Weekenden den 25. og 26. havde "udbryderne" fra DcH Odense - nu DcH Højme - lavet stævne "som de plejer". D.v.s. i 2 ridehaller nær Middelfart. De er jo erfarne stævnearrangører, og også denne gang kørte det som smurt. Største klage er nok, at de havde glemt at tænde for varmen. I den "lille" hal, som overhovedet ikke er isoleret, var der monster koldt. Men det kunne den varme suppe i cafeteriet heldigvis hjælpe på.
Da vi ved, at det er uholdbart at spæne mellem de 2 haller, og da Bent også skulle dømme, havde vi kun de 3 sheltie-drenge med. Tøserne blev hjemme hos Andreas. Alle 3 drenge løb super godt.
Zippo havde 8 fejlfrie løb ud af 8 mulige. En enkelt førsteplads, men præmiering i alle løb. 4 DM-udtagelser blev det til. Så er de snart på plads - der mangler bare en af hver.
Chinook er ikke så vild med at springe 45cm i klasse 3. Han havde helt klart sine bedste løb i de åbne klasser, og kom da også hjem med 3 DM-udtagelser. Så mangler han bare 2 i agility.
Dazzler holdt stadig fast i sin nye stil med at få alle sine felter. Det er bare så dejligt at se. At der så kom et par andre småting i vejen, det er helt klart fuldstændig ligegyldigt i den sammenhæng. Det blev til 2 DM-udtagelser til Dazzler.
Det er en fornøjelse at være på farten med de 3 drenge. De er så nemme at have med, og de er søde og glade når de skal lave noget.
Vi mødte også Dream, som er Chinook's kuldbror. De ligner hinanden helt vildt meget, og de er simpelthen så søde. Her er lige et par billeder af de 2 smuk-sakker.
Tak til DcH Højme for et godt stævne. Super med præmiebon'er til Dalum - drengene købte et nyt vinter-dækken til Blitz for deres præmier. Vi er klar igen næste år - men gerne med lidt lavere kuldegrader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar