Fortsættelser og ændringer

Hvis der er noget, der ikke virker - så lav det om! Og modsat - hvis det virker, så bare fortsæt.
Det er egentlig et meget godt mantra at leve sit liv efter. Og det handler dette blogindlæg om.

Først og fremmest glæder vi os over, at vi igen i 2021 har kontrakt med Henne Pet Food. Det vil sige, at vi er en del af "Hennes Helte", og det er vi rigtig stolte over.
Vores hunde stor-trives på Henne's Kronch. I hverdagen fodrer vi med den kornfrie udgave, og når der skal lidt ekstra til, så supplerer vi med højenergi-udgaven. Vi skifter uden problemer mellem fodertyperne, og vores hunde har alle sammen flot og blank pels. 

Tak til Henne for at fortsætte samarbejdet i en tid, hvor det ikke er nemt rent fysisk at komme ud og vise vores hunde frem. Vi håber snart vi skal ud og lufte "arbejdstøjet" igen. Vi er SÅ klar!

Det næste punkt handler om Hazel. Hazel er en fantastisk hund. Hun har godt temperament, hun er super godt bygget og hun er en fantastisk arbejdshund, så i efteråret, hvor jeg var arbejdsløs, og helt ærligt ikke troede på, at jeg ville få job igen, så tænkte jeg: hvorfor ikke lave et kuld hvalpe. Jeg vidste med det samme, hvem der skulle være far til hvalpene, og de indledende ting gik i gang: gentest og øjenundersøgelse, som selvfølgelig begge var ok.
Nu har Hazel aldrig elsket, at man "piller" ved hende. Hun vil gerne klappes, men det skal ikke være sådan noget blidt fedteri. Og hun har aldrig brudt sig om at blive børstet, få klippet negle og den slags. Men til hverdag var det ikke noget problem.
På det tidspunkt, hvor Hazel efter kalenderen burde være kommet i løbetid (medio december 20) begyndte vi at checke hende regelmæssigt. Vi skulle jo være klar til progesterontest og turen til Nordjylland. Og det blev snart en hade-rutine for Hazel. Vi forsøgte at skifte tidspunkt, sted, tid, lokke med godbidder, men resultatet var alligevel, at til sidst listede hun rundt i huset og forsøgte at gemme sig. Hvis jeg rakte hånden ud for at klappe hende, så kastede hun sig væk. Og i hendes øjne kunne jeg se, hvor stresset hun var. Det kunne jeg simpelthen ikke bære. Og da jeg så begyndte at tænke på dyrlægebesøg, progesterontest, temperaturmålinger ........ så var det egentlig indlysende for mig: det skulle hun ikke igennem for at jeg skulle kunne glæde mig over et kuld hvalpe, hvor det sandsynlgivis ikke en gang var sådan, at jeg skulle have en selv.
Så Hazels hvalpeplaner er aflyst! Jeg forstår godt, hvis nogen af dem, der var skrevet op til hvalpe, blev skuffede - men de har nu alle taget det pænt. Og nu skal Hazel og jeg bare arbejde på at blive gode venner igen, også herhjemme!

Når man har mange hunde, så er der også meget støv. I vores stue har vi haft en væg, hvor der ovenpå bogreolerne var en masse pokaler og på væggen hang så mange rosetter, at man ikke kunne se tapetet. Men i disse corona-tider, så har vi jo god tid til at sætte gang i forskellige projekter, og det var noget af et projekt, vi fik taget fat i denne weekend.

Det startede egentlig med, at skabet til venstre i billedet herover blev sat i "Bisserup køb og salg" - til gratis afhentning. Vores stil herhjemme er nok mest karakteriseret på "ingen stil" - og jeg tænkte at det skab ville passe godt ind i vores blandede rodebutik. Så forrige weekend hentede vi skabet, placerede det midt i stuen og gik i gang med at tømme bogreoler, fjerne rosetter og pokaler. Fy for po.... siger jeg bare, hvor der var meget støv. Mange af de pokaler har stået der i flere år! Så med 2 astmatikere i huset, så var det nok på høje tid.

3 bogreoler blev reduceret til 2 og flyttet ind på kontoret. Bøger blev sorteret, kørt til genbrug eller foræret væk. Og så kom skabet på plads. Godt jeg er gift med en handymand 💖

Med hård hånd (og lidt nostalgisk hjerte) blev der sorteret ud i pokalerne, så dem, der nu er gemt i det fine "nye pokalskab" det er dem, der har en historie og som virkelig betyder noget. Hold da op, hvor vi mange gange den her weekend har sagt: "kan du huske ......."

De rosetter, der var i stuen, blev sorteret og støvsuget, og hængt op i kontoret. De sidder på 2 komposthegn hængt op på væggen, og der kan sagtens hænge flere. Ideen er hugget fra en eller anden (Jane, tror jeg), der havde lagt et billede op på Facebook. Og det fungerer fint.

Og med sådan et projekt, så flyver tiden alt for hurtigt sådan en weekend. Vi nåede dog heldigvis en tur ud i luften sammen med Rune og Christian, hvor hundene fik spænet og leget. Her er det Delta og Selfie, der hygger.

Heller ikke  denne weekend fik vi nået dagens ønskede antal skridt. Men næste weekend, så ...........