2 weekender for fuld fart

De "store" konkurrencer er over os - og det er tydeligt, at sæsonen nærmer sig sin afslutning. Der bliver kåret årets hunde i forskellige discipliner, og danmarksmestrene findes i både DKK og DcH. Gennem hele året, så har min faste følgesvend været hende her:

Kewstock Sweet Smile - min Hazel. Uanset om jeg tilbyder hende agility, lydighed eller bare en tur på stranden, hende og jeg, så er hun klar. Hun gør sit yderste for at forstå og  udføre, hvad jeg beder hende om, og hun har i år givet mig tonsvis af fantastiske oplevelser. Vi har sammen gået ad "veje" jeg aldrig havde forestillet mig - og jeg er stadig dybt dybt taknemmelig for, at hun blev min. Og jeg er lige så taknemmelig for alle de mennesker, der har hjulpet os på vej. Trænere - gode venner - fantastiske nye venner. For ikke at forglemme Kingsmoor Pet Food, der sørger for at vores hunde med deres gode foder er i tip top form, til alt det, som vi byder dem. Rigtig mange har sat poteaftryk på vores vej i år. TAK FOR DET.

Billedet øverst er fra Ribe Hundevenners stævne forrige weekend. Det var årets sidste DKK-internationale stævne, og der skulle kåres årets hunde og årets hold. Gimli blev begejstret, da han opdagede, at lille Busy boede i naboteltet. De to hyggede sig meget til Jutlandia Cup, og de havde bestemt ikke glemt hinanden. Det bliver sjovt, når vi snart skal have Busy på besøg, mens hendes familie er til VM i agility i Sverige.

Normalt har vi jo campingvognen med i Ribe, men da bilen havde fået "ondt i gearkassen, ja så turde vi ikke løbe an på, at den kunne trække hele menageriet frem og tilbage, og vi valgte derfor at leje en af Ribe Campings fine hytter.

Det fungerede rigtig fint, og hundene kunne kigge ud af døren, for at se, hvornår far kom tilbage. Skræmmende at se, at Gimli er lige så høj som tøserne. Hvem har taget hundehvalpen?

Aftensmaden fredag aften blev en af vores favorit-menuer,  nemlig fiskefrikadeller fra fiskehandleren i Korsør, nybagt rugbrød og et godt glas vin. Så bliver det ikke meget bedre.

En af de faste traditioner hos Ribe hundevenner er, at hundemassør Kirsten Wats er på pladsen. Hazel bryder sig normalt ikke om at blive rørt på - men Kirsten kan noget! Og det er helt tydeligt, at Hazel nyder at blive masseret.

Heldigvis havde de i Ribe også styr på buketter til årets hunde og årets hold. Det ser så flot ud når alle de røde, blå og gule buketter er linet op. Og vi var jo så heldige at få et par stykker med hjem i år.

Den ene buket fik Bent fordi han havde været dommer - og den anden fik han fordi Tough'Ys hold sørme' blev nr. 2 i konkurrencen om årets lille hold. Egentlig var det mig, der startede - men da Bent overtog tjansen med at løbe med Totten, ja så overtog han jo også pladsen på holdet. 4 søde dejlige "piger", med godt humør og super dejlig indstilling til det, at være på et hold. Og så Bent.

Og det kan godt være, at holder hedder "De umulige" - men helt umulige er de jo altså ikke!

'
Ja, det er jo ikke så tit, at det er Tough'Y, der har løbet blomsterne hjem til familien. Godt gået af den lille Tot og hans far.

Et andet hold, som jeg stadig følger meget tæt, og som altid så længe de eksisterer vil have en ganske særlig plads i mit hjerte, det er Zippo's gamle hold "Made by Monty". Der er godt nok ikke meget "Made by Monty" tilbage i holdet. Kun 2 ud af de 5 har lidt Monty i sig, og der er så tilsat en sheltie mere, en kromi og en py. Men det er nogle søde og seje tøser, og jeg ønsker dem altid alt det bedste.

Stævnet i Ribe sluttede i øvrigt med, at Hazel i dagens (og weekendens) aller sidste løb, på en snørklet og svær AG2-bane, gik hen og vandt klassen med et fejlfrit løb - og dermed er hun nu i klasse 3 i DKK-regi. Bare 2 år og 1 måned gammel. Hvor er jeg stolt af min seje chokoladeknap.

I ugen efter stævnet i Ribe fik vi vores nye bil (den til højre). Selv om de ser forskellige ud på billedet, så er de faktisk helt ens, bortset fra, at den nye er 40 cm længere. Og ikke mindst 3 år yngre. Det kan godt mærkes. Bilen er købt hos AC biler i Nykøbing F, hvor vi har fået super betjening.

Sidste weekend var turen så kommet til DcH's DM. Festligt, folkelig og fornøjeligt. Og i år arrangeret af DcH Herning til UG med kryds og slange. Tænk at have arealer, så hele DM (selvfølgelig undtagen spor og eftersøgning) kunne afholdes på egen træningsplads. Super forhold, fin forplejning, ja - det eneste de ikke havde check på, det var vejret. 

Fra DcH Næstved stillede vi i år med 6 hunde i agility, 1 i rally og 1 i C-lydighed (mig 😁)

Og så selvfølgelig Freddy med fanen. Det var også dejligt, at både formand og kasserer kom forbi og kiggede, selv om vi var langt væk.

                                                                     

Ja, jeg havde kastet mig ud i en helt ny disciplin i år, nemlig lydighed i C-klassen. Så her er vi til orientering hos klasselederen. 

Det blev en super fin oplevelse. Hazel arbejde godt om lørdagen. Lineføringen gik ikke så fint, men resten var til 10-taller. Søndag var det dæk, feltsøg og rundering. Dæk gik fint, men feltet var svært, synes Hazel. Hun endte dog med at finde genstanden efter nogen "tullen rundt". I runderingen havde hun helt styr på hvor figuranten var, og hun løb også fint frem. Men det blev kun til 2 vov, hvor der skal være 6 for at få max points. Jeg er dog alligevel super tilfreds med hendes præstation under helt anderledes forhold end hun nogen sinde har prøvet. Hun er så cool at have med.

Gennem hele året har vi været en fast gruppe, der har fulgt hinanden i tykt og tyndt. De her 2 mennesker, de er noget af det dejligste jeg har mødt i år. Og jeg håber meget, at vi på en eller anden måde kan holde forbindelsen, selv om vi nu ikke længere skal ses nærmest hver søndag et eller andet sted på Sjælland til en C-prøve. 

Tak Trine og Bjarne for jeres venskab. I er nogle dejlige mennesker, som jeg har nydt at være sammen med. Både i løbet af året og ikke mindst til DM. Og kæmpe stort tillykke til Trine og Tesla med 2. pladsen. I er for seje. 

Selv endte jeg på en 12. plads ud af 40 hunde. 126,75 er måske ikke det mest imponerende pointtal, jeg har opnået i løbet af året, men de var godt nok skrappe i pointgivningen, DM-dommerne. Og jeg er super tilfreds. For sådan en gammel agility-nørd, så er en 12. plads til DM i C-lydighed bare super flot. 

En dejlig lille side-gevinst til DM var, at min yndlingsbaby også var med. Han hyggede sig med sin John Deere traktor, der kunne sige lyde. Og så varer det jo nok længe, inden jeg ser ham igen. Det bliver spændende, om han stadig kan huske mig, når vi ses igen til foråret. Lille søde Nikolaj. 

En stor del af DcH DM er jo indmarch og udmarch med fanerne. Jeg er så meget fan. Det kan stadig give mig en lille smule gåsehud og måske også en klump i halsen, når alle deltagerne marcherer ind på pladsen til præmieoverrækkelsen. Tilskuerne klapper, fanerne vejer og musikken spiller. Måske er jeg et gammelt sentimentalt fjols, men jeg synes det er fantastisk.

 

Og med til DcH DM hører naturligvis også det obligatoriske billede foran faneborgen. Tak for i år - vi er allerede begyndt at glæde os til DcH DM 2019.

En dejlig weekend - og en fantastisk 30-års bryllupsdag

Så gik der endnu en lang og god weekend. Det blev ikke til så mange billeder - men til gengæld til fantastiske oplevelser.

Fredag var jeg forholdsvis tidligt hjemme, og det fejrede jeg ved at gå en tur med Hazel ned på engen og træne lidt feltsøg i det høje græs.

Det er noget, hun elsker - og lige her har hun fundet "noget" 💗

Lørdag stod programmet på DKK's DM i agility - pakket ind i arrangementet "Hund i fokus". Igen i år må jeg desværre sige, at selve "Hund i fokus"-arrangementet skuffede mig. Aktiviterne var alt for spredt, der var nærmest ingen stande - og mange af de andre aktiviteter var færdige og gået hjem nærmest ved frokosttid.

Jeg skulle ikke selv løbe, selv om jeg var udtaget. Jeg havde prioriteret en C-prøve om søndagen i stedet for - men til gengæld havde jeg meldt mig som hjælper. I nogle af pauserne fik jeg lov til at hygge med denne her lækkermås. Lille glade Nikolaj, som synes det er helt ok at jeg "bortfører" ham, mens far og mor løber agility. Og når jeg nu faktisk ikke har fået taget nogen billeder af hundene, så er han da ikke til at stå for - vel?

Bent var udtaget individuelt både med Tough'Y og Blitz. Totten løb et fint fejlfrit springløb mens Blitz havde 10 fejl med til søndagens løb. Begge løb også på hold. Totten kom fint igennem banen, mens Blitz desværre blev disket på trediesidste spring efter et super flot løb. Ærgerligt.

Selv om lørdagen sluttede i et mega-regnvejr, så kørte vi søndag mod Mørkøv i den flotteste solopgang. Det tegnede godt for dagen. 

Jeg satte Bent af og kørte videre mod Herfølge, hvor jeg gik den sidste C-prøve med Hazel inden DM. Min målsætning var at forsøge at forbedre mine DM-udtagelsespoints, og det lykkedes desværre ikke, selv om jeg endte på en fjerdeplads. Igen - den irriterende fjerdeplads. Jeg er dog super tilfreds med Hazels præstation. Hun gøede fint i runderingen og klarede de resten med 5 10-taller, et enkelt 9-tal, 2 8-taller og et rungende 0, fordi hun aldrig fandt genstanden i feltsøget. Det var også et svært felt, med mange høje tidsler og stikkende tørre planter. Det kan jeg godt leve med.

Og yes - vi er stadig på listen til DM. Tænk, et jeg - som har nørdet med agility i så mange år - skal med til DcH DM i lydighed. Det bliver så fantastisk. Jeg er oppe mod et super stærkt felt, så jeg gør mig ingen forhåbninger om podieplads, men vi skal deltage og have en fest. Det har jeg lovet min lille lækre chokoladeknap.

Mens jeg var i Herfølge fortsatte DM i agility i Mørkøv - og her vil jeg gerne fremhæve en flok dejlige piger, som jeg har været så heldig at få lov til at være på hold med i mange år, og som betyder meget for mig. Zippo's gamle hold "Made by Monty" blev i år Danmarksmestre i agility for hold. Jeg er så glad for, at jeg stadig må bevare min tilknytning til holdet - det betyder alverden for mig! I er super søde med hinanden og udviser fantastisk holdånd - men I har også vinderånd - og den gav jer DM-titlen i år. Jeg er sikker på, at både Monty og Zippo har heppet på jer, fra der, hvor de er nu. Tillykke Lisbeth, Louise, Susanne, Kirsten og Pia - og jeres fantastiske hunde. Og i øvrigt også tillykke til alle de andre vindere til DM.

Bent løb også 2 agilityløb med begge hunde. Totten endte på en samlet 7. plads ud af 23 små hunde, hvilket er en flot præstation af ham. Og Blitz endte ca. midt sit felt. Desværre blev der ingen podiepladser til nogen af holdene heller, så ingen blomsterbuketter i år. Men masser af flot agility på rigtig gode og flydende baner lavet og dømt af Martin Ritter fra Tyskland.

Det blev sent inden vi kom hjem, men vi havde aftalt med "ungerne" at vi skulle fejre, at vi mandag havde 30 års bryllupsdag. Så Andreas og Signe hentede sushi til "den store guldmedalje" og kom med dejlige gaver.

Og apropos bryllupsdag - ja så har jeg nok Danmarks mest romantiske mand. Jeg har i dag fået 2 kæmpe kærlighedserklæringer, som har gjort det til en helt fantastisk bryllupsdag, som jeg aldrig vil glemme.

Da jeg stod op i morges - og som sædvanlig sendte Bent ud af døren med hundene - tænkte jeg, at jeg ville skrive noget sødt til ham på Facebook - men der, kl. 05.07, blev jeg godt og grundigt taget ved næsen, for Bent havde allerede en time tidligere, uden jeg var vågnet, lagt det sødeste opslag op. Efter 30 år er det stadigvæk fantastisk at have det sådan. Og ikke nok med det, for jeg blev overrasket en gang mere i dag.

Da jeg kom hjem fra arbejde havde jeg jo nok ventet, at der ville være en lille buket blomster, men der var ingenting. Hm........  Men vi gjorde os færdige og kørte i klubben for at træne vores søde mandagshold. Da vi drejede ind på parkeringspladsen så jeg, at hegnet ind til agilitybanen var fyldt med 30 røde roser. Så måtte jeg godt nok lige fælde en glædeståre - igen. Noget mere romantisk skal man vist lede længe efter.

Tak Bent - jeg er klar til 100 år mere med dig. Du har været min støtte og mit faste holdepunkt, især det sidste år, hvor vores liv er blevet "rystet lidt rundt". Selv om vi også kan være uenige en gang imellem - og måske også råbe lidt højt (mest mig), så elsker jeg vores tossede liv. Tak for at have givet mig de mest fantastiske bryllupsdagsoverraskelser. 💖

Vi er tilbage på sporet

Så gik der endnu en dejlig weekend med det, der fylder rigtig meget i vores liv - nemlig vores hunde. 

Lørdag stod den på agility hos Sydfalsters Agilityklub. Bent skulle være dommer og jeg skulle løbe med Hazel. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at når første banegennemgang er kl. 8.00 i Væggerløse - og man inden det skal have checket banen, sat telt op og drukket morgenkaffe, ja så skal man frygtelig tidligt op. Jeg hader, når der står 4.xx på vækkeuret, når det ringer. 

Men vi havde forberede os godt, og vi havde vores morgenmad med i bilen. Ostemad til Bent og skyr med müsli og frugt til mig. Vi er (heldigvis) begge til god solid morgenmad - ellers kommer vi ikke rigtig i gang med dagen.

Dertil et stort krus dejlig nylavet kaffe. Så kan man faktisk alligevel ikke rigtig beklage sig. Når så vejret ovenikøbet viser sig fra sin smukkeste side, ja så var der lagt op til en rigtig dejlig sensommerdag.

Det var et dobbelt klasse 1+2-stævne, og Hazel og jeg skulle først løbe efter frokost. For at få tiden til at gå medbragte jeg noget legetøj (= camera) og brugte tid på at fotografere klasse-1-hundene. Det kom der heldigvis rigtig mange fine billeder ud af. Jeg elsker altid, når nogen andre har fotograferet mine hunde, så som sådan en slags "pay back" har jeg selvfølgelig lagt dem ud på den Facebook-side, der er lavet til det formål. Men her er lige en lille smagsprøve.

Bent havde lavet super gode baner med masser af flow og alligevel mulighed for lidt handling (synes jeg - men jeg er måske ikke helt upartisk i den sammenhæng). Det blev til i alt godt 200 starter, som dagens dommer skulle koncentrere sig om. Sæt i gang.

Birgitte kom for at deltage med Midni, og hun havde selvfølgelig Fanta med. Fanta er for tiden udlånt som selskab til Midni, men det betyder ikke, at jeg elsker ham mindre. Min smukke blå dreng. 💙

Hazel løb super godt. I første AG-løb røg der desværre en pind og i det andet gik der koks i noget af det, så vi er heldigvis stadig i klasse 2 og mangler stadig 1 AG-pind. Springløbene gik også super, og vi vandt ovenikøbet den sidste af dem. Her er min smukke brune stjerne på vej i flyvende fart.

Der er rigtig mange ting, jeg elsker ved Hazel - men en af dem jeg værdsætter mest er hendes "cool" atitude i startområdet. Det gør mit løb meget nemmere. Jeg kan stå op memorere banen eller hygge-snakke med nogen - og jeg kan gå langt ind inden jeg kalder. Hun rokker sig ikke ud af pletten, før hun får lov. I'm in loooooove. 💖

Og når jeg nu er i gang med at skrive om "in loooooove" - så må jeg også lige sige, at jeg er forfærdelig meget "in loooooove" med ham her. Søde dejlige Bent, som på trods af, at han har stået i bagende sol og dømt over 200 hunde om lørdagen, ja så kører han selvfølgelig med mig og Hazel til lydighedsprøve om søndagen. Tak søde Bent, fordi du er som du er. I dag havde jeg virkelig brug for dig, og du var der for mig hele tiden. Totalt "in loooooove" 💘

I dag har jeg nemlig været til endnu en C-prøve, og ovenpå mit mildt sagt temmelig ringe resultat sidste søndag, så var jeg mega nervøs. Alle som har arbejdet med hunde ved, at sådan en nervøsitet, den går lige gennem linen og ned i hunden. Men med masser af opbakning fra Bent, så kom jeg i gang med min prøve - og det blev meget bedre end sidste uge. Desværre synes Hazel at figuranten så lidt farlig ud, så hun ville ikke give hals, men det var også det eneste minus. Og det helt fantastiske var, at vi fik 10 point (som er maks) i lineføring. Jeg hader den øvelse. Programmet er dødssygt, og rigtig mange begynder-hunde "dør" lidt i lineføringen. Jeg er godt klar over, at det handler om forkert indlæring, men jeg har ikke så meget lydigheds-grej i min værktøjskasse. Og 10 !!!!! Hold da op, hvor jeg jublede.

Der var selvfølgelig et par små andre fratræk, som f.eks. genstanden i det frie søg, som lige skulle myrdes inden Hazel kunne aflevere den. Men hold da op, hvor var det en dejlig fornemmelse at køre hjem med.

Gimli var også med til lydighedsprøve. Han mødte en sød lille hvalp som han fik leget lidt med, og så fik han trænet lidt med sin far. De var også ude og gå en tur på en meget befærdet vej. God træning til en lille fyr, der er lidt for glad for at kigge på biler.

I morgen er det arbejdsdag igen. Jeg er i øvrigt vældig glad for mit nye arbejde. Jeg kan mærke, at det bliver godt hen ad vejen, og det giver mig ro i maven at vide, at jeg nu har et "rigtigt" arbejde, som jeg ved jeg kan udføre. Så nyder jeg i øvrigt min køretur - især om morgenen, hvor turen hen over Farøbroen er utrolig smuk, i al slags vejr. Næste weekend er der DKK-DM i agility for Bent og endnu en C-prøve for mig.