Jutlandia Cup 2022

Søde Beatrix på standen fra Henne Pet Food 

Sidder her i bilen på vej gennem Jylland, Fyn og Sjælland, med en lidt tom fornemmelse. Jutlandia Cup 2022 er slut for vores vedkommende – fuldstændig planlagt, men alligevel ……..

Morgendis ved vip-campingen

Det har været en fantastisk uge på rigtig mange måder. Faktisk skal jeg lede længe efter noget at brokke mig over, og det er så små fjollede ting, at jeg simpelthen ikke vil tillade, at det ødelægge følelsen af en dejlig uge.

Bent og Gimli klar til start

En af de bedste ting har været, at vi igen fik lov til at holde en uges ferie med vores søn. Det er jo ikke altid, at voksne børn gider holde ferie med far og mor, men det har været så hyggeligt at have Andreas med til Jutlandia Cup. Ja ja, han har da knoklet om dagen som ringleder, men bare det at kunne gå forbi og få et smil og se, hvordan han har hygget sig, ja så er mor glad.

Andreas griller - Gimli holder øje

Det har også været en fantastisk ting, at vores sponsor ”Henne Pet Food / Hennes Helte” har haft stand på pladsen de fleste dage. Det var Peter og Beatrix, der tog tjansen som Henne’s ”ansigt udadtil” de dage, og med al respekt for Peter, så må jeg nok sige, at Beatrix var den, der trak flest gæster til standen. Med sit positive glade sind og søde smil, så var der rigtig mange deltagere på pladsen, der nævnte for os, at ’hun er godt nok sød, hende damen på Henne-standen”. Tak fordi I var der – begge to! Vi er stolte af at være en del af Henne’s Helte.

Nye flotte tasker til godbidder, prutteposer, mobilos m.m.

Bent på arbejde som dommer

Dommerne ved Jutlandia Cup 2022. Tak for gode udfordrende baner. 

Bent startede med at være dommer søndag og mandag. Resten af ugen kunne han så koncentrere sig om at løbe med Gimli og Blitz. Gimli havde dog – efter at have ligget 2 dage og ”lyttet” på agility, sat sin egen dagsorden, og det tog lige et par dage, at pille den væk igen. Sidst på ugen havde Bent og Gimli dog flere rigtig fine løb. Blitz fik 1 springløb om dagen, og hun nyder stadig i fulde drag at løbe. Der røg en pind her og der, men hun sluttede af den sidste dag med en flot 4. plads ud af godt 20 hunde.

Smilende Hazel. Igen et pletskud fra Tina Hindsgaul.

Hazel har været en stjerne. Hun er blevet bedre og bedre som dagene er gået, og vi har faktisk haft flere placeringer i top10, hvilket bestemt ikke er normalt for os – og slet ikke i det selskab. Det jeg er mest stolt af, er min 9. plads i spring åben torsdag. Det var en teknisk svær bane af Rene Blank. Sådan en, hvor der ikke rigtig var nogen steder, hvor de bare kunne løbe – der skulle handles hele vejen rundt. Da jeg havde gået banen havde jeg faktisk slet ikke lyst til at løbe den, for den kom slet ikke ”ind under huden” på mig. Men hold da op en fed fornemmelse, da vi kom ud af banen. Tak til alle, der efterfølgende har kommenteret på det løb.

Hazel med køledækken tirsdag, hvor det var monster varmt.

 

Det var jo lidt i sidste øjeblik, at det blev til Jutlandia Cup. Oprindelig var det Fyn’s tur – men forskellige ting gjorde, at det ikke var muligt. Så Hans Peter Dinesen samlede en flok ihærdige ”hundetosser”, der sammen fik sat Jutlandia Cup 2022 på skinner. Og hold nu op, hvor det fungerede. Meget af arbejdet var smart nok uddelegeret til nogen, der havde prøvet det før, men I kan godt alle sammen klappe jer selv på skulderen og sige ”godt gået” til hinanden. Det virkede! Og vi håber I er klar igen i 2024.

Bent og Gimli i aktion

Vi var som til de sidste par Jutlandia Cup’’s i Esbjerg, men denne gang et andet idrætscenter. Stedet var super godt. Fine faciliteter, kæmpe store campingpladser (10 x 12 m.), gode toilet- og badeforhold, rigtig god og overskuelig placering af banerne, gode luftemuligheder, indkøbsmuligheder tæt på…… Kæmpe stor ”thumps up” til placeringen.

Banerne set fra fugle-perspektiv

Bent var jo dommer, og jeg fik en lille morgen-hjælpertjans i Ring 1. For det blev vi fint beværtet med morgenmad hver dag, fuld pension de dage Bent  dømte, og jeg fik frokost alle dage. Tak for det. Det gør mange ting meget nemmere. 

Startnumre, spisebiletter, kort - der var tænkt på det meste

På hviledagen – ja, der tog vi det helt roligt. Sov forholdsvis længe, uden vækkeur. Hyggede med morgenbrød. Fik handlet lidt. Hazel og jeg kørte med Hanne Rudbeck og hendes sheltie-drenge en tur til stranden. Og selv om vandet nærmest var lunkent, så var det dejligt at få kroppen kølet på den måde. Om aftenen grillede vi sammen med Andreas, og så var vi klar til en ny omgang stævne torsdag morgen.

Campingdinner 

Det har været en fed uge. Vi har mødt en masse gamle bekendtskaber fra Danmark og udlandet. Rigtig mange af dem har vi jo ikke mødt siden ”før corona”. Men vi har jo stadig hundene til fælles, så vi vil altid have noget at snakke om. Nogen har mistet gamle hunde, fået nye hunde, men vi har stadig hund og løber agility. Det vil vi altid have til fælles.

Smukke Hazel i fin stil. Foto: Tina Hindsgaul

Afslappet Gimli

Vores hunde har klaret ugen flot. Gamle Blitz slapper jo fint af under alle forhold – og nyder at få lov at løbe lidt. Hazel har passet sit politibetjent-image upåklageligt. Vi havde en hjørnegrund ud til et sted, hvor mange luftede hunde, og hvor fuglene tillod sig at lande af og til, så hun har haft travlt. Men hendes energi på banerne forblev uændret alle dagene. Gimli synes det var mega hårdt, at han ikke skulle løbe de første dage – men tilbage i campingvognen slappede han fuldstændig af. Keeper er ikke så vild med larm, så hun har været lidt udfordret, men hun har klaret det på sin egen måde ved at gå ind i sit bur i campingvognen. 

Keeper hygger i sit bur. Det var varmt, så hun har skubbet tæppet til side.

Og lille Liam…. Tja – han er ikke sådan at vippe af pinden. Så hvis noget har larmet, så har han bare stillet sig op og gøet tilbage. Og så har han i øvrigt leget rigtig meget med brormand Pi, som også var til Jutlandia Cup.

Liam og Pi for fuld udblæsning

Men så var der nogen, der pillede batterierne ud!

Og hvis nogen nu siger: Totten – du har glemt Totten, så nej. Totten er på ferie hos min søster, hvor han lærer hende mangt og meget om at holde hund. Han har det som blommen i et æg, og jeg er sikker på han nyder sin ferie som ”enebarn” uden hundehvalpen, der hænger i ham hele tiden.

Søren og Totten snupper en lille lur

Dette blogindlæg er skrevet, mens vi har bevæget os tværs gennem Danmark. Nye ferie-eventyr venter forude, men mere om det en anden gang.

Og så er der pakket sammen

Ferieuge 1 - ZAG-camp 2022

 

I 2021 lancerede vi sammen med Rune og Christian vores (DcH Næstved's) egen 3-dages agility-træningscamp. Det blev en stor succes, så vi turde godt tage idéen op igen i 2022. Derfor blev årets første ferieuge brugt på ZAGCAMP 2022. Igen med 3 super dygtige undervisere: Ann-Britt, Channie og fra Sverige, Lin Magnusson. Lin har jeg "kæmpet imod" for år tilbage, da jeg løb Gåsahoppet i Sverige med Zippo, flere år i træk. Så jeg vidste, at hun var god med sin egen hund - men det behøvede jo ikke at betyde, at hun var god som underviser? Det var hun! Lin kom med en fantastisk energi, som varede alle 3 dage. Og det sammen med AB's og Channie's fantastiske tekniske kunnen, så var vi igen i år "højt flyvende" med vores instruktører. 

Sådan rent lavpraktisk, så mødtes vi: Rune, Christian, Bent, Andreas og jeg, lørdag den 2. juli kl. 10 - og så gik det hele i gang.

Stilhed før stormen

Vi målte campingpladser op, markerede baner, monterede toiletvogn, trak strøm, handlede ind....... Der er masser at tage fat på.

Så er toilet, og badevognen kommet på plads

Igen i år havde vi fået lov at låne en bane hos DcH Fakse. 1.000 tak for det. Selv om vi efterhånden har en del forhindringer, så skal der mange til, når der er 3 fulde undervisningsbaner.

Lyserød og lilla ....... tja - de blev i hvert fald ikke forvekslet med vores 😊

Vi fik sat vores campingvogn op, og nå ja - så havde vi da lige 3 af Pia's hunde på besøg. Det gik nu super godt. De går fint ind i vores flok, og Liam nød at have sin mor på besøg. De fik virkelig leget igennem. 

Izdi og Liam leger, mens Gimli holder øje med pladsen.

Uden mad og drikke, duer helten ikke - så da lørdagen var ved at være slut, så hentede Bent, Andreas og jeg en ordentlig omgang lækker sushi. Det er noget, vi alle 3 er rigtig glade for.

Sushi fra Ishiban, så bliver det ikke meget bedre. 

Og hvis lørdagens solnedgang var et barometer for vejret resten af camp'en, så var der ikke noget at være bekymret for. Hold da op, det var smukt. 

Solnedgang over Dog-river

Lørdag fik vi forstærkninger til klargøring, og det var godt vi havde Christian og Louise til at hjælpe med at rejse den nye pavillon, for den er både stor og tung. Til gengæld kan der snildt være ca. 30 spisende mennesker indenfor i tørvejret. 

Taget trækkes på plads

Og lige så stille begyndte det at ligne noget. Campingvogne og telte kom på plads, og pladsen summede af hyggelig småsnak. Det var en helt fantastisk fornemmelse.

Kig ned over pladsen

Det var som altid en kæmpe fornøjelse at være på kursus med Hazel. Hun var super lydhør og vores samarbejde var dejligt. Når der var misforståelser, var det som regel mig, der var problemet. Men det sørgede underviserne så for at få rettet op på. Egentlig tror jeg det var mig (mere end det var Hazel), der skulle lære ny og ændre mønstre. Det er ikke nemt, men det kan godt lade sig gøre. 

Altid smilende Hazel

I år har jeg jo den store luksus, at jeg får 2 ugers ferie med min søn. Det gør jeg, fordi Andreas var med til at lave mad på Zag-camp, og så skal han også med til Jutlandia Cup. Det er jo et kæmpe privillegie, og jeg nyder det i høj grad. 

Der steges frikadeller til den store guldmedalje

Mandag aften havde Anne lovet at "underholde". Anne er dygtig til og meget involveret i den nye hundesport, hoopers. Og Anne fortalte lidt om hvad det gik ud på og hvordan man kunne komme i gang. Derefter fik vi alle mulighed for at prøve. Det var rigtig sjovt, og næsten alle deltagerne var med.

Anne fortæller

Hoopers er lidt i stil med agility, bare uden spring. Så det er fint at dyrke for ældre damer, der skal passe lidt på sig selv. Øh.... Blitz. Det ser nu ud som om hun her giver den fuld gas. Jeg havde Keeper med, og det gik også rigtig fint.

Blitz glemmer ofte, at hun er tæt på 11 år

Gimli havde klart rykket sig siden sidste års camp, men det hjælper også, at Bent nu har fået styr på Gimli's starter. Det giver klart et bedre forløb. 

Utroligt, at slalompindene kan holde

Tirsdag aften havde vi - også som sidste år - Quizznight at the camp. En fjollet quizz, hvor deltagerne i år var rigtig søde til at lade mobilerne være i lommerne og forsøge at klare sig uden Google. Der var spørgsmål i film, hunderacer, botanik, geografi, agility og selvfølgelig Tour de France. Inden vi gik i gang med at quizze, så havde vi fået lækker grillmad. Forplejningen var igen i år formidabel.

Onsdag - sidste dag. Ingen af hundene lignede nogen, der havde lyst til at stå op, men vi kom da i gang alligevel. Selv om det er svært at komme ud af sengen, når 3 hunde ligger på din dyne.

Mener du virkelig, at vi skal op nu?

Sidste dag fløj også af sted, og pludselig var det hele overstået, og vi 4 kunne kigge på hinanden og sige: Ja, det gik sgu godt, og vi gør det nok igen næste år.

Hele holdet, incl. mad-folk og rengøring

Jeg var på et hold, der nok kunne kaldes Oldies but goodies (undtagen Susan), da de fleste af os var i nærheden af 60. Men det forhindrer os ikke i at løbe agility, udvikle os og lære nyt. Det holder os i gang, og vi bliver ved læææææænge endnu. 

Leif, Charlotte, Lene, mig og Susan med vores 5 lækre og meget forskellige border collier

Og så blev det torsdag, og vi kunne gå i gang med den mindre spændende del af camp'en, nemlig oprydningen. Det gik nu meget nemmere end sidste år. Claus kom og hjalp med pavillonen, og vi fik igen hjælp af Kim med kørsel af badevognen. Da klokken var ca. 16 var pladsen ryddet på nær vores egen campingvogn. 

Den ser helt ensom ud, vores campingvogn

Og vi ved nu, at ca. 45 mennesker genererer ca. 140 kg. affald på 3 dage. (U)nyttig viden, som alligevel er god at have til planlægning af næste års camp.

Dejligt, at der er en med en stor trailer i vores netværk

Var det sjovt? JA!  Var jeg træt? JA!  Gør vi det igen? JA!

116.031 skridt blev det til på de 6 dage

Fredag var sidste dag i min første ferieuge, og der brugte jeg eftermiddagen og aftenen sammen med mine søde kolleger. Vi var i Roskilde og prøve udendørs escape-room. Det var super sjovt, og alle gik op i det med liv og sjæl. Selv om pigerne "tabte" til drengene, så havde vi det sjovt med at løse de forskellige opgaver, og vi fik set en del af Roskilde centrum. Efter escape-room gik vi på Rådhus-kælderen og spiste lækker mad. Det kan klart anbefales.

Vi bliver introduceret til opgaven

Lørdag var "store have dag" og indløsning af Andreas' fødselsdagsgave til sin far: klipning af hæk. Jeg går helt klart ind for børnearbejde, især når børnene er så store, at de kan håndtere en elektrisk hækkeklipper. 

Liam synes det var hyggeligt, med al den aktivitet

Fordelen ved at lave havearbejde i vores have er, at man super nemt kan se, hvor man er kommet til. Ud over hækken, der blev studset grundigt, så måtte et par buske klippes til "ukendelighed" efter princippet: måske overlever de - så er det godt, og måske gør de ikke - og så er det også ok. 

Hvad??? Var naboens hus bag den busk?

Og når man er en lille hundehvalp, så er det alligevel godt at kunne krølle sig sammen og snuppe en lur, når alt det der havearbejde bliver for meget.

Hvor er han sød når han sover

En af de buske, som vi fældede, var over 2 meter høj, og inde midt i den var der en smuk lyserød vildrose. Så jeg var lige nødt til at lave en buket, inden både busk og rose røg på traileren til lossepladsen.

Smukke lyserøde roser

Og for ikke at falde helt i staver, så sluttede vi søndagen af med at plukke 7 kg. jordbær. De skulle så lige ordnes og pakkes i fryseren, men dem bliver jeg glad for at have til at komme i min havregrød til vinter. 

7 kg. - sæt i gang!

Og sådan fløj den første ferieuge af sted. Nu er vi i gang med en uge på arbejde, men allerede på fredag står den på ferie igen. Forude venter Jutlandia Cup og en uge med de bedste venner i hele Sverige: Hanne og Ivan, på Järnavik Camping, lige som sidste år. Vi glæder os SÅ meget.

Bent's fødselsdagsgave

Så blev det tid til at hente Bent's fødselsdagsgave: en lille lækker ny hundehvalp. En sheltie, som på stamtavlen hedder "Foula's Story of my Life", og som i daglig tale hedder Liam. Og det er der faktisk flere historier i. 
Han hedder Liam fordi "Story of my Life" er en sang lavet af boybandet "One Direction" - og et af bandmedlemmerne hedder Liam Payne. Intet er overladt til tilfældighederne. 😉

Liam er jo fra Pia, og dels er han Pia's "Story of my life", ud af et kuld med 6 hanner (hvor flere gerne vil have tæver), og flest blå, som Pia en gang for læææææænge siden ikke var såååå vild med. 
Men han er også "Story of our life", for vi har i mange år haft både sheltier og border  collier, og nu sørger Bent for at vi holder den ting ved lige. Og så er han faktisk i familie med Tough'Y (ja, hvem havde set den komme, Pia Skøtt?) Men en af Liam's oldefædre er faktisk den samme hund, som er far til Tough'Y, nemlig Wynset's Meet The Press, aka Mic, som boede hos Bianca Rosenkilde. It's a small world!

Faktisk var det den søndag, hvor vi kørte hjem fra stævnet i Nykøbing Rørvig, at Bent fortalte, at han gerne ville have sheltie næste gang han skulle have hund. Men ingen af os havde i vores vildeste fantasi forestillet os, at der 3 uger senere ville være flyttet en sheltie mere ind på matriklen. 

Liam er - som de andre sheltier, vi har haft fra Pia: Zippo, Dazzler, Chinook og til låns: Parade - kæk, sød, sjov, fræk, tillidsfuld, kælen, lidt støjende og hviler rimelig godt i sig selv. Han har på sin første dag været med sin far på arbejde, været inde og sige hej på mors arbejde og været med til agility-træning. Han har indtaget hus, have og hundeflok med den største selvfølgelighed. Det er nemt at se, at han har meget godt med i sin bagage.

Kære Pia - tak for endnu en gang at betro os en af dine guldklumper. Vi lover at passe godt på ham, og det er allerede nu til at se, at Liam og Bent har en helt speciel forbindelse til hinanden. 💙

Stævnesæson for fuld drøn

 Holy moly - jeg kan ikke huske, at det plejede at være så hektisk i maj måned, men jeg skal da love for, at der er kommet gang i stævnerne.

Vi har været af sted nu 4 weekender i træk: Himmerlandsgården, Nykøbing Rørvig, Viby og Ribe. Men jeg elsker vores tossede sigøjnerliv, og jeg kan mærke, at jeg rent mentalt er ved at være ovenpå igen, efter et arbejdsmæssigt hårdt forår. Det betyder heldigvis også, at mine stævnedage ikke længere er disk, disk, disk og disk. Så jeg satser stærkt på, igen i år at skulle udtages til DcH DM. 

De søde damer i køkkenet havde sat pastasalat til side til Bent - i en slikdåse. Det kom der mange sjove kommentarer ud af. 

For godt en uge siden var vi i Viby (Jylland). Bent var inviteret til at dømme sammen med Gert Bruus og 2 udenlandske dommere, så vi pakkede campingvognen og drog mod Jylland. Jeg kan jo i øjeblikket først køre kl. 16, og trafikken var totalt åndsvag, så det tog meget lang tid at komme derop - men så fik vi alligevel landet, lavet campingplads, sat stævnetelt op og fået os lidt aftensmad, så vi var klar til at løbe torsdag morgen. 

Keeper har helt styr på det med campinglivet

Hazel løb 9 løb på de 3 dage, 7 med mig, et med Anders og et med Bent, og det var kun i det sidste af mine egne løb jeg blev disket. 6 ud 7 af gennemførte, på super sjove baner med masser af udfordringer, som jeg sagtens kunne løse, også selv om jeg jo ikke er nogen sprinter. Det var jeg faktisk rigtig stolt af og glad over.

Hygge i haven

Bent er rigtig glad for at være agility-dommer.

Bent løb lidt de dage, hvor han ikke dømte, men Gimli havde svært ved at huske det med felterne - igen! Den bisse!

Den ekstra hjørnetand sidder ud for pilen.

I ugen op til næste stævne måtte Keeper en tur til tandlægen. Den øverste hjørnetand i højre side var ikke faldet ud af sig selv, så den måtte have "lidt" hjælp. Hold nu op, den sad godt fast, og iflg. dyrlæge Peter, så var den under ingen omstændigheder kommet ud af sig selv. Men væk kom den nu, og det er helet pænt og uden problemer. 

Nåh...... min lille hund 💖

Det ser jo temmelig dramatisk ud, når ens hund ligger der med en stor skruetvinge i munden og slange ned i maven, men vi har fuld tillid til Peter, og det gik selvfølgelig super godt. Jeg var med under hele seancen, og Peter forklarede en masse ting undervejs. Det var super spændende. 

Peter arbejder koncentreret, mens han fortæller mig, hvad han laver og hvorfor

Ret hurtigt så det fint ud, og nu kan man ikke se, a der har været en tand ekstra.

Det blev til et par dage som kontorhund for Keeper bagefter, så jeg kunne holde øje med hende. Chefen var på ferie, så vi havde vores kontor for os selv. Men Keeper tog det nu ganske afslappet at være kontorhund. 

Kontorhunden snupper en lille lur

Sidste weekend  var det så Ribe Hundevenners pinsestævne, der stod for tur. Egentlig havde jeg lidt mistet lysten, og det skyldes DKK's nye præmiepolitik. Der uddeles præmier til nr. 1, 2 og 3, uanset hvor mange deltagere, der er i klassen. Så Hazel og jeg kan kigge i vejviseren efter bare en gang imellem at få lov til at komme op og blive klappet af. Og jeg ved godt, at det er frivilligt for klubberne, om de vil følge DKK's præmiepolitik, eller om de vil give mere, men samtidig er de blevet pålagt at skulle betale en del flere penge for registrering af resultater, så det kan være, at det er for dog stadig at få overskud på stævnet. 

Solnedgang søndag aften

Den bedste grund til, at vi gerne ville deltage i Ribe var, at det var Kronch Cup. Vores hunde spiser Kronch fra Henne Pet Food, Og Henne Pet Food havde sponsoreret flotte præmier til vinderne af finaleløbene, så selvfølgelig skulle vi til Ribe og flashe vores Henne-jakker.

Gimli, Bent, Blitz, Keeper, Marianne og Hazel - klar til stævne

Men vi kørte til Ribe. Det tog 4 timer. Det har vi aldrig prøvet før. Trafikken var endnu mere åndsvag denne weekend. Men frem kom vi. Fik slået stævnetelt op og gjort campingvogn klar og spist aftensmad. 

Lidt ost og et glas vin, nye danske kartofler i gryden og kød på grillen - så er livet faktisk meget godt

Lørdag aften kom Andreas forbi. Han havde haft et ærinde i Sønderjylland, og så kunne han jo lige så godt kigge forbi Jernvedlund og få aftensmaden. Det var såååå hyggeligt, synes Keeper.

Keeper og Andreas hygger

Også i Ribe var der 3 løb om dagen, undtagen sidste dag, hvor der var 2 løb plus eventuelt deltagelse i finalen. Og sandelig om det ikke lykkedes for Hazel og jeg at kvalificere os til  vores livs første fælles finale. 

Vi fejrede finale-udtagelsen med 2 is

Efter i en årrække med Zippo, hvor jeg nærmest var "fast inventar" til finaler, så er det faktisk længe siden jeg har prøvet det, men jeg kunne mærke, at det er stadigvæk sk... sjovt med masser af publikum, der hepper og råber. Vi var placeret som nr. 14 ud af 20 til start, og endte på en 9. plads med 2 vægringer. Men alle felterne var der, og den svære slalomindgang gik som smurt! Jeg elsker simpelthen at løbe med Hazel. 

Pavestolt over at  være kvalificeret til finalen

Bent løb 2 løb med Hazel, og jeg løb resten, og igen klarede vi os med en enkelt disk (eller 2 - det kan jeg faktisk ikke rigtig huske), men jeg er ret tilfreds med vores løb! 

Keeper har  check på banen

Nu lader vi så op til en weekend uden stævne!!! Ja ja - det kan faktisk lade sig gøre.