Velkommen til ”Året der gik” hos familien Blom Larsen

Jeg har hygget mig meget med at kigge gamle blogindlæg, kalendere og billeder igennem. Jeg tager rigtig mange billeder. Nogle, fordi de forestiller/viser noget konkret – andre, bare for at have dem som sådan en slags hjælpehukommelse. Så der er maaaaaange – og jeg er alt for dårlig til at sortere ud og få slettet. Nå, men nok om det – og tilbage til det, der egentlig var målet: 2021 – hvad var det for et år? Gik det hele op i Corona? Lavede vi noget med vores hunde? Skete der noget spændende i familien? Velkommen til vores årskavalkade.

Hennes Helte
Vi startede året ud med igen at være en del af Hennes Helte, hvilket betyder, at vi har Henne Pet Food som fodersponsor. Det er et samarbejde, som vi er meget glade for og stolte over. Vores hunde trives på Henne Kronch, de har smuk og blank pels og masser af energi. Og vi er rigtig glade for, at vi fortsætter den aftale i 2022.

Ensinger Danmark A/S
4. januar startede jeg på mit nye job hos Ensinger, og der er jeg heldigvis stadig. Jeg har sagt til min chef, at det er det hårdeste job, men også det sjoveste job, jeg nogensinde har haft. Jeg bliver hele tiden udfordret, både på min faglighed og personligt. Jeg har fantastiske kolleger, som ikke har noget mod hunde på kontoret. Jeg har faktisk også en masse søde kolleger i Tyskland, som jeg måske var lidt ”bange for” i starten, men som jeg nu er rigtig glad for at arbejde sammen med. Det eneste jeg ærgrer mig over er, at jeg skulle blive 63 inden jeg fandt det her job!

Hundetræning i Coronatider
Selv om Coronaen har lagt sin ”klamme hånd” på hunde-Danmark, så har vi forsøgt at opretholde så meget træning, som overhovedet muligt. D.v.s. at vi i Næstved har trænet i små hold i hver sin ende af pladsen, så vi ikke har overskredet gældende forsamlingsforbud. Det var en stor dag, da de restriktioner blev ophævet, og vi igen kunne træne alle sammen – og hygge og drikke kaffe på bænken.
Vi har også passet vores træning hos Channie. Træningen hos Channie er vores lille luksus: bare Bent, mig og vores hunde – og så ikke mindst Channie, som igen og igen formår at udfordre os og presse os den der lille smule længere, hver gang! Men på en måde, så vi næsten hver gang kører hjem og føler os som verdens dygtigste. Tak søde Channie, for din måde at være på. Vi elsker vores træning hos dig og den rejse, som du har taget os ud på! Og vi glæder os til at fortsætte i 2022.

Forårsstilstand
Hen over foråret var der stille i agility-Danmark. Alle de stævner, som vi plejer at deltage i vinter/forår, var aflyst: Højme, Vilhelmsborg, Faxe. Indimellem poppede et lille stævne med meget begrænset deltagerantal op, hvilket vi også selv var med til at arrangere i påsken, men det er nu ikke det samme, som de større stævner, hvor vi møder alle vennerne, både de 2-benede og de 4-benede. Hold nu op, hvor vi savnede det. Både det, at sætte sig selv op til konkurrence, det at presse sig selv lidt, og så ikke mindst det sociale.

Udvalgsarbejde
Heldigvis kunne både Bent og jeg (og resten af hunde-Danmark) passe vores udvalgsarbejde. Teams og Skype gjorde, at man kunne holde møder, om end det ikke var det samme, som at sidde fysisk overfor hinanden. Bent er med i DcH’s agility-udvalg, og jeg er med i redaktionen af DcH-bladet. 2 poster, som vi begge er rigtig glade for at få lov til at udfylde. Bent og hans udvalg arbejder ihærdigt på at få en fornuftig afvikling af agility-konkurrencer i DcH, og jeg prøver sammen med resten af redaktionen at få lavet nogle spændende og læseværdige blade til DcH’s medlemmer. Og begge dele kunne passes under Corona – heldigvis.

Corona bliver bedre
I maj måned så alting lidt lysere ud. Vi fik den første vaccine, og restriktionerne begyndte at løsne sig op.

Totten
Så blev Totten syg. Han havde længe haft problemer med at komme af med sin afføring, og det viste sig, at han havde forstørret prostata. Men inden vi fik helt styr på prostata, så fik han en stor brok på sin endetarm. Stakkels lille Totte, det var en ordentlig omgang, han måtte igennem. Og efterfølgende er han ikke helt 100% ok. Jeg tror, at det net, han fik lagt ind, generer ham. I hvert fald er han begyndt at gå pasgang, og det har han aldrig gjort før. Han har også fået en underlig snorken, som om der er noget i hans luftveje, der generer ham. Men han er glad og fjoller gerne rundt. Han løber også gerne en lille smule agility, hvis det skal være, men han er nok forfremmet til hygge- og kramme-hund fremover, hvilket han udfylder med bravour.

Første ”rigtige” stævne – og flere af slagsen

I maj måned deltog vi også i det første rigtige stævne uden restriktioner. Det var hos DcH Nykøbing-Rørvig, og ud over, at der igen var en del deltagere fra DcH Næstved (trænerne er stolte), så havde vi vores egen lille ”Camp Næstved” med Pia, Maiken, Rune og Christian. Det var GIGA hyggeligt. Vi grillede og hyggede om aftenen, og det føltes næsten som i ”gamle dage” – før Corona.

Efter Nykøbing-Rørvig fulgte flere stævner med normal-lignende afvikling. En ting, der gør mig meget meget stolt som træner i DcH Næstved er, at vi har efterhånden mange, der har fået lyst til og mod til at tage med ud til konkurrencer. Vi har et dejligt sammenhold, og vi laver f.eks. ofte fællesspisning. De er jo alle sammen mine ”børn”, og jeg er pave-stolt, når de klarer sig godt på banen og får gode placeringer, som Bella på billedet herunder – men også, når de når deres mål eller overvinder noget, der har voldt problemer.

Delta
Maj måned blev også det tidspunkt, hvor Delta flyttede. Delta trivedes ikke optimalt i vores flok, og jeg havde på grund af mine astma-problemer svært ved at træne agility med hende, da hun skal ”løbes” på en anden og mere aktiv måde end f.eks. Hazel. Så Delta flyttede til vores dejlige venner Rune og Christian for at blive Rune’s nye hund. Det gav meget mere ro i vores flok, og Delta og Rune er et rigtig godt makkerpar på agility-banen.

Bent fylder 60 år
8. juni fyldte Bent 60, men Bent er jo ikke (i modsætning til mig) sådan en person, der elsker at være midtpunktet i selskabet – egentlig ville han helst ikke fejres – men kompromis’et blev grillhygge i spejderhytten. Vi var super heldige med vejret, og sådan fik vi alligevel set vennerne og familien til en hyggelig dag, med mad og masser af leg og snak. Bent fik dejlige gaver, men den gave, der gjorde størst indtryk, var nok gavekortet fra alle hundefolkene. Tak til alle, der var med til at gøre det til en dejlig dag, og kæmpe tak til Andreas, der knoklede som en lille hest for, at det skulle blive en dejlig fødselsdag for Bent.

Andreas færdig som lærer
Og nu vi er ved Andreas, så var juni også måneden, hvor han – trods restriktioner – færdiggjorde sin uddannelse som lærer. Allerede under gymnasietiden snakkede Andreas om at blive lærer. Som kom Spejdersport ind i billedet, og det blev til en butiksuddannelse i stedet for. Men både Bent og jeg er så stolte af, at Andreas turde forfølge – og genoptage – sin drøm om at blive lærer. Og at han allerede inden afslutningen af uddannelsen havde job. Et job, som han brænder for, med børn, som ikke har det nemt i livet. Sejt gået, Andreas!

Sommerlegene
Traditionen tro er juni også tidspunktet, hvor DcH Næstved går på sommerferie, og det markerer vi altid med de årlige sommerlege. En holdkonkurrence, hvor vi bliver blandet på tværs af holdene, og hvor vi kæmper om en eller anden symbolsk gevinst, æren og retten til at arrangere næste års sommerlege. I 2021 var Bent med til at arrangere, mens jeg fik lov til at deltage. Og det hele sluttede af med hygge og grillmad. En dejlig tradition.

ZAG-camp
2021 var også året, hvor vi prøvede at arrangere en agility-trænings-camp. Vi har deltaget i masser af den slags selv, og i 2020 introducerede vi konceptet for vores rigtig gode venner Rune og Christian. For de 2 er der ikke langt fra tanke til handling, så hurtigt blev tanken om at arrangere en sådan camp i Næstved til en realitet. Der var masser af ”det har vi aldrig prøvet før – så det kan vi sikkert godt”-oplevelser, og vi tør godt sige, at det blev en succes. Vi har i hvert fald satset på, at vi kan gøre det endnu en gang i 2022, og vi glæder os allerede, både til selv at deltage, og til at modtage en omgang glade agility-folk i Næstved igen i uge 27.

Sommerferie
Sommerferien blev 3-delt i år, da vi skulle forholde os til ZAG-camp i uge 27 og min arbejdsplads’ ferielukning i uge 30.  1 uge gik med ZAG-camp. Så var det en uge på arbejde, og så brugte vi et par dage på at indløse en af Bents fødselsdagsgaver: et ophold på Hotel Alsik. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af kokken Jesper Koch, og vi har fulgt udsendelserne om ham og hotel Alsik i fjernsynet. Derfor var det en kæmpe oplevelse at snuppe et SPA-ophold på hotel Alsik. Vi fik begge massage, vi nød tid i poolen og vi spiste super lækker mad. Det levede 100% op til forventningerne. Ærgerligt, at det er så dyrt, for det kunne godt gentages!

Sidste ferieuge
Optakten til vores sidste ferieuge ligger flere år tilbage i tiden og er også en beretning om et særligt fantastisk venskab. Til mange stævner gennem årene har vi mødt Hanne og Ivan, der er danske, men bor i Sverige. Vi ”faldt god i hak” og har brugt mange stævne-aftner i forteltet på deres eller vores campingvogn med en flaske vin. Da Corona lagde alting i dvale, var vi godt klar over, at vi ikke ville møde Hanne og Ivan i lang tid. Derfor besluttede vi, at det her venskab måtte vi gøre noget særligt for at holde fast i. Løsningen blev formiddagskaffe via Facetime ca. en gang om måneden, hvor vi i løbet af ofte et par timer fik vendt løst og fast. Og der en eller anden søndag formiddag fødtes tanken om at holde en uges campingferie sammen.
En ting er at snakke om det – en anden ting er, om vi kunne fungere sammen en hel uge! Vi kendte jo i virkeligheden bare hinanden fra et glas vin og en snak en gang imellem. Men vi satsede, og det blev en fantastisk dejlig uge på Järnavik camping. Vi var rigtig gode til både at være hver for sig, men især til at være sammen! Ivan sørgede for, at vi fik formiddagskaffe, og vi hyggede ved grillen om aftenen. Vi fik gået nogle gode ture og bl.a. besøgt fantastiske Tjärø – en lille ø med helt enestående smuk natur. Kæmpe stort tak til Hanne og Ivan for at være fantastiske venner. Vi glæder os allerede til campingferie i Järnavik i 2022.

Say
Næppe var vi kommet hjem fra Sverige, før jeg (sammen med Andreas) satte kursen mod Viborg. Vi havde igen lovet at være værtsfamilie for en lille hvalp, der skulle til udlandet. Denne gang en border collie, der skulle til Norge. Say boede hos os i 6 uger, og i den tid blev jeg i hvert fald overbevist om, at min næste hund skulle være en border collie igen. Hun var så lærenem og lækker at arbejde med, og hun faldt lynhurtigt ind i flokken og i husets rutiner. Jeg var bedre end sidste år, til ikke at involvere mig for meget, så jeg klarede også afrejsen uden alt for meget tuderi. Say var korthåret, og måske var det hende, der fik mig til at komme lidt ud af min ”jeg-skal-aldrig-have-en-korthåret”-skal. Hvem ved?

Vores eget stævne hos DcH Næstved
Første weekend i august afholdt vi traditionen tro stævne hos DcH Næstved. Denne gang med rekord-stor tilmelding. Men med vores fantastiske klubmedlemmer (+ lidt hjælp udefra) så gled det hele som sædvanlig super godt. Det var dejligt, at vi kunne holde stævne helt uden restriktioner, og folk var glade og positive.

Udtaget til DM
Selv om Hazel og jeg i foråret og forsommeren havde en periode, hvor vi bare ikke kunne finde ud af at løbe stævner sammen, så lykkedes det alligevel – næsten i sidste øjeblik – at blive udtaget til DcH DM. Jeg har deltaget i DcH DM hvert år siden 2009 (undtaget 2019, hvor det var aflyst p.g.a. Corona), og for mig er DcH DM årets folkefest, hvor jeg kan se en masse flot hundearbejde, og hvor vi møder en masse gode bekendtskaber. Jeg var taget med, også selv om jeg ikke var udtaget, for så skulle jeg deltage som medlem af redaktionen – men det er nu sjovere at deltage, så det var en kæmpe lettelse for mig, da den sidste udtagelse var i hus.

33 års bryllupsdag
Vores bryllupsdag var sådan lidt underlig, for det var den dag, Say blev hentet af sin nye ejer, Lise Irene. Vi spiste på Fiskebaren, inden Lise Irene kørte afsted, så vi fejrede alligevel lidt. Men 33 år, det er da også værd at fejre.

Sjællandsmesterskab
Årets Sjællandsmesterskab lå i Vordingborg, og ud over at jeg deltog med Hazel, så løb Bent med Gimli og Blitz. Hazel og jeg havde fundet hinanden igen, så vi kunne godt finde ud af at løbe fejlfrit. Måske var vi også lidt hjulpet af, at vore værste konkurrenter lavede fejl – men hvorom alting er, så var vi de bedste på dagen! Og Bent og Blitz kørte også med klatten, så vi kunne sætte de 2 Kewstock-piger på præmiepodiet som Sjællandsmestre for henholdsvis store hunde og seniorer.

DcH DM
Årets DM blev lige præcis så hyggeligt og fantastisk, som det plejer. Rent løbsmæssigt, så lå jeg faktisk ret godt efter lørdagens løb, direkte i A-finalen som 5. bedste hund. Men en rigtig dum fører fejl kostede mig en disk i finalen. Et sted i banen, hvor jeg godt nok ikke helt havde placeringen af et spring på plads i mit hoved, men det virkede ikke svært, så det tænkte jeg, at jeg nok skulle klare, og så kastede jeg min energi på et andet sted i banen, der virkelig var svært for mig. Dumt gjort! For det var 100% min skyld. Til gengæld må jeg sige, at stemningen omkring agility-banen som sædvanlig var i top! Og jeg er stadig vild med faner og indmarch med hornmusik. Det kan sgu noget!

Oktober
I oktober var der et par indendørs stævner. Vi løb hos VAS, og det gik faktisk rigtig ok, og en dag kørte jeg med Christian til stævne i Viborg. Super spændende baner fra de 4 udenlandske dommere – godt nok med 4 disk, men rigtig mange gode momenter på banen. Vi var også meldt til en B-prøve (og Bent og Gimli til en C-prøve samme dag), men jeg måtte kravle retur under dynen og lade Bent tage af sted alene. Det gik nu rigtig godt for Gimli, der den dag snuppede den første halve oprykning til B-klassen.

Klubmesterskab
Årets klubmesterskab hos DcH Næstved er også blevet en god traditionsfyldt dag, og det var dejligt igen at kunne gennemføre den uden restriktioner. Vi havde en rimelig travl dag: Gimli og Bent stillede op i DcH-programmet og Gimli, Blitz, Tough’Y og Hazel løb agility. Hazel og jeg havde en god dag på lydighedsbanen og løb med klubmesterskabet. Der blev også uddelt præmier til ”årets hunde” i C, B, A og agility, uddelt på baggrund af opnåede resultater til konkurrencer, og her løb Blitz med pokalen for årets agilityhund. Sejt gået af en 10 år gammel hund.



Til klubmesterskabet uddeler vi også en erkendtlighed til ”Årets hundeven”. Årets hundeven i DcH Næstved er en person, der på en eller anden måde har gjort noget særligt for klubben, og jeg glædede mig som et lille barn juleaften til at give præmien til Torben, der – uden at have noget kendskab til agility på forhånd – uddannede sig til agility-træner. Torben lærte agility ved at løbe et par år med Dazzler, og de endte med at blive rigtig gode sammen. Det kom som en stor overraskelse for Torben, og det var næsten det bedste af det hele.

Juleafslutning i klubben
Første weekend i december hold vi juleafslutning. Med agility-holdene plejer vi altid at lave lidt ”sjov og spas”, og 2021 var ingen undtagelse. Vi gik lineføring med sytråd, transporterede æg i en ske, hundeførerne gik slalom, vi løb en tunnelbane og vi spillede ”Klodsmajor” med kæmpebrikker. Det hele afsluttet på vanlig vis med kåring af årets vindernisser og ikke mindst gløgg og æbleskiver. Og så skulle man tro, at vi kunne koncentrere os om at komme i julestemning og gøre klar til juleaften og juleferie, men……..



This time, it’s a Keeper
Efter som Hazel nu er 5½ år, så var jeg begyndt at kigge rundt efter en ny hvalp. Det gav lidt udfordringer undervejs, men til sidst satte jeg mig i forbindelse med Katja fra kennel ”Silent Storm” i Sydtyskland. Katja kender vi fordi hun har Hazels far, Smile. Og Katja havde lige fået et kuld, der så ret lovende ud. Farfar er dobbelt verdensmester i lydighed: Mind the dog Lycan, og mange af Katja’s gode hunde lå bag mor. Heldigvis fik jeg lov at købe en hvalp fra det kuld, men da der er ca. 1.100 km til Katja, så kørte vi ikke ned og kiggede på hvalpene. Heldigvis er Katja god til at lægge videoer op, og alle blev studeret mange gange. Efter lidt skriverier frem og tilbage omkring hvalpenes 6. uge lagde jeg mig fast på en hvalp, og så var det bare at vente på at de sidste to uger skulle gå. 17. december kørte vi sydpå, og vi havde nogle dejlige dage hos Katja. Vi mødte søde nye venner, og vi kiggede på hvalpe. Jeg endte med at skifte hvalp, så jeg i stedet for en 3-colour langhåret smuksak kom hjem med en næsten kul-sort korhåret fræksak. Ja ja, man har et standpunkt, til man tar’ et nyt! Keeper har nu boet hos os i 2 uger, og hun har indtaget hus og have med en selvtillid, som man skal lede længe efter. Det skal nok blive sjovt!



Og tiden går….
Men det gør jeg også. Inspireret af andre, der skrev på Facebook, hvor mange skridt de gik om dagen/ugen/måneden/året, så blev jeg enig med mig selv om at sætte mig et mål om, at hver måned skulle jeg gennemsnitlig hver dag gå mere end måneden før. Det blev til i alt 4.310.111 skridt i løbet af 2021, og i snit 11.841 skridt om dagen. Det synes jeg faktisk er ok, når jeg samtidig har et stillesiddende arbejde og en del transporttid hver dag. Så jeg klapper mig selv på skulderen og sætter et nyt mål for 2022.

Nytårsaften
Igen i år holdt vi nytårsaften hos Rune og Christian. De bor sådan lige præcis så langt udenfor Næstved, at fyrværkeriet ikke generer hundene. 9 hunde og 6 mennesker, masser af dejlig mad, spil, grin og bobler.

Tak for 2021 til alle, der har krydset min vej – vi ses i 2022!