Påske-agility-tur til Tyskland

Da vi købte Keeper hos Katja i Tyskland for godt 2 år siden, fik vi som tillægsgevinst et dejligt venskab med Sabine, som har Keepers kuldsøster Mystic. Sabine og jeg skriver ofte sammen om vores dejlige hundepiger, der på flere måder ligner hinanden rigtig meget, og vi har tidligere besøgt Sabine i hendes egen agility-hal.

Så er vi klar til afgang på årets første tur med sneglehuset på ryggen

I vinters fik Sabine så den fremragende idé, at vi skulle mødes til en konkurrence, og hun fandt en i Nord-Tyskland, der lå sådan nogenlunde midt mellem hende og os. Så vi fik meldt til og pakket campingvognen til årets første tur, der gik til Hohenlochstedt, hvor vi deltog i Osterturnier im HSC. Sabine, hendes datter og et par venner boede i b&b i et fint lille hus 5 minutter væk fra hallen. Vi havde sneglehuset med. Årets første tur med campingvognen! Og det var så dejligt.

Så nåede vi grænsen

Turen ned gik fint. Vi havde på forhånd kigget på Google Maps og set, at der stod campingvogne ved hallen, og det så ikke ud som om de bekymrede sig om danske ”3-meter-mellem-enhederne-regler”. Campingvogne, campere og telte lå ryg mod ryg – næse mod næse – tæt pakket. Vi er vist noget forkælet i Danmark, når vi er vandt til mere plads. Og jeg skal da ikke undlade at nævne, at jeg på et tidspunkt tænkte over, hvad der skete, hvis der gik ild i en af vognene………. Nå, men det skal man vist ikke tænke på.

En tætpakket p-plads og campingplads foran hallen

Sabine havde lejet træningstid i hallen torsdag eftermiddag, så da vi havde slået lejr både ude og inde, så var det meget passende tid til træning. Vi var 5, og vi havde 2,5 time, så der var masser af tid til at få kørestivheden rystet af kroppen både hos hunde og mennesker, og så i øvrigt lige få pudset formen lidt af. 

Keeper er i gang med sin yndlingsbeskæftigelse: aglity-fjernsyn

Det var sjovt at se, at Keeper og Mystic løber stort set ens. De larmer begge to, men Keeper nok en smule mere, og de kan begge to rigtig meget. De har også begge to den dårlige vane med at smide hjernen en gang imellem.

Tvillingerne Keeper for oven og Mystic for neden

Efter træningen kørte vi ud til Sabines b&b og spiste vores sammenbragte tapas og fik et glas vin. Super hyggeligt. På et tidspunkt kom morgendagens dommer, som også skulle bo der, så det var meget agility-snak – på tysk! Men det går nu meget godt.

Dansk/tysk tapas 

Fredag morgen var vi klar til start – mig og pigerne. Der er lidt små forskelle på Tyskland. F.eks.

·       I Tyskland skal man aflevere bøger

·       I Tyskland må man gerne løbe med de der forklæde/lomme-nederdele

·       Der er ingen seniorklasser i Tyskland. Jeg så flere hunde, som havde lidt svært ved at klare mosten, hvor det var helt tydeligt, at det var ældre hunde. Hurra for vores seniorklasser i Danmark.

·       Selv om det var på kunstgræs indendørs, så må hunde ikke bære løbetidsbukser. Hunde må ikke have noget som helst på! Hazel startede sin løbetid søndag morgen. Jeg vidste godt, at det var op over, så jeg havde selvfølgelig bukserne med, men nej!

Der var masser af lys i hallen, især p.g.a. det store vindue i gavlen

Rent resultatmæssigt gik det faktisk rigtig flot fredag og lørdag. Begge hunde havde 2 løb om dagen. Hazel havde flere fejlfri løb og placeringer omkring nr. 5-6-7. Keeper var rocker-sej. Hun vandt AG1 både fredag og lørdag! Jeg er så mega stolt af hende. Til gengæld smed hun hjernen over i det ene hjørne i begge springklasser. So what! Hun er totalt ligeglad med omgivelserne.

Stolt med stolt på !!!

Og banerne var fede. Klasse 1-banerne havde gode linjer og ingen direkte fælder. Og klasse 3 havde masser af sværhedsgrad, uden at være kvalmende uløselige. Det var virkelig et par dage der vækkede min agility-lyst til live igen. En ting, der gik igen i næsten alle klasser, var et wrap til højre eller venstre inden feltforhindringerne. Det var sjovt at se, at alle tyskerne var virkelig dygtige til wrap med blindskift, for det var de vandt til at lave.

Præmieoverrækkelse

Vi så en masse fed agility. Især klasse 3 lille og mellem havde nogle fantastiske hunde. En del sheltier, men også en del papilloner og et par pudsige miks. Kombineret med nogle ”ikke helt unge” mænd, der virkelig kunne løbe igennem, så var det nok de mest underholdende klasser at se på. Desværre var der en del sure border collie folk i intermediate og large, som ikke altid reagerede helt hensigtsmæssigt, når deres hund ikke gjorde, hvad de forventede. Der tror jeg faktisk vi i Danmark er mere ops på hinanden og hvordan vi behandler vores hunde. Vores tyske venner så i hvert fald ikke ud som om det påvirkede dem. Heldigvis bestod ”vores” flok af tyske venner af nogle mennesker, der var utrolig søde med deres hunde.

Silentstorm-møde i sofaen: Do-it, Mystic og Keeper

Nå, men så lad os da også lige tage den der dumme søndag med. Den startede faktisk nogenlunde. Hazel kom gennem en ret svær AG3 med 2 vægringer. Det var ok. Men spring 3, som virkelig var spændende, og som havde så meget, jeg havde glædet mig til at prøve, ja den floppede hun totalt. Jeg gætter på træthed kombineret med løbetidshjerne. Vi var i hvert fald på hver sin planet, og jeg endte med halvvejs at løbe ud af banen med min hund, som dog fik lov at tage et par spring på vej ud, og som selvfølgelig fik ros, selv om hun havde været fjollet.

Verdens bedste Hazel

Keepers AG-løb sørgede jeg til gengæld selv for at floppe. Jeg troede, der var 2 banegennemgange som tidligere, så Bent gik lidt sent ud efter Keeper og jeg gik på toilettet. Da jeg kom ind i hallen igen, kunne jeg se large-hundene var begyndt at line op, og jeg var nr. 4. Shit også! Ingen astma-medicin før mit løb – ingen godbid til min hund, og lidt forpustet op til start. Øv bøv. Keeper løb det bedste hun havde lært, og hun satte ikke en pote forkert, men ved næstsidste spring havde jeg ikke luft til at råbe/vise hende udenom et spring, som hun så tog fra den forkerte side. Øv, hvor jeg ærgrede mig. Hvor blæret havde det lige været, at køre hjem fra et stævne, hvor man havde vundet AG1 alle 3 dage? Nå, men pyt! Hun er stadigvæk min yndlings-Keeper, og jeg er vanvittig stolt af, hvad hun har præsteret de her dage.

Vores lille bitte "havde" i camping-virvarret

Både fredag og lørdag havde vores lille gruppe igen lejet hallen halvanden time efter stævnet. Og da hundene kun havde løbet 2 løb, ja så var der masser af energi til lidt træning og til at afprøve nogle af de ting, der havde været svære i løbet af dagen. Masser af god sparring og erfaringsudveksling. Med 3 dommere og flere af os, der regelmæssigt underviser, ja så var der masser af god dynamik og god snak.

Der Osterhase - eller påskeharen - kom på besøg foran vores campingvogn

Søndag fik vi besøg af påskeharen. Pludselig, da vi kom ud til campingvognen, stod der 2 små fine chokolade harer. Det var bare så hyggeligt. Hallen var i øvrigt et sjovt sted – drevet af 2 unge mennesker med masser af passion for hundesport, men også med en ide om, hvad de selv synes var fedt. F.eks. var der i deres lille cafe mulighed for at købe et rimelig pænt udvalg af mad, hvor meget af tilbehøret til maden var hjemmelavet. Der var mulighed for bad, og på både dame- og herretoilet stod en reol med de ting, man evt. kunne få brug for: deodoranter, cremer, tampon’er (hos damerne) til fri afbenyttelse. Familiens hund gik rundt i cafeen og hyggede sig, eller lå på en stol og sov. Ikke særlig fødevarehygiejnisk korrekt – men ret hyggeligt.

Hallens hund snupper en slapper i cafeén

Sikke en påsketur. Masser af agility, god mad, snak (vi endte med at tænke på tysk – nok ikke helt grammatisk korrekt, men lidt sjovt alligevel), masser af knus, grin og agility. Nu er vi fulde af gode oplevelser og masser af nye venskaber. Så skal bil og campingvogn og bil lige tømmes, vaskemaskinen skal startes, og vi skal lige sidde lidt med en gin & tonic og ”falde ned”.

I dag har den stået på den årlige påskefrokost med familien, og det var som sædvanligt hyggeligt.  

God påske!