

Her er vi til rally - bemærk, at vi går i takt.


Her er vi til rally - bemærk, at vi går i takt.





Begge dage var Susanne også med, og vi delte overnatningssted. Susanne er startet godt op med Dweet, som ganske enkelt er i en klasse for sig. Faktisk præsterede Susanne om søndagen at være både nr. 1, 2 og 3 i en af de åbne klasser. Sejt gået.
Ud over fantastiske hjælpere havde DcH Odense også et inponerende præmiebord at vælge på, så vi kom hjem med rigtig mange gode sager. Tak til DcH Odense for et velorganiseret stævne. Der kommer vi gerne igen.
Desværre viste det sig efterfølgende, at Aya - sandsynligvis i Vallensbæk weekenden tidligere - havde hentet sig en omgang kennelhoste. Og da vores hunde havde været tæt sammen med Aya hele weekenden var der stor sandsynlighed for, at de bar smitten på sig. Vores hunde er vaccineret mod kennelhoste, og de har heldigvis heller ikke udviklet hosten, men derfor kan de godt være raske smitte-bærere, og derfor valgte vi at blive hjemme fra Vilhelmsborg den efterfølgende weekend. Surt, men den dumme hoste skal jo stoppes.
Zippo har styr på feltet på vippen.
Og Ticket elsker, når hun får sit legetøj efter et godt løb.
Paddy blev så ganske begejstret, at han har forstrakt en sene i sin ene bagpote. Så nu sidder hans ene negl og peger næsten op i luften. Det generer ham dog ikke, og det skulle gerne falde på plads igen af sig selv. Paddy longlegs - nu også Paddy longtoes. :-)
Fra Hasselgård gik det over Slagelse, hvor jeg var indkaldt til den frivillige mammografi-screening. Når man som jeg har cancer i familien, så føler jeg mig priviligeret over at bo i et land, hvor den slags undersøgelser bliver tilbudt regelmæssigt og ganske gratis. Det giver ro i sjælen.
Og Ticket kigger på sin far og siger: skal vi ikke snart løbe igen? Ticket løb super flot, og hun blev ikke træt som hun tidligere har gjort. Hun rev nok kun en enkelt pind i løbet af dagen, og hun klarede flot alle de svære ting.
Target - stay! Og så venter han ellers på at få sit "go". Men jeg skal jo lige være sikker på, hvor jeg skal hen.
Og så er det jo ikke mindst dejligt, at dagen nu er tiltaget så meget, så det stadig var lyst, mens vi kørte hjem.
Ved 12-tiden kørte vi mod Vallensbæk, så jeg kunne være klar til eftermiddagens løb: 2 gange AG3 og 2 gange Spring 3. Zippo løb super, og han stod faktisk flot fast på gulvtæppet. 3 fejlfrie løb med top-placeringer og en disk i et super løb - det kan jeg kun være tilfreds med. Pia løb det første spring 3 med Zippo, og det klarede de til en 2.plads. Godt gået af dem!
Inden næste weekend rigtig tager fat, så må vi hellere skynde os at fortælle, at Dazzler nu har fået sin første officielle titel. I lørdags bestod han for 3. gang en rally-begynder-prøve, denne gang med 86 points - og han kan nu kalde sig RBM (rally begynder mester).

Vi blev budt på aftenkaffe sammen med et tysk par, der også boede i huset, og derefter var det tidligt i seng, så vi kunne være klar til næste morgen.Normalt lufter vi jo hunde på engen bag vandrerhjemmet, som i øvrigt hedder Hovedengen - fordi det var der man i gamle dage udstillede hovederne fra dem, der som straf havde fået hugget hovedet af. Noget makabert...... Men denne gang kunne vi om lørdagen næsten ikke komme ned på engen. Om formiddagen gik vandet helt op til nedgangen til engen (den mørke streg nederst i billedet), om eftermiddagen havde det dog trukket sig lidt tilbage.

Allerede ca. ved 14-tiden var vi færdige, så vi besluttede os for noget frisk luft. Det blev til en tur til kammerslusen. Sluser er fantastiske bygningsværker, og på kammerslusen var der mulighed for at hundene også kunne få "en på opleveren" og prøve noget ting.
Først gik vi en tur langs diget. På trods af det storslåede ved naturen, så var det en blandet oplevelse, for vinteren havde bragt mange underlige ting på land, og nu hvor sneen smelter kommer det alt sammen frem: plasticflasker, træer, diverse beholdere.... Ikke kønt.

Godt vi havde vores tykke dragter, for vinden var bidende - men de gør nu ikke meget godt for ens facon. ;-) Og prøv så lige at få alle 4 til at stå stille mens der bliver taget billede.

Her poserer Ticket dog nydeligt på toppen af diget.

Her er diget set fra kyst-siden. På toppen af diget kan man se den smalle bro.

For hundenes skyld gik vi et par gange frem og tilbage over den smalle jernbro over slusen. Det klarede de flot alle sammen.

Og så måtte vi også lige over bil-broen, som var noget bredere, men stadig af metal med små huller i - lige til en hundenegl. Heldigvis var der en gang-sti uden huller i den ene side, så vi kom over uden skader.
På vej tilbage til vores B&B fik vi så synet af Hovedengen fra den anden side, ind mod vandrerhjemmet, og der kan man rigtig se, hvordan åen er gået over sine bredder. Det var fantastisk at se. Det var virkelig naturens kræfter, der havde lavet opvisning for os.
Vel tilbage i B&B'en kunne vi så se omgivelserne i dagslys. Et hyggeligt lille gult hus.

Og en hyggelig lille gårdhave. Jeg kan godt forestlille mig, at om sommeren er her dejligt at sidde. Hvis nogen har lyst til at bo hos Karin, så har jeg hendes telefonnummer.

Resten af eftermiddagen og aftenen gik med at banke hinanden i Rommy på den (selvfølgelig) lyserøde dug og drikke rødvin af papbægre til de pizzaer vi hentede i Ribe.
Søndag var det så små og mellem-hunde, så vores to sheltie-fyre skulle i aktion. Det var Dazzlers første forsøg på gulvtæppe, og i det første løb kunne man godt se, at han er en lidt forsigtig fyr, der lige skal se tingene an. Men derefter spurtede han bare afsted, og han vandt endda den extra AG1, desværre med en enkelt slalomfejl. I spring 1 glemte Bent banen, og så blev de disket, men det var bestemt en god oplevelser for Dazzler.
Her er Dazzler's vinder-AG1: http://www.youtube.com/watch?v=acr19I9MFZM
I pausen mellem AG-løbene og spring-løbene var Bent med til at bære felt-forhindringerne ud, og da han gik baglæns mens han bar balancen ud sammen med Thomas - ja, så mistede han balancen og faldt over en stor sten, så i dag går han rundt og ømmer sig og har et flot stort blåt mærke på sin albue. Stakkels Bent.
Sidst Zippo løb på det gulvtæppe gled han rundt, så mine forventninger var ikke ret høje. Første løb gik i kludder og vi blev disket, men de 2 næste løb gik super, og Zippo vandt dem begge. Den extra AG3 var sådan en bane, som handligsmæssigt måske ikke var så svær igen, men den var bare underlig at huske. Så er det ekstra sjovt at vinde.
Her er Zippo's spring 3: http://www.youtube.com/watch?v=dnq9zGyZASE
Allerede 14.15 sad vi i bilen, på vej hjem. Og tja... lige før Kolding lukkede jeg øjnene - og beeep, så var det Storebæltsbroens betalingsanlæg, der vækkede mig. Det gik hurtigt! Så ud til Pia og aflevere Aya og hjem til Bisserup. Vi var helt hjemme ved 17-tiden, og det er da herligt, men det havde nu været sjovere, både for deltagerne og for arrangørerne, hvis nogle flere havde meldt sig til stævnet.




Lørdag var turen så kommet til Woogi, Dazzler og Zippo. Det var Dazzlers officielle stævne-debut, og Bent var meget tilfreds med hans løb. I de første løb havde de lidt slalom-problemer, men det rettede sig. Og ellers var det nok mest Bent, der skulle prøve at finde ud af, hvad Dazzler nu kunne og ikke kunne. Men han blev flot siddende ved start alle gange, og han fik alle sine felter. Dygtig dreng.Søndag eftermiddag var der luftetur med alle hundene: Zippo, Viva, Woogi, Aya, Ticket og (skjult bag Ticket) Dazzler.

Langs kanten af isen var der de flotteste is-frynser. Med vores simple kamera kan det slet ikke gengives rigtigt, men alligevel synes jeg godt man kan fornemme de flotte nærmest glas-agtige mønstre.
Tilbage i haven måtte vi lige have et gruppebillede. Det er helt underligt, at vi kun har 4 hunde i øjeblikket. Monty er på ferie hos Johanna og Zoe er på ferie hos Bente, Steen og Lasse en uge endnu. Så her er Ticket, Paddy, Dazzler og Zippo:
Da vi havde taget billeder gik Paddy over til sin største "efter jul"-fornøjelse: juletræsmordet. Det var simpelthen så sjovt at se, da han kom i haven første gang efter at juletræet var båret ud. Træet bliver fuldstændig angrebet, ribbet for grene og rusket itu. Det har i flere år været Paddy's bedste vinteroplevelse. Se bare her: