Vores "eget" stævne - og stævnet efter

Weekenden den 6. og 7. august holdt vi vores eget stævne, altså hos DcH Næstved. Jeg følte lidt, at vores del af planlægningen ikke havde været optimal, fordi vi havde været på ferie, og jeg synes ikke rigtig vi havde præmier nok - men alt gled som sædvanlig som smurt. Kæmpe tak for det gode samarbejde til Rune og Christian. Og mindst lige så stor tak til alle vores klubmedlemmer, der var super seje hjælpere hele weekenden. 

Det er nemlig sådan, at når man som medlem af DcH Næstved melder til stævnet, så er man automatisk på hjælperlisten. Det vi tjener på stævnet går til alles fælles bedste, og det er den måde, vi kan bidrage. Alle sammen. Det er dog altid planlagt sådan, at man kan nå sine egne løb. Jeg ved godt, at der er klubber, hvor reglen er, at man ikke løber til klubbens eget stævne, men det synes jeg er noget fis. Hvis ikke vores knap så stævnevante medlemmer skulle kunne starte på hjemmebane, så giver det ingen mening for mig. Det er jo der, de er trygge og kender forhindringerne. 

Igen i år brugte vores søde søn en weekend til at knokle for en klub, som han overhovedet ikke har noget tilhørsforhold til, ud over at hans forældre tilbringer stort set al deres fritid der. Tak Andreas, du er en stor hjælp, og en dejlig del af vores stævne, som vi ikke gerne vil undvære. 

I år var vi så heldige, at 2 af vores sponsorer havde valgt at komme med en stand. Sara fra Dogz.dk har i flere år nærmest været en fast bestandel af vores stævne, sammen med hendes søde familie. I år var standen udvidet med en lille bod med flotte håndmalede sten, kreeret af Sara's datter. Hun skal nok blive til noget stort! 

Ud over Sara havde vi også besøg af Land og Fritid, som havde givet en masse dejlige præmier. Og tak for besøget. 

Minna og Thomas havde været så søde at sætte den store pavillon op til os, så vi havde det største sekretariatstelt, vi nogensinde har haft. Rune's lille smarte indtastningssystem fungerede fint, så vi igen i år kunne dele præmier ud så snart klassen var færdig og resultaterne var checket. 

Og selv om de 2 herrer her ser vældig koncentrerede ud, så gik det rigtig nemt og fint. 

Rent resultatmæssigt skal jeg bestemt ikke klage. Hazel har masser af energi p.t. (tak #Henne Pet Food), og hun løb sig til flere rigtig gode resultater. Vigtigst var dog, at den sidste DM-udtagelse kom i hus, så jeg nu kan deltage i DcH-DM for 13. gang i træk siden 2009, kun afbrudt af Corona-året 2020, hvor DM var aflyst. Ingen tvivl om, at jeg elsker DcH DM. Det er festligt, folkeligt og fornøjeligt, og der er mulighed for at se masser af flot hundearbejde. 

Christian var gået totalt roset-amok (på den gode måde) og havde genindført en "gammel kending" for os, der har været i det her game i mange år, så der var fantastisk flotte rosetter til "bedst i 2 åbne løb" og "bedst i 4 åbne løb". Det sjove er, at det ofte ikke er den der lynhurtige hund, der vinder den ene klasse, men mere den stabile hund, der måske har 4 halvgode placeringer. Der var i hvert fald en hundefører i mellemklassen, der fik sig en kæmpe overraskelse, og det var så fedt at se! 

Og efter en god stævneweekend, så er vi jo så heldige, at vi har nogle hundeførere på vores hold i Næstved, der har klaret sig godt. De har fået pinde (som i øvrigt i år blev markeret med de fineste små pinde med sløjfer på, hvor der stod: tillykke med pinden), eller DM-udtagelser - og så er det jo klart, at der er en bestemt ting under opsejling: KAGE! Og vi blev heller ikke snydt den første mandag efter stævnet, hvor vi kunne sætte tænderne i den her lækkerbidsken. 

Så gik ugen sin gang, og al træningen startede op. Vi nåede både mandagsagility, Channietræning, puslingeagility, hvalpehold og torsdagsagility, inden vi igen ramte en weekend. Den weekend bød på en uventet fridag lørdag (fordi vi ikke behøvede at tage til Kolding og jagte min sidste DM-udtagelse) og en stævnedag hos DcH Nykøbing-Rørvig, incl. det årlige Sjællandsmesterskab. Vi afleverede de 2 vandrepokaler, som Blitz og Hazel vandt sidste år, så nogle nye hundeførere kunne få dem hjem og pynte. Der er noget særligt ved vandrepokaler. For mig er det sådan et blik "down memory lane" med hunde, som ikke længere er iblandt os og måske også hundeførere, som slet ikke løber agility mere. 

Der er altid noget særligt med det første stævne efter vi selv har afholdt. Det giver det et ekstra lille kick, bare at være almindelig deltager og ikke skulle bekymre sig om noget som helst andet. Og så giver det nok også det der lille ekstra overskud til lige at gå ind og hjælpe med at sætte springhøjden op eller ned - bare fordi man ikke behøver at gøre det. 

Stævnet i Nykøbing var vores debut med vores lille "Henne Pet Food-reklame-stand", og vi fik uddelt en masse smagsprøver på godbidder, lakseolie og pemmikan. Jeg skal helt klart ind og læse lidt mere på lektien, så jeg kan svare bedre på de spørgsmål vi får, men det var super populært og meget hyggeligt. 

Igen denne weekend gav Hazel gas. Desværre betyder det også, at der ryger et felt ind imellem, men hellere det, og så vi har farten og glæden. Så skal felterne nok komme tilbage. Det blev også til et par præmier, men det var en voldsomt varm dag for både hunde og førere, så vi droppede AG3 og vred det sidste "krudt" ud af benene i Sjællandsmesterskabsfinalen i stedet for. 

Som tidligere, så havde vi DcH-Næstved-fællesspisning til morgenmad og frokost. Christian havde endda overgået sig selv og bagt pandekager til os. Uhm, det var en lækker lille hapser i varmen. Og der var en helt bjerg af dem. Det med fællesspisningen er en rigtig dejlig tradition, og det giver masser af plus på fællesskabs-kontoen, også i forhold til nogle af dem, der er medlemmer af klubben uden at komme til Næstved og træne. I love it 💓

Lille Liam var selvfølgelig med, og han tog det hele ret afslappet på ryggen i sit bur i bilen. Han er en kæk lille fyr, der egentlig ikke gider spilde sin tid på at snakke med mennesker, hvis der er andet spændende under opsejling. Han skal ud og opleve verden, ikke sidde og nusse. 

Keeper er også blevet rigtig dygtig til at slappe af, når hun er med til stævner. Her ligger hun i bilen med køledækken på, og hun kan faktisk se ud på banen. Hun skraber tæppet væk, så hun kan ligge på den lidt køligere metalbund, og så nytter det ikke noget, at jeg synes hun skal have noget blødt at ligge på. Og det hjælper måske også på stressniveauet, at hun har en afslappet Zoomi liggende ved siden af. 

Selve Sjællandsmesterskabet blev dømt (og banen tegnet) af Tom Mercebach. En dejlig bane med masser af flow og gode linier. Ærgerligt, at ikke flere deltog. Tom trak - trods varmen - i den pæne skjorte - og der var rigtig dejlig stemning og opbakning fra tilskuerne. Det blev til en 2. plads til Hazel og mig (og det kan man jo ikke rigtig bruge til noget), men alligevel, så er jeg glad for vores løb, hvor hun løb med samme fjollede energi og glæde, som tidligere på dagen. Vi fik en feltfejl, men pyt, vi havde en fest! Og jeg elsker at løbe med hende, når hun er, som hun er lige nu.

Også i år gik 2 af pokalerne til DcH Næstved, nemlig klassen for små hunde, som blev vundet af Pia og Izmoo, 

Og seniorklassen, som blev vundet af Anja og Spotty. Kæmpe stort tillykke til Pia og Anja. Selv om det havde være cool, hvis Næstved havde snuppet alle 4 pokaler, så er det nu alligevel flot at vi tager 50%.

 

Kæmpe stort tillykke til de nykårede Sjællandsmestre: Anja med Spotty, Lis med Chicca, Laila med Summer og Pia med Izmoo. Flot løbet i den varme. 

Bent var dommer sammen med Tom, og hele dagen forsynede de os med gode baner med masser af flow. Det var en fornøjelse at løbe dem. Og der var en rigtig dejlig stemning, både blandt deltagerne og med hjælperne. Tak til Vibeke og hendes mandskab for en fint afviklet stævnedag. 

Og endnu en gang tillykke til Anja og Pia, som var med til igen at sætte DcH Næstved på landkortet.

 

Det der Sverige, det kan noget!

Sidste uge af vores ferie blev - ligesom i 2021 - tilbragt på Järnavik Camping i Sverige, sammen med vores gode venner Hanne og Ivan. Ren hygge, masser af snak og grin, 110% afslapning, dejlige ture med hundene i den smukke natur, hyggelige middage, nybagt franskbrød i airfryeren, badning i det klareste (og lidt kølige) vand  ........  Vi holdt os i år til forholdsvis korte ture med gode kaffepauser, så vi kunne have Hanne og Keeper med. Og der var masser af muligheder i nærområdet.
Kære søde Hanne og Ivan - tak for en fantastisk uge i jeres selskab. Vi glæder os allerede til næste år. 

Da billeder ofte siger mere end ord, kommer her en kavalkade over vores uge i det Svenske.

Det (for os) traditionelle billede, der markere, at nu er vi i Sverige.

Så er vi installeret på vores hjørnegrund. Hundene har opført sig eksemplarisk, selv om der var masser af hunde omkring os, og ikke mindst skrigende børn på cykler og løbehjul.

Hanne og Ivan er blevet fastliggere på Järnavik, og her sætter Bent og Ivan en pergola op, så der kan komme lidt mere skygge i forteltet.

Udsigten fra klippen lige udenfor campingpladsen. Det kan sgu noget, det der Sverige!

Jeg var i vandet næsten hver dag. Det var friskt, men dejligt, og fantastisk klart og rent. Hanne var med som anstandsdame og fotograf.

Hazel fik også en tur i det klare vand.

Der er masser af muligheder for vandreture i nærområdet.

Halvlang tur den ene dag. Hundene og jeg  puster i skyggen og får en tår vand. 

Tur til idylliske Bökevik. Ren Astrid Lindgren-idyl.

Det traditionelle opstillingsbillede. Bagerst: Gimli, My og Puck. Foran: Hazel, Keeper og Blitz.

Og her er det bare vores egen border-bande. Tough'Y var hos min søster og Liam var hos Pia.

Smukke Keeper - selv om jeg var lidt irriteret på den blå pressenning i baggrunden, der fik sneget sig ind på flere af mine billeder.

Kaffepause i Bökevik.

Flot tur til den næste klippe-pynt, som vi kan se fra vores "egen" side. Der var masser af gode siddemuligheder i klipperne. 

What??? Der er et billede af Marianne. Var hun også med i Sverige?

Og det eneste Gimli tænker er: slip nu den snor, så jeg kan komme ud og svømme. Men der var meget strøm, så vi turde ikke slippe.

Vi mødte en lille sten på vores vej.

Endnu en kaffepause i skyggen. Hundene blev rigtig gode til bare at lægge sig og slappe af.

Og til den her kaffepause var der nybagt citronkage fra Hannes airfryer.

Et kig over mod "vores" klippe, og med færgen til Tjærø, hvor vi var sidste år.

Hazel og Keeper hviler i skyggen.

Det er nogle fantastiske kyster - og jeg undrer mig, hvordan der kan vokse træer på de klipper?

Ind imellem blev der også tid til lidt soignering af hunde. Keeper lærte faktisk at kunne lide børsten.

Prøv lige at se, hvor klart det vand er. Der er bare masser af blæretang, men ikke noget snask.

På turens sidste dag fik Keeper en lille svensk veninde i gul kjole.

Og det viste sig, at Keeper er helt enestående med børn. Gad vide, hvor hun har lært det? Men dejligt var det i hvert fald, at se hende med den lille pige. De havde noget sammen.

Seler og snore til tørring i solen.

Sidste aften gik vi op på klippen for at se solen gå ned. Det var helt fantastisk.

Så både Hazel og Gimli måtte posere i solnedgangen (vi havde efterladt Hanne, Blitz og Keeper hjemme).

Der var en stemning, som jeg sent vil glemme, mens vi sad der helt stille på den varme klippe, og så solen gå ned. 

Bent og Ivan nyder solnedgangen.

Et lille kig ud over campingpladsen i mørkningen.

Lørdag formiddag bagte Hanne franskbrød i airfryeren, så vi havde lidt at tære på til hjemturen. Prøv lige at se på Kærgården-pakken, hvor små brødene er. Men uhm, nybagt brød!

Og turen slutter, som den begynder. Farvel Sverige. Nu glæder vi os til at komme hjem til os selv og sove i vores egen seng, efter 14 dage i campingvognen. Men det har været en fantastisk ferie!