Ca. 80 sportsfolk var mødt op, og det var bredt fordelt med svæveflyvere, skytter, løbere, rigtig mange roere, et par små yndige dansere og så os 3 hundefolk. I invitationen stod, at man måtte medbringe 2 gæster, så jeg havde taget Bent og farmor med.
Først holdt borgmester Ivan Hansen en tale, så sang vi en enkelt sang, og så kom hver enkelt sportsudøver op og fik et håndtryk og et smukt krus med indgravering af årstal, sportsgren, navn og Sorø Kommune. En rigtig flot erindringsgave.
Her er det blevet min tur. Desværre er billedet taget på lang afstand med et "amatør"-kamera, så det er noget sløret.
Efter uddelingen af alle erindringsgaverne samt 3 andre idrætspriser var der lidt lækkert mad og et glas vin eller vand. Det var en rigtig hyggelig aften, og jeg er rigtig glad for, at jeg fik lov til at opleve sådan et arrangement. Kruset er en rigtig fin erindringsgave, som længe vil minde mig om, at 2010 var et fantastisk år for Zippo og mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar