søndag den 21. maj 2017

Stævne hos DcH Løgumkloster

Så er vi hjemme igen fra det årlige DcH-stævne i Løgumkloster. Det var - igen i år - en fantastisk weekend.

Vi havde lejet en hytte ved Kloster-hallen. Hytterne er ikke store, men super funktionelt indrettede, og alle med adgang til et græsareal udenfor. Eneste negative i år var, at køkkenet var invaderet af myrer. Det myldrede med myrer på køkkenbordet, komfuret, i køleskabet og i køkkenskabene. Yaks :-(

Fredag aften havde vi aftalt at spise sammen med Pia, Maiken og Lone. Jeg havde medbragt tapas til den store guldmedalje, og vi spiste en masse, mens vi bare havde det sååååååå hyggeligt.

Lille River, som vi passer i øjeblikket, va selvfølgelig også med. Han hyggede med Fanta ind imellem.

Om selve stævnet kan der stort set kun siges positive ting. Med familien Trip i spidsen som drivende kraft, og en bunke søde og kompetente hjælpere, for slet ikke at tale om alle damerne i køkkenet, ja så kører Kloster-stævnet som en velsmurt maskine. Lækker mad til billige penge, fine præmier - ja, selv vejret havde de fået styr på i år.

Ud over at skulle løbe selv, så var Bent også dommer. Det er et "job", som jeg ved han holder meget af. Den proces med at udtænke en bane, tegne den, bygge den, og så se, hvad deltagerne ender med at få ud af den bane, ja - det er en fornøjelig ting. Og også denne weekend havde Bent lavet fine spring-baner om lørdagen.

Og resultaterne var da også super fine.

  • Tough'Y kørte hjem med 3 DM-udtagelser, og mangler nu kun 1 i DcH.
  • Zippo løb 4 fejlfri løb, hvoraf han vandt de 3
  • Blitz havde nogle fine løb, fik en DM-udtagelse og vandt AG3 søndag. 
Super seje hunde, der bare fungerer så godt på den gode mad fra Kingsmoor. 



Søde smukke Hazel fyldte 9 måneder lørdag, så det fejrede vi naturligvis med at købe et nyt stykke lyserødt legetøj.


1 kommentar:

Lene K Nielsen sagde ...

Kender I ikke det nye nordiske køkken, hvor det hotteste er at spise levende insekter? Det er en speciel turistattraktion i Løgumkloster! Vi har planer om at indføre det på stævnemenuen ....