I et stykke tid har jeg gået sådan lidt stille rundt og kigget efter ny hundehvalp. Hazel er 5½, og jeg er lige blevet 64, så hvis jeg skal nå alle processerne ordentligt igennem, mens jeg stadig kan, så tænkte jeg, at det var ved at være tid. Og så må jeg også indrømme, at da vi havde lille Say 6 uger i sommer, blev jeg lidt tændt på igen at starte hvalp op. Hun var fantastisk.
Hazel fandt sig godt til rette i værelset hos Katja |
Lige så stille begyndte jeg at kigge mig
omkring. Jeg fik brændt næsen lidt undervejs, men efterhånden kunne jeg mærke,
at det skulle være NU! Så jeg kiggede lidt længere ud i periferien og opdagede,
at Katja, som har Hazels far Smile, og som bor i Sydtyskland, havde et kuld,
der så lovende ud. Kontakten blev hurtigt etableret (vi kendte jo hinanden i
forvejen), og jeg fik lov at købe en hvalp efter Midnight og NonStop.
8 frække hvalpe på skovtur |
Da vi ikke lige havde tid/penge/overskud til
at rejse ned og besøge hvalpene undervejs, så blev de mange videoer studeret
grundigt. Hvalpene blev lagt ind i et lille skema, og forskelle og kendetegn
flittigt noteret. Jeg skrev også en del frem og tilbage med Katja om bygning,
temperament og alt muligt, som man måske ikke lige kunne se på videoerne.
Katja's hus i landsbyen Wennedach. Vi boede i gavlen ved det lille vindue. |
Hov, hvad hang der dog lige der, på Væggen i Katja's opholdsrum? |
Der var 8 hvalpe – 2 hanner og 6 tæver, så
der var meget at holde styr på. Min top-3-liste ændrede sig hele tiden, men til
sidst stod jeg nogenlunde fast på en smuk tri-colour, der hed Alive, og som tilsyneladende
svarede til mine ønsker. Hun blev døbt Keeper (for denne gang skal vi beholde
den, og ikke sende videre til udlandet), og jeg glædede mig helt vildt.
Når bilen skal holdes sammen med tape, allerede inden man kører hjemmefra - er det så godt? |
Fredag den 17. december startede vi så turen
sydpå. Gimli og Tot var afleveret hos Pia, og vi var frisk testede – negative.
Bilen var fuld af alt muligt, så vi ikke behøvede at skulle ind undervejs. D.v.s.
vi startede med at spise fødselsdagsmiddag med Andreas i Slagelse, og ca. kl.
19 gik det af sted. Første stop var Anne og Henrik, hvor Blitz skulle
afleveres. Næste stop Fleggaard, hvor der skulle provianteres, men vi havde
forudbestilt via ”Click and collect”, så det var også hurtigt overstået.
På den her lille gasbrænder varmede vi vand til kaffe, the og mad |
Afsted det gik. Det var heldigvis ikke
hverken frost eller sne, og med lidt indlagte pauser, lidt mad og
chauffør-skift, så var vi fremme hos Katja næste morgen kl. 9. Fluks kastede vi
os ind til hvalpene. Endelig skulle jeg holde min hvalp i mine arme og se,
hvordan hun var. Men der var nu et eller andet! Hun var sød – mega sød, men jeg
blev ved med at have den her snigende fornemmelse i maven, som ikke var rigtig
ok.
Det er ikke nemt at være kanonfotograf! |
Dagene gik med masser af aktiviteter. Vi
legede med hvalpene i hvalpegården og i hallen, vi var i skoven, vi hjalp Katja
med fotoshoot til ugens billede, der blev snakket rigtig meget hund, hvalpe,
bordercollier og – nå ja, corona! Men hele tiden havde jeg den der lille tvivl
i min mave – og man skal lytte til sin mavefornemmelse.
Der kan godt være 8 hvalpe i Experten |
Ind imellem blev jeg også fejret i anledning
af min fødselsdag, og jeg fik dejlige gaver. Jeg havde faktisk også fået gave
af Andreas inden vi kørte, så det var en rigtig dejlig fødselsdag.
Dejlige fødselsdagsgaver |
Og selv om det måske ikke er helt politisk
korrekt, i den her corona-tid, ja så var vi faktisk 5-7 mennesker i Katja’s hus
alle dagene. Vi var alle testede negative, så vi krydsede fingre og satsede. Vi
havde ikke vidst på forhånd, at der ville være andre end os, så det var jo ligesom
lidt svært bare at vende om og køre hjem igen. Når det så er sagt, så kan hunde
altså noget – for selv om vi ikke kendte hinanden i forvejen, så blev vi
hurtigt rigtig gode venner, og snakken gik lystigt om hunde, border collier,
agility og meget andet hunderelateret. Hunde bringer mennesker sammen!
En flok border collie entusiaster og 8 hvalpe på skovtur |
Men mandag morgen (dagen før hjemrejse – og
dagen, hvor vi skulle skrive papirer) måtte jeg kapitulere og gå til Katja med
min underlige mavefornemmelse, og vi blev enige om, at jeg da bare kunne bytte
til Addicted, som stadig var ledig.
Sig goddag til Keeper - Addictet to you of Silent Storm |
For mig var det et totalt mærkeligt bytte –
fra en yndig langhåret tric (jeg har altid ønsket mig en tric) til en korthåret
seal (nærmest kaffebønnefarvet), men lige siden har jeg haft det så godt i min
mave, også selv om jeg har været sammen med begge hvalpe flere gange
efterfølgende. Og – som en klog opdrætter en gang har sagt: det er jo kun håret!
Der blev også tid til en del gode ture med Hazel |
Efterfølgende nåede vi også en bytur i mørke
og en rundtur i den lokale landsby, og masser af mere leg. Vi mødte også
undervejs hvalpenes mor og far. Især far er mega lækker og minder typemæssigt
om Gimli.
Bent med hvalpenes far: NonStop Nice of Silent Storm |
Og lynhurtigt blev det tirsdag og afrejsedag.
Alle formaliteterne var i orden, og vi satte kursen mod nord med min nye Keeper
og Saga, som nu hedder Ronja, og som skulle bo hos Christina, der i øvrigt har
Gimli’s far.
1, 2, 3, 4, ......... Er de her alle sammen? |
Hjemrejsen gik fint. Hvalpene sov, spiste i
græsset, tissede og sov. 13 timer for Ronja og godt 14 timer for Keeper. Uden
problemer og hyl. Meget meget seje rejsehvalpe. Til gengæld mente Keeper ikke,
at hun skulle sove i nat kl. 03.00, hvor vi endelig kom i seng – men det måtte
vi finde os i.
Lille frække Keeper |
Keeper er faldet vældig godt til. Hun futter
hjemmevant rundt i huset, og over fuldstændig uimponeret over vores hunde. Hun
har været med på mit arbejde og hilse på, hun har gået tur med Hazel, og hun
har haft besøg af Rune og Christian (hvor hun i øvrigt faldt i søvn hos Rune).
Nu glæder jeg mig til – når juleferien går
rigtig i gang – at komme i gang med at træne med hende, så vi kan begynde vores
fantastiske rejse sammen.
Flytte-hjemmefra-billede til kennel-hjemmesiden. Hold nu op, hvor jeg ser glad ud! |
Thank you Katja for trusting me this little piece of gold. I promise you, I will take good care of her, and we already love her to the moon an back – the same way, we do with our other dogs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar