For godt en uge siden satte vi næsen mod Svendborg for at deltage i DcH Svendborgs dobbeltstævne. Bent skulle være dommer, og vi havde Pia og alle hundene med i bilen, så der var godt med læs på. Men Bent er jo 100m.-mester i at sætte ekstra bure i bilen, så på nær ét, så var der en hund i hvert bur.
Vi havde sat Majken på opgaven: at købe ind til tapas - og det er virkelig noget, Majken er rigtig god til. Så da både alle telte var sat op, så hyggede vi os med tapas og rødvin i forteltet.
DcH Svendborg har en af Danmarks flotteste træningspladser. Kæmpe stor og med masser af varieret natur. Der er masser af plads til at lufte hunde, også uden snor (hele området er indhegnet), og hundene nød virkelig at få en ordentlig spænetur.
Lørdag var lidt kold og kedelig, men søndag morgen startede med den smukkeste blå himmel. Og begge pigerne var klar til dagens løb.
Og rent resultatmæssigt skal jeg bestemt ikke klage.
Hazel fik, hvad hun kom for - nemlig den manglende udtagelse til DcH DM. Hazel er nu udtaget til både DKK og DcH DM i agility, og det bliver Hazels 6. og mit 15. DcH DM i streg (bortset fra det aflyste år under corona).
Keeper, ja hun styrer for vildt. Hun har nu 2 DM-udtagelser (1 af hver slags), så nu tænker jeg, at det kunne være sjovt at forsøge at få hende med til DM også. Keeper rykkede i klasse 2 for en måned siden, og hun har allerede 2 springpinde og 1 i AG.
Keeper debuterede i konkurrencer 29. april 2023. Underligt at tænke på, at for et år siden var jeg ved at opgive at løbe med hende. Jeg har kigget på hendes resultat-statistik i DcH, og der er i 2023 1 (et) løb med 0 fejl, der er rigtig mange disk, og så er der nogle løb med fejl. Men i 2024 er bøtten godt nok vendt. Shit, det bliver sjovt det her - og jeg kan mærke, at for hver gang jeg har løbet med hende, så bliver jeg dygtigere til at håndtere hendes fart og hendes stres. Og der er bare gået 1 år og 2 måneder siden hendes debut.
Ud over at minde hunde har løbet fantastisk, så vil jeg også gerne rose Bent for at have lavet nogle af de bedste baner han har lavet i mange år. Det var en kæmpe fornøjelse at løbe dem. Det er tydeligt at se, at du nyder rollen som dommer, og din måde at styre banen og ombygningerne på er en fornøjelse at overvære. Tak 💕
Søndag aften satte vi kursen mod Næstved og den årlige ZAG-camp. I år med 3 spændende udenlandske dommere: Marko Mäkeläs fra Finland, Jouni Orenius fra Sverige og Neil Ellis fra England. Et virkelig stærkt team, så jeg glædede mig helt vildt.
Vi fik campingvognen sat op igen, så vi var klar til 3 dage med forhåbentlig masser af læring og gode oplevelser.
Mit valg til kursus var Keeper, og hvis hun så kørte træt, så kan jeg jo altid tage Hazel. Men Keeper klarede det så flot, helt til sidste løb på sidste bane onsdag. Jeg er voldsomt imponeret over, hvad hun har præsteret - og så i næsten 30 graders varme hver dag.
Første dag var hos Marko. Hans energi var så smittende og hans bane var bare sååååå sjov. Der var masser af ting, jeg gerne ville prøve, og masser af rigtig lange afstande. Nogle ting klarede vi - og noget var svært. Men masser af inspiration til fremtidig træning.
De hunde, der ikke var på kursus, sørgede for at passe på, at min seng i campingvognen ikke savnede mig for meget. Vores hunde er så nemme at have med. Ikke noget brok eller ballade. Kun hvis nogen uforvarende kom for tæt på hegnet, så fik de et vuf med på vejen.
Dag 2 var Jouni. Jeg må sige, at om formiddagen kunne det godt mærkes, at der var en flok, der havde hygget sig om aftenen. Ærgerligt, for jeg har været på kursus hos Jouni tidligere, hvor det var super godt. Og med al respekt - når man er betalt instruktør på sådan et kursus, så bør man være "på" næste dag, uanset hvad man har foretaget sig aftenen før. Heldigvis blev det lidt bredre efter frokost - men stadig sammenlagt ret skuffende.
Keeper klarede stadig alle udfordringerne fantastisk - jeg havde bare ønsket mig noget mere konstruktiv feedback end: "prøv at løbe banen en gang til".
Til gengæld var jeg giga begejstret på sidste dag hos Neil Ellis. Endelig en, der forstod at tale til min indre nørd. Holy moly, hvor vi blev udfordret, fik lektier for, fik forklaringer og masser af værktøj til agility-værktøjskassen. I'm in love - og jeg håber voldsomt meget, at nogen arrangerer et kursus med Neil i Danmark, hvor jeg får tilbudt en plads. Jeg er SÅ klar igen!
Tak til hold 3 for godt sammenhold, gode grin og masser af god snak. I var så dejlige at tilbringe 3 dage sammen med, og vores hunde gik fint med hinanden. Det gør jeg gerne igen.
Det jeg faktisk var ret imponeret over med alle 3 undervisere var, at de uden problemer håndterede forskellige niveauer på både hunde, førere og skader. Hvem kan løbe, og hvem kan ikke? Hvem kan handle på afstand, og hvem kan ikke? Hvem kan alle de fancy ting, og hvem kan ikke.
Men jeg tror Christian har ret, når han siger, at næste år får alle deltagere udleveret en rulle sports-tape ved indchekning. Der gik mange sjove optapeninger rundt på pladsen, og der kom flere, som dagene gik.
Så var der lige 2 dage på arbejde (min krop var rigtig glad for mit stille-siddende arbejde), og så var det weekend. Fri-weekend! Altså fri for hundeaktiviteter, men bestemt ikke "fri". Der er jo en del glæder ved at være hus- og have-ejer, og det her var så weekenden, hvor vi gik amok. Største fordel ved at arbejde i vores have er, at man kan altid se, hvor man er kommet til.
Bent startede med hækken foran huset. Den blev ca. halvt så høj og halvt så bred. Pludselig kunne vi se bilerne på vejen. Og det samme gjorde sig gældende med den anden hæk bag huset. Phew, der var mange brombær-ranker og andet sjovt i - men hold da op, hvor det blev pænt.
Mine opgaver var så lidt anderledes. Dels skulle græsset slås. Og dels skulle der plukkes jordbær til fryseren, så jeg har noget at putte i min morgen-havregrød til vinter. Det blev dog kun til 3,5 kg. (sidste år havde vi 8), for rigtig andre end mig havde fået den samme gode idé, så der var alt for mange mennesker i den jordbærmark. For slet ikke at tale om børn, der løb rundt mellem rækkerne og trampede på planterne. Hm..... der stak den sure kone vist lige sin næse frem 😉
Belønningen for mig var til gengæld fantastisk: årets første havbad. Vandet var til min store overraskelse ret varmt, og der var næsten ikke andre end mig i vandet. Havde jeg vidst det, så havde jeg taget hundene med, men jeg forventede faktisk, at stranden ville være fuld af mennesker i det varme vejr.
I dag har vi så sovet længe, hygget med morgenmad i laaaaang tid, lavet kontorarbejde, kigget ud på regnen og nusset rundt. Hundene sover og nyder roen. Regnen er kommet og gået, men vi er bare glade for, at vi blev færdige med haven i går. En ny uge venter forude - og om ikke så lang tid er det tid til sommerferie.
