Da vi købte
Keeper hos Katja i Tyskland for godt 2 år siden, fik vi som tillægsgevinst et
dejligt venskab med Sabine, som har Keepers kuldsøster Mystic. Sabine og jeg
skriver ofte sammen om vores dejlige hundepiger, der på flere måder ligner
hinanden rigtig meget, og vi har tidligere besøgt Sabine i hendes egen
agility-hal.
|
Så er vi klar til afgang på årets første tur med sneglehuset på ryggen |
I vinters
fik Sabine så den fremragende idé, at vi skulle mødes til en konkurrence, og
hun fandt en i Nord-Tyskland, der lå sådan nogenlunde midt mellem hende og os.
Så vi fik meldt til og pakket campingvognen til årets første tur, der gik til
Hohenlochstedt, hvor vi deltog i Osterturnier im HSC. Sabine, hendes datter og
et par venner boede i b&b i et fint lille hus 5 minutter væk fra hallen. Vi
havde sneglehuset med. Årets første tur med campingvognen! Og det var så
dejligt.
|
Så nåede vi grænsen |
Turen ned
gik fint. Vi havde på forhånd kigget på Google Maps og set, at der stod
campingvogne ved hallen, og det så ikke ud som om de bekymrede sig om danske
”3-meter-mellem-enhederne-regler”. Campingvogne, campere og telte lå ryg mod
ryg – næse mod næse – tæt pakket. Vi er vist noget forkælet i Danmark, når vi
er vandt til mere plads. Og jeg skal da ikke undlade at nævne, at jeg på et
tidspunkt tænkte over, hvad der skete, hvis der gik ild i en af vognene………. Nå,
men det skal man vist ikke tænke på.
|
En tætpakket p-plads og campingplads foran hallen |
Sabine havde
lejet træningstid i hallen torsdag eftermiddag, så da vi havde slået lejr både
ude og inde, så var det meget passende tid til træning. Vi var 5, og vi havde
2,5 time, så der var masser af tid til at få kørestivheden rystet af kroppen
både hos hunde og mennesker, og så i øvrigt lige få pudset formen lidt af.
|
Keeper er i gang med sin yndlingsbeskæftigelse: aglity-fjernsyn |
Det
var sjovt at se, at Keeper og Mystic løber stort set ens. De larmer begge to,
men Keeper nok en smule mere, og de kan begge to rigtig meget. De har også
begge to den dårlige vane med at smide hjernen en gang imellem.
|
Tvillingerne Keeper for oven og Mystic for neden |
Efter
træningen kørte vi ud til Sabines b&b og spiste vores sammenbragte tapas og
fik et glas vin. Super hyggeligt. På et tidspunkt kom morgendagens dommer, som
også skulle bo der, så det var meget agility-snak – på tysk! Men det går nu
meget godt.
|
Dansk/tysk tapas |
Fredag
morgen var vi klar til start – mig og pigerne. Der er lidt små forskelle på
Tyskland. F.eks.
· I
Tyskland skal man aflevere bøger
· I
Tyskland må man gerne løbe med de der forklæde/lomme-nederdele
· Der
er ingen seniorklasser i Tyskland. Jeg så flere hunde, som havde lidt svært ved
at klare mosten, hvor det var helt tydeligt, at det var ældre hunde. Hurra for
vores seniorklasser i Danmark.
· Selv
om det var på kunstgræs indendørs, så må hunde ikke bære løbetidsbukser. Hunde
må ikke have noget som helst på! Hazel startede sin løbetid søndag morgen. Jeg
vidste godt, at det var op over, så jeg havde selvfølgelig bukserne med, men
nej!
|
Der var masser af lys i hallen, især p.g.a. det store vindue i gavlen |
Rent
resultatmæssigt gik det faktisk rigtig flot fredag og lørdag. Begge hunde havde
2 løb om dagen. Hazel havde flere fejlfri løb og placeringer omkring nr. 5-6-7.
Keeper var rocker-sej. Hun vandt AG1 både fredag og lørdag! Jeg er så mega
stolt af hende. Til gengæld smed hun hjernen over i det ene hjørne i begge
springklasser. So what! Hun er totalt ligeglad med omgivelserne.
|
Stolt med stolt på !!! |
Og banerne
var fede. Klasse 1-banerne havde gode linjer og ingen direkte fælder. Og klasse
3 havde masser af sværhedsgrad, uden at være kvalmende uløselige. Det var
virkelig et par dage der vækkede min agility-lyst til live igen. En ting, der
gik igen i næsten alle klasser, var et wrap til højre eller venstre inden
feltforhindringerne. Det var sjovt at se, at alle tyskerne var virkelig dygtige
til wrap med blindskift, for det var de vandt til at lave.
|
Præmieoverrækkelse |
Vi så en
masse fed agility. Især klasse 3 lille og mellem havde nogle fantastiske hunde.
En del sheltier, men også en del papilloner og et par pudsige miks. Kombineret
med nogle ”ikke helt unge” mænd, der virkelig kunne løbe igennem, så var det
nok de mest underholdende klasser at se på. Desværre var der en del sure border
collie folk i intermediate og large, som ikke altid reagerede helt
hensigtsmæssigt, når deres hund ikke gjorde, hvad de forventede. Der tror jeg
faktisk vi i Danmark er mere ops på hinanden og hvordan vi behandler vores
hunde. Vores tyske venner så i hvert fald ikke ud som om det påvirkede dem.
Heldigvis bestod ”vores” flok af tyske venner af nogle mennesker, der var
utrolig søde med deres hunde.
|
Silentstorm-møde i sofaen: Do-it, Mystic og Keeper |
Nå, men så
lad os da også lige tage den der dumme søndag med. Den startede faktisk
nogenlunde. Hazel kom gennem en ret svær AG3 med 2 vægringer. Det var ok. Men
spring 3, som virkelig var spændende, og som havde så meget, jeg havde glædet
mig til at prøve, ja den floppede hun totalt. Jeg gætter på træthed kombineret
med løbetidshjerne. Vi var i hvert fald på hver sin planet, og jeg endte med
halvvejs at løbe ud af banen med min hund, som dog fik lov at tage et par
spring på vej ud, og som selvfølgelig fik ros, selv om hun havde været fjollet.
|
Verdens bedste Hazel |
Keepers
AG-løb sørgede jeg til gengæld selv for at floppe. Jeg troede, der var 2
banegennemgange som tidligere, så Bent gik lidt sent ud efter Keeper og jeg gik
på toilettet. Da jeg kom ind i hallen igen, kunne jeg se large-hundene var
begyndt at line op, og jeg var nr. 4. Shit også! Ingen astma-medicin før mit
løb – ingen godbid til min hund, og lidt forpustet op til start. Øv bøv. Keeper
løb det bedste hun havde lært, og hun satte ikke en pote forkert, men ved
næstsidste spring havde jeg ikke luft til at råbe/vise hende udenom et spring,
som hun så tog fra den forkerte side. Øv, hvor jeg ærgrede mig. Hvor blæret
havde det lige været, at køre hjem fra et stævne, hvor man havde vundet AG1
alle 3 dage? Nå, men pyt! Hun er stadigvæk min yndlings-Keeper, og jeg er
vanvittig stolt af, hvad hun har præsteret de her dage.
|
Vores lille bitte "havde" i camping-virvarret |
Både fredag
og lørdag havde vores lille gruppe igen lejet hallen halvanden time efter
stævnet. Og da hundene kun havde løbet 2 løb, ja så var der masser af energi
til lidt træning og til at afprøve nogle af de ting, der havde været svære i
løbet af dagen. Masser af god sparring og erfaringsudveksling. Med 3 dommere og
flere af os, der regelmæssigt underviser, ja så var der masser af god dynamik
og god snak.
|
Der Osterhase - eller påskeharen - kom på besøg foran vores campingvogn |
Søndag fik
vi besøg af påskeharen. Pludselig, da vi kom ud til campingvognen, stod der 2
små fine chokolade harer. Det var bare så hyggeligt. Hallen var i øvrigt et
sjovt sted – drevet af 2 unge mennesker med masser af passion for hundesport,
men også med en ide om, hvad de selv synes var fedt. F.eks. var der i deres
lille cafe mulighed for at købe et rimelig pænt udvalg af mad, hvor meget af
tilbehøret til maden var hjemmelavet. Der var mulighed for bad, og på både
dame- og herretoilet stod en reol med de ting, man evt. kunne få brug for:
deodoranter, cremer, tampon’er (hos damerne) til fri afbenyttelse. Familiens
hund gik rundt i cafeen og hyggede sig, eller lå på en stol og sov. Ikke særlig
fødevarehygiejnisk korrekt – men ret hyggeligt.
|
Hallens hund snupper en slapper i cafeén |
Sikke en
påsketur. Masser af agility, god mad, snak (vi endte med at tænke på tysk – nok
ikke helt grammatisk korrekt, men lidt sjovt alligevel), masser af knus, grin
og agility. Nu er vi fulde af gode oplevelser og masser af nye
venskaber. Så skal bil og campingvogn og bil lige tømmes, vaskemaskinen skal
startes, og vi skal lige sidde lidt med en gin & tonic og ”falde ned”.
I dag har den stået på den årlige påskefrokost med familien, og det var som sædvanligt hyggeligt.
God påske!