Hele familien

Hele familien

søndag den 28. februar 2021

..... og væk var februar

Tiden flyver af sted, og det er som regel gode tegn. Tegn på, at livet går videre og at der sker noget. Uanset Corona og nedlukninger, så sker der en masse i vores liv, og her får I lidt løst og fast fra februar.

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det! Og I februar har der været masser at tale om. Vi har haft alt lige fra dyb sne til sol og 15graders varme.

I de dage, hvor der var sne, havde vi fantastiske ture i skoven. Det var hårdt, både fordi vi skulle løfte fødderne højt, men også fordi der var glat, så jeg spændte i hele kroppen, når jeg gik. Mest fordi jeg er panisk bange for at falde og komme til skade. Jeg har ikke lyst til at skulle melde mig syg lige nu. Der sker alt for meget på arbejde.


Og apropos arbejde, så har jeg da kørt frem og tilbage hver dag, stort set uden problemer. Jeg har jo min egen private vejr-tjeneste, som de værste morgener har advaret mig om, hvor der lå driver og meget sne på vejen. Tak Pia!

På vores ture har vi undret os over de mange underlige ting, naturen kan skabe. Vind, der smyger sig rundt om et hjørne kan lave store driver af sne, men nærmest lige ved siden af er der ingenting. Spændende og flot.

Og prøv at se, hvordan sneen kan blive hængende på kanten af kanalen. Underligt, at den ikke bare falder ned.

Næsten alle har et forhold til sneen, og Dazzler elsker den. Han kan ligge sig ud i haven (billede taget gennem stuevinduet) og sove i sneen. Ja ja, bare rolig, han fik selvfølgelig ikke lov at ligge der i længere tid! Men han synes, at det er dejligt. 

Siden jeg startede i Ensinger den 1. januar, så har jeg forsøgt hver dag at komme ud og gå en tur, når jeg kommer hjem. Det har givet mig nogle fantastisk flotte ture i solnedgangen.


Jeg elsker at bo ved havet. Jeg skal aldrig mere bo nogen steder, hvor jeg ikke kan gå til stranden. Og lige nu er vi så privilegerede, at vi kan gå til den nærmeste strand på 10 minutter. Jeg tror, at det er noget, jeg har fået ind fra min barndom. Havet er altid anderledes, og udsigten kan ændre sig fra minut til minut. Det kan være dramatisk og vildt, og det kan være stille og smukt som her.

I februar har vi virkelig nydt godt af vores brændebunke. Bent har flittigt savet, så vi har kunnet supplere varmen i huset med brændeovnen. Alt det her affaldstræ giver hurtig og intens varme, men det holder ikke længe. 

Men der er nok at tage fat på for Bent, som på fornuftig vis er iført skærebukser, hjelm og høreværn. 

En stor begivenhed i februar var, at Delta, aka Dellen, fyldte 2 år. Hun har endelig fået overstået sin første løbetid, og er nu en smuk voksen border collie. Super godt bygget og med et dejligt temperement. Søde Delle, som elsker alle mennesker, men mest - ud over os - sin bedste ven Christian. Så selvfølgelig havde hun inviteret Rune og Christian til sin fødselsdag.

De medragte en fin lagkage med leverpostej, tyggepinde og Kronch - og den fik Dellen lov til at spise helt selv. Det var en rigtig hyggelig fødselsdag. 


Ham her - altså lille Tough'Y, aka Totte, blandt venner Flotte Totte, han kan charmere alle mennesker. Han er verdens sødeste lille hund. Ikke nogen stor arbejdshund, men garanteret verdens sødeste og smukkeste. Basta!


Selv om sneen nu er væk, så er der stadig is i/på vandet. Det ser smukt ud i solnedgangen.

På tidspunkt synes jeg faktisk, at mine billeder var begyndt at blive rigtig kedelige at se på. Nå, men måske skulle jeg pudse linsen en gang. Det kunne jo nok ikke gøre nogen skade. 
Hold da op, det gjorde en kæmpe forskel. Prøv bare at se de to billeder herunder, taget før og efter jeg pudsede linsen. Hvor dumt, at jeg ikke har gjort det for længe siden. 

I lørdag startede vi så træningen op igen i DcH Næstved. På bedste Coronavis i små hold med 3 kursister på hvert hold. Så var der plads til træner og en hjælpetræner, uden at træde nogen lovinstanser over tæerne. Det var så dejligt, og både mennesker og hunde var glade. Da vi på ca. 3 timer havde fået undervist alle kursister, så var det vores egen tur, og vores hunde var også begejstrede. Men hvem kan undgå at være glad, når der er sol, græs under poterne og agility? Og næste lørdag må vi være op til 25 samlet, så der kan vi træne helt normalt. 


Efter træning var det tid til noget, som vi faktisk har brugt en del tid på siden jul. Vi spiller "Ticket to ride" sammen med vores gode venner. Et sjovt spil, hvor det er lige dele held og strategi der afgør, hvem der vinder. 


Og væk var februar. Væk er sneen  og isen, og nu er der forår i luften. 


Vi sluttede weekenden af med en tur i skoven og med den mest fantastiske solnedgang på hjemvejen. Så føler jeg mig som et privilegeret menneske. At bo sådan et dejligt sted. At få¨lov til alt opleve det jeg gør, sammen med de mennesker, jeg holder af. Så kan man næsten ikke ønske sig mere. I morgen er det tilbage på jobbet, hvilket jeg også glæder mig til. Så kom bare an, marts måned. Jeg er SÅ klar!




 

Ingen kommentarer: