De red mod vest . . .

Og dog - vi startede med at tage mod øst, nemlig mod Vestegnens stævne i Albertslund lørdag, hvor de lokkede med 2 x klasseløb og 2 åbne.

Zippo lagde ud med at mega-springe feltet fra A-brædtet i det første AG-løb. Noget han ellers ikke plejer at gøre. Så i andet AG3 trænede jeg felter for alle pengene. Kom igennem fejlfrit med en sølle tid, men endte alligevel med at vinde klassen fordi jeg var den eneste fejlfri.
Første springløb endte også med en disk, men det var fordi jeg ikke var nået frem til den rette position endnu, så Zippo tog det, der var mest naturligt for ham. Dygtig hund :-) Andet spring-3 vandt vi.
Så var der bare de åbne tilbage. Spring åben vandt vi og AG åben vandt Tommy og Olsen, så vi rykkede til 2.pladsen. Ulla havde lavet opfindsomme præmier med Tacosovs, wraps, chips og rødvin. Det dejligt med anvendelige præmier i stedet for flere ting til skabet. Alt i alt en rigtig god dag for Zippo.

Ticket havde ikke en god dag. Jeg tror, hun havde fået et lille hedeslag, for hun gik nærmest rundt på banen. Da vi kom hjem havde hun feber på 39.6, men virkede i øvrigt ikke syg. Vi fik en masse vand i hende med hendes mad, og søndag var hun heldigvis den sædvanlige Ticket igen. Det var alligevel en grim forskrækkelse, for vi nåede at blive rigtig bekymret for, om der var noget alvorligt galt med hende.

Søndag kørte vi så til Vestfyn DcH. Bent mangler stadig en AG- og en spring-udtagelse til DcH's DM, og jeg manglede 2 AG-udtagelser. Det er simpelt hen det hyggeligste stævne jeg har været til i lang tid. Bilerne kørte ind på pladsen og holdt bag ved teltene. Der var ikke ret mange mennesker, og dem der var hyggede sig sammen. Vi var heldige, at regnen valgte at holde sig væk indtil vi var godt på vej hjem igen. Noget vi virkelig glædede os over, da sms'erne fra Albertslund fortalte, at der regnede det i tove.

Zippo's løb var noget blandede. Vi blev disket i begge klasse 3-løbene. AG fordi jeg ikke var på plads, og måske havde planlagt noget knudret handling, som i virkeligheden slet ikke var nødvendigt - kunne jeg se, da de store hunde løb. Vi fik dog, hvad vi kom efter, nemlig en DM-udtagelse i AG-åben (som vi vandt). Spring åben blev vi nr. 4, da der røg en pind, men vi havde stævnets hurtigste spring-åben tid. ;-)

Herunder er det Mette og Moonie, der er på vej gennem slalom.

Og her er det Pia og Woogi, der spæner afsted. Woogi rykkede op i klasse 2 både i spring og agility - dygtig søster :-) Tillykke til Pia og Woogi. Nu skal Woogi bare lære at lade være med at bide i bukseben. Hm..... Det tror jeg er en familie-svaghed. Zippo bider også i mig, hvis han er tilpas begejstret.

Ticket havde fået sin fart og glæde igen, men havde lidt svært ved at koordinere det med Bent's forventninger og anvisninger, så det blev desværre ikke til nogen DM-udtagelser til dem. Men bare det at hun løb og var glad, det var dejligt for os alle at se.

Monty skulle løbe senior-springløbene, og dem havde Bent og jeg delt. Jeg løb spring åben, så vi kunne forsøge at få max-points til årets senior, hvilket vi fik. Og Bent løb så spring 2. Det er stadig en fornøjelse at løbe med Monty. Hans begejstring over at løbe smitter af på både hundefører og publikum. Ingen tvivl om, at den gamle "cirkushest" nyder at være i manegen.

Og så har jeg indført ny dress-code til præmieoverrækkelserne: badedragt og håndklæde. Pia havde fortalt, at pladsen lå et stenkast fra en badestrand, så jeg havde naturligvis medbragt badedragt, så Zippo og jeg kunne få en svømmetur. På vej tilbage - inden jeg havde nået at skifte til løbetøjet igen - ramlede vi lige ind i en præmie-overrækkelse. Den snuppede vi så iført badedragt, håndklæde og vådt hår. Ny mode, måske? Susanne ser i hvert fald ud til, at hun hygger sig over det.

Og selv om Zippo ikke havde anstrengt sig så forfærdelig meget, den søndag på Fyn, så gik han alligevel i koma i sofaen, da vi kom hjem. Dejlig afslappet hund ovenpå en dejlig weekend. Desværre regnede det så meget da vi kom hjem, at den planlagte flæskesteg måtte i ovnen i stedet for i Weberen, men den var nu god alligevel.