Stævner på stribe - og lidt andet

Så kører stævnesæsonen for fuld udblæsning, og træningen er startet op alle vegne, så jeg er glad for, at vores hunde får et foder, der gør, at de kan holde energien til familiens program: agility mandag, agility hveranden tirsdag, i øjeblikket hvalpetræning onsdag, lydighed og agility torsdag - og stævne i weekenden. Det levner ikke meget tid til at hvile - ud over i dagtimerne - men vores hunde ser ud som om de elsker vores/deres liv, de er smukke i pelsen og de klarer dagligdagen uden problemer og uden at tabe energien. Tak for Henne Pet Food's dejlige mad!

Første stævne efter sommerferien var vores eget i DcH Næstved. Og i år havde vi rekord mange deltagere. 96 tilmeldte hunde, som både lørdag og søndag løb hver 4 løb. Dertil var der dommeraspirant på, så det blev nogle lange dage. Men hold da op, hvor er jeg stolt af vores hjælpere! De har efterfølgende fået masser af (velfortjent) ros, og jeg er så glad for den måde, vores stævne bliver afviklet. 

Nyt i år var rosetter til nr. 1, 2 og 3 i klasse 1 og åben (god idé Christian). De blev super flotte og deltagerne var glade for dem. 

Ud over at være stolt over vores hjælpere, så er jeg ikke mindre stolt over vores klubmedlemmer og kursister, som deltager i stævnet. Det er en fornøjelse at se, hvordan i kommer gennem banerne, og der var godt nok mange Næstved-folk på vores fine præmiepodie i løbet af weekenden.

Vi deltog selvfølgelig også selv. Her er det Gimli fanget på endnu et af Tina Hindsgaul's flotte billeder. Men det bliver altid sådan lidt la-la, for jeg har i hvert fald hele tiden antennerne ude, og det snupper nok lidt af løbs-koncentrationen.
Det blev dog også til et par gange på podiet for mig - her sammen  med Lone, som garanteret har sagt noget uartigt, sådan som vi griner! 

Og søndag aften var vi giga trætte, men der var ryddet op og alt var klaret. Til gengæld glædede jeg mig allerede til weekenden efter, hvor vi skulle til Nykøbing Rørvig. Første stævne efter vores eget er altid helt specielt for mig, for der slapper jeg rigtig meget af.

Say øver sig på at være med til stævne. Det går rigtig fint! Hun kan sagtens hyggetræne lige ved siden af banen, og hun snupper gerne en lur i teltet ind imellem. 

Bent og Gimli jagter stadig den sidste pind i klasse 1 - og det blev heller ikke i Nykøbing, de fik den, men de fik dog en fin pokal.

Ugen efter var det blevet tid til at Say skulle have sin 12-ugers vaccination og sin rabies, så hun kan komme med sin nye ejer til Norge. Dyrlægen lagde sprøjterne klar og forberedte det gamle trick med at lægge noget dåsemad på en tallerken, og så satse på, at han kunne stikke, mens Say havde hovedet nedad.

Men der skal man nærmest være hurtigere end Zorro, for Say hyggespiser ikke - hun inhalerer. 

Det lykkedes dog at få det hele puttet i hende, så hun nu er klar til at drage nordpå.

Vi har ikke fået mange restriktioner fra hendes nye ejer, men en af dem vi har fået er, at vi ikke må træne tuneller med hende. Det gør vi sandelig heller ikke......... Eller noget!

I lørdags var det så DcH Jyderup, der lagde plads til, og Bent  var igen dommer. Jeg sørgede dog for ind imellem at huske og slappe lidt af.

På præmiebordet var der også mulighed for at vinde smukke buketter. Så vi havde denne fine lyserøde ting med hjem. Den står nu og ser fin ud og dufter dejligt på vores spisebord.

Eftersom Rune (og Christian) var på dommeruddannelse havde Bent besluttet sig for at løbe de 2 åbne løb med Blitz. Når Bent løber med Blitz er det lige som at tage den der gamle sweater på, som man har haft i mange år. Den sidder godt, og man ved lige præcis, hvor den folder. Og Blitz smiler over hele hovedet, mens hun løber.

Søndagen tilbragte vi i Vejen til DcH's landsmøde. Say var sendt i dagpleje hos Pia og alle sheltierne. Tak for hjælpen Pia. Det havde været en kedelig dag for hende ellers. 

Og Bent og jeg deltog med vores respektive udvalg: Bent sammen med agilityudvalget og jeg sammen med redaktionen af DcH bladet. Selv om mødet trak ud, og der var nogen deltagere, der elskede at høre sig selv tale, så synes jeg, det er sjovt at "være med hvor det sner". Og jeg synes det er fascinerende at se, hvordan landsmødet afvikles. Samtidig møder man der en masse mennesker, som man ikke ser så ofte. 

Næste weekend er stævne-fri-weekend. Puha, det plejer at betyde masser af jobs i hus og have der skal passes, så vi kommer garanteret ikke til at kede os.