En anden verden - eller ......

Og lynhurtigt, så var vores verden på ingen måde den samme, som den var bare ganske få dage tidligere. Efter statsministerens pressemøde onsdag aften gik det hurtigt.

Efter aftale med min chef kørte jeg torsdag morgen til Nykøbing efter min PC og de mest nødvendige papirer og kontorartikler. Og hjemme igen fik jeg etableret mit lille kontor på spisebordet. I starten gik der lidt tid med at få teknikken til at virke med den hjemlige maskinpark (internet, printer og den slags), men i løbet af torsdag og fredag kom der styr på det. 

Ikke at det kunne hidse mine nye kolleger særlig meget op. 

Fredag kom Bent også hjem og etablerede sit lille kontor overfor mig. Egentlig er det vældig hyggeligt. Vi snakker faktisk ikke ret meget i løbet af dagen. Vi holder de samme pauser, som hvis vi sad på vores respektive arbejdspladser. D.v.s. en kaffepause i løbet af formiddagen og frokost omkring kl. 12 - afhængig af, hvordan det nu passer ind.

Og med en god fornemmelse af, at det skal nok komme til at køre - ja, så gik vi til weekend. Og den startede vi med en lang tur i skoven.

Weekenden var jo også noget anderledes, end vores weekender plejer at være. Al træning i klubben er aflyst flere uger ud i fremtiden, ligesom alle konkurrencer, kurser og lignende også er. Vi mødtes med en lille flok nørder søndag, hvor vi gik spor. Det er heldigvis sådan en dejlig egoistisk enkeltmandssport.

Og efter en rolig weekend gik vi i gang igen på hjemmekontoret mandag morgen.

En af de ting, jeg har savnet helt vildt i den her tid, ja det er jo mine søde kolleger. Så vores søde værkfører sørgede for at sende mig billeder af ham selv og vores lagermand, så jeg havde noget at kigge på, når jeg savnede dem for meget. Det er da go' stil.

En positiv ting ved hjemmekontoret er, at frokosten bliver sund og lækker, for det er jo bare at gå ud i køkkenet og finde noget godt i køleskabet. Her var det masser af revne grøntsager og salat, der røg i en wrap med noget farsbrød fra dagen før.

Hundene havde i starten lidt svært ved at finde ud af det der med, at vi var hjemme. De gik lidt rastløse rundt, inden de fik lagt sig ned og sove, som de plejer at gøre, når vi er væk. Men op ad dagen er det helt klart, at de nyder at klaplemmen står åben hele dagen, så de kan tusse rundt ude i haven og nyde solen.

Og jeg har fået gået tur hver dag efter arbejdstid. Nogle dage går vi alle sammen sammen, og nogle dage er det kun mig og tøserne, der kommer af sted.

Men tøserne elsker det, og jeg kan mærke, at mine ben synes godt om at komme i gang. Her er Hazel og Delta ude og kigge på ænder. Jeg er sikker på, at Delta spørger Hazel, om de ikke lige skal smutte ud og kigge lidt nærmere på, om de der ænder kan fanges og spises.

Og Corona eller ej, så vælter foråret ind over os. I skoven er anemonerne hastigt på vej frem, og inden længe er der mere grønt end brunt. 

Og sådan gik den første uge med hjemmearbejdsplads lynhurtigt. Her siger kollegerne god weekend inden vi pakkede sammen i dag.

Og efter frokosten gik tøserne og jeg en tur ned på havnen for at købe fisk. Vi gik nærmeste omvej via strandengen, og det var smukt og dejligt.

Vores lokale fisker havde stadig åbent i sin salgsvogn, med skilte med henstilling om at holde afstand, og med håndsprit i begge ender af disken. 

Og da jeg kom hjem og gik en tur i haven opdagede jeg, at der var masser af rabarber, så jeg måtte lige skynde mig at lave en rabarberkage. 

Bent var kørt en tur til Næstved for at hente tapas take-away og handle en lille smule, men ellers forsøger vi i vid udstrækning at støtte op om vores lokale brugs. Det er guld værd, at have den.

Den her uge har virkelig fået sindene i kog hos mange mennesker, og holdninger udveksles flittigt på Facebook. Ikke altid i en lige behagelig tone. Det er jo ikke så svært, for pokker. Hold jer nu for jer selv - og når I er sammen med andre, så følg de retningslinier, der er givet. Brug sprit, sprit og atter sprit. Vi vil jo alle sammen gerne igennem den her omgang uden "huller" i familien eller vennekredsen.

God weekend til jer alle.

Bornholm

Igen i år var Bent inviteret til at dømme DKK-kreds 8's stævne i Hønsehuset på Bornholm. En udfordring - ja, men en af de gode udfordringer.

Og ligesom sidste år lavede vi en tur ud af det sammen med gode venner. Og i år startede vi i god tid, så vi kørte af sted tidlig torsdag morgen - over Øresundsbroen i den flotteste solopgang.

Vi havde mulighed for at køre direkte ud til vores lejede Air B&B-hus i Vang, så det benyttede vi os af. Så kunne vi lige komme på plads, få redt senge og dækket møbler til. Huset så helt almindeligt ud fra den ene side, men på den anden side var der vinduer fra gulv til loft og den smukkeste udsigt over Østersøen.

Vi hegnede græsset foran huset ind, så vi kunne lufte hunde lidt nemt - og så satte vi kursen mod turens første udsigtsmål. Mit absolutte yndlings-punkt på Bornholm: Opalsøen. 

Opalsøen er fantastisk på alle årstider og i al slags vejr. Og både hundene og vi nød at komme ud og få rørt os lidt. Her blev det også til turens første "klassebillede" (minus mig - for jeg fotograferer).

Efter turen op og ned ad trapperne og klipperne, ja så kom der et helt naturligt ønske om frokost. Vi fandt et lille listigt sted i Allinge, hvor man kunne få frokost og maaaaaaange forskellige slags øl. 

Fidusen var, at man fik lov til at smage, inden man bestemte sig for, hvilken øl man ville have. Så her er selskabets 2 øldrikkere gået i baren med den søde tjener.

Bent endte med at vælge noget meget mørkt øl, og selv om jeg glemte noget at sammenligne med på billedet, så var det altså et kæmpe stort glas.

Til øllet (og hvad vi andre nu forlystede os med) fik vi biksemad. Den var lækker og fuld af store reelle kødstykker. Det kan helt klart anbefales.

Efter frokost gik turen så til Hammershus. Og når man nu skal have 5 hunde ud af bilen og iført seler og snore, så er det smart at have krog bagpå. Så er de lige til at plukke, når vi er klar til at gå.

Det var godt nok svært at finde en vej ind her udenfor sæsonen, men det lykkedes, og vi kom rundt på det meste af ruinen. 

Inde på ruinen fik vi taget dagens andet klassebillede (minus Christian, der fotograferer) men med alle de fire-benede: Fanta, Midni, Hazel, Delta, Gimli, Noah, Blitz, Tough'Y, Carla og Alba. 

Vi havde delt maddagene ud, og torsdag aften var det Bent's og min maddag. Vi forlystede os med skaldyrsrisotto og bobler, samt Bornholmsk is til dessert. Det var super lækkert.

Og lille søde Carla blev sååååååå træt, så hun måtte hvile hovedet på spisebordet og snuppe en lur. Fuldstændig som hun også gjorde i 2019.

Fredagens tur gik til Dueodde. Det blæste og det var koldt, men til gengæld havde vi stranden for os selv. 10 glade hunde suste afsted og blev godt trætte.

Og man skal jo aldrig gå ned på udstyr, så derfor matcher kanon-fotografens kamera selvfølgelig med hendes jakke 😜

Da vi jo var på Bornholm måtte vi huske at melde afbud til lørdagens lydighedstræning. Det gjorde vi med dette billede, hvor Gimli, Hazel, Fanta og Delta træner "sit - bliv". Dygtige hunde.

Fredagens klassebillede havde Bent som fotograf.

Og fredagens frokost blev indtaget på Bryghuset i Svaneke. Serveret på denne smukke måde. Jeg spiste saltstegte sild og fiskefrikadeller og følte mig lidt hensat til min barndom og frokost på Blom's terasse.

Lørdag gik det så endelig løs med agility i Hønsehuset. Og det gik rigtig fint, selv om vi stadig ikke fik det der cert, som vi jagter. Men jeg er godt tilfreds. Jeg løb 4 løb hver dag, og det havde jeg fint både luft og energi til. Så det ser ud som om det med mindre medicin er ved at virke. 

Lørdag vandt vi AG3, men desværre med en lille bitte tidsfejl. Og Blitz vandt sit seniorløb (hun var eneste hund i klassen). Til præmieoverrækkelsen var de sædvanlige håndtryk afløst af "fodtryk". Hold da op, hvor man skal koncentrere sig om at holde balancen. 

Lørdag nåede vi hjem så tidligt, at vi fik den smukkeste solnedgang set fra stuen i vores hus. 

Men inden solen var helt væk nåede Christian, Birgitte og jeg også at gå en lille tur i Vang. Vi for også en lille smule vild. Vi endte i hvert fald ikke der, hvor vi havde forventet at ende. Men vi kunne heldigvis bare gå samme vej tilbage igen. 

I skumringen på vej hjem fik jeg lige taget billede af vores hus set fra den pæne side. Et helt specielt hus, som vi sagtens kunne bo i en anden gang.

Søndag lykkedes det for Susanne og Holley at få et cert (og vi glemte det med ikke at kramme). Det er simpelthen SÅ svært!

Egentlig havde jeg jo meldt mig til 6 løb om dagen, men det var nok lige vel optimistisk, så jeg udliciterede 2 Blitz-løb om dagen til Rune. Rune har kun løbet med Blitz ganske få gange, og hun er meget anderledes end Runes egen hund - så det var super flot at de søndag gennemførte et spring 2-løb fejlfrit og i den hurtigste tid blandt alle klasse-2-hundene. Jeg ved ikke, hvem der var mest stolt: Rune eller mig - men det var så flot løbet.

Og så var der blot tilbage at tage færgen hjem ovenpå nogle fantastiske dage.

Set i lyset af, hvordan alle omstændigheder omkring corona-virus accelerede i løbet af de næste få dage, så er det dejligt, at vi nåede at få vores Bornholmertur. Nu putter vi os ind i vores hus med vores hunde. Både Bent og jeg har hjemmearbejdsplads de næste par uger, så det bliver både hyggeligt og underligt. 

Februar - med lidt af hvert

Indløsning af julegave

En rigtig god ting, man kan gøre for sig selv, er at give sine børn en julegave, som man også selv kan få glæde af. Så på Valentines Dag indløste vi vores julegave til Signe og Andreas, nemlig en tur i Tivoli for at se Mama Mia. 

Jeg må indrømme jeg var spændt, for jeg har aldrig hørt Annette Heick lave andet end sådan lidt flad dansktop - men hold da op, hvor hun imponerede. Gennem hele forestillingen leverede hun det ene hit efter det andet. Jeg må sige, at jeg er fan nu! Det var en super fantastisk oplevelse. De sang på dansk - det kunne jeg sagtens forholde mig til. Men at de også havde lavet om på personernes navne, det var svært. Så hver gang de nævnte en navn, så skulle jeg lige finde ud af, hvem vi talte om nu. Men resten var top klasse underholdning. 

Stævne hos DcH Faxe

Om søndagen i samme weekend var der stævne hos DcH Faxe, som igen havde fået lov at  være i Faxe Dyrehospitals lille hyggelige ridehal. Det var som altid hos Faxe et velafviklet stævne, og forholdene i ridehallen er super. Det er ikke så koldt, som i en normal blik-ridehal, og der er fin plads til at sidde og hygge. Desværre ikke så god udsigt til banen, men så må man bare op og stå.

Der var 45 deltagere i stævnet, og de 15 var fra DcH Næstved. Spørg lige, om vi var stolte af vores hold! Og ikke nok med det, så var de alle sammen fantastiske til at hjælpe hinanden og bakke hinanden op. Der var fælles morgenmad og frokost og der var masser af godt kammeratskab og god klubånd. Tak til vores 2 hold fordi I er sådan. I gør det til en fornøjelse at være en del af "DcH Næstved på tur".

Rent resultatmæssigt kan vi heller ikke klage. Hazel fik en DM-udtagelse og nogle gode placeringer. Hun var en drøm at løbe med, og jeg var totalt "høj" af dagens løb. Gimli scorede en pind i bogen og 2 flotte rosetter. Han udvikler sig med rekordfart i øjeblikket, og Bent og Gimli bliver bare bedre og bedre sammen. Det tegner til at blive en super sæson 2020.

Delta - hunden jeg ikke vidste, jeg manglede i mit liv.

Delta, a.k.a. Dellen, er blevet 1 år. Stop nu tiden, for det går bare alt for hurtigt. 

I den sammenhæng har Lone (Dellen's opdrætter) og jeg et par gange hygget os lidt over de lidt pudsige omstændigheder, der gjorde at Dellen endte hos mig. Men hold nu op, hvor vil jeg nu ikke undvære hende for alt i  verden. 

Den her lille yndige blå ting har udviklet sig til en fantastisk smuk voksen hund. Og vores samarbejde bliver bare mere og mere fantastisk. Når jeg tænker på, at hun det første år i sit liv har måttet leve med en ejer med hjerteflimmer og deraf følgende træthed og manglende energi, så er vi nu på et sted - sammen - hvor der er mega fantastisk at være. Jeg glæder mig til 100 år mere med min lille blå Delle.

Foto: Hundefoto.nu

Vi fejrede i øvrigt Dellens fødselsdag ved at tage til Fyn og mødes med de fleste af hendes kuldsøskende. Kennelmutter havde arrangeret, at vi skulle prøve Hoopers, som er det nyeste indenfor hundesport i Danmark. Jeg tænker bare, at jeg holder mig til agilityen stadigvæk, men nu har vi prøvet det.

Vi skulle selvfølgelig også have taget billede af "hvalpene" og mor Pizza. Ikke nemt, med 3 unge friske hanhunde og en højløbsk tæve. Men det gik. Her er Gaio, Delta, Alpha, Lima, Echo og Queebech. Og selvfølgelig Pizza. Vi manglede Yankee, som desværre havde været ramt af en Giardia-infektion, og derfor havde valgt at blive væk, hvilket var super hensynsfuldt. Vi håber, at vi alle kan samles næste år. 

Fotomodel for en dag

For lige at vende tilbage til julegaverne, så gav jeg jo Bent en fotosession for ham og Gimli hos Camilla fra "Hundefoto.nu". Det blev en stor succes, og vi endte med masser af fantastiske billeder af Gimli. 

Foto: Hundefoto.nu

Det blev faktisk så stor en succes, at vi endte med at bestille en tur for Hazel og Delta også. Camilla er utrolig professionel og dygtig til at få modellerne (læs: mig) til at slappe af, så billederne bliver af "den rigtige mig". Samtidig er hun kreativ og har masser af erfaring med hunde. 

Foto: Hundefoto.nu. Jeg prøver at lytte til hvad Camilla siger - samtidig med at jeg roser Hazel.

Foto: Hundefoto.nu

Igen var der masser af fantastiske billeder, både action og mere opstillede billeder. Pigerne opførte sig eksemplarisk, og Dellen stak kun af en lille bitte smule en enkelt gang. 

 

Jeg synes det var giga sjovt - og også lidt svært ind imellem. F.eks. var det svært ikke at kigge ned på Hazel og Delta for at se om de gik ordentligt. Men vi fik det!

Foto: Hundefoto.nu

Så hvis nogen går med et ønske om knaldgode billeder af deres hunde (eller i øvrigt også af deres babyer eller børn), så kan vi absolut give Camilla og Hundefoto.nu de bedste anbefalinger.

Hjertet 

Rigtig mange mennesker har været fantastisk søde til at spørge ind til, hvordan det går med mit hjerteflimmer.

Og jeg er simpelthen bare så lykkelig for at kunne sige, at det er væk. Der har ikke været skyggen af flimmer siden min 2. ablation i november 19. Jeg er godt i gang med nedtrapningen af de s..... Betablokkere, og i lørdags ændrede jeg igen, så jeg nu kun tager 25% af den medicin jeg har taget det sidste års tid. Om jeg kommer helt af med det sidste, ja det vil tiden vise. Det kommer an på mit blodtryk og hvordan det ellers går. Men jeg håber........ 

Træning 

Ud over alt det andet vi laver, så træner vi rigtig meget for tiden. Agility med Blitz, Hazel, Gimli, Tough'Y (som træner med Christian) og Delta. Og Lydighed med Hazel, Gimli og Delta. Det bliver til mange timer i løbet af en uge, men jeg elsker hvert eneste minut, hvor jeg laver noget med mine hunde, og jeg ved, at Bent har det på samme måde. Det er da belastende, at det bliver ved med at være så vådt, men når det så er sagt, så har vi haft en masse fantastisk udendørs træning i år indtil nu. Med lydighedsholdene har vi været en del ude forskellige steder, og Delta har af og til fået lov til at deltage på "skrapsak-holdet" (der hvor Hazel og Gimli går), når vi trænede noget, der kunne tilrettes til hendes niveau. På billedet har vi været i skoven og trænet, og Dellen fik lov at lave rundering. Wauw, hun synes det var sjovt.  

Lørdag morgen denne weekend startede vi med at lægge spor kl. 8. Så var der frit søg og rundering med Delta's hold, også udenfor træningspladsen, og så forsøgte vi noget, der lignede agility - men som nærmere blev vandpolo. Små sektioner med basisøvelser - fitness øvelser og tænkeøvelser. Det var ok, men stadig vådt og smattet. Jeg var helt øm i min krop søndag morgen, fordi jeg havde spændt så meget hele lørdagen. 

I dag stod den så på lidt afslapning, og så foundation med Delta hos Channie. Og vi sluttede dagen og weekenden af med at søge efter godbidder i græsset. Så er hundene godt beskæftiget i et stykke tid. 

I morgen starter en lille fin 3-dagens arbejdsuge, og så venter Bornholm med gode venner forude.