Julestævne hos DcH Næstved

I lørdags var vi til årets sidste stævne. Det var vores egen klub, DcH Næstved, der havde arrangeret - og det foregik på DKK's center i Ringsted. Der var lagt op til en lang dag, og det kom også til at holde stik, men derudover var stævnet som sædvanlig vel-organiseret og forløb uden de store problemer. Tiden skred noget, men det var banebygningen, der tog lang tid. Kæmpe tak til Christian og Rune for jeres store arbejde.

Christian havde som sædvanlig sørget for de flotteste jule-agtige rosetter, og jeg var bare så opsat på at få bare en enkelt med hjem. Så ville jeg være mega glad. Nå ja, og så lige den der lille hvide stjernespire-roset, som vi manglede for at blive stjernehund i spring. 

Hvem vil ikke gerne vinde sådan en?

 

Når jeg er ude til stævner og møder andre hunde fra f.eks. Keepers opdrætter i Tyskland, så prøver jeg altid at få taget billeder. Jeg ved, at det er noget opdrætteren sætter pris på, så Katarina og Willow måtte pænt posere, så jeg kunne sende billeder til Silent Storm Facebooksiden. 

Willow og Keeper

Keeper var tilmeldt 2 løb i klasse 1 (jeg skulle spare på mine ben). I AG-løbet var hun "all over the place", og vi blev disket ret hurtigt. Så løb vi spring 1, og den sad ret langt i løbet "lige i skabet". Desværre over-handlede jeg en forhindring, så jeg fik sendt Keeper i en forkert tunnel. Der lød simpelthen et kæmpe "Åhhhhhhh nej" fra publikum, for det var et sindsygt flot løb, så jeg blev selvfølgelig nødt til at eftermelde hende til det sidste løb. Det blev også til en disk, men hold nu op, hvor var de sjove at løbe, de 2 springløb. 

Keeper er klar (og Bent er indsender i baggrunden)

Bent løb 4 løb med Gimli. Desværre havde Gimli glemt sine felter hjemme i Bisserup, og han var nok også lidt vel frisk i AG-løbene. Gimli's hovede har svært ved at rumme stævne-stemningen i hallen., så hans stressniveau stiger lige et par grader, men i det ene springløb lykkedes det for Bent at få fingre i en af de flotte rosetter med en 2. plads. 

Hazel var til gengæld en stjerne. Det er længe siden jeg har løbet 3 løb og kørt hjem med 2 andenpladser og en førsteplads - og ingen disk. Flink og høflig kompenserede hun for mine slatne ben og hårdt prøvede lunger, der kæmpede med kold fugtig luft. Og sandelig, om det ikke lykkedes for os at snuppe den der sidste fejlfri førsteplads i spring 3, så vi fik den tredie stjernespire. Dermed blev Hazel Guldhund i spring.

Man må godt smile, når man har vundet, sagde fotografen 😍

Det der med guldhunden er Christian's fremragende ide og DcH kreds 6's svar på DKK's championater. Reglerne er faktisk stort set de samme som ved championater. Man får selvfølgelig ikke en titel på stamtavlen, men jeg ved, at der er en stor flot roset på vej. Guldhunden er indført for at få flere klasse 3-løbere til faktisk at løbe klasse-3 løbene. Og jeg ved, at det allerede nu er kopieret i en kreds mere. 

Gimli og Hazel med deres roset-høst - og selvfølgelig skulle Keeper med på billedet, selv om hun ikke havde vundet nogen rosetter. Hun vandt til gengæld en masse erfaring - og vist nok også et par nye venner.

Hvad skete der lige med november?

Selv om november har føltes lang og våd og trist og mørk, så er den lige pludselig væk, og vi har taget hul på december, med julepynt, julemusik, juleslik – for slet ikke at tale om de norske klejner ……..

Men hvad skete der da i november?

Klubmesterskab i DcH Næstved

Første weekend i november var der klubmesterskab i DcH Næstved. I år var både Bent og jeg tilmeldt i rally med Gimli og Hazel og i agility med Gimli, Hazel, Keeper og Liam.

Vi har ikke trænet rally ret længe, så det blev jo ikke nogen fremragende præstationer på den bane. Bent var dog langt bedre end mig! Han huskede, at når man laver en øvelse helt forkert, så kan det svare sig at gå tilbage og lave den om. Min hjerne kørte vist lidt for meget i agility-mode, så da jeg konstaterede, at jeg/Hazel trampede rundt i et skilt, som vi altså ikke skulle være oveni men ved siden af, ja så rent instinktivt sagde min hjerne: ”det var en fejl, pyt, videre!”. Men når det så er sagt, så var det en rigtig god oplevelse.

Bent og Liam venter på, at det bliver deres tur

I agility deltog Liam i begynderklassen (bare tunneller og spring). Han havde en fest, og der var rigtig mange fine ting. Det blev dog ikke til noget gevinster til Liam.

Resten af flokken deltog i de løb, der talte til klubmesterskabet. Og mens vi er ved festlighederne, så gentog Keeper, hvad Liam havde gjort i begynderklassen. Hun havde fest – en fest med mange gode ting, men vi var ikke helt enige om ruten. Keeper er en stjerne, men hun løber hurtigere end min hjerne kan nå at tænke. Så det bliver spændende, om vi nogensinde når ud af klasse 1. Men tag ikke fejl – jeg elsker hvert sekund, jeg løber med hende.

Årets hunde i DcH Næstved

Gimli løb et blændende springløb, men blev desværre disket i agility-løbet – og Hazel gjorde det modsatte: hun var en bisse i springløbet men løb et blændende agility-løb, så ingen af os blev klubmestre. Det blev Lone og Cocio, og det var så velfortjent. Til gengæld blev Hazel igen i år årets agilityhund i stor klasse. Årets agilityhund udregnes på baggrund af resultater i de åbne klasser på årets konkurrencer. Og jeg er stadig dybt taknemmelig over at have hende. Hun er min drømmehund, og det bliver hun ved med at være. Jeg håber, at vi får i hvert fald mindst 1 år mere på normal højde, inden hun flytter til seniorklassen. Men uanset hvilken klasse vi løber i, så er det altid en kæmpe fornøjelse. Hun gør virkelig sit yderste for at kompensere for min dårlige fysik.

Hundeaktiviteter i øvrigt

Det her efterår har jo været vanvittig vådt, men vi har været nogenlunde forskånet for regnvejr lørdag formiddag, så vi har kunnet træne udendørs uden problemer. Sidste lørdag var det endda ekstremt flot.

Til gengæld har søndagene været meget meget våde. Jeg vil dog sige, at vores rallyhold om søndagen består af nogle temmelig seje mennesker og deres hunde – og ikke mindst en ret sej træner, så vi klør på, uanset at regnen står ned i stænger. Rallytræningen er blevet et kæmpe hit hos både Bent og mig. Ved rallytræning bliver f.eks. Gimli træt på en helt anden måde, end når han har løbet agility. Han kommer helt ned i tempo, og arbejder koncentreret og roligt. Det er SÅ godt for ham.

Hazel træner "rundt om keglen og stå"

Dertil kommer, at rally-øvelserne i den grad taler til min indre hunde-trænings-nørd. Vi kaster os ud i mærkelige ting, som f.eks. ”dobbelt 8-tal med skift bagved”, ”kløverblad med fristelser”, ”springvand” og ”tulipan”. Mega udfordrende – og virkelig sjovt. Her bliver ikke bare hunden men også den halvgamle hundefører udfordret til det yderste. Og stakkels Heidi prøver virkelig at forklare og vise – men det er ikke altid nemt at lære gamle hunde(førere) nye kunster. Ingen tvivl om, at vi elsker vores søndagsformiddage.

Vores helbred

Hvorfor skal jeg nu fortælle om det? Jo, for vi har faktisk begge (både Bent og jeg) haft en del at slås med her i efteråret. Men nu går det den rigtige vej!

Bent startede med en skulder, der var øm. Det udviklede sig til en skulder, der gjorde vanvittig ondt 24 timer i døgnet. Men efter en del besøg på Gildhøj, incl. 2 blokader, ja så er Bent’s frosne skulder nu ”tøet op” og arter sig fornuftigt igen.

Og efter min sommer med næseblod, så synes jeg egentlig, at jeg havde bøvlet nok. Men nej! Først var der min højre hånds tommelfingerled, der gjorde helt sindssygt ondt. Jeg blev tilbudt en operation, der måske ville løse problemet, men jeg fik også tilbuddet om at starte med en blokade. Den snuppede jeg, og nu er der igen helt ro på. Det føles dejligt.

Og så var der det lille ”møde”, som mit højre knæ havde med Gimli’s hoved en gang tilbage i marts måned, ja det blev en helt anden udgang, end forventet. Det viste sig, at mit knæ var fuldt af slidgigt, og jeg blev ”truet” med at et nyt halvt knæ nok var eneste løsning, hvis den ene blokade, jeg blev tilbudt, ikke virkede. Så jeg krydsede alt, hvad der kunne krydses, fik min blokade i knæet (jeg er snart skrap til det stikkeri), og har nu fået varme og shockwave hos FysioDanmark i Ringsted – og det virker! Jeg har løbet (eller hvad det nu hedder i mit tempo) til træning, og det gør det bare så meget sjovere.  Så nu håber jeg bare, at jeg kan skubbe det der nye halve knæ lidt ud i fremtiden og glæde mig til endnu en agility-sæson med mine tøser.

Ture – på den ene eller den anden måde

Jeg har forsøgt at gå rigtig meget, bl.a. for at holde mit knæ i gang. Og så måske også fordi jeg har sat mig sådan et fjollet mål om, at jeg i gennemsnit når året er gået, gerne vil nå op på at have gået minimum 12.000 skridt om dagen. Lige nu ser det ud som om jeg når fint i mål, og det er da meget godt, når jeg også skal passe mit arbejde ind imellem.

Efterårsskoven har været fantastisk smuk i år

Enten har vi begge gået med hele banden, eller bare med de 2 ”små” – eller jeg har gået alene, f.eks. med Blitz, Hazel eller Keeper. Det er altid et hit at blive udvalgt til ”alenetid” med mor. Vi er jo så heldige, at vi har den mest fantastiske natur nærmest lige uden for vores gadedør. Skov til den ene side og vandet på den anden.

Solnedgang over strandengen. Der er smukt i Bisserup.

Og så er julen over os

I denne weekend har der været juleafslutning i klubben. Traditionen tro var der ”sjov og konkurrence” på agilityholdet, denne gang arrangeret af vores aspiranter. Tak til Jamii og Tikkie for at lege med os. Det var dejligt at være deltager. Og I klarede det så fint, trods udfordringer med vejret.

Susanne og Pfennig klarer trillebør-udfordringen i flot stil

Søndag var det så afslutning på rallyholdet. Bent måtte køre til Fyn til møde, så Hazel og jeg hyggede os med endnu en gang gløgg og æbleskiver. Heidi havde sørget for en dejlig nørdet bane, så vi fik trætte hoveder og trætte hunde!

Rallytræning i sne - igen problem for Hazel

Vel hjemme igen er eftermiddagen brugt på at få lidt mere julepynt op og få slappet lidt af inden arbejdet kalder igen i morgen.

En dejlig lang og våd hundeweekend

For et stykke tid siden, tilmeldte vi os til Løvfaldsstævnet hos Ribe Hundevenner. Der havde ikke været nogen stævner siden DcH DM, og vi trængte til at få checket formen i forhold til de justeringer, vi hele tiden laver, når vi træner. Hvad vi ikke tænkte på var, at der var en masse andre, der fik samme gode ide, og når så stævnet finder sted i nærheden af Ribe, ja, så må vi tidligt op. 

Jeg indrømmer blankt, at selv om jeg normalt er morgenmenneske - ja så er 03.30 altså meget meget meget tidligt at stå op. Men, hvis man vil ud af døren til tiden, så er det nu en gang sådan, det er. 

Til gengæld havde vi både vejen og Storebæltsbroen for os selv.  Så de 2½ time gik rimelig snildt og hurtigt. 

Jeg var meget spændt på især Keepers løb, da vi har prøvet at lægge en ny strategi. Keeper brændte tidligere alt sin energi af i første hug, med det resultat, at resten af dagen gik op i gøen, råb og frustrationer. Men Channie havde en teori om, at hun - lige som mennesker kan - gik "sukkerkold". Så nu spiser hun små lækre lette måltider fordelt ud over hele dagen mellem løbene, også til træning. Det er f.eks. Henne Pet Food's laksemousse, blandet med hakket Pemmikan og en eller anden form for elektrolytter. Og umiddelbart ser det ud til, at vi er på rette spor. Keeper havde i hvert fald 3 fine løb - 3 fine disk - men uden den voldsomme stress, som plejer at ramme os begge, fordi hun kører så højt op. I øvrigt synes Keeper jo, at det var dejligt, at mange af hendes yndlingsvenner var i Ribe, så hun overkyssede Rune i hele hans hoved. 

Keeper fandt også ud af, at hvis man hoppede op på bænken, så kunne man kigge over barrieren og ned på banen. Så var der agility-fjernsyn. Det var dog kun lige kort hun fik lov til det, for mellem løbene var hun ude og sove i bilen, så hendes hovede kunne få ro. Keeper er en helt fantastisk hund, hun kan rigtig meget, og jeg er vildt glad for hende, men hun er godt nok en heftig dame. Jeg er glad for, at hun ikke er min første border collie, og at jeg har et godt netværk at bruge af. 

Gimli og Hazel løb også i Ribe. Gimli havde super fint styr på sine felter, og hans starter er også blevet betydelig bedre, så det blev til 3 rigtig fine løb, hvoraf det ene gav en plads i præmierækken. Hazel løb først et fint AG3, men hun havde glemt, at slalom havde 12 pinde! Irriterende - og det gnavede lidt i maven, da jeg startede hendes 2. løb, men det gik heldigvis fint, så der blev også en plads i præmierækken. Da vi nåede til springløbene var mine ben brugt op, så Bent løb spring 3 med Hazel. Et super flot og fejlfrit løb, men desværre var der 2, der var hurtigere end os. Det der sidste cert er godt nok svært at få fat i. 

Præmierne hos Ribe Hundevenner var super fine, og vores 3 placeringer gav den fine bunke herunder. 

Vi havde meldt fra dagens sidste springklasse, og smuttede hjemover ved 17.30-tiden. Bent skulle op søndag og sømme i Vipperød til belgierklubbens VM-udtagelse, og vi kunne godt mærke det der med 03.30 om morgenen. Heldigvis fik vi jo en time ekstra pga sommertiden, så søndag morgen var vi forholdsvis friske. Bent satte kursen mod Vipperød, og jeg blev hentet af Christian, så Hazel og jeg kunne komme til rally-træning i klubben. Det var simpelthen et hold seje hundefører og hunde, der modstod regnen og trænede i en time, men bagefter lignede vi alle nogle små druknede mus. Der var dog stadig smil over hele linjen, for det havde igen været en god time, som Heidie havde sat sammen til os. 

Christian satte mig af igen i Bisserup, og så var det, at min søndag blev rigtig sjov. For jeg havde da glemt min nøgle, da jeg kørte om morgenen. Og naboen, som har en ekstranøgle, var ikke hjemme. Og den anden nabo, som har nøgle til naboens hus, var heller ikke hjemme. Jeg prøvede, om jeg kunne åbne klaplemmen i havedøren, men nej. Til sidste måtte jeg skrive til Bent, som heldigvis foreslog mig at ringe til Andreas. Nå ja, hvorfor havde jeg jo ikke tænkt på det. Så Andreas kom og låste sin mor ind. Dygtigt barn - eller ...... måske var det bare pay-back-time for de gange, vi har været den anden  vej med en nøgle. 

Resten af søndag eftermiddag foregik på sofaen - hvis jeg da kunne få plads. 

Om aftenen kom Andreas, og Gimli glemte for et øjeblik,at han ikke var nogen lille skødehund. 

Næste weekend står den på klubmesterskab hos DcH Næstved. Det plejer at være en rigtig hyggelig dag med masser af aktivitet og masser af snak. Så håber vi bare, at vejrguderne er mere med os end de var denne søndag. 

I 2 år har vi været så privilegerede at få lov til at undervise til Hundeførerweekend på Himmerlandsgården i bededagsferien. Og vi har haft den store fornøjelse, at langt de fleste på holdet i 2023 var gengangere fra 2022. Men da store bededag jo nu officielt er afskaffet, ja så fandt de søde mennesker da bare ud af, selv at lave et agility-kursus, og Bent og jeg tog gerne turen til nord-Djurs for at tilbringe en weekend med glade søde mennesker og hunde. 
Med dejlige energiske Kirsten som primus motor og tovholder, ja så var der simpelthen ikke en finger at sætte på de ydre omstændigheder. Vejret var godt hundevejr, pladsen var god og jævn at løbe på, maden var fantastisk og deltagerne positive og indstillet på at prøve at gøre det, som vi havde planlagt. Så kan man ikke ønske sig mere. 

Campingvognen er på plads og hundene har indtaget udkigsposten.

Fuldmånen var fantastisk fredag nat.

Men solopgangen var også flot. 

Deltagerne var inddelt i 2 hold, og denne gang tog Bent de let øvede mens jeg tog de øvede. De er nu efterhånden alle sammen så dygtige, at det er lige før vi kan lave et stort hold - men så bliver der nok for meget ventetid. Vi havde forsøgt at finde/tegne baner, der indeholdt nogle af de ting, der rører sig i agility lige nu, og vi er imponeret over den indsats, der blev lagt for dagen. 

Kirsten og Batman giver den gas!

Men en ting er det rent agilitymæssige - en anden ting er maden! Og her vil jeg godt sige, at vi var ude i noget, der ligner gourmet agility. Lækker lækker mad både til frokost og aften med flotte salater og masser af hjemmebagt brød. Uanset hvordan jeg laver salat, så kan jeg ikke få det til at se sådan ud. 

Der var absolut grundlag for at spise alt for meget 😇

Kronen på værket lørdag aften var en kæmpe (og jeg mener kæmpe) stor skål citronfromage. Åh, hvor jeg følte mig hensat til min barndom, hvor vi altid fik forloren hare og citronfromage til min fødselsdag. Min all-time-yndlingsdessert. 

Sæt i gang - der er rigeligt til alle.

Mellem træningerne blev der hygget og snakket. Selvfølgelig mest hund, men også alt muligt andet. Her er det Bent og Michael, der som de eneste haner i hønsegården måtte holde sammen mod alle os høns.

De ser kloge ud, de 2. 

Pigerne hygger på bænken, mens de har pause. Det mærkes tydeligt, at her er en flok mennesker, der har det godt med hinanden. 

Der hygges og drikkes kaffe.

Vi sluttede af med en lille for-sjov-konkurrence, hvor alle gav den max gas, uanset om det var nye eller mere garvede hundeførere. 

Sidst på eftermiddagen søndag var det slut, og folk forlod pladsen. Vi havde dog taget fri mandag og valgte at blive. Først fik hundene en ordentlig luftetur på motor-cross-banen, som var nærmeste nabo. Det bløde underlag var virkelig oplagt til at spæne i, og der blev godt nok spænet igennem. 

Af sted det gik - og væk var de!

Om aftenen hyggede vi i campingvognen, spiste rester, spillede kort og gik tidligt i seng. Hundene var flade efter at have kigget på agility i 2 dage og efter løbetur på cross-banen. Så der var helt ro i lejren.

Hvem mon vinder den her? Vi var faktisk lige gode.

Kæmpe stor tak til jer alle for at være dem I er! Det er en fornøjelse at være sammen med jer og jeres dejlige hunde. Jeres gode humør og gå-på-mod gør det til en kæmpe fornøjelse at være underviser. 💖

Og nå ja,  stort set lige efter, at alle andre end os var kørt, så kom der mail fra arrangørerne af Hundeførerweekend på Himmerlandsgården. De har ændret lidt på konceptet, så det kan puttes ind i en almindelig weekend, og de ville bare lige høre, om vi ville være en del af holdet igen. 

Vi er så klar!

Godnat fra campingvognen.

DcH DM 2023

Med den bedste sponsor i ryggen er vi klar til årets DM

 

Der er vist ingen, der kender mig, som ikke ved, at jeg elsker simpelthen DcH DM. Og det gør jeg af mange årsager: Der er masser af flot hundearbejde i en hel perlerække af discipliner: rally, lydighed i forskellige sværhedsgrader, agility, IGP - det er der det hele. Der er festlig indmarch med orkester og faner. Der er masser af boder, som sælger alt muligt, man slet ikke vidste, at man manglede. Der er gensyn med mennesker og hunde, som vi ikke møder så ofte. Der er hele følelsesregistret: spænding, glæde, irritation, ærgrelse, begejstring, koncentration .....

Når man får den bedste "held-og-lykke-dims" fra den sødeste Pia, så kan det ikke gå helt galt.

Jeg må dog sige, at starten i år blev lidt blandet. Vi satte telte op fredag i gråvejr, og lørdag morgen silede regnen ned. Der er dog en udbredt god stil blandt deltagerne, så langt de fleste stiller op til indmarch med faner og hornorkester. 

Søde smilende Jamii var skilteholder for kreds 6.

Og heldigvis stilnede regnen af lige så stille i løbet af formiddagen. Der blev sagt velkommen af formænd og borgmester, og lige så stille kunne vi forberede os til at skulle i gang. Heldigvis var banen ikke så glat, selv om det havde regnet hele formiddagen. Der var dog en enkelt hundefører, der valgte ikke at løbe. Men heldigvis var vi forskånet for uheld.

For os er det altid ekstra dejligt, når vores sponsor Henne Pet Food har stand på pladsen. Dels, så er standen bemandet med søde Beatrix og Peter, og de to får udleveret rigtig mange vareprøver og solgt en del i løbet af sådan en weekend. Og dels, så ved Hazel, at når man har løbet, ja så skal man hurtigst muligt hen på standen og have en godbid (eller 5) af Beatrix. 

Hazel hjælper Beatrix med at pakke ud fredag eftermiddag

Rent løbsmæssigt blev det en rigtig god weekend. Min første målsætning var at komme  direkte i A-finalen. Og med et fejlfrit springløb og et gennemført AG-løb med 2 fejl, ja så var den hjemme. Min anden målsætning blev så, ikke at blive diskvalificeret i A-finalen, men der kiksede jeg. Jeg trak Hazel forbi et spring (100% min dummefejl), og inden jeg fik hende tilbage, ja så havde vi fået 3 vægringer, og dermed var vi disket. Men resten af løbet var godkendt!
Det var i øvrigt gode baner lavet af Thomas Ammitzbøl og Hans Peter Dinesen. Banerne havde fint flow og mange forskellige handlingsmuligheder. 

Hazel smiler altid, når hun løber agility

Billederne herover og herunder er taget af Charlotte H's fotografi, som var på pladsen søndag. Charlotte havde taget masser af billeder af hunde i fart, men aldrig af agility. Det slap hun bare super godt fra - og hun endte også med at blive helt forelsket i at tage agility-billeder. 

Fin teknik over springet

Overnatningen i år var på Comwell Bygholm Park Hotel. Det var ok - men ikke imponerende. Værelserne var meget meget små, og vores lå lige ud til en meget trafikeret vej, hvor tung trafik sørgede for støj hele natten. Og en skarp gadelygte sørgede for at oplyse min hovedpude. Derudover var alt jo som derhjemme: Hazel i mors fodende og Gimli ved siden af fars seng.

Vi sover helt som vi plejer

Og ja, vi havde kun Hazel og Gimli med, for Pia havde snuppet resten af banden. Kæmpe stor tak, søde Pia. Det gjorde vores weekend så meget nemmere. Og de to vi havde med var nogle stjerner til at være på hotel. De tog trapper, elevator og virak fuldstændig cool. Jeg var så stolt af dem.

Pænt, stille og roligt op ad trapperne til 2. sal.

Et absolut "must" når man er til DcH DM er billedet foran faneborgen. Det er et imponerende syn, og selv om Hazel faktisk ikke gad blive fotograferet lige der, ja så er her "billedet" 2023.

Øh, siger Hazel, jeg gider faktisk ikke fotograferes. Jeg er træt!

Og der er jo mange ting, der ikke skal ændres på - en af dem er, at dommerne til A-finalen tager "fint" tøj på. Det giver lige et ekstra lille twist. Og det er da to flotte fyre: HP og Thomas. 

Søndagens dommerduo

Søndag synes jeg, at Hazel sprang lidt underligt, så jeg besøgte Michael fra "Hundekælderen". Han gav Hazel en ordentlig omgang, og det var virkelig sjovt at følge hendes udtryk fra at være "det her er altså ikke så rart" når han begyndte et sted, og så til "Ah, bliv ved", når han fik løsnet det, der sad fast. Hazel lavede helt salige smalle øjne og stod nærmest og faldt i søvn med hovedet på min skulder. Det var virkelig godt. Michael havde også fingrene i Gimli, der løb ind i en balance for en lille uge siden og ikke var helt rengående. Men trylle trylle - og så var Gimli så god som ny.

Hazel smiler mens Michael behandler

Og inden man får set sig om, ja så er weekenden ved at være gået. Så manglede bare den traditionelle udmarch og præmieoverrækkelsen. Ved udmarchen går alle fanerne samlet lige efter orkestret, og det er simpelthen et smukt syn, der stadig giver mig gåsehud. 

Præmieoverrækkelsen er forholdsvis hurtigt overstået, men det er ret fantastisk at høre jubelen fra de forskellige klubkammerater rundt på pladsen. Blandt de store hunde havde vi det rigtig hyggeligt, men vi skulle også vente til allersidst i år, så der var god tid til hyggesnak og grin.

Tak til Horsens for et fint afviklet DM. Der er jo altid noget, man kan tænke over til næste år:

• Flot tombola med vanvittig mange flotte præmier (og nogle mærkelige også)
• De må ikke løbe tør for frokost søndag inden kl. 13 - det er jo først der, vi har tid til at spise.
• Jeg synes det var ærgerligt, at IGP var flyttet sådan lidt væk i et hjørne udenfor selve pladsen, for det var kun dem, der virkelig interesserede sig for det, der fandt dem. Det er jo normalt en publikumsmagnet ligesom agility.
• Dejligt mange stande med både ting at købe og forskellige behandlere.
• Dårlig/manglende skiltning på vej til pladsen.
• God og velspillende garde. Bortset fra, at deres fanfarer ved præmie uddelingen var lidt triste.

Tak til vores klub, DcH Næstved, for altid at bakke op om de hundeførere, som I sender afsted til DM. Det er en fornøjelse at repræsentere DcH Næstved, for vi har en super god klub med god ledelse og godt sammenhold. Vi håber dog, at lidt flere har mod på at prøve at komme med til DM i 2024.

DM-holdet 2024: Minna med Cognac, mig med Hazel, fanebærer Freddy og Thomas med Morgan.