Hvad skete der lige med november?

Selv om november har føltes lang og våd og trist og mørk, så er den lige pludselig væk, og vi har taget hul på december, med julepynt, julemusik, juleslik – for slet ikke at tale om de norske klejner ……..

Men hvad skete der da i november?

Klubmesterskab i DcH Næstved

Første weekend i november var der klubmesterskab i DcH Næstved. I år var både Bent og jeg tilmeldt i rally med Gimli og Hazel og i agility med Gimli, Hazel, Keeper og Liam.

Vi har ikke trænet rally ret længe, så det blev jo ikke nogen fremragende præstationer på den bane. Bent var dog langt bedre end mig! Han huskede, at når man laver en øvelse helt forkert, så kan det svare sig at gå tilbage og lave den om. Min hjerne kørte vist lidt for meget i agility-mode, så da jeg konstaterede, at jeg/Hazel trampede rundt i et skilt, som vi altså ikke skulle være oveni men ved siden af, ja så rent instinktivt sagde min hjerne: ”det var en fejl, pyt, videre!”. Men når det så er sagt, så var det en rigtig god oplevelse.

Bent og Liam venter på, at det bliver deres tur

I agility deltog Liam i begynderklassen (bare tunneller og spring). Han havde en fest, og der var rigtig mange fine ting. Det blev dog ikke til noget gevinster til Liam.

Resten af flokken deltog i de løb, der talte til klubmesterskabet. Og mens vi er ved festlighederne, så gentog Keeper, hvad Liam havde gjort i begynderklassen. Hun havde fest – en fest med mange gode ting, men vi var ikke helt enige om ruten. Keeper er en stjerne, men hun løber hurtigere end min hjerne kan nå at tænke. Så det bliver spændende, om vi nogensinde når ud af klasse 1. Men tag ikke fejl – jeg elsker hvert sekund, jeg løber med hende.

Årets hunde i DcH Næstved

Gimli løb et blændende springløb, men blev desværre disket i agility-løbet – og Hazel gjorde det modsatte: hun var en bisse i springløbet men løb et blændende agility-løb, så ingen af os blev klubmestre. Det blev Lone og Cocio, og det var så velfortjent. Til gengæld blev Hazel igen i år årets agilityhund i stor klasse. Årets agilityhund udregnes på baggrund af resultater i de åbne klasser på årets konkurrencer. Og jeg er stadig dybt taknemmelig over at have hende. Hun er min drømmehund, og det bliver hun ved med at være. Jeg håber, at vi får i hvert fald mindst 1 år mere på normal højde, inden hun flytter til seniorklassen. Men uanset hvilken klasse vi løber i, så er det altid en kæmpe fornøjelse. Hun gør virkelig sit yderste for at kompensere for min dårlige fysik.

Hundeaktiviteter i øvrigt

Det her efterår har jo været vanvittig vådt, men vi har været nogenlunde forskånet for regnvejr lørdag formiddag, så vi har kunnet træne udendørs uden problemer. Sidste lørdag var det endda ekstremt flot.

Til gengæld har søndagene været meget meget våde. Jeg vil dog sige, at vores rallyhold om søndagen består af nogle temmelig seje mennesker og deres hunde – og ikke mindst en ret sej træner, så vi klør på, uanset at regnen står ned i stænger. Rallytræningen er blevet et kæmpe hit hos både Bent og mig. Ved rallytræning bliver f.eks. Gimli træt på en helt anden måde, end når han har løbet agility. Han kommer helt ned i tempo, og arbejder koncentreret og roligt. Det er SÅ godt for ham.

Hazel træner "rundt om keglen og stå"

Dertil kommer, at rally-øvelserne i den grad taler til min indre hunde-trænings-nørd. Vi kaster os ud i mærkelige ting, som f.eks. ”dobbelt 8-tal med skift bagved”, ”kløverblad med fristelser”, ”springvand” og ”tulipan”. Mega udfordrende – og virkelig sjovt. Her bliver ikke bare hunden men også den halvgamle hundefører udfordret til det yderste. Og stakkels Heidi prøver virkelig at forklare og vise – men det er ikke altid nemt at lære gamle hunde(førere) nye kunster. Ingen tvivl om, at vi elsker vores søndagsformiddage.

Vores helbred

Hvorfor skal jeg nu fortælle om det? Jo, for vi har faktisk begge (både Bent og jeg) haft en del at slås med her i efteråret. Men nu går det den rigtige vej!

Bent startede med en skulder, der var øm. Det udviklede sig til en skulder, der gjorde vanvittig ondt 24 timer i døgnet. Men efter en del besøg på Gildhøj, incl. 2 blokader, ja så er Bent’s frosne skulder nu ”tøet op” og arter sig fornuftigt igen.

Og efter min sommer med næseblod, så synes jeg egentlig, at jeg havde bøvlet nok. Men nej! Først var der min højre hånds tommelfingerled, der gjorde helt sindssygt ondt. Jeg blev tilbudt en operation, der måske ville løse problemet, men jeg fik også tilbuddet om at starte med en blokade. Den snuppede jeg, og nu er der igen helt ro på. Det føles dejligt.

Og så var der det lille ”møde”, som mit højre knæ havde med Gimli’s hoved en gang tilbage i marts måned, ja det blev en helt anden udgang, end forventet. Det viste sig, at mit knæ var fuldt af slidgigt, og jeg blev ”truet” med at et nyt halvt knæ nok var eneste løsning, hvis den ene blokade, jeg blev tilbudt, ikke virkede. Så jeg krydsede alt, hvad der kunne krydses, fik min blokade i knæet (jeg er snart skrap til det stikkeri), og har nu fået varme og shockwave hos FysioDanmark i Ringsted – og det virker! Jeg har løbet (eller hvad det nu hedder i mit tempo) til træning, og det gør det bare så meget sjovere.  Så nu håber jeg bare, at jeg kan skubbe det der nye halve knæ lidt ud i fremtiden og glæde mig til endnu en agility-sæson med mine tøser.

Ture – på den ene eller den anden måde

Jeg har forsøgt at gå rigtig meget, bl.a. for at holde mit knæ i gang. Og så måske også fordi jeg har sat mig sådan et fjollet mål om, at jeg i gennemsnit når året er gået, gerne vil nå op på at have gået minimum 12.000 skridt om dagen. Lige nu ser det ud som om jeg når fint i mål, og det er da meget godt, når jeg også skal passe mit arbejde ind imellem.

Efterårsskoven har været fantastisk smuk i år

Enten har vi begge gået med hele banden, eller bare med de 2 ”små” – eller jeg har gået alene, f.eks. med Blitz, Hazel eller Keeper. Det er altid et hit at blive udvalgt til ”alenetid” med mor. Vi er jo så heldige, at vi har den mest fantastiske natur nærmest lige uden for vores gadedør. Skov til den ene side og vandet på den anden.

Solnedgang over strandengen. Der er smukt i Bisserup.

Og så er julen over os

I denne weekend har der været juleafslutning i klubben. Traditionen tro var der ”sjov og konkurrence” på agilityholdet, denne gang arrangeret af vores aspiranter. Tak til Jamii og Tikkie for at lege med os. Det var dejligt at være deltager. Og I klarede det så fint, trods udfordringer med vejret.

Susanne og Pfennig klarer trillebør-udfordringen i flot stil

Søndag var det så afslutning på rallyholdet. Bent måtte køre til Fyn til møde, så Hazel og jeg hyggede os med endnu en gang gløgg og æbleskiver. Heidi havde sørget for en dejlig nørdet bane, så vi fik trætte hoveder og trætte hunde!

Rallytræning i sne - igen problem for Hazel

Vel hjemme igen er eftermiddagen brugt på at få lidt mere julepynt op og få slappet lidt af inden arbejdet kalder igen i morgen.