Corona uge 3,5 og påskeferie

Den sidste halvanden uge inden påske gik faktisk hurtigt, og på fuldstændig samme måde som de 2 første hjemmearbejds-uger. 

Vi får gået mange ture. Her er det Dazzler og Tough'Y, der får en tur i skoven. 

Vi spiser ret sundt. Faktisk har jeg tabt mig næste 3 kg uden at gøre noget for det. Jeg tror det vidner om, at vi spiser for meget kage på mit arbejde. Og så får vi jo gået mange lange ture. Hver dag.

Hele mit system har faktisk haft rigtig godt af den her nedlukningsperiode. Mit blodtryk, der på et tidspunkt var faretruende højt (uden at jeg selv var klar over det), er nu i normalområdet. Der er ikke noget der er så galt, uden at det er godt for noget andet.

Vi fik mulighed for at træne lidt agility i Ringsted, selvfølgelig under behørig overholdelse af en masse regler om sprit, håndvask og afstand. Hazel var begejstret - intet mindre. Hun brugte pauserne på at tømme min træningstaske for legetøj for at findet det bedste. 

Da vi i en periode har haft et par "passe-hunde" måtte Bent lige udvide hundebussen med 2 ekstra bure, men det har han prøvet så mange gange før, så det gik snildt.

Onsdag før påske havde vi fri, og så gik vi (Læs: mest Bent) i gang med påskens projekt: terassen. Vi havde haft så mange dejlige planer i påsken, som nu var skrottet, så det var nærliggende at gøre noget ved den terasse, som vi egentlig ikke brugte ret meget, og som derfor mest var opbevaring og gennemgang. Samtidig så har hundene i vinter pløjet græsset udenfor terassen fuldstændig op, så det stykke have trænger til en tromle, lidt god jord, noget græsfrø og en hel del kærlighed.

Som altid, når man går i gang med at pille i noget gammelt, så dukker der uventede ting op. Bl.a. måtte alle lægterne skiftes, da de var pil-rådne. Men nu er det, der skal ned, pillet ned, og Bent er begyndt på genopbygningen. Heldigvis er jeg gift med en "handyman". 😻

Og når man har "håndværkere" så skal man jo også sørge godt for dem, så der blev selvfølgelig kræset med kaffe og kage i pauserne.

Og for at hundene ikke skulle føle sig forbigået, så blev det til en ordentlig omgang godbidssøg i kaffepausen. Jeg er altid så imponeret af, at vores 6 + 2 passehunde kan søge efter godbidder alle 8 uden at blive sure eller gale på hinanden. Men det foregår helt fredeligt.

Gimli fandt en gammel bold under oprydningen. Den har han nu hygget sig med hele påsken. Den bliver kastet, hentet, overfaldet og kastet igen. I timevis. Og når han pauser, ja så ligger bolden pænt inden for rækkevidde.

Ganske stille og roligt skrider arbejdet frem. Væggen kom ned og taget af.  

En del af projektet omfattede flytningen af vores clematis. Det er garanteret ikke hverken tiden eller måden at gøre det på, hvis man spørger en havekyndig - men den er flyttet efter princippet "overlever den er det fint - gør den ikke, så pyt".

Og foreløbig er der da store skud flere steder, så mon ikke den klarer det.

På de varmeste påskedage søgte hundene i skygge. Der var ingen der kunne klage over larmen fra 8 hunde i vores have. De har hygget og nusset rundt lige så stille.

Nogle dage skulle vi af sted om morgenen, og så lukker vi ikke hundene i haven - så går Bent med dem. Og 2 hunde mere er (næsten) ikke noget problem.

Lørdag var vi i skoven og træne frit søg. Jeg elsker at træne i skoven på denne tid af året. Blomsterne myldrer frem, og der hvor vi trænede var der bl.a. violer, gule anemoner, hvide anemoner og "kobjælder" (det hedder de garanteret ikke, men det har jeg altid kaldt dem.

Pigerne elsker træningen i skoven. Det er anderledes, og der sker ofte uventede ting. Bent trænede med Gimli, og fik også lavet lidt med Fanta.

Påskelørdag havde vi lavet en frokostaftale med ungerne. Egentlig havde vi planlagt at hente frokost hos Lodskroen, men de havde åbenbart for meget at lave, for de tog ikke flere bestillinger ind, da Bent ville bestille torsdag aften. Så det blev Ditlevsens fiskehus i Karrebæksminde, og det var vi super tilfredse med.

Efter den omgang mad måtte vi en tur ud og trave inden desserten. Det var blik-stille, og vandet var bare så smukt.

Desserten var en mislykket cheese-cake. Geleen, der skulle ligge flot ovenpå, var kravlet ned og havde puttet sig ind under ostelaget. Andreas mente, at hvis vi bare kaldte den en dekonstrueret cheesecake, så kunne den godt være med i Masterchef, for den smagte godt. Heldigvis.

Søndag gik med mere terassearbejde, og i dag mandag har vi været en tur hos Channie. Det er som altid en kæmpe fornøjelse. Delta har fået lidt mere fart på. Og Hazel var som altid bare over-begejstret over at få lov at løbe agility. Bent har desværre igen problemer med sit knæ, men Channie formåede alligevel at give ham og ikke mindst Gimli masser af udfordringer, hvor der ikke skulle løbes. Det er derfor, det altid er en fornøjelse at træne hos Channie. Vi kører altid hjem med en kæmpe smil og armene oppe over hovedet.

Og sådan gik den påskeferie. I morgen starter arbejdsdagen igen, og jeg har en stramt program. Månedsregnskab og snart årsregnskab, timeløn og alt muligt andet. Der er nok at tage fat på. Heldigvis.

Og udenfor går verden videre - på trods af Corona-krise, så spirer kornet og markerne grønnes. Det kan man da kun blive glad over at se på.

Coronauge 2 - Nyt fra hjemmefronten

Så gik der sørme' en uge mere med hjemmekontor og ingen aktiviteter - og så alligevel. Der sker faktisk en masse i vores lille familie, selv om vi officielt ligger stille.

Rent træningsmæssigt får vi gået rigtig meget spor. Det er jo en herlig egoistsport, og for mig er det ren terapi at gå ud over en mark en formiddag i solskin. Lærkerne synger, rådyrene løber på marken ved siden af, og det eneste jeg skal koncentrere mig om er, hvor mange skridt har jeg gået? Skal jeg lave et knæk eller skal jeg lægge en bunke pølsestykker eller en genstand? Ren terapi, siger jeg bare. Bagefter sidder vi i solen (selvfølgelig i behøring Corona-afstand) og ordner verdenssituationen, mens vores spor ligger og bliver klar. Og til sidst skal der gås med hundene. Ren terapi! 

Forrige weekend indløste vi et gavekort vi havde liggende til en af Næstved's tapasrestauranter, som (som så mange andre) nu har take-away. Tap og vin var ok - men ikke lige så godt som "Alt godt". 

Og efter et besøg hos vores lokale fiskemand, ja så var lørdagsfrokosten et stykke med stenbidderrogn. Mums, siger jeg bare.

Ud over at gå en masse spor, ja så har vi gået ture med gode venner og med vores børn. Så kan vi ses og få snakket, og så bare lade være med at kramme. Shit, det er svært. Men da søndagen var over havde jeg gået 17.400 skridt. Og på den første uge har jeg tabt mig et kilo.

Og mandag begyndte arbejdsugen igen. Mandag var også dagen, hvor statsministeren proklamerede, at vi skal have mindst 2 uger mere som nu. Men hellere det end helt udgangsforbud, som de har i nogle lande. Eller at man kun må være 2 sammen ad gangen. Det her kan vi sagtens klare.

 Nogen af vores hunde nyder meget, at vi er hjemme. Hazel ligger ude næsten hele tiden, så hun bedre kan holde øje med fuglene, som jo skal jages ud af vores og naboens have. Og Totten finder sig en solrig plet på græsset og snork-sover. Lige midt i den varmeste sol.

Vi får stadig gået rigtig mange ture. Og da det nu havde være tørvejr i laaaaaang tid, så vovede jeg den ene dag at tage på tur i kondisko i stedet for vandrestøvler. Jeg glemte bare, at mine ben er vant til at vandrestøvlerne støtter helt op om anklerne, for hold da op, hvor blev jeg øm i benene af at gå i kondiskoene. Og jeg havde troet, at det ville være fantastisk, fordi de er lettere end støvlerne. Nå, men det er et spørgsmål om tilvænning.

Ligesom ugen før gik vi nogle dage alle sammen og nogle dage gik jeg alene med en eller flere hunde. Hazel nyder i hvert fald at have stranden for sig selv. 

Tirsdag prøvede vi at få en måltidskasse fra Skagen Food. Det har vi haft tidligere i en periode, men nu kan jeg godt huske, hvorfor vi stoppede. Næsten alle retter er med den lækreste lækreste friske fisk, som bliver fuldstændig gemt i stærke udenlandske krydderier. Enormt synd for den flotte fisk. Så det blev kun til den ene kasse.

Når vi nu sådan sidder hjemme og arbejder, så er det faktisk ret koncentreret. Der er ikke mange telefoner, der ringer. Og der er ikke andre end os. Så man kan godt i løbet af sådan en dag blive en lille smule "sukkerkold". Så var det da godt at kunne finde den her frem fra gemmerne. Tak Michael Romer - der er da til nogle uger.

Det blev også til en plade boller den ene dag. De laver jo nærmest sig selv på røremaskinen.

Onsdag havde den her flotte fyr fødselsdag. Gimli er en fantastisk hund for Bent, han er en fantastisk arbejdshund og han har verdens bedste temperament. Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen lille Gimse.

Vi fejrede Gimli's fødselsdag med en dejlig tur i skoven efter arbejdstid. Og vi måtte jo endnu en gang sige til hinanden, at der er svært at forholde sig til Corona - dødstal - indlagte - manglende sprit - folk i sundhedsvæsnet der knokler, når man går her ude i vores skov. Fuglene synger og anemoner pibler op. Corona er langt væk. Og det håber vi den bliver ved med at være.

Efter skovturen er det godt med en gang godbidssøg i haven. Så er alle hunde helt klar til en lille lur bagefter.

Torsdag var jeg en tur i Nykøbing på mit arbejde for at bytte papirbunker. I al den tid jeg har kørt til Nykøbing for at arbejde, har køreturene aldrig været et problem, men jeg skulle godt nok tage mig sammen for at komme af sted denne gang. Til gengæld blev jeg belønnet med den smukkeste tur. Jeg er jo et "vand-menneske", og jeg elsker vandet og broerne i vores land. Så det var helt dejligt at se den gode gamle bumlede Storstrømsbro igen.

Det var også rigtig dejligt at se mine søde kolleger igen - selv om det bare var for en kort bemærkning. Jeg fik lagt nogle papirer - og fik masser af arbejde med hjem igen.

Torsdag aften afprøvede vi endnu et nyt Corona-krise-tiltag. Take-away fra vores lokale kro: Lodskroen. Et stort stykke dampet laks, kartofler (masser af dem), spidskål og sennepssauce. 55 kr. pr. portion - og så en flaske af husets kolde hvidvin til for bare en halvtredser. Nemt og dejligt.

Kroen lægger hver uge en madplan op for den kommende uge, og tirsdag i næste uge er der forloren hare. Så er vi klar igen.

Endelig blev det fredag, så I får lige en hjemmekontors-modlys-selfie.

Men fredag kl. 12.45 (og de andre dage kl. 16.00) bliver kontoret pakket sammen. Jeg gider ikke kigge på det, når jeg har fri.

Vi plejer altid at handle ind en gang om ugen, så vi kan klare os ugen igennem, men vi prøver jo at passe på os selv og ikke gå for meget i butikker. Så denne weekend har vi prøvet "Bilka to go". Det kan kun få vores bedste anbefalinger.

Bortset fra køen og ventetiden ved udleveringen. Men pyt - det klarer vi. Der er jo andre end os, der gerne vil passe på sig selv og undgå at gå i supermarked.

Nogle få af de varer vi havde bestilt, var udsolgt. Men så fik vi erstatningsvarer af næsten samme slags. Solsikkerugbrød - bare et andet mærke, og valnøddekerner, også et andet mærke. Det kan vi sagtens leve med. Og så var der ovenikøbet en lille gave med i pakken.

Lørdag stod den igen på spor. Her er det Delta, der virkelig arbejder utrolig koncentreret. 

For at de små drenge ikke skulle føle sig helt forbigået, så fik de lige en strandtur, bare dem og mig. Det er hyggeligt, og tydeligt at de nyder at være af sted uden de der fræse-bordere. 

Og så er vi stort set klare til Corona-uge 3. Bunkerne venter og vi er fyldt op med sol og frisk luft. God uge til jer, uanset hvor I er henne: hjemme eller på arbejde.

En anden verden - eller ......

Og lynhurtigt, så var vores verden på ingen måde den samme, som den var bare ganske få dage tidligere. Efter statsministerens pressemøde onsdag aften gik det hurtigt.

Efter aftale med min chef kørte jeg torsdag morgen til Nykøbing efter min PC og de mest nødvendige papirer og kontorartikler. Og hjemme igen fik jeg etableret mit lille kontor på spisebordet. I starten gik der lidt tid med at få teknikken til at virke med den hjemlige maskinpark (internet, printer og den slags), men i løbet af torsdag og fredag kom der styr på det. 

Ikke at det kunne hidse mine nye kolleger særlig meget op. 

Fredag kom Bent også hjem og etablerede sit lille kontor overfor mig. Egentlig er det vældig hyggeligt. Vi snakker faktisk ikke ret meget i løbet af dagen. Vi holder de samme pauser, som hvis vi sad på vores respektive arbejdspladser. D.v.s. en kaffepause i løbet af formiddagen og frokost omkring kl. 12 - afhængig af, hvordan det nu passer ind.

Og med en god fornemmelse af, at det skal nok komme til at køre - ja, så gik vi til weekend. Og den startede vi med en lang tur i skoven.

Weekenden var jo også noget anderledes, end vores weekender plejer at være. Al træning i klubben er aflyst flere uger ud i fremtiden, ligesom alle konkurrencer, kurser og lignende også er. Vi mødtes med en lille flok nørder søndag, hvor vi gik spor. Det er heldigvis sådan en dejlig egoistisk enkeltmandssport.

Og efter en rolig weekend gik vi i gang igen på hjemmekontoret mandag morgen.

En af de ting, jeg har savnet helt vildt i den her tid, ja det er jo mine søde kolleger. Så vores søde værkfører sørgede for at sende mig billeder af ham selv og vores lagermand, så jeg havde noget at kigge på, når jeg savnede dem for meget. Det er da go' stil.

En positiv ting ved hjemmekontoret er, at frokosten bliver sund og lækker, for det er jo bare at gå ud i køkkenet og finde noget godt i køleskabet. Her var det masser af revne grøntsager og salat, der røg i en wrap med noget farsbrød fra dagen før.

Hundene havde i starten lidt svært ved at finde ud af det der med, at vi var hjemme. De gik lidt rastløse rundt, inden de fik lagt sig ned og sove, som de plejer at gøre, når vi er væk. Men op ad dagen er det helt klart, at de nyder at klaplemmen står åben hele dagen, så de kan tusse rundt ude i haven og nyde solen.

Og jeg har fået gået tur hver dag efter arbejdstid. Nogle dage går vi alle sammen sammen, og nogle dage er det kun mig og tøserne, der kommer af sted.

Men tøserne elsker det, og jeg kan mærke, at mine ben synes godt om at komme i gang. Her er Hazel og Delta ude og kigge på ænder. Jeg er sikker på, at Delta spørger Hazel, om de ikke lige skal smutte ud og kigge lidt nærmere på, om de der ænder kan fanges og spises.

Og Corona eller ej, så vælter foråret ind over os. I skoven er anemonerne hastigt på vej frem, og inden længe er der mere grønt end brunt. 

Og sådan gik den første uge med hjemmearbejdsplads lynhurtigt. Her siger kollegerne god weekend inden vi pakkede sammen i dag.

Og efter frokosten gik tøserne og jeg en tur ned på havnen for at købe fisk. Vi gik nærmeste omvej via strandengen, og det var smukt og dejligt.

Vores lokale fisker havde stadig åbent i sin salgsvogn, med skilte med henstilling om at holde afstand, og med håndsprit i begge ender af disken. 

Og da jeg kom hjem og gik en tur i haven opdagede jeg, at der var masser af rabarber, så jeg måtte lige skynde mig at lave en rabarberkage. 

Bent var kørt en tur til Næstved for at hente tapas take-away og handle en lille smule, men ellers forsøger vi i vid udstrækning at støtte op om vores lokale brugs. Det er guld værd, at have den.

Den her uge har virkelig fået sindene i kog hos mange mennesker, og holdninger udveksles flittigt på Facebook. Ikke altid i en lige behagelig tone. Det er jo ikke så svært, for pokker. Hold jer nu for jer selv - og når I er sammen med andre, så følg de retningslinier, der er givet. Brug sprit, sprit og atter sprit. Vi vil jo alle sammen gerne igennem den her omgang uden "huller" i familien eller vennekredsen.

God weekend til jer alle.