernst med vores stole. Tak for husly og hygge.  

Ikke fordi vi kan prale af de store resultater, men vi har deltaget. Hazel og jeg var tilmeldt 2 løb - og vi kørte hjem med 2 disk. Bent løb 2 springløb med Dazzler, som dog rev en pind i begge løb. Tough'Y løb de 2 åbne klasser, hvor han "som sædvanlig" sprang feltet på balancen i fin stil i ag-klassen, og hvor han havde glemt fart-piloten i spring-klassen, så der kom en del tidsfejl på. Pyt - han hygger alligevel. Blitz fik desværre ikke nogen af de manglende DM-udtagelser med hjem. Det blev til nogle fine løb, men i de to åbne klasser røg der en pind i hver. Det skal nu nok komme.

Og på trods af fejl, ja så var Bent da oppe flere gange til præmieoverrækkelse, både for Blitz og Totten, så vi fik lidt lækkerier fra præmiebordet med hjem.

Delta fulgte interesseret med i præmieoverrækkelserne, og hun fik endda tigget sig til en lækker tygge-ting fra Lis, som sad lige ved siden af os. Heldige Delta.

Og selv om det var en hyggelig dag, ja så er der ingen tvivl om, at hundene nyder at være retur i vores egen have. Jeg elsker vores flok og den måde vores hunde omgås med hinanden. Og de her 2 smukke piger har haft en dejlig dag. De er ligeglade med "pinde i bogen" og DM-udtagelser. En løbetur i haven i solen - så er de glade.

Der er nu gået næsten 2 uger efter min operation. Jeg har det fysisk fint, og det ser også ud som om det begynder at hjælpe. Jeg var blevet advaret om, at jeg efter operationen kunne få en periode, hvor det faktisk ville være værre end før operationen, og det skal jeg lige love for. Men heldigvis var det kun en enkelt nat, at det var rigtig slemt, og nu har jeg da haft indtil flere nætter uden flimmer. Så nu krydser vi fingre for at det lige så stille forsvinder helt, som forventet. 

Jeg er stadig ret påvirket af medicinen, så det at løbe en bane er hårdt. Men der er ingen risiko i det, og jeg VIL!! Så båret rundt af min stolthed skal jeg nok få kæmpet mig igennem i nogle måneder, indtil jeg forhåbentlig kan lægge medicinen (Betablokkerne) helt væk. Det håber jeg i hvert fald. 

Stævnesæsonen er startet på halv kraft

Egentlig er det en ”gammel” historie – altså hvorfor jeg kører på halv kraft. Men nu får I den alligevel, for det giver mening i forhold til det, der sker i mit liv lige nu.

I sommeren 2018 begyndte jeg at få hjerteflimren en gang imellem. Der gik lang tid imellem. 1 måned – 2 måneder. Men det var der. Jeg blev undersøgt i hoved og r.. – men meldingen var, at så længe lægerne ikke kunne måle noget konkret, så kunne de heller ikke gøre noget.

I juleferien gik det amok, både nat og dag. En aften forsøgte vi at køre til Hjørring Sygehus, men inden vi nåede derop, og inden vi kom ud af venteværelset og ind til lægen, så var det selvfølgelig holdt op. Der var dog ”bid” da vi var kommet hjem fra juleferien. Den 4. januar suste vi til Slagelse, hvor de kunne måle både flimmer, giga hurtig puls og alt alt for højt blodtryk. Hurra – endelig var der dokumentation for at det flimrede.

Januar, februar og marts er så gået med diverse prøver, tests, scanning af hjertet og forsøg på at få medicin og flimmer til at arbejde sammen. Det sidste er ikke lykkedes helt godt, desværre. 2 gange har vi doblet op på betablokkerne (det medicin, der burde kunne regulere flimmer), men uden held. Det flimrer stadig lystigt løs 2-3 gange om ugen. Det betyder dels, at der 2-3 gange om ugen smutter 2-4 timer af min nattesøvn, og dels at jeg efterhånden er temmelig påvirket af medicinen, som gør mig træt og dræner mine batterier.

Jeg prøver at leve helt normalt og gøre de ting, som jeg plejer at gøre, men det er ikke så nemt. F.eks. er det ikke nemt at løbe agility på flade batterier. Og derfor blev Vilhelmsborg sidste weekend en lidt flad oplevelse. Jeg er konkurrencemenneske helt ud til fingerspidserne, og der er ikke noget ved at løbe, når jeg på forhånd kan mærke, at benene er gummiagtige og drænet for energi, og jeg kan ikke få luft hele banen rundt. Øv med øv på. Jeg har jo verdens sødeste og dygtigste hund. Hun gør det bedste for at kompensere for mine manglende evner på banen, og vi kommer som regel også igennem dagens første løb – men så er det slut for mig.

Bent havde også en lidt pudsig weekend på Vilhelmsborg på den gode måde. Blitz havde desværre haft noget med ryggen og var derfor byttet ud med Tough’Y og Dazzler. Totten slog til med 3 DM-udtagelser og med at bliver udtaget til finalen, hvor de dog desværre blev disket. Og Dazzler havde som sædvanlig en fest på banen og løb det bedste han kunne i sine 2 daglige springløb.

 

Den største positive overraskelse på Vilhelmsborg-weekenden, det var dog Gimli. Gimli er normalt ret stresset, når han nærmer sig en agility-bane, men han kunne sagtens rumme at ligge afslappet i sit bur inde i hallen på Vilhelmsborg, og han var super nem at have på værelset. Dygtig lille Gimse.

Der er dog heldigvis lys forude. Den 6. maj skal jeg opereres i mit hjerte. Det er en operation (kaldet ablation), hvor man ”brænder” de steder i hjertet, der sætter flimmeren i gang. Det er en kikkertoperation, og det skulle være forholdsvis ”nemt” for patienten at komme igennem den, selv om det er en halvstor omgang på 2-3 timer. Og jeg glæder mig bare til at få det overstået.

Jeg har fået fortalt, at efter operationen kan der godt gå 2-3 måneder, før virkningen slår igennem, så nu skal tiden bare gå hurtigt, så jeg kan få mit ”normale” liv igen. Indtil det, ja så kører vi på ”halv skrue”. Bent bliver hjemme fra Gåsahoppet. Vi har fravalgt Hvalsø-stævnet, som ligger ugen efter min operation, og derudover tager vi en dag ad gangen.

Denne weekend har vi f.eks. været i Maxizoo og hygget med hvalpene, som er klar til at flytte hjemmefra på onsdag.

Vi har også været med ungerne i det nye tårn ved Gisselfeldt. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg kun kan anbefale. Det er nemt at gå derop, der er en fantastisk udsigt og tårnets konstruktion er super spændende.

Natten mellem lørdag og søndag røg der igen nogle vågne timer med flimmer, så jeg var rimelig flad, da vi mødte op til arbejdsdag i klubben i dag. Jeg synes dog, at jeg fik lavet lidt. Og sammen med Bent og et par stykker mere fik vi tømt agility-skuret og gjort rent, ryddet ud og sat pænt på plads igen.

Nu krydser jeg bare fingre for en rolig nat, så jeg er frisk på arbejdet i morgen. Og så glæder jeg mig rigtig meget til vi har passeret den 6. maj.

Hundehvalp??? Hvad for en hundehvalp?

I dag bliver Gimli 1 år – og sikken en rejse vi allerede har haft.

For et par år siden begyndte vi at se os om efter en hund mere til Bent – og med den erfaring med hunde, vi efterhånden havde i bagagen, var Bent helt sikker på, at det skulle være en border collie. Vi så på mange kombinationer i ind- og udland – og var meget skarp på, hvad vi gik efter af type.

Pludselig dukkede kombinationen Halina og Jerry op – og det var en kombination, vi faldt for lige med det samme. Bent blev skrevet op til en han, og det er allerede et år siden, kuldet kom til verden.

Da Bent blev skrevet op, sagde Camilla blandt andet, at Gimli’s far Jerry er en rigtig dygtig lydighedshund, og at Gimli sikkert har gener for det også. "Lydighed" sagde Bent – no way. Han var agility-person.

Men ting kan ændre sig. Nu træner de både agility og lydighed – Gimli er god til begge dele og elsker bare at arbejde.

Gimli er en fantastisk hund. Det kan godt være, at han uden for træningspladserne er vældig begejstret og ikke altid helt nem at få kontakt med (det arbejdes der på) – men når han træner, så træner han koncentreret og der kan falde en bombe, uden at det generer ham.

.

Gimli har også et fantastisk sind. Han er glad for alle hunde, og er god til at vurdere, om det nu er en hvalp eller en voksen hund, han leger med. Gimli har prøvet at par gange at møde en anden hund, der har sagt bøh til ham – og det kan overhovedet ikke hidse ham op.

Så Bent har i Gimli fået opfyldt alle de drømme, han havde, da han blev skrevet op til en hvalp efter Halina og Jerry.

At Gimli så lige synes, han skulle en tur på Karlslunde Dyrehospital - kun lige hængende fast til livet med et par negle – det har vi næsten glemt. Gimli er i hvert fald helt over operationen igen.

Gimli har fejret sin fødselsdag med at nusse om sin far, der er hjemme med en kæmpe forkølelse, og i øvrigt med at gå et dejligt langt spor. 

Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen til lille Gimse og hans søde søster Ilya. 💙💗

Bornholm, Bornholm, Bornholm

😏😏😏Egentlig havde vi ikke nogen planer om at skulle til stævne i Hønsehuset på Bornholm  her i foråret i år - men da vi blev lokket af et godt tilbud om at dele et feriehus - ja, så slog vi til. At Bent så efterfølgende blev inviteret til at dømme stævnet, det er jo en helt anden sag 😊

Vi sejlede over fredag morgen med den nye Færge "Express 1", som har fået en del skæld ud i pressen, da den gør folk mere søsyge end tidligere færger. Og oven i købet synes jeg ikke, at der var specielt rent, bl.a. på toiletterne. Men det var småting i forhold til vejret. Vi fulgte det med spænding de sidste par dage op til - men der var ikke noget at stille op. 14 m. i sekundet og næsten 3m høje bølger. Fy for føj, siger jeg bare. Det var ingen sjov oplevelse. 

Men over kom vi - og da vores afgang var blevet flyttet pga trussel om endnu dårligere vejr om eftermiddagen, så havde vi pludselig en formiddag på Bornholm. Det var dejligt. Vi satte kursen mod Nexø og endte på Balka Strand, hvor hundene fik lov til at komme ud og strække benene. Vejret var jo egentlig fantastisk, bortset fra blæsten. 

Da vi alle var luftet godt igennem satte vi os i bilen og nød solen, den smukke udsigt og en god kop kaffe.

Efter frokost og indkøb i Kvickly i Nexø (incl. sildesalat), så kørte vi ud til "vores" hus, hvor vi skulle bo sammen med Rune og Christian og deres hund Carla. Christian havde fundet huset, og vi vidste ikke andet end adressen.

Da vi ankom talte vi om, at udefra så det lidt slidt og ikke særlig "fint" ud - men det var jo helt ok, for så behøvede vi ikke have det skidt ved at slæbe vores 5 hunde ind.

Men hold da op, hvor blev vi overraskede, da vi kom indenfor. Det er det sjoveste og mest pusseløjerlige  hus, vi nogensinde har boet i. Masser af kitchet kunst(håndværk) og små snedige krinkelkroge. Ting, der kunne virke helt tilfældige, men som garanteret var placeret efter nøje overvejelser.

Der var et lækkert køkken, hvor der var masser af muligheder for at kreere dejlig mad (selv om vi holdt os til tapas og take-away-sushi).

En rigtig flot detalje var denne væg, der på afstand lignede et smukt maleri - men som i virkeligheden var en rusten jernplade. Genialt, og mega flot.

Lørdag morgen satte vi kursen mod Hønsehuset, som er Bornholmernes indendørs træningshal. Rent resultatmæssigt blev lørdagen ikke noget at skrive om. For mit vedkommende 3 disk og et løb med fejl. For Bent: ingen fejlfrie løb med Blitz og Tough'Y. Men gamle Dazzler - han redder familiens ære hver gang. Da stævnedagen var slut trængte vi alle til at få noget frisk luft, så vi kørte til Boderne, hvor hundene fik en ordentlig omgang strandræs. Det var så sjovt at se, hvordan lille Carla nød at suse af sted med spæne-borderne.

Vel tilbage i huset blev der hentet sushi og hygget. Hazel havde med sin løbetidshjerne kastet sin kærlighed på Carla, så der blev leget igennem. Phew, det er hårdt at skulle lege med de der bordere, mener Carla.

Søndag var det op og pakke sammen, og så af sted til Hønsehuset igen. Hazel havde totalt løbetidshjerne. Der var gode momenter i vores løb - men der var sandelig også det modsatte. Alligevel synes jeg det er fantastisk at løbe med hende, og jeg er så stolt over, hvad vi er nået til sammen, Hazel og jeg.

Blitz fik desværre ikke det agility-certifikat, vi havde håbet på. Der var masser af flot agility og masser af "lige-ved-og-næsten", men ikke lige det løb, der skulle til. Til gengæld tog Tough'Y fusen på os alle, og fik et agility-cert. Hvor kom den lige fra?

Faktisk blev der kun uddelt 2 ud af 24 mulige certer på de 2 dage. Det talte vi selvfølgelig meget om. Er det fordi, vi bare generelt var for dårlige, os der var til stede? Faktisk var klasse 3-løberne sådan et senior-hold, hvor Bent var den yngste, og der var indtil flere pensionister. Og pga hallens form (lang og smal), skulle der løbes godt igennem for at nå noget som helst. Selve banerne var ok - men gulvtæppet var meget glat, og jeg tror, at især de store hunde har brugt energi og muskler på at holde sig fast. Dazzler, som jo kun har et tempo, nemlig fuld skrue fremad, var flere gange helt nede og ligge fordi han skred på tæppet.

Men never mind - Bent er utrolig stolt og glad over Tottens fine løb. Faktisk var han også lørdag formiddag indenfor banetiden i AG, så det kommer måske lige pludselig :-)

Lyn-hurtigt var weekenden ved at være gået. Tak til Bornholmerne for endnu en gang at arrangere og afvikle et super hyggeligt stævne. Der er altid god stemning og super hyggeligt til Bornholmerstævnerne.

Og kæmpe stor tak til Rune og Christian for max hygge i huset og stor hjælp med at hente og bringe hunde fra bilen. Det kan godt gå hen og blive lidt akavet, når 4 mennesker, der ikke kender hinanden super godt, skal dele et hus med 1 toilet/bad - men det var på ingen måde tilfældet her. Både hunde og mennesker hyggede, og alt flaskede sig uden problemer. Og det var ren luxus at få hjælp til at hente hunde, når det var lidt presset i klasse 3. Sådan en tur må vi lave en anden gang! 💖💖